Læsetid: 6 min.

Elbilens ømme punkt: Børnearbejde i koboltminer

Når råmaterialerne til elbilens batterier skal udvindes, sker det nogle steder på bekostning af miljø og menneskerettigheder – og med børns sundhed som indsats. Branchen må rydde op, siger Amnesty International. Og bane vej for lukkede kredsløb
En ung dreng i en koboltmine cirka 20 kilometer uden for den congolesiske by Lubambashi. Ifølge en UNICEF-opgørelse fra 2012 har 40.000 drenge og piger arbejdet congolesiske miner, heriblandt mange miner med koboltudvinding.

En ung dreng i en koboltmine cirka 20 kilometer uden for den congolesiske by Lubambashi. Ifølge en UNICEF-opgørelse fra 2012 har 40.000 drenge og piger arbejdet congolesiske miner, heriblandt mange miner med koboltudvinding.

Per-Anders Pettersson

7. september 2017

Arthur er i dag omkring 15 år. Fra han var ni til han var 11, arbejdede han i en koboltmine i Den Demokratiske Republik Congo, DRC.

»Jeg arbejdede i minerne, fordi mine forældre ikke var i stand til at betale for mad og tøj til mig. Far er arbejdsløs, og mor sælger trækul,« fortæller han til Amnesty International i rapporten This is what we die for, der blev offentliggjort sidste år.

Arthur er én ud af anslået 40.000 drenge og piger, der ifølge en UNICEF-opgørelse fra 2012 har arbejdet i congolesiske miner, heriblandt mange miner med koboltudvinding. Et tal for børnearbejdets omfang i dag kendes ikke.

DRC er verdens uden sammenligning største producent af det hårde, sølvgrå metal, i 2016 ansvarlig for godt halvdelen af den globale produktion og samtidig i besiddelse af halvdelen af de tilbageværende globale reserver.

Kobolt er i årtusinder blevet brugt som blåt farvestof i keramik og glas – koboltblå – og i mange årtier som del af metallegeringer med stor styrke, holdbarhed og temperaturstabilitet i f.eks. gasturbiner, forbrændingsmotorer og jetfly. Men siden 1990’erne har kobolt været en vigtig bestanddel i de små, lette og genopladelige lithium-ion-batterier, der indgår i forbrugerelektronik som mobiltelefoner, digitale kameraer og bærbare computere. En mobiltelefon indeholder typisk fem-ti gram kobolt, en laptop omkring 33 gram.

I 2012 blev næsten 90 procent af lithiumbatterierne brugt i denne type bærbar elektronik, og selv om forbruget siden da er steget, er selve andelen faldet markant til fordel for en ny anvendelse af de koboltholdige batterier: elbilerne.

Den bærbare elektroniks andel af den globale batteriefterspørgsel er faldet fra de nævnte 90 procent til nu ca. 45 procent, mens efterspørgslen til elbiler i samme periode er steget fra en andel på ti procent i 2012 til omkring 40 procent i dag. Og da et lithiumbatteri til en elbil indeholder fire et halvt til ni kilo kobolt, er det i dag en meget stor andel af den globalt producerede koboltmængde, der ender i de elektriske biler.

Det er et problem.

Ifølge The Washington Post, der sidste år gennemførte et større researchprojekt i DRC, arbejder omkring 100.000 personer – og altså mange af dem børn helt ned til syv år – i de congolesiske koboltminer, hvor de med primitive redskaber og fuldstændig fravær af beskyttelse udsættes for både arbejdsulykker, alt for tunge byrder, snavset spildevand og høje belastninger med kobolt foruden andre sundhedsfarlige metaller i malmen: cadmium, uran mm. Langvarig belastning med kobolt kan give potentielt dødelige luftvejssygdomme foruden kontaktallergi.

Videoklip ovenfor: Rapport fra Sky News om forholdene i Congos miner.

»Der er masser af støv, det er meget let at blive forkølet, og vi har ondt over det hele,« fortæller 15-årige Dany, der har arbejdet tre år i minerne, til Amnesty.

»At udvinde de råstoffer, der driver elbiler og smartphones, burde være en kilde til velstand for minearbejderne i DRC. Virkeligheden er, at det er en tilværelse i elendighed, hvor man knækker ryggen for næsten ingen indkomst,« siger Mark Dummett, menneskeretsforsker hos Amnesty International.

Bruges af den fossile lobby

Sundheds- og miljøproblemer forbundet med udvinding af kobolt til elbilbatterier er også blevet fremhævet af dem, der ser elbilen som en trussel mod deres forretning: olieindustrien.

Som organisationen Fueling US Forward, der med millionfinansiering fra de klimaskeptiske oliemilliardærer Charles og David Koch vil »undervise offentligheden om værdien og mulighederne i USA’s energi, hvoraf den helt overvejende del kommer fra fossile brændsler«.

Med henvisning til både Amnesty og The Washington Post beskriver Fueling US Forward i en video, hvordan »elbilers batterier er fremstillet af giftige, vanskeligt tilgængelige metaller kaldet ’sjældne jordarter’. Disse sjældne jordarters metaller, der omfatter lithium og kobolt, udvindes primært i lande som Kina og DRC, hvor forurening hærger og tusinder af børn tvinges til arbejde i minerne«.

Bortset fra at lithium og kobolt ikke hører til de ’sjældne jordarters metaller’, er oplysningerne korrekte og dermed en udfordring for elbilproducenterne, der ellers scorer flot i de livscyklusanalyser, som måler på bilers klimabelastning i form af CO2-udledning.

Elbil på prøve i 2014, da der var ved at komme gang i elbilsalget i Danmark. I dag er det gået helt i stå i Danmark, men i en lang række lande bliver brug af elbiler stadig mere udbredt.
Læs også

Efterspørgslen på kobolt til elbilbatterier er hastigt stigende, og det er dermed også prisen på kobolt og incitamentet til at skrue produktionen i minerne op. Den halvdel af den globale koboltproduktion, der ikke hidrører fra DRC, kommer fra miner i Kina, Canada, Rusland, Australien m.fl., hvor forholdene vides eller antages at være mindre hårrejsende og menneskeretskrænkende.

Såvel Amnesty som The Washington Post har imidlertid haft store vanskeligheder med at afdække, hvilke elbilproducenter der bruger batterier med kobolt udvundet i de congolesiske miner.

»Det er et større paradoks i den digitale tidsalder, at nogle af verdens rigeste, mest innovative selskaber er i stand til at markedsføre utroligt sofistikerede produkter uden at være pålagt at dokumentere, hvorfra de henter råmaterialer til deres komponenter,« hedder det i Amnesty-rapporten.

Tesla

Stort set hele den congolesiske koboltproduktion sælges til et kinesisk firma, Huayou Cobalt, der efter bearbejdning sælger hovedparten videre til tre producenter af lithiumbatterier – to i Kina og en i Sydkorea. Blandt batterikøbere fra disse tre virksomheder vides ifølge Amnesty at være Apple, Microsoft og Samsung samt elbilproducenterne Mercedes, Volkswagen og kinesiske BYD, om end Samsung og Volkswagen bestrider forbindelsen.

Tesla, der løbende ekspanderer sin egen ny ’Gigafabrik’ for batterifremstilling i Nevada – med tiden verdens største bygning og helt drevet med vedvarende energi, siger Tesla-CEO Elon Musk – har hidtil købt elbilbatterierne fra selskaber, som bl.a., men ikke kun, anvender congolesisk kobolt. Tesla fastholder over for Washington Post, at selskabets elbiler ikke rummer kobolt fra DRC. Avisen har dog ikke set nogen egentlig dokumentation herfor.

Batterierne er elbilproducenternes udfordring nummer et, når det gælder miljø- og sundhedspåvirkning fra ’morgendagens bil’. Foruden kobolt indeholder batterierne bl.a. metallet nikkel, hvis udvinding i miner i bl.a. Filippinerne, Rusland, Canada, Australien, Canada og øgruppen Ny Kaledonien i Stillehavet også belaster miljøet og sundheden.

Video fra Amnesty International om Congos miner.

Det samme gør produktionen af grafit til batterierne, ikke mindst i kinesiske miner der står for over halvdelen af den globale produktion. Det koster også energi – i dag overvejende fossil energi og dermed CO2 og luftforurening – at forarbejde grafit, nikkel, kobolt osv. til batterifremstillingen, om end batteriproduktionens energi- og CO2-bidrag udgør en lille post på elbilernes livscyklus-regnskab.

Udfordringen for elbilproducenterne består i at lukke kredsløbene, så den fremover hastigt voksende mængde af udtjente batterier ikke i sig selv bliver et miljøproblem, men tværtimod via genanvendelse kan være med til at mindske behovet for bl.a. udvinding af kobolt og nikkel under problematiske forhold.

I dag menes omkring 90 procent af benzin- og dieselbilernes traditionelle, blyholdige batterier at blive indsamlet og genanvendt, mens tallet for elbilbatterier endnu er under fem procent.

Færre biler på vejene

For branchen er dilemmaet, at genanvendelse af lithium-ion-batterierne er teknisk kompliceret, og at der indtil videre ikke er elbiler og brugte batterier nok til at gøre genanvendelsen til en særlig lønsom forretning. Derfor er der endnu kun få virksomheder i branchen. På den anden side kan en for langsom udbygning af genanvendelsesindustrien indebære, at mange elbilbatterier og deres indhold ender de forkerte steder, og råmaterialerne deri derfor går tabt.

Parallelt med at genanvendelsesteknikken udvikles, må elbilselskaberne ifølge Amnesty International udvise rettidig omhu ved at forklare for kunder og myndigheder, hvorfra og under hvilke forhold batterier og disses råstoffer produceres, og samtidig skride til handling for at bremse børnearbejde og menneskeretskrænkelser i produktionskæden.

Myndigheder i lande, hvor elbiler produceres og sælges, må stille konkrete, bindende krav til selskaberne om en sådan ansvarlig handling, siger organisationen.

Så sent som i sidste uge har regeringen i DRC bebudet, at man fra 2025 vil have stoppet børnearbejdet i minerne.

»Dette er en opmuntrende udvikling, men det afgørende er nu implementeringen. Tidligere regeringsløfter om at tage hånd om børnearbejdet er ikke blevet til noget,« siger Amnesty i en kommentar

Uanset om dette løfte skulle blive indfriet, vil heller ikke elbiler nogensinde blive miljømæssigt harmløse eller en fyldestgørende løsning på persontransportens udfordringer. Elbilerne fordrer – trods mulig genanvendelse – input af råstoffer, de kræver grønne energianlæg, der fylder i landskabet, de optager plads og skaber trængsel i byerne på samme måde som benzinbiler, de afgiver – også som benzinbiler – sundhedsskadelige partikler ved opbremsninger og slid på dækkene.

Elbiler er ifølge mangfoldige livscyklusanalyser bedre end benzin- og dieselbiler, men bundlinjen er ikke desto mindre, som den britiske regerings ledende rådgiver på området, professor i miljømedicin Frank Kelly, Kings College London, for nylig skrev i The Guardian:

»Vore byer har brug for færre biler, ikke bare renere biler.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Ivan Breinholt Leth
  • Viggo Okholm
Kurt Nielsen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Ivan Breinholt Leth og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vores forbrugskulturs ømme punkt, børnearbejde under slavelignende forhold i udviklingslandene.
Diskussionen om el eller benzin er tåbelig.
Kul, olie og gas SKAL blive i jorden. Punktum.
Ønsker man ikke produkter, der involverer børnearbejde og livstruende arbejdspladser for voksne, så må vi over i økologiske og bæredygtige produkter, genbrug og cirkulær økonomi.
At diskutere elbiler contra forbrændingsmotoren er afledning for at forblænde offentligheden, så de miljøbelastende produktioner kan give den sidste profit, før de endeligt forbydes.

Jacob Jensen, Erling C Havn, Kurt Nielsen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Daniel Schledermann anbefalede denne kommentar

Virker det ikke lidt absurd, at drengen var nødt til at arbejde, fordi hans far var arbejdsløs, og hans mor tjente for lidt med at sælge trækul? Hvorfor er det ikke fædrene, som arbejder i minerne i stedet for børnene?

Mona Blenstrup og Christoffer Pedersen anbefalede denne kommentar

det altoverskyggende ømme punkt - hvad gør vi ved børnearbejde?
husk det når du køber billigt tøj fra bangladesh, og alt muligt andet billigt gøjl.
Men husk også at måske, bare måske, er børnenes indtægt det der gør at hele familien kan få mad hver dag?
et ubehageligt dilemma som ikke lige lader sig løse.

@Peter Knap, "kul, olie og gas skal blive i jorden", skriver du.

Gælder det samme jern, aluminium, litium, kobolt, kobber, de sjældne jordarter osv., osv.? Så bliver det hverken til vindmøller, el-biler eller mobiltelefoner - for den sags skyld.

Eva Schwanenflügel

Problemet er vel i essensen, at de globale elektronikgiganter får uhindret adgang til at udnytte fattige lande, og ikke afkræves at oplyse hvordan de fremskaffer de materialer de vil benytte?
Dernæst, at landene ikke beskytter deres borgere mod udnyttelse. Korruption er meget udbredt.

Mikkel Kristensen, Mona Blenstrup, Erling C Havn, Kurt Nielsen, Carsten Munk og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Jens Winter. Afbrænding af kul, gas og olie truer vores tilværelse umiddelbart. Hvis du ikke mener det er sandt, må du udføre forskning, der viser det modsatte.
At vi skal være varsom med at bruge løs, er også veldokumenteret.
Problemet med, at vi skal afholde os fra el-biler, da der bruges børnearbejde i sundhedsfarlig miner, for at udvinde råstoffer til produktionen, er absolut noget, vi skal forholde os til.
Men jeg finder det lidt hyklerisk, at skrive artikler om de miljøfarlige el-biler på elektroniske apparater, der frem for nogen har gang i brugen af sjældne jordarter i fremstillingen.
Jeg finder problemstillingen forurening med el og med forbrændingsmotor, uanset hvor relevant den end er, fremføres for at forurene diskussionen og skabe uklarhed.

Børne arbejde bør afskaffes, men vi kan vel ikke kræve at knægten (på 15år!!!) smides ud hjemmefra, som alternativ til at tage det arbejde der er.. Det er altså en del af vilkårene i verden at nogle starter som 15årige, jeg vil ikke sige hvor andres grænser skal gå, men jeg synes da det er ok at 15årige arbejder for at forbedre deres liv, specielt i ulandene.
Det er da ok at tage emnet op men elbiler har da meget lidt at gøre med børnearbejde. Jeg var ikke bekendt med at man brugte meget cobolt i elbilsbatterier, men det har vel ikke noget med elbils markedet at gøre at der på cobolt markedet kan være folk der bruger urene metoder.
Når det er sagt så har man jo allerede lavet fremtidens batteri typer, og det mest sandsynlige i mine øjne er at de laves af stoffer som graphene og aluminium. Og så eksisterer problemet jo ikke så længe.

Det er vel ikke det at børn skal arbejde og hjælpe til som er det største problem, men problemet er den manglende beskyttelse og manglende skolegang og så det at legen fuldstændig glemmes i udviklingen til menneske.. Vi er vel mange nu som er lidt ældre og vore forældre med, som arbejdede tidligt ud over at skulle passe skolen. Vi har trods alt fået et rimeligt liv trods manglende leg og fritid. Jeg havde pligter fra jeg var 5-6 år og måtte sige nej til børnefødselsdage fordi det var høsttid i mit lille hjem. Alligevel endte jeg som pædagog. Jeg tror der er mange aspekter, men det værste er ikke børnenes pligter, men det at de oplever den usle fattigdom og at det langsomt går op for dem, at de som skummer fløden er os, USA og Asien. Disse børn ser ikke sammenhængen og nytten af deres arbejde.

Eva Schwanenflügel og Christoffer Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Falkenberg

Jeg forstår ikke umiddelbart den nødvendige logik. Elbiler er per definition skabt af materialer der er produceret vha. børnearbejde, eller hvad?
Problemstillingen består af to problemer; vi skal væk fra olie-drevne køretøjer og vi skal i videst mulig udstrækning begrænse børnearbejde.
Løsningen er selvfølgelig at elbilproducenter certificerer deres forsyningskæder til at umuliggøre børnearbejde i processerne der fører til en elbil. Simpelt nok.

Nårh ja. Så stiger prisen jo også. Men man kan ikke få i pose og i sæk..

Mikael Andersen

Peter Knap, vedr.
"Diskussionen om el eller benzin er tåbelig. Kul, olie og gas SKAL blive i jorden. Punktum."

Prøv at se den nylige diskussion om brændeovne, f.eks.:

https://www.information.dk/telegram/2017/07/landets-braendeovne-skader-m...

Der er således, åbentbart, stadig ikke helt "styr på" hvad der udgør de esentielle forureningskilder. At gøre forbrændingsmotor-baserede køretøjer til den utvetydigt store (største) miljø-syndebuk og springe til helt at forbyde dem ville således være en "knee-jerk solution". Mere forskning og mere tænkning er nødvendig førend de store politiske beslutninger tages.

(Undskyld at jeg er gået ud ad en tangent her, i forhold til artiklen ...)

Mikael Andersen. Vi mennesker forurener urimeligt meget på alle punkter. Det kan vi sagtens blive enige om.
Lige nu har vi dog et kæmpe problem med drivhusgasser, der, hævet over en hver tvivl, er forårsaget af afbrænding af kul, olie og gas. Derfor SKAL disse blive i jorden. Ikke fordi jeg siger det, men fordi det fremføres af forskere med autoritet på området. Det er altså grundlæggende ikke mig, du skal kloge dig over for, men internationale forskere, herunder en del nobelpristagere. Jeg og mine ligesindede er kun budbringere, der forsøger at få folk til at handle på den viden, der foreligger.
Så artikler, hvor man forsøger at gøre det til hip som hap om der køres på el eller benzin er fakta forvrængede.
Det er forskellige problemer, som ikke har samme løsning.

Eva Schwanenflügel og Mikael Andersen anbefalede denne kommentar
Mikael Andersen

Peter Knap, tak for din respons, trods min tangent-vandring. In whatever way ....det er "super" at Danmark og andre europæiske viser vejen overfor de lande hvor sitiationen virkelig er "stor-slem" (Kina, Indien, ...)

Tænk hvor ville man spare meget transport med benzin, diesel og el biler, hvis virksomhederne ikke absolut skulle klumpe sig sammen i for eksempel København. Det meste af Sjælland kører mod København og morgenen og ud fra København om eftermiddagen. Masser af virksomheder kunne bosætte sig, hvor medarbejderne nemmere kunne
komme frem og til bage.

Henrik L Nielsen

David Zenaro

Jeg kender ikke personligt til denne familie i dette eksempel. Generelt kan jeg dog sige, at børnearbejdere er foretrukne af visse arbejdsgivere af flere grunde.

Børn er billigere. Børn gør som der bliver sagt. De har brug for mindre plads i undergrundsminer. Vokse kan se farer børn ikke ænser. Voksne tør, nogen gange, sige fra. Børn er nemmere at styre for brutale arbejdsleder. Og så koster et dødt eller ødelagt barn sjældent aktionærerne noget.

Samtidig er der nogle afvejelsen som forældrene gør sig. Som tildels forklarer hvorfor de ikke alle holder sammen og siger at kun vosne bør arbejde. De har simpelthen ikke penge eller midler til at tage kampen. Industrierne ejer myndighederne. Politiet og paramilitære grupper er absolut ikke bange for at bruge vold for at fortjene deres bestikkelse og banke de voksne på plads. Drab er ikke specielt sjældent.

Jeg interviewede en kvinde sidste år, hvis mand var blevet slået invalid af paramilitære styrker da han agiterede for at en landsby ikke skulle sælge hele området til en stor Amerikansk fødevarervirksomhed der ville dyrke cash-crops. Denloksle skulle så bare flytte er andet sted hen. Hun og datteren blev voldtaget foran hele landsbyen samme dag. Datteren døde under flugten som blev lang og farlig da hun ikke kunne få lægehjælp for de skader overgrebet havde forvoldt. Lignende skæbner overgik andre mænd, kvinder og børn, hvorefter hele landsbyen blev brændt af. Organisering tillades ikke. Så derfor er der generelt ikke meget at stille op for de lokale i sådanne sager.

Det skal her siges at regeringen og virksomheden i landet benægter at noget som helst
i denne historie er sandt, ud over et ærligt køb af området de lokale selv indvilgede i, at sælge og at det blot er løgne for at få asyl til en familie af bekvemmelighedsflygtninge. Personligt ved jeg godt hvem jeg tror på. Familien fik ophold i USA for vist nok fem år siden.......

Så når nu den eneste der kan få jobbet er sønnike, nå ja, så får han da et minimalt måltid mere om dagen end han ellers ville få. Og når man er sulten og fattig, så tæller her og nu mere end effekten om ti år. Fremtidsplanlægning og principper er en luksus, som vi ofte tager for giver i vores del af verden.