Læsetid: 6 min.

Dansk-kurdisk parlamentariker kidnappet og løsladt igen i Kurdistan

Kurdistans ledere er så opsatte på at afholde folkeafstemningen om selvstændighed den 25. september, at de tyr til ’mafiøse metoder’ som intimidering, kidnapninger og dødstrusler for at gøre kritiske røster tavse, fortæller dansk-kurdisk parlamentariker, der har kritiseret lederne for korruption og nepotisme
Dansk-kurdiske Farhad Sangawi ved godt, hvem der stod bag kidnapningen og dødstruslerne den dag i august, men han ønsker ikke at nævne specifikke navne i avisen af frygt for sin sikkerhed.

Dansk-kurdiske Farhad Sangawi ved godt, hvem der stod bag kidnapningen og dødstruslerne den dag i august, men han ønsker ikke at nævne specifikke navne i avisen af frygt for sin sikkerhed.

Privatfoto

20. september 2017

BAGDAD – Dansk-kurdiske Farhad Sangawi sad og læste i sin brors have i den kurdiske by Sulaymaniyah i Nordirak, da fire mænd pludselig ankom og bad ham følge med dem ud til bilen.

Sangawi var chokeret. Han stod iført boksershorts, en T-shirt og svigerindens badetøfler. Han spurgte mændene, om de kunne give ham tid til at skifte tøj, men de afviste.

To af mændene greb hårdt fat om hans arme og førte ham ud til bilen foran husets port. Nogle af naboerne så Sangawi blive skubbet ind på bagsædet, men de lod som ingenting.

Den 52-årige dansk-kurder skammede sig, da han aldrig tidligere havde oplevet noget lignende. Nu troede naboerne måske, at han havde begået en forbrydelse, tænkte han.

På bagsædet sad han flankeret af to mænd. En tredje på forsædet hev en sæk frem, som blev trukket over hovedet på Sangawi, lige inden bilen kørte væk. Ingen af mændene brugte fysisk vold mod Sangawi, men i bilen talte mændene højt med hinanden om, hvad de skulle stille op med ham.

En af mændene foreslog, at det nok var nemmest at stikke ham med en giftsprøjte og få det overstået med det samme. En anden foreslog, at de skulle køre ham til hovedkvarteret for Kurdistans Demokratiske Parti, som ledes af præsident Masoud Barzani. I bilen blev Sangawi konstant mobbet, fordi han var iført de feminine badetøfler.

Efter et par timers kørsel i bjergene i Nordirak blev Sangawi sat af et øde sted uden telefon og penge. Han var stadig kun iført boksershorts, T-shirt og badetøfler. Men til hans store held kom en taxa forbi, og chaufføren samlede ham op. De kørte tilbage til brorens hus.

»Det var ren psykisk terror. Mændene forsøgte at knække mig. Jeg kunne mærke, at vi kørte i bjergene, selv om jeg havde sækken over hovedet, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om en giftsprøjte mon pludselig ville penetrere min hud,« fortæller Farhad Sangawi til Information over telefonen.

’Mafiøse metoder’

Farhad Sangawi er dansk statsborger, men også folkevalgt parlamentariker i Kurdistans regionale regering. Hans beretning bekræftes af både kurdiske nyhedstelegrammer, opdateringer på de sociale medier og venner i Danmark, som Information har talt med.

Over for den kurdiske nyhedsportal Ekurd Daily News har flere parlamentarikere fordømt kidnapningen og opfordret til, at gerningsmændene bliver fundet. Især formanden for det kurdiske parlament, Yusuf Sadiq, har udtalt stærk kritik efter kidnapningen.

»Angreb på kritikere, prædikanter, civilsamfundet og medier er blevet et udbredt fænomen i Kurdistan. Disse handlinger har beskadiget regionens omdømme,« lød det fra parlamentets formand.

De kurdiske myndigheder har ikke udtalt sig i sagen, og det har heller ikke været muligt for Information at få en kommentar.

Indtil for omkring en måned siden var Sangawi medlem af Kurdistans Patriotiske Union. Men da han begyndte at kritisere timingen af den kurdiske folkeafstemning om løsrivelse, som skal finde sted 25. september, blev han smidt ud af partiet. Få dage senere – søndag den 20. august – blev han hentet af de fire mænd.

»De bruger mafiøse metoder for at lukke munden på kritikere i Kurdistan,« siger parlamentarikeren.

Farhad Sangawi ved godt, hvem der stod bag kidnapningen og dødstruslerne den dag, men han ønsker ikke at nævne specifikke navne i avisen af frygt for sin sikkerhed. Navnene er redaktionen bekendt. I stedet vil Sangawi helst bruge betegnelsen ’den kurdiske ledelse’ i irakisk Kurdistan.

Dansk-kurderen har som parlamentariker længe været en torn i øjet på Kurdistans ledere. Det er blevet hans varemærke blandt vælgerne at stille spørgsmål om korruption, herunder hvor Kurdistans olieindtægter bliver af.

»Den kurdiske ledelse har været efter mig i lang tid, fordi jeg konstant taler om den massive korruption. Især mine spørgsmål om manglen på gennemsigtighed, når det kommer til tal og data om olieindtægter, har gjort mig upopulær blandt lederne,« siger Sangawi.

Den kurdiske befolkning ved dybest set intet om, hvad pengene fra olieindtægterne bliver brugt på. En rapport fra tænketanken Carnegie Endowment for International Peace fra 2015, som har kigget på den politiske økonomi i Kurdistan, nævner samme problem. Manglen på gennemsigtighed har i mange år betydet, at det er umuligt at få adgang til præcise tal.

»Den kurdiske ledelse har i de forgange år forsøgt at ødelægge mit ry med smædekampagner for at få mig til at tie. Men jeg troede aldrig, at de kunne finde på at kidnappe mig på den måde. Heldigvis slap jeg, fordi jeg har en masse vælgere i ryggen, og et dansk statsborgerskab, som sikrer, at ingen tør kaste sig ud i en diplomatisk krise,« siger Sangawi.

Imod løsrivelse af flere grunde

Farhad Sangawis modstand mod folkeafstemningen skyldes flere ting. Først og fremmest mener han, at folkeafstemningen er et røgslør, som den kurdiske ledelse bruger for at bortlede opmærksomheden fra Kurdistans interne problemer.

»Det er en velkendt taktik, at ledere skifter emne, når de er presset, for at holde offentligheden beskæftiget med andre ting. Løsrivelseskortet er det mest ultimative, da det er en følelsesladet diskussion blandt alle kurdere,« siger Sangawi.

Den dansk-kurdiske parlamentariker mener desuden, at folkeafstemningen strider imod den irakiske forfatning. Især afholdelsen af folkeafstemningen i Iraks såkaldte omstridte territorier er ulovlig og skal tales imod.

»Det er forkert. Det er principielt og juridisk forkert at afholde valg i de omstridte territorier. På sigt er det ikke i Kurdistans interesse at skabe problemer med vores irakiske naboer,« siger han.

Samtidig mener han, at folkeafstemningens mangel på international legitimitet kan gøre mere skade end gavn for kurderne. Hverken USA, Storbritannien, EU eller FN har støttet op om afstemningen eller planerne om løsrivelse indtil videre, og dette kan ende med at isolere Kurdistan blandt fjendtlige naboer som Iran og Tyrkiet, hvilket vil være katastrofalt.

»Jeg er ikke imod en kurdisk stat, selv om visse kurdiske medier forsøger at portrættere det sådan. Jeg mener klart, at vi skal kæmpe for at oprette vores stat. Men det skal gøres fornuftigt. Under de nuværende forhold er det bare ikke kløgtigt,« siger Sangawi.

En fejlslagen stat

Han mener heller ikke, at den nuværende kurdiske ledelse er i stand til at opbygge en velfungerende stat. Siden de kom til magten, har de ikke opbygget den bæredygtighed, der skal garantere overlevelsen af en stat.

For eksempel har Kurdistan ikke opbygget den infrastruktur, der skal sikre, at kurderne ikke tørster i tilfælde af en krisesituation med nabolandene.

»Vandmangel er et stort problem. Det samme gælder den manglende opdyrkning af jorden og manglen på hvede. Vores ledere ved intet om landbrug. Vi er ikke selvforsynende, og planerne om løsrivelse kan kun føre til en katastrofe, hvis naboerne er stædige,« siger Sangawi.

Han mener heller ikke, at det kurdiske uddannelsessystem er udviklet og gearet godt nok til fremtiden. Dette vil skabe massive udfordringer for den fremtidige stat.

Sangawi anklager desuden den kurdiske ledelse for at foretrække slægtninge og venner frem for kompetente kurdere, når stillinger i den offentlige sektor skal besættes, og han frygter, at en fremtidig kurdisk stat vil blive regeret efter nepotistiske principper.

For eksempel er peshmergastyrkerne officielt underlagt Ministerium for Peshmerga, men i realiteten er sikkerhedsstyrkerne under de politiske lederes personlige kommando. Peshmerga er derfor mere magthavernes private milits end en officiel institution.

»Jeg drømmer som sagt om en kurdisk stat, og jeg vil blive ved med at kæmpe for min drøm. Men jeg stoler ikke en millimeter på, at den nuværende ledelse kan skabe andet end en fejlslagen stat,« afslutter Sangawi.

Serie

Drømmen om en kurdisk stat

I kølvandet på krigen mod Islamisk Stat vejrer Mellemøstens 30 millioner kurdere morgenluft for deres mere end 100 år gamle drøm om en selvstændig kurdisk stat.

Den 25. september skal Iraks kurdere stemme om løsrivelse fra Bagdad. Og i Syrien har kurderne netop slået en handel af med Damaskus, der giver dem kontrol over en tredjedel af landet.

Information sætter fokus på drømmen om en kurdisk stat i bjergene mellem Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien og dens mulige konsekvenser.

Seneste artikler

  • Den kurdiske afstemning har slået ideen om Irak ihjel

    25. september 2017
    I dag skal Iraks kurdere stemme om løsrivelse. Selv hvis det ikke fører til reel selvstændighed, kan folkeafstemningen ende med at få uforudsigelige konsekvenser for Irak som en samlet stat, siger tidligere arabisk-kurdisk toprådgiver i et interview med Information. USA burde have presset kurderne til at droppe afstemningen, mener han
  • Risikoen ved den kurdiske faktor

    25. september 2017
    Ret beset synes dagens folkeafstemning om løsrivelse for Iraks fire autonome kurdiske provinser og den omstridte, etnisk blandede Kirkuk-provins at være overflødig symbolpolitik. Irakisk Kurdistan har eget flag, militær, parlament og præsident. Så hvorfor en folkeafstemning, der i værste fald kan udløse endnu en borgerkrig?
  • Mellemøstens kurdere vejrer morgenluft oven på krigen mod Islamisk Stat

    16. september 2017
    Den nye alliance mellem kurderne og USA har givet drømmen om et selvstændigt Kurdistan ny vind i sejlene. Og for første gang er målet inden for rækkevidde, vurderer eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Gustav Alexander
David Zennaro og Gustav Alexander anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gustav Alexander

Der er i vesten en alt for forhippet positiv attitude overfor Rojava of det 'socialistiske' og 'feministiske' projekt. Mig bekendt kommer de aldrig til hverken at nationalisere deres resourcer eller smide private spekulanter ud, så lad os demontere dén myte med det samme.

I Raqqa har Kurderne nølende bekæmpet Islamisk Stat i sneglefart, fordi de ved at amerikanerne ikke skal bruge dem til mere, når Raqqa er faldet og de frygter derfor at USA vil ophøre med at beskytte dem fra Tyrkerne. De civile i Raqqa betaler prisen.

I Deir Ezzor har kurdiske styrker siddet 150 kilometer eller lign. fra byen i mere end et år, hvor civile og syriske tropper var belejret i 3 år. Når belejringen så endelig brydes (her d. 5 September i år) ser kurdiske styrker deres snit til at forsøge at tage kontrol over oliefelterne nord for byen.

De er afstumpede opportunister ligesom alle de andre fraktioner, men i danske og internationale medier har kurderne kældedægge status.

Jeg tvivler på, at der er ret mange, som seriøst tror, at det vil være ret meget bedre i et selvstændigt Kurdistan. I hvert fald ikke i lang tid. I Europa tog det 1000 år fra vikingetiden at komme frem til det borgerlige demokrati, som skal bygges fra grunden. Sådan er det også i Mellemøsten.

Hans Aagaard og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar