Læsetid 5 min.

Følelsen af optimisme er tilbage i Europa, men problemerne er der endnu

Da EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker for et år siden gav sin ’State of the Union’-tale, stod EU midt i en alvorlig eksistenskrise med Brexit, en tilsyneladende utæmmelig flygtningestrøm, voksende populisme og økonomisk stagnation. Et år senere har institutionen genvundet sin optimisme
Immigranter på gaden i Rom, efter at de er blevet smidt ud af et hus af politiet. Da EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker for et år siden gav sin ’State of the Union’-tale, stod EU midt i en alvorlig krise. Et år senere er den generelle opfattelse, at der er nogenlunde styr på flygtningekrisen.

Immigranter på gaden i Rom, efter at de er blevet smidt ud af et hus af politiet. Da EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker for et år siden gav sin ’State of the Union’-tale, stod EU midt i en alvorlig krise. Et år senere er den generelle opfattelse, at der er nogenlunde styr på flygtningekrisen.

Fernanda Pesce Blazquez
Ritzau Foto
13. september 2017

LONDON – Når EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker onsdag giver sin årlige State of the Union-tale, vil tonen være markant anderledes, end da han for et år siden forsøgte at dulme følelsen af panik blandt proeuropæere rundt om i medlemslandene.

Briterne havde kort forinden stemt for at forlade unionen som det første EU-land nogensinde. Flygtningekrisen føltes uløselig og de politiske konsekvenser uoverskuelige. Forud ventede en række styrkeprøver mellem de etablerede politiske partier og de tilsyneladende ustoppelige populister ved valg i en række medlemslande.

»For et år siden troede mange, at 2017 ville blive det virkelige ’annus horribilis’ – værre end 2016. Mange frygtede, at vi ville få store overraskelser i Østrig, Holland og Frankrig, og at populisterne måske ville komme til magten,« mindes Janis Emmanouilidis, senioranalytiker ved European Policy Centre i Bruxelles.

»At det ikke skete, har skabt en følelse af optimisme i Bruxelles og i de nationale hovedstader. Følelsen er stærkere blandt eliten, men det er markant anderledes end for et år siden, hvor alt var jammer og elendighed og desperation. Der er sågar dem, der taler om en europæisk renæssance,« tilføjer han.

Richard Whitman, professor i politik og internationale relationer fra University of Kent, er enig i, at stemningen i år er markant forbedret.

»Der er ikke længere en truende krisestemning. Man har bevæget sig væk fra krisehåndtering og tilbage til mere normal politik,« siger han.

Whitman – der også er tilknyttet den anerkendte tænketank Chatham House i London – mener, at optimismen skyldes, at »tre trusler ikke materialiserede sig«.

»For det første er flygtningekrisen blevet en mere ’normal’ krise frem for en ekstraordinær krise, hvor der ikke synes at være nogle svar. Derudover har Storbritannien spillet sine kort så dårligt, at Brexit nu anses for at være et problem for briterne mere end for EU, selv om det ikke er helt fair. Og for det tredje er valgene i medlemslandene endt med ikke at udgøre et væsentligt problem for EU,« opsummerer han.

Emmanouilidis er enig og tilføjer, at »Brexit har illustreret, at det ikke er det bedste valg at forlade unionen; at fremtidsudsigterne udenfor ikke er bedre end indenfor«.

Han mener også, at det er afgørende, at flygtningekrisen nu opfattes som værende ’under kontrol’ modsat sidste år.

»I det tyske valg spiller den stadigvæk en vis rolle, men det er slet ikke så udtalt som for et år siden. Sidste år følte folk ikke, at situationen var under kontrol, og det er den følelse, der har ændret sig,« siger han.

»Valget af Donald Trump i USA har desuden fået EU27 til at rykke sammen, og derudover er der det faktum, at den økonomiske situation er bedre i dag. Der er igen vækst, og ledigheden er faldende. Det er ikke jævnt fordelt, men situationen er ikke desto mindre mere positiv.«

Når EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i dag holder sin årlige State of the Union-tale, vil han næppe komme med nogle store nye visioner

Stadig problemer

Selv om begge iagttagere er enige i, at stemningen internt i unionen er bedre i dag end for et år siden, så betyder det ikke, at alt er godt.

»Selv om stemningen er mere optimistisk, må vi passe på med ikke at blive euforiske,« mener Janis Emmanouilidis, der bakkes op af professor Whitman.

»Man kan sige: Sikke en forskel et år gør i forhold til stemning, men ingen af problemerne er forsvundet i mellemtiden. Man kan sige, at Junckers tale vil være – som amerikanerne siger – at ’putte læbestift på en gris’. Han vil kunne fremstille det som, at vi har overlevet denne store krise, men problemerne med medlemsstaterne, der ikke vil acceptere at tage flygtninge, er der stadig. Og spørgsmålet om, hvad EU skal være efter Brexit, er ikke rigtig begyndt endnu,« siger han.

Whitman mener, at optimismen, der er blevet skabt efter valget af den proeuropæiske Emmanuel Macron til præsident i Frankrig og udsigten til et forbedret fransk-tysk samarbejde, ikke med sikkerhed vil føre til forandring.

»Det viser et næsten desperat ønske om lederskab i Europa, men Merkel har været del af scenen i lang tid og har ikke været dagsordensættende, og det betyder, at meget vil være op til Macron,« siger han og tilføjer, at selv hvis de to centrale europæiske politikere bliver enige om et udspil, så »kan ingen af dem gøre noget, med mindre andre ønsker at gå i samme retning«.

»En af de interessante ting er, hvordan hele post-Brexit-dynamikken bliver, og hvordan de nye alliancer vil se ud, og alt det hænger sammen med både penge og opfattelsen af ’gode og dårlige’ medlemmer af EU,« siger Whitman og påpeger, at »det, som ingen taler om, er penge« efter Brexit, hvor nettobidragsyderen Storbritannien stopper med at betale ind til budgettet.

»EU’s sværeste perioder er altid, når de skal diskutere penge, og den diskussion bliver udløst af Brexit,« påpeger han.

Han mener heller ikke, at der er skyggen af en »rettesnor for, hvordan EU skal se ud efter Brexit«.

»Jeg ved ikke, hvem de radikale tænkere i forhold til EU’s fremtid er, nu hvor Storbritannien forlader unionen. Det plejede at være Kommissionens rolle, men de tre seneste kommissioner har ikke rigtig udført denne rolle. Juncker er god til at holde showet kørende, men han leder ikke rigtig. Der eksisterer ikke en vision; en politisk dagsorden, som borgerne kan engagere sig i,« mener Richard Whitman.

Forsigtig optimistisk

Janis Emmanouilidis er enig i, at der næppe vil komme nogen overraskende stor vision i Junckers tale, om end han forventer, at kommissionsformanden vil fremsætte sit foretrukne scenarie i forhold til fremtidens EU med udgangspunkt i en tidligere rapport, hvor Kommissionen optegnede fem mulige scenarier.

»Jeg forventer, at det vil være et scenarie, der ikke sætter for høje forventninger, men er forsigtig realistisk. Han vil passe på med ikke at love for meget og handle for lidt, og han vil understrege nationalstaternes rolle og forklare, at det europæiske niveau ikke kan løse alle problemer,« vurderer Emmanouilidis, der mener, at en af de største farer for EU i det kommende år er, hvis EU-landene ikke bygger videre på den optimisme, der lige nu hersker.

»Folk er begyndt at opfatte Europa som en merværdi, og det tyske valg vil måske styrke dette momentum. Der er nu en mulighed, i lyset af denne mere positive stemning, som kan udnyttes efter det tyske valg til at skabe fremskridt, hvor der er behov for fremskridt: på immigrationsområdet, i forhold til den økonomiske vækst, sikkerheden samt styrke eurozonens modstandsevne,« siger Janis Emmanouilidis.

»Hvis vi har lært noget i de seneste år, er det, at vi har disse op- og nedture, og ligesom vi kan have et negativt momentum, kan vi også have et positiv momentum. Ikke at udnytte det nuværende momentum kan ende med at koste EU dyrt,« mener han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Michael Friis
    Michael Friis
Michael Friis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Sikke en peptalk. Vel har EU da ej genvundet sin optimisme i hvert fald ikke målt hos brugerne. Der skal forandringer til, mere gennemskuelighed og større kontrol af pengestrømmene, sådan som vi var enige om efter finanskrisen. Det kan være arbejdet pågår, men resultaterne har ikke vist sig endnu. Ring til mig når Gamesa-aktien er steget, så kan vi tale om det.

Brugerbillede for Jørgen Mathiasen
Jørgen Mathiasen

DFs repræsentant i Deadline erklærede (bl.a.), at EU er i krise "for vi har haft en britisk udmeldelse". Det var en melding ude fra den danske periferi, som var karakteristisk. Briterne er ikke udmeldte, og ikke et levende menneske aner, hvad Brexit vil betyde, men Berth er selvfølgelig klar over, at det britiske kaos og de graverende konsekvenser af Brecit er uigennemskuelige for hans publikum.
- Danske politikere uden for døren er uden indflydelse på EUs videre udvikling, og om deres vurderinger af den nærmeste fremtid for EU kan man blot sige med deres egen argot, at de er out of touch.