USA er fanget i et strategisk dilemma, hvor verdens stærkeste militærmagts handlemuligheder er få og hele tiden bliver færre.
Det siger forsker Liselotte Odgaard fra Forsvarsakademiet, hvor hun er ekspert i asiatiske forhold, i et interview med Information, efter at Nordkorea natten til søndag – til ikke mindst USA’s fordømmelse – tog æren for en velgennemført prøvesprængning af en brintbombe.
»Der har været nogle vinduer, hvor man måske kunne have gjort noget. De vinduer er effektive smækket i med denne a-våbentest,« siger Liselotte Odgaard.
Rusland og Kina har foreslået, at hvis USA afblæste øvelser på den koreanske halvø, kunne man måske få Nordkorea til forhandlingsbordet. Måske – måske ikke – kunne man nå en løsning som i Iran med en nedfrysning af Nordkoreas atomvåben- og missilprogram. Det blev blankt afvist af USA, og alle behind-the-scenes-forhandlinger er gået i vasken. Med Nordkoreas prøvesprængning synes det slet ikke længere at være en mulighed, siger Liselotte Odgaard:
»Pointen med Iran-aftalen, som faktisk har stabiliseret situationen, er, at de ikke har fundet det nødvendigt at genopfinde deres a-våben og f.eks gennemføre en atomprøvesprængning.«
USA’s præsident, Donald Trump, gik efter prøvesprængningen på Twitter, hvor han kaldte Nordkorea for »meget fjendtlige og farlige for USA« efter nattens prøvesprængning. Samtidig varslede USA’s finansminister, at der var et forslag på vej, der ville lukke for al handel med Nordkorea. Herhjemme indkaldte udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) Nordkoreas ambassadør til et møde for at kritisere prøvesprængningen.
Frankrig opfordrede til internationalt sammenhold, mens Rusland nedtonede betydningen af prøvesprængningen.
Reelt set har USA ikke mange muligheder, siger Liselotte Odgaard fra Forsvarsakademiet:
»Jeg har svært ved at se, at USA har ret mange handlemuligheder. USA kan styrke Sydkorea og Japans forsvar. De kan sætte fart på deres missilforsvar, som ikke er færdigudviklet. De kan jo ikke være sikre på, at de rammer plet, hvis de forsøger at skyde et nordkoreansk missil ned. Når der ikke er en forhandlingsløsning, USA kan gå ind på, og når USA ikke kan få overbevist Kina om at få Nordkorea banket på plads, er der ikke så mange andre muligheder.«
– Kan USA med sine allierede ikke lave et ’all-out angreb’ på Pyongyang?
»Næ, du kan ikke ramme alt, hvad de har. De er en rigtigt stærk militærmagt. A-våben, ubåde, kampvogne, missiler, en kæmpe hær. Du kan slet ikke tage det ud i et angreb. Da de ved, de er dødsens, vil de smadre så meget som muligt omkring sig. Det kan vi være ret sikre på.«
– Danmark er allieret med USA. Men som allieret med USA har vi så slet ikke en troværdig trussel på vores side?
»Nej.«
– Hvorfor gør Nordkorea det her?
»Nordkorea er dem, der leverer en troværdig trussel. Det gør de. Alle, inklusive mig, er overbevist om, at hvis Nordkorea bliver angrebet, slår de så mange ihjel, som de kan. Jeg konkluderer som regimet: USA vil gerne af med det her regime. Så længe USA vil af med regimet, er de nødt til at levere en troværdig trussel og udvikle a-våben. Én ting er missilerne, noget andet a-våbnene, som jo er det, der kan gøre uoprettelig skade på nabolandene og amerikanske soldater i nabolandene.«
– Så vi er ikke oppe mod et sindssygt regime? Et selvmorderisk regime i affekt?
»Det er ekstremt rationelt strategisk set. I deres optik vil USA dem til livs. Det må jeg da sige, det er jeg enig med dem i. Det ville jeg også tænke, hvis jeg sad i Pyongyang. De er ikke selvmorderiske. Hvis det, der skal til, for at de kan overleve, er a-våben, så skaffer de sig a-våben. De er jo truet på deres eksistens. Det her er et signal fra Nordkorea om, at vi ikke ser nogen vilje fra USA’s side til at udstede troværdige sikkerhedsgarantier, derfor fortsætter vi vores a-våben- og missilprogram, og der er vi nødt til at have sådan nogle test.«
Liselotte Odgaard forklarer, at USA’s hovedpine er, at deres allierede ikke har samme dagsorden: Sydkorea ser gerne en diplomatisk løsning med Nordkorea, mens Japan – USA’s stærkeste og vigtigste allierede i regionen – mener, at der har været talt alt for længe.
»Der er splittelser på vores side i alliancen, som ikke er heldige. Der er ikke enighed, og det er svært for USA at navigere i. Der er ikke mange handlemuligheder åbne.«
Efter at Nordkorea skød et missil hen over Japan, er befolkningen oprørte.
»Det er nu en åben mulighed, at befolkningen i Japan er villig til at gøre op med sit forbehold for et offensivt militær, og de kan få a-våben inden for en årrække. Det er grimt. Og det er grimt ud over den koreanske halvø. Japan og Kina er fjender. Det er i virkeligheden dem, der er hovedfjender i den her region. Sydkorea opruster, Japan opruster, og Kina opruster, fordi de føler, det er rettet mod dem.«
Og så er vi slet ikke kommet til den største hovedpine endnu. USA’s problem er, at Kina sekunderet af Rusland har andre interesser.
»Nordkorea har Kina og Rusland med sig forstået på den måde, at de også prioriterer, at det amerikanske alliancesystem ikke kommer op til Kinas grænser. Det er helt som med Baltikum: Vi ønsker ikke, at Baltikum falder på russiske hænder. Derfor hjælper vi Baltikum med at forsvare sig selv. På samme måde med Nordkorea: Kina vil ikke have, at Nordkorea falder på amerikanske hænder. Det er deres prioritering, og det støtter Rusland dem i. Hvis det betyder, at Nordkoreas skal have a-våben og missiler, jamen, så er det dét, de har.«
– Hvad er USA's ræsonnement?
»Så længe, det nuværende styre sidder i Pyongyang, vil der være en a-våbentrussel. Det har de fuldstændigt ret i. USA er fanget i et sikkerhedsdilemma, som de ikke kan leve med. Bare i sådan en test er der en risiko for, at den går galt. Nordkoreas våben er ikke stabile, de er ikke fuldt funktionsdygtige. Hvad nu hvis det var gået galt med missilet over Japan? Hvis der nu røg debris (stumper, red.) i hovedet på folk i Tokyo? USA kan ikke sidde på hænderne. Men USA har heller ikke ret mange handlemuligheder.«
Kort før Donald Trump fordømte Nordkorea på twitter i går, skrev Sveriges tidligere statsminister Carl Bildt sammesteds:
»Jeg gætter på, at Donald Trump nu forbereder opsendelsen af et tweet. Det vil skyde op i ild og røg, og så vil det forsvinde ud i intetheden med et brøl.«
Tidslinje
2. januar: Kim Jong-un siger, at Nordkorea vil teste et missil, der kan nå USA.
15. maj: Nordkorea siger, at testede missiler kan forsynes med atomsprænghoveder.
1. juli: Donald Trump siger, at tålmodigheden er forbi med Nordkorea.
5. juli: Nordkorea kalder test af langtrækkende missiler en succes.
7. august: Nordkorea sværger hævn over USA »tusind gange« efter sanktioner.
9. august: Donald Trump truer Nordkorea med »bål og brand«.
29. august: Nordkorea affyrer et missil hen over Japan.
3. september: Nordkorea gennemfører en underjordisk atomprøvesprængning.
Kære Kim,
Nu må du altså holde op med din legen med musen, hvis der er noget Yankee's mest frygter så er det at tabe ansigt, det kan de absolut ikke tolerere, og kan skride til det mest sindssyge adfærd hvilket dit land erfarede på den mest groteske måde i 1950'rne - efterfulgt af øvrige ligeså grusomme og grelske eksempler som Vietnam, Latin-Amerika, Mellem-Østen m.v. De er som en pest for den civiliserede og kultiverede verden, og eftersom du synes at være betydelig mere intelligent end The Orange Beast, så vil opfordre dig til at nedtrappe din leg en eller to clicks væk fra DOMMEDAG ;)
Venlig Hilsen,
Recep
Jeg er ikke dybt betaget af Trump - tvært i mod. Og USA ikke er et idealsamfund.
Men hvis valget stod mellem Nordkorea og den lokale despot - og USA med Trump, er jeg ikke i tvivl om, at et særdeles overvældende flertal valgte USA og Trump.
Og @Recep Inal, hvis du opfatter USA som en pest for den civiliserede og kultiverede verden - hvad er så Nordkorea og deres selvudnævnte galning?
Recep INAL
Du har da meget ret i at USA's fremfærd i flere af de steder du nævner er skidt.
Men i lige netop Koreakrigen var det jo den lille fedes farfar der startede krigen.
Vi kan naturligvis ikke sætte vor lid til fake news, som er bleven så skandaløst fashionabelt og profitabelt. Min overfladiske viden om Korea krigen og dennes groteske destruktive karakter stammer fra nogle artikler jeg har læst skrevet af diverse selv-kritiske Yankees på counterpunch.com. Og jeg kan ikke lade være med at tænke at en så MASSIV TRAUME kun og kun retfærdiggør et forsvarsmekanisme der er så veludviklet og avanceret - man skulle dog ikke tro at et så primitivt, isoleret og underudviklet land som NK skulle kunne præstere noget så "UHYRLIGT" - at man kun kan sige: Det er KUN og KUN jeres at ret kræve et PRÆVENTATIV a la DOMMEDAG imod et lignende angreb fra de BARBARISKE Yankees.
(Hvorfor skulle jeg dog vælge imellem Trump eller Kim, jeg er hverken for den eller den anden, men prøver bare på at have viden og indsigt i hvad det er der virkelig foregår, og jeg ønsker ikke at blive taget i sengen lige før DOMMEDAGEN ;))
Nordkorea kan gå på hænderne, men har heller ikke mange handlemuligheder over for USA.
Recep INAL, Nu står USA i Sydkorea fuldt lovligt. USA har, uanset om man kan lide det eller ej, baser i Sydkorea så længe Sydkorea ønsker det.
Der er én årsag til det og det er det nedarvede diktatur lige nord for den demilitariserede zone. er det svært at kapere og forstå?
USA har været Sydkoreas garant for ikke at blive angrebet af Nordkorea siden våbenhvilen. Det var Nordkorea med hjælp fra Rusland og Kina som tog chancen i sin tid. der er kun en agressor her og det er Nordkorea.
"Amerika", verdens fredsdue flyver til og fra alle vegne, med fredens glade budskab.
Vietnam måtte også gerne blive socialistisk, bare der blev fred. Ligeså i Chile, Cuba, Cambodia, og gerne hele verden, siger den globale, uegennyttige politikonstabel, den Rige Onkel Sam i "Amerika".
Bob Dylan - Masters Of War [Alternate Take] (1963 Outtake)
https://www.youtube.com/watch?v=NCnYmrADSns
Prøv og hør den her!
https://www.youtube.com/watch?v=n_bi7PJgyR8
Trond Meiring, USA er i Sydkorea fordi de har lov til det. Det kan og skal Nordkorea ikke blande sig i. I tilfældet "Korea" så er det Nordkorea som har udvist aggressiv adfærd lige siden de krydsede ind i Sydkorea.
Hvis Nordkorea er så forhippet på deres egen sikkerhed, så kan de jo lige så vel som andre, tage det første skridt til at deeskalere situationen.
Nordkorea har på intet tidspunkt ageret efter de aftaler de selv har været med til at indgå, så hvorfor skulle man tro på dem nu? Rusland har så at sige intet at spille ud med - deres opfordring til dialog, er mere af samme skuffe som vi har set de seneste årtier - til ingen verdens nytte. Selvfølgelig er der nogen som bliver ved med at tro på at man kan tale med Nordkorea, men de bliver færre og færre.
Amerika er ved en korsvej, hvor de må erkende, at de gamle dages handlemuligheder globalt - med de friheder der var dengang, er ved vejs ende.
Troværdigheden og tilliden er gledet og skredet i de mange forkerte beslutninger der igennem årene er blevet truffet, helt tilbage fra Vietnam og seneste i Nordafrika, Mellemøsten og Afghanistan, og ikke at forglemme den politisk økonomiske fortæring og afpresningen af hele Sydamerikanske kontinent fra Washingtons politiske elite.
Såvel de gode hensigters begrundelser, som de krigsberettigede begrundelser, har vist sig ikke at indeholde de "sandheder" som politisk blev udstukket via medierne til befolkninger i alverdens lande.
Globaliseringen har desuden også været med til at lukke handlemulighederne, og med Ruslands afvisning af ikke længere at være en stormagt på den politiske arena, samt Kina økonomiske udvikling og størrelse og dets militære udvikling, - der ganske vist mangler noget logistik i deres effektivitet.
Et Europa hvis tvivl om Amerikas motiver og nu også fornuft omkring det politiske, står med et i en lige så ny situation.
Den gamle verden tilbage fra 2. VK er forandret og herunder også det gamle stolte Imperium England, og ligeledes kolonimagten Frankrig er forandret - uden den nødvendige villighed til politisk at forstå - det er nye tider, og forandring af nødvendig.
Nordkorea er ganske vist et problem, og et stort problem, men de gamle doktriner og paradigmers tid er forbi, for Amerikas handlefrihed er indskrænket og de gamle slagord om "frihed, lighed, demokrati" for igangsættelse af krig her og der, holder ikke længere, hvilket vi har set ikke mindst i Mellemøsten og Afghanistan.
Irak smadret helt uden grund, og et Afghanistan - en krigssump man ikke kan vinde og heller ikke komme ud af viser og udstiller med al tydelighed svaghederne hos Amerikansk politisk global forståelse.
Dobbeltdilemmaet "Amerika skal gøre noget, og Amerika skal ikke blande sig" - som alene handler om at være verdens samvittighed, - "en gave til menneskeheden de selv har stået for at vise frem sådan", har mange mistet troen på, da den oftest og alene handlede om krig som eneste løsning.
Vist er det flotte og spændende billeder en krig kan udløse i medierne, som kan holde mange til medieskærmene i time vis som underholdning, - for det sker jo langt væk fra hvos vi bor, og så er det nogle vi ikke kender der dræbes i krigen.
En underholdningsværdi der sigtede mod de laveste instinkter og tryllebandt, og al menneskelighed og dets værdier var lagt til side hos mange, og som tilfredsstillede det forenklede og afstumpede.
Verden af i dag er kun timer væk fra Europa til Asien, og ikke som under 2. VK flere dagsrejser, så verden er forandret for evigt, ligesom nyhedsstrømmen er det.
Ved en krig vil de atomare skyer heller ikke være langt væk, så det er nok bedst at glemme de scenarie som en god og rigtig udvikling, - for det kan jo give bagslag i vor egen baghave inden vi ser os om, for afstandene er blevet minder i timer og raketflyvelængder.
Peter Frost, Syd-Korea er et suverænt stat og må naturligvis gerne tillade US i at have baser så længe de ikke udgør en sikkerheds risiko for Nord-Korea, Kina, Rusland m.v. Er det så svært at kapere? Og Nord-Korea som et suverænt stat må i princippet gerne udføre så mange afprøve så mange missiller den måtte ønske - så længe det er afkoblet fra atom-våben formål - og i princippet burde Verden være fri for atom våben, men nej det er kun den neo-imperiale verden + Israel der helst må have monopol på DOMMEDAGEN ;)
I øvrigt hvis der var en folkeafstemning i morgen så ville en STOR majoritet af tyrkere stemme for at der blev lukket og slukket for USA's baser i Incirlik og Diyarbakir. Hvad mon syd-koreanere synes om YANKEE baser i nærheden af Seoul?
Recep INAL, udgør USA en sikkerhedsrisiko for Nordkorea, eller er USA garant for at Nordkorea ikke en gang til angriber Sydkorea?
Pakistan og Indien har også A-våben, Sverige opgav deres A-våben program i 70´erne Sydafrika efter Apartheid, Brasilien i 80´erne... tjah mange har skam leget med tanken.
Af alle disse lande, inklusiv det eneste land der har brugt dem i krig, så ser jeg helst ikke at lande som Indien og Pakistan har a-våben. Ej heller Nordkorea.
Jamen lad da endelig Tyrkiet lukke og slukke for USAs baser - det står dem frit for - sidst jeg tjekkede er Tyrkiet et frit borderline diktatur som stadig har sin selvstændighed.
Det handler ikke om hvad du og jeg synes, men hvad Sydkoreanerne synes, og indtil videre har USA baser der, såvel som i tyrkiet.
Jeg så absolut helt heller ikke at stater som iran, Saudi Arabien og mange andre i mellemøsten får a-våben, men nu har Israel eller har de? A-våben... de har nok brug for dem for at afskrække arabiske lande for igen igen at overrende israel. Der er nok en egenrådig sultan eller to som tænker sig om en ekstra gang inden de krydser ind i israel.
USA udgør en kæmpe sikkerhedsrisiko ikke kun for Nordkorea men hele globen. Nordkorea ser ikke sine brødre syd for grænsen som fjender men USA - givet historien som faktum - som vil bevare status-quo som verdens hegemon, og egentlig drejer det farlige skuespil om at US vil for enhver pris bevare sin hegemoni, om det så skulle kræve at fjerne NK fra landskortet. MEN det er jo et MEGET og MEGET farligt spil givet at Kina og Rusland ikke vil lade dette ske. Hvilket reelt alternativ står på bordet? Det er at NK opgiver sit a-våben program til gengæld for Kina's fulde og ultimative beskyttelse over for det aggressive US, hvilket ville svare til briternes sigen farvel og tak deres Grand Imperiale orden efter Suez krisen. Vil US acceptere dette eller vil det vælge at brænde alle broerne efter sig?
Og næste led i den langsomme tilbage trækning som hegemon vil være Mellemøsten, hvor US bliver betragtet som selve pesten - kurderne gør sig nogle forhåbninger, men ... - og i den anledning er det kun et spørgsmål om tid hvornår de to vigtige strategiske US-baser i Tyrkiet vil blive lukket. Tyrkiet har engang turdet at handle selvstændigt og suverænt nemlig ved at redde sine tyrkiske brødre og søstre i Cypern i 1974, og US svarede med embargo, økonomisk såvel som militært. Og det var takket Khadafi at den tyrkiske hær fik adgang til olie ;) Den tyrkiske regering under Bülent Ecevit's ledelse punched-back ved at lukke og slukke for Incirlik basen. Den blev dog genåbnet i 1978 af en uhæderlig og upatriotisk højre-orienteret regering. Og det var selv samme "højre" regime der uden videre valgte at lade Tyrkiet blive medlem af Nato - et par tusinder tyrkiske soldater skulle først dø i Koreakrigen som en betingelse - og lade US åbne den strategiske base i Incirlik som en Trojanske Hest. I dag er er en mere i Diyarbakir hvorfra man er fuld i gang med at undergrave det Moderne Tyrkiet, regime såvel som geografi. Det er da fuldstændigt ABSURD og HUL i HOVEDET!!!!
Når nu Israel har a-våben hvor skulle Iran dog ikke have? Og når Iran har hvor skulle saudi-araberne ikke have? Og når ... kan vi blive ved. Der er konventionelle våben nok til at gøre livet mere end et helvede, specielt i MØ hvilket p.t. erfares. Det er ingen hemmelighed at Israel har a-våben hvilket i praksis udmønter sig i dennes aggressive færden i.f.t palæstinenserne, sine nobo-lande: Libanon I, II, III mv. krige, aktiv støtte til ISIS i Syrien osv.
Det er de egenrådige sultaner og sheiker i de reaktionære sunni-arabiske stater der slikker røven af Israel & US netop fordi de mangler POTENS!!!
MAD (Mutually Assured Destruction) strategien ville ikke være så tosset for MØ (Mellem-Østen)
Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, hvorfor er donald trump så optaget af et lille for så vidt ret ligegyldigt regime i nord asien? Er det hans udgave af det gamle trick om at en ydre fjende samler nationen om lederen? Ja nord-korea har atomvåben, og ja de har også missiler der kan ramme usa, lader det til. Har donald trump ret i at kim er på en selvmordsmission, så kan den kombination gå hen og blive farlig for usa. men er det ikke ret usandsynligt at nord-korea af sig selv angriber usa? de kender resultatet tror jeg. så hvorfor den store bekymring for at en atom krig starter med nord-korea? Vil det ikke være en bedre strategi at tie dem ihjel, altså ignorere dem? Har de ikke fået tillagt en meget større betydning end der tilkommer dem?