Interview
Læsetid: 4 min.

Forsker: Trump taler hårdt om Iran, men er næppe villig til at handle

Præsident Donald Trump slog hårdt til både Iran og Nordkorea i sin første tale til FN’s generalforsamling i går. Retorikken vækker minder om George W. Bush, og ekspert mener, at det er en optrapning af den latente konflikt mellem USA og Iran
Den amerikanske præsident, Donald Trump, talte i går for første gang til FN’s generalforsamling i New York.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, talte i går for første gang til FN’s generalforsamling i New York.

John Angelillo

Udland
20. september 2017

Da Donald Trump for første gang gik på talerstolen som USA’s præsident til FN’s generalforsamling, brugte han en god del af tiden på at opfordre verdenssamfundet til at sætte ind over for Iran og Nordkorea.

»Hvis ikke de retskafne mange konfronterer de onde få, så vil ondskaben sejre,« sagde Donald Trump fra podiet i sin hjemstat, New York.

Talen vækker genklang til den tidligere amerikanske præsident George W. Bushs »axis of evil«-tale fra 2002, hvor han placerede Iran, Irak og Nordkorea på denne ondskabens akse, mener Rasmus Christian Elling, lektor ved Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet med speciale i Iran.

George W. Bush holdt sin tale, året inden han invaderede Irak, og kort efter han havde invaderet Afghanistan.

»Bush nævnte også Nordkorea og Iran i flæng og fremstillede de to regimer som sammenlignelige, og som nogle, der udgjorde samme kategori og trussel mod verden og eller USA,« siger Rasmus Christian Elling.

– Varsler Donald Trump et opgør med Iran i talen?

»Det er svært at sige. Han sender meget blandede signaler. Generelt har han en fjendtlig retorik overfor Iran. Men ikke desto mindre har han ratificeret aftalen flere gange. Der er ikke noget, der tyder på, at han kan starte en decideret krig. Men man kan frygte, at fordi han bruger FN’s talerstol til at nævne Iran på den måde, kan det være en optrapning af den latente konflikt mellem USA og Iran.«

Bekræftelse af atomaftale

Retorikken i Donald Trumps tale minder om det, man oplevede under George W. Bush: at man ville have en decideret regimeforandring på dagsordenen. Målet var ikke blot at sætte en stopper for atomvåben, men simpelthen at vælte regimet. En retorik, der har været nedtonet i tiden under den tidligere præsident Barack Obama, hvis regeringstid Rasmus Christian Elling kalder »et diplomatisk forår«.

Ønsket om en regimeforandring viste sig også i Trumps tale ved, at han gjorde meget ud af at skelne mellem den iranske befolkning og det iranske regime. Han beskrev befolkningen som »ofre for det korrupte diktatur« og sagde, at »det iranske folk er det, regimet frygter allermest«.

Alligevel har meget ændret sig siden 2002.

»Situationen er anderledes i dag. Man har en international atomaftale med Iran, som en lang række stormagter efter mange års diplomatisk forhandling har indgået. Det er ikke en aftale, der pt. står til at blive ændret, og det vil ikke være nemt for USA at trække sig ud.«

I talen foran stats- og regeringsledere fra 193 medlemslande kaldte USA’s præsident Iran-aftalen for en »skamplet« på USA’s historie.

»Aftalen bliver regnet for en diplomatisk succes i hele verden – udover i det Hvide Hus. Ingen af de andre parter, som har været med til at forhandle denne her traktat, er indstillet på at følge Trump, når han siger, det er en dårlig aftale. Historisk set er det en god aftale,« siger Rasmus Christian Elling.

Teoretisk kan Trump godt trække USA ud af aftalen, men det vil kræve en længere politisk proces, hvilket Elling tvivler på, om Trump er »villig til at prioritere«.

I valgkampen sagde Donald Trump, at han ville ødelægge traktaten og annullere den. Da han blev præsident, valgte han at bekræfte den.

»Han kommer ikke som sådan med en ny udmelding. Han siger, at aftalen er ’pinlig’, men det har han kaldt den før. Det er derimod en del af en eskalering af en fjendtlig retorik fra USA mod Iran, efter Trump er kommet til magten.«

Antiamerikanske kræfter

Ved FN’s generalforsamling har hver oplægsholder cirka 15 minutters taletid, hvilket dog ofte overskrides. Det gjorde sig også gældende for den amerikanske præsident, der talte i næsten 40 minutter.

Udover Nordkorea og Iran nævnte han også Syrien, Venezuela og Cuba, som fik hårde ord med på vejen. Derudover advarede han gentagne gange medlemmerne af FN om ikke at være »tilskuere til historien«. Han krævede handling.

Rasmus Christian Elling mener, at det, der i sidste ende betyder noget, er, om Donald Trump bliver ved med at ratificere. Han tror, at iranerne vil bruge talen til at »spinne propaganda«, at den vil styrke de antiamerikanske kræfter og bremse for opblødningen mellem Vesten og Iran.

»Men mange vil også sige, at nu har Trump snakket. Og det er bare snak. Det, der i sidste ende betyder noget for iranerne, er, om der kommer handling bag ordene.«

Reaktioner på Trumps tale

USA’s præsident, Donald Trump, talte i går for første gang i FN. Han sagde bl.a. følgende:

»USA har stor styrke og tålmodighed, men hvis landet er tvunget til at forsvare sig selv eller sine allierede, vil vi ikke have andet valg end fuldstændig at ødelægge Nordkorea.«

Antonio Guterres, FN’s generalsekretær:

»Det er tid til at udvise statsmandskab. Vi må ikke gå som søvngængere ind i en krig.« »Når spændingerne stiger, gør risikoen for fejlberegninger det også. Ophidset tale kan føre til fatale misforståelser.«

Lars Løkke Rasmussen til TV 2:

»Han gik til den.« »Jeg deler jo grundlæggende synspunktet, men det var trukket temmelig skarpt op. Det er svært at se, hvilken handling der skal sættes bag de ord.«

Benjamin Netanyahu, Israels premierminister:

»Præsident Trump fortalte sandheden om de store farer, vores verden står over for, og gav en kraftig opfordring til at konfrontere dem for at sikre menneskehedens fremtid.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Merle Baeré

"Forsker: Trump taler hårdt om Iran, men er næppe villig til at handle"

Forhåbentlig ikke; men hele talen med anprisningen af nationalstaten, America first, er et wake-up call til europæerne: Vi kan ikke bare basere vores forsvar på USA.
Det har allerede Merkel sagt, og Juncker taler om at samordne de militære investeringer i EU ....

Jeg må indrømme, at jeg ikke har spor lyst til et militært samarbejde i EU - det bliver bare så bøvlet og usikkert - men jeg har da endnu mindre lyst til at Danmark bliver halet ind i en konflikt med Iran, hvis USA roder sig ud i noget sådant.

Men hov - hvad med vores Retsforbehold ??
Fred være med det - vi bidrager alligevel aldrig med noget positvt i EU sammenhæng, så det lader vi bare stå.

Johnny Winther Ronnenberg

Det er gamle nyheder, tidligere hed det "aksens ondskab", som USA føler at de har "pligt" til at bekæmpe, selvfølgelig med våben og ikke med diplomati, som kun er for idioter og tøsedrenge ;-)

Indenrigspolitisk tale som skal stive Trump af overfor sine vælgere, der stadig drømmer om amerikansk storhed over hele verden, sådan som filmene fra Hollywood viser det gang på gang.

"Folket fra lægterne på det gamle nationalstadion" - en lignelse over de mage amerikanere der i dag stadig tror fortiden storhed overalt på kloden stadig lever, - men det er kun i deres drømme om, at "NUKE" dem alle så er det overstået en gang for alle, disse drømme eksisterer, og så napper de lige en ekstra "six-pack" fra hylden i supermarkedet med hjem.

Torben Andersen

Lidt interessant med de indledende citater hvor Løkkes godt kan læses som en ganske forsigtig opbakning og hvor Nethan-juhuh så strammer mere. Helt fejl observeret?
Anyway: For Trump gælder det vist ret klart at en vigtig del af målet er at få Kina omringet. Derfor vel Kinas tilbageholdenhed mht. helt konkret indblanding - blot klare fordømmelser.