Læsetid 5 min.

Hvis man vil forstå den tyske flid, skal man besøge ’husmoren fra Schwaben’

I forsøget på at forstå tyskernes økonomiske succes, flid og trang til stabilitet havner man på et eller andet tidspunkt hos den berømte og sparsommelige husmor fra sydtyske Schwaben. Information har mødt hende
14. september 2017

SCHWABEN – Undskyld, hvor skal man tage hen, hvis man vil forstå Tyskland?

Tyskeres svar på dette spørgsmål er selvsagt utallige. Men hvis man spørger til den tyske flid og økonomiske mentalitet, lyder svaret ofte: ’Tag til Schwaben’. Det er en af Europas mest succesfulde industriregioner – og det er herfra husmoren fra Schwaben, die schwäbische Hausfrau, kommer.

Hun har altid været kendt for sin nidkære sparsommelighed, men hendes politiske karriere tog form efter en tale af Angela Merkel i 2008, hvor finanskrisen var ved at udvikle sig til en grasserende statsgældskrise. Her betonede Merkel, at man »i længden ikke kan leve over evne – det kunne man bare have spurgt husmoren fra Schwaben om«.

Sidenhen brugte bl.a. den mexicanske generalsekretær for OECD begrebet om ’husmoren fra Schwaben’, og magasinet The Economist skrev om »the Swabian housewife«, hvis sunde fornuft kunne have reddet de amerikanske banker. Også den tyske finansminister Wolfgang Schäuble fokuserer gerne på sorte tal på bundlinjen med henvisning til, at hans mor var en redelig husmor fra Schwaben.

Alle kender de store tyske erhvervssuccesser. Men i virkeligheden skyldes Tysklands økonomiske succes i lige så høj grad de små og mellemstore virksomheder – og her er man glad for, at kansleren hedder Merkel
Læs også

Hvad der lyder som et lettere ironisk omend sødt begreb, skulle med Grækenland-krisen og spørgsmålet om den tyske sparepolitik i eurosamarbejdet udvikle sig til den bærende metafor i en bitter politisk strid.

»En stat er nu engang ikke en husholdning i Schwaben – alle kan ikke spare sig til succes,« som den tyske økonomiprofessor Arne Heise har udtrykt det.

Samstemmende har førende økonomer som Heiner Flassbeck ligefrem gjort husmoren fra Schwaben til en af de ti økonomiske myter, der i form af den tyske sparepolitik har været med til at skærpe den europæiske krise. Hvis man styrer en nationaløkonomi som en husholdning, kommer man nemlig til kun at fokusere på udgifterne og glemmer helt at se på, hvordan man skaber en fremtidssikret vækst. Det kan f.eks. kræve keynesianske tiltag, som faktisk kan koste flere penge, end der lige er i statskassen. Med sparepolitik falder lønniveauet derimod. Det svækker købekraften og kan påbegynde en ond sparecirkel, som Grækenland har oplevet det i ekstrem grad.

Stabilitet og fremtidsinvesteringer

Da Information spørger tilfældige kvinder på gaden i et par landsbyer i Schwaben, er der godt nok et par stykker, der præsenterer sig som husmødre, men ingen har lyst til at tale på vegne af den klassiske husmor fra Schwaben med alle de politiske overtoner, det har.

Derfor går turen over Schwabens Husmoderforbund i Augsburg. Her advarer 54-årige Rosemarie Weber om, at den klassiske husmor uden erhvervsarbejde, som i stedet sørger for børn, mand, hjem og nyttehave, efterhånden er blevet sjælden. Det gælder selv her i Schwaben – selv om det tyske skattesystem ellers privilegerer ægtepar, hvor kun den ene har en indtægt.

Et opkald og en køretur senere lykkes det alligevel. I den butiksdøde landsby Bermaringen i det grønklædte bakkelandskab i ca. 800 meters højde på Schwäbisch Alb byder Renate Schmid velkommen. Hun er lige fyldt 60 og er indledningsvist også ret skeptisk over for at blive interviewet som husmor fra Schwaben.

»Jeg dyrker ikke mine egne grøntsager og sylter dem som forråd til vinteren som en rigtig husmor fra Schwaben. Så jeg passer nok ikke helt på klicheen,« siger hun med et lidt nervøst smil.

Desuden har Renate Schmid godt nok været fuldtidshusmor i et par årtier efter sit bryllup og frem til det yngste af deres tre børn begyndte i skole. Men i dag arbejder hun i en lægepraksis nogle dage om ugen og har sin egen bankkonto.

»Livet ændrer sig med hver generation. Det er slet ikke så skidt,« siger Renate Schmid og inviterer indenfor i sit store hus, som hendes nu afdøde svigerforældre har bygget. Her fortæller hun om løst og fast og tidernes skiften – og om deres partnerlandsby i Bretagne i Frankrig.

»Der går bønderne jo på gaden og hælder mælk i rendestenen og den slags. Det har jeg faktisk respekt for. Da den tyske pensionsalder blev sat op, var der ingen, der protesterede,« siger Renate Schmid.

»Måske har krigen bare præget os, så vi tilpasser os. Det handler jo om stabilitet. Vi kan bedst lide at blive i rytmen. At finde kompromiser og kun brokke os indadtil. Det er måske også bedst. I lande med stor politisk usikkerhed er der jo heller ingen, der investerer i fremtiden. Det behøver man ikke være husmor for at vide,« siger Renate Schmid med et grin.

Ingen kredit

– Når den tyske finansminister Wolfgang Schäuble anklages for at være som en husmor fra Schwaben, der presser lande som Grækenland med sin sparepolitik, gør det så indtryk på Dem?

»Altså, jeg er bare husmor og ser det kun fra min vinkel,« siger Renate Schmid og rynker på næsen.

»Jeg kan godt se problemerne i alt det med euroen, og jeg kan se, at vi tyskere har det godt. Men i sidste ende virker det stadig ret fornuftigt at være sparsommelig og ikke at bruge mere, end man har. Hvad siger du?« råber hun til sin mand ude i køkkenet.

Han kommer tøffende og forklarer næsten undskyldende, at de aldrig har købt noget på kredit. Heller ikke en bil.

»Hvis man ikke har råd, så lader man være. Indtil man har sparet op,« som han udtrykker det.

På spørgsmålet om Renate Schmid er bange for inflation, trækker hun roligt på skuldrene. Blandt tyskerne, som gerne sparer op på bankbogen frem for at investere i f.eks. aktier, er det ellers en inkarneret del af den German Angst, som nogle sociologer kalder den indædte tyske pessimisme og bekymring for fremtiden.

De to kandidater til kanslerposten i år møder hinanden i Europaparlamentet i 2013, dengang Schulz var EP-formand, og Merkel var Tysklands kansler. Søndag mødes de to igen til duel, men ved valget senere i september tyder alt på et genvalg til Merkel.
Læs også

I en meningsmåling i 2013 var der endda flere tyskere, der var bange for inflation end for kræft.

– Hvorfor stemmer tyskerne på Merkel nu for fjerde gang?

»Merkel giver nok tyskerne den stabilitet, vi godt kan lide. Det har jeg heller ikke noget imod. Hun er god som kansler og som repræsentant for Tyskland. Som kristent menneske bakker jeg op om hendes flygtningepolitik. Hvilken ret har vi til at afvise nødlidende syrere?« spørger Renate Schmid retorisk.

»Desværre er Merkel i mine øjne ikke i det rigtige parti. CDU tænker for lidt på økologi og på klodens fremtid. Men i sidste ende gør det ikke den store forskel her i Tyskland. De skal jo handle inden for den samme ramme, uanset om de hedder Merkel eller Schulz eller noget tredje. Det er faktisk ikke så skidt.«

Før afskeden viser Renate Schmid rundt i haven og hen til udkanten af landsbyen, hvor der står en tavle til ære for partnerlandsbyen i Frankrig. Husmoren elsker åbenlyst det bakkede landskab i det vestlige Schwaben, selvom hun med egne ord aldrig ville svinge sig op til at bruge den slags stærke udtryk.

»Her i området er vi stadig præget af protestantismen med en snert af pietisme. Og af det rå klima heroppe,« siger hun.

»Nogle gange kunne jeg godt tænke mig, at vi var lidt mere løsslupne. Men vi er nu engang, som vi er«.

Hvorfor skulle Tyskland ikke vælge Merkel?

Den 24. september går tyskerne til valg i en tid, hvor Tyskland oplever en mageløs økonomisk optur, og kansler Merkel kaldes Europas og endda hele den frie verdens leder.

Men tyskerne lever også i tid, hvor deres leder ikke leverer løsninger for Tysklands store grupper af lavtlønnede, for landets store integrationsproblemer, for den vaklende energiomstilling og for den stadig større splittelse mellem land og by.

Information spørger nye og gamle, unge og ældre tyskere, hvordan de ser på sig selv, deres land og den evige Merkel.

Seneste artikler

  • Jamaicakoalitionen er sandsynlig, men risikabel, for Merkel den Fjerde

    23. september 2017
    Efter det tyske valg sidder den formodede vinder, Angela Merkel, med fire mulige koalitioner. Hvilken det ender med, er afgørende for Merkels formodentligt sidste periode. Vi giver her et overblik
  • Den tyske højrefløjs sejr er et tegn på dens svaghed

    23. september 2017
    Da Merkel kom til magten i CDU, indså hun, at partiet kun kunne vinde midtervælgerne og magten, hvis det gjorde op med sin nationalkonservative højrefløj. Det højrenationale AfD er altså ikke en succeshistorie, men afspejler, at højrefløjen er marginaliseret i Tyskland
  • Europas fremtid tegnes i valggyseren mellem de små tyske partier

    23. september 2017
    Angela Merkel har i valgkampen været stille om sine planer for Europa og euroen. Søndag genvælges hun sandsynligvis til sin sidste regeringsperiode som tysk kansler og EU’s uformelle leder. Hvilken vej hun vil lede unionen afhænger også af, hvem hun kan danne tysk regering med
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Angela Merkels berømte tale blev holdt i Stuttgart i 2008, og den var rettet mod Wall St bankerne. Merkel sagde, at hvis disse banker havde søgt råd hos en schwabisk husmor, ville kollapset aldrig have fundet sted. Der gik ikke mere end et par måneder, før Merkel blev nødt til at bede den tyske Rigsdag om at bevilge over 400 mia euros for at redde de tyske banker, som lå inde med store mængder værdiløse Wall St. derivater - i Wall St kaldet "stupid German money". Et par år senere blev den sparsommelige Merkel, som altid har prædiket mådehold overfor den tyske befolkning, stillet overfor endnu problem. De tyske banker havde lånt for mange penge ud til de såkaldte PIIGS lande, og nu havde de brug for et beløb, som var endnu højere end den første bail out. Det lykkedes Merkel at slippe ud af denne knibe ved at internationalisere PIIGS landenes gæld, således at Tyskland slap med et mindre beløb. Merkel fik eurogruppen og IMF til at deles om byrden, og siden har hun fortsat med at prædike sit sparsommelighedens evangelium overfor de ca. 24 procent af de tyske lønarbejdere, som arbejder på mindstelønnen på ca. 65 kr i timen, samtidig med at de som skatteydere forhåbentlig hjælper med til spare op til den næste bail out. Som belønning får Merkel disse lønarbejderes stemmer. I sandhed en politisk præstation.

Olav Bo Hessellund, Ole Christiansen, Anders Reinholdt, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Claus Nielsen, Michael Kongstad Nielsen, Grethe Preisler, Hanne Ribens, Ebbe Overbye, Rolf Hansen, jens peter hansen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Seriøst Inf? Husmoren? Den sunde kvinde, der ved hjemmets arne gennem flid og sparsommelighed skaber grundlaget for rigets storhed.
Tag den, alle i besværede danske skeder ( undskyld udtrykket. Jeg har lige læst overskriften på en anden artikel.)

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Hvorfor ikke en husmor fra Herlev?

Den kærlige snusfornuftige hjemmegående danske moder og hustru med begge ben solidt plantet på jorden. Kvinden af tiden, som Jazzsangerinden Lise Reinau akkompagneret af Hugo Rasmussens kvintet besang hver søndag eftermiddag i DR's Ønskekoncerten (giro 413) i nittenhundredetallets glade midt- og sluttressere?

Alt imens blomsten af (da)tidens oprørske danske ungdom brændte deres bh'er på strøget, lod skægget stå og håret vokse skulderlangt, røg hash på kulturministeriets trappe og fik tæv af lovens lange arm for at hænge ud ved Det store stygge Storkespringvand på Amagertorv ... ;o)

Lars Toft Madsen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Yin og Yang og ret og vrang eller hvad forstår kvinder sig på agurkesalat?

"Gud sa'e til den lille tabel: gå ud i Alverden og gæld!
Han delte det tomme alt's intet i to, resten har strikket sig selv."
(Kumbel)

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Austerity,
betyder på dansk
'nøjsomhed'
'strenghed'
ligesom en fjern forgænger Thorkild Livrem indprentede befolkningen: - hold igen, spar op
og pietismem føjede et tørt drag om munden på de hellige,
men i Europa var det kun var de lavt bemidlede, der skulle spare,
også i Schwaben,
I Bonn, London, på børsen og Wall Street havde man ikke rigtig husmoderlig sans,
nøjsomhed lå ikke godt i munden på vekselererne der.
Senest har en rød regering i Portugal vist, at slut med austerity giver gode resultater.
Selvfølgelig passet sammen med højere skatter for de rige.
Lige modsat her - og i Schwaben.

Carsten Wienholtz og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

Det er noget, en hel del - vist nok inkl. Angela Merkel - har misforstået vedrørende den berømte husmor fra Schwaben (som lige så godt kunne have været min mor fra Rheinland):

Man sparer godt nok op til dårlige tider, mens det går godt. Altså samler forråd ind til vinteren lige som et egern (heraf mit eget udtryk "egern-økonomi"), men man bliver ikke ved med at spare, når det går dårligt.
Det er jo derfor, at man har sparet op i gode tider, nemlig så man har noget at putte i munden. Egernet gemmer jo heller ikke sine indsamlede nødder om vinteren, men lever af dem. Hvis egernet lod være med at spise, ville det ikke overleve og kunne derfor heller ikke fungere i de gode tider næste sommer.
Sådan er det også med husmødrene fra Schwaben og Rheinland og mange andre steder. Men ok - Angela Merkel har måske aldrig prøvet at henkoge frugter og grøntsager i sin tid i Freie Deutsche Jugend.