Læsetid: 4 min.

Gruppevoldtægt på italiensk strand gør flygtningedebatten mere uforsonlig

En gruppevoldtægt i Rimini fremkalder den samme debat om indvandrere og overgreb, som opstod efter den voldelige nytårsnat i Køln og andre tyske byer i 2015. Sagen viser, hvor smal en sti Italiens regering må betræde i flygtningepolitikken
Der er voldsom debat om flygtninge i Italien, og det blev til optøjer, da politiet i sidste uge med vandkanoner fjernede hundredvis af flygtninge fra Eritrea, der protesterede over lukning af lejr. 

Der er voldsom debat om flygtninge i Italien, og det blev til optøjer, da politiet i sidste uge med vandkanoner fjernede hundredvis af flygtninge fra Eritrea, der protesterede over lukning af lejr. 

Angelo Carconi

4. september 2017

Selv om to årtiers masseindvandring til Italien ikke har fået kriminalitetsraten i samfundet til at stige, har italienernes opfattelse af forbrydelserne ændret sig.

Og selv om Italien er det eneste vesteuropæiske land, hvor såkaldte æresdrab stadig berører et væsentligt udsnit af den ’indfødte’ befolkning, vækker de fremmedes forbrydelser større bekymring og forargelse.

Det skorter ellers ikke på skrækhistorier om mafiafamilier som eksempelvis Maria Concetta Cacciolas, der ’begår selvmord’ på sine egne børn ved at tvinge saltsyre i halsen på dem. Men barbarerne er alligevel de andre.

»Rimini er en by under belejring,« lyder overskriften på en reportage fra badebyen ved Adriaterhavet i avisen Il Giornale:

»Staten har givet op over for de illegale indvandrere, som i de seneste år har overtaget og koloniseret vores strand og gjort den til et ingenmandsland,« udtaler en lokal restauratør til Berlusconi-familiens avis.

Den folkelige riviera i Emilia-Romagna-regionen er kommet i medierne efter en gruppevoldtægt sidste fredag. Sagen er godt i gang med at udvikle sig til Italiens Kölnermoment. Foran et diskotek var fire unge mænd først gået til angreb på et par fra Polen og havde ad flere omgange voldtaget den 25-årige kvinde under dødstrusler, hvorefter de også forgreb sig på en peruviansk transseksuel.

Tre af de mistænktevoldtægtsmænd har meldt sig til politiet, og den sidste er blevet pågrebet. De er helt unge, to 15-16-årige fra Marokko og en 18-årig fra Congo.

Reaktionerne tyder på, at oppositionen vil bruge denne og lignende forbrydelser til at angribe centrum-venstre-regeringens flygtninge- og integrationspolitik frem mod det kommende valg, der skal afholdes senest til foråret.

Giorgio Meloni, leder for højrepartiet Fratelli d’Italia, kritiserer, at deputeretkammerets forkvinde, Laura Boldrini, ikke straks udsendte en officiel kommentar til hændelsen:

»Er hun virkelig parat til som et ideologisk forsvar for masseindvandring at acceptere seksuel vold som et nødvendigt onde i forbindelse med multikulturalismen?« spørger Meloni.

Diskrimination og demokrati  

Deputeretkammerets forkvinde er den ideelle skydeskive, fordi hun indtil valget i 2013 var FN’s flygtningeagentur, UNHCR’s, talsperson i Italien. I sit nye embede har hun desuden bestræbt sig på at bringe diskrimination, vold og drab mod kvinder på dagsordenen.

Så den politisk uerfarne Boldrini kan nemt gøres til et symbol på en hyklerisk, priviligeret venstrefløj, der ikke vil se masseindvandringens følger i øjnene:

»Hun tuder som et forkælet barn, som om landets og kvindernes problem var Meloni og ikke hendes egne indvandrervenner, der er ude af kontrol og ofte står i ledtog med lokale forbrydere,« skriver Il Giornales chefredaktør, Alessandro Sallusti.

Boldrini bør rette en appel til »indvandrersamfundet« i Italien, der »beskytter, hjælper og måske huser nordafrikanerne«, forlanger Sallusti og foreslår hende at reflektere offentligt over, hvorfor »voldtægt ikke betragtes som så alvorligt i den islamiske kultur«.

Regeringspartiernes politiske råderum til at tage imod og integrere flere migranter er altså stærkt begrænset. I sommerperioden er tilstrømningen af bådflygtninge da også faldet, efter at Italien har intensiveret samarbejdet med den libyske kystvagt og gjort det vanskeligt for humanitære organisationers redningshold at operere i den centrale del af Middelhavet.

Den italienske regering kritiseres for at samarbejde med militser, der også er impliceret i menneskesmugling, mens ngo’er som Læger Uden Grænser nu er tvunget til at nedtrappe sine besøg i de libyske detentionscentre.

Men ifølge indenrigsminister Marco Minniti er det nødvendigt at bremse bådflygtningene for at redde demokratiet:

»Da der på 36 timer ankom 12.000 migranter, frygtede jeg for, om demokratiet kunne holde. I forhold til denne mængde af desperate mennesker var der borgmestre, som protesterede over at skulle tage imod 30 eller 50 asylansøgere,« siger Minniti. »Jeg indså, at noget risikerede at gå i stykker«.

Lommepenge og vandkanoner

Italienernes realitetssans i forhold til indvandringens omfang og følger er dog tilsyneladende for længst gået i stykker.

Forleden blev et billede af den amerikanske skuespiller Samuel L. Jackson og basketballstjernen Earvin ’Magic’ Johnson, der hvilede ud på en bænk efter shopping i Forte dei Marmi, delt ivrigt på de sociale medier som det definitive bevis på, at migranter lever i sus og dus på de italienske skatteyderes regning.

Asylansøgerne får udbetalt knap 20 kroner om dagen i lommepenge og er ofte indkvarteret under forhold, der ikke egner sig til beboelse.

I forrige uge ryddede politiet en kontorbygning i det centrale Rom, som siden 2013 har været besat af aktivister fra Movimento per il Diritto all’abitare (Bevægelsen for retten til at bo) og nogle hundrede flygtninge fra især Eritrea. En stor del har allerede fået tilkendt asyl, og omkring 100 er overlevende fra ulykken ved Lampedusa i oktober 2013, der kostede mindst 359 mennesker livet. I protest mod rydningen slog flygtningene lejr på Piazza Indipendenza nær hovedbanegården, indtil politiet en tidlig morgen ryddede pladsen med vandkanoner.

I denne uge udbrød der slagsmål mellem fattige italienere og psykisk syge flygtninge ved et Røde Kors-center i Roms østligste udkant, som skal kompensere for manglen på indkvarteringsplaner i hovedstaden. I flere norditalienske kommuner – men også på Sicilien – har lokalbefolkningen og højrefløjsekstremister protesteret mod oprettelsen af flygtningecentre:

»Hvis ikke du forsvarer dig, slår de dig ihjel. Selvforsvar er altid legitimt,« har Lega Nords leder, Matteo Salvini, sagt i Verona, hvor asylansøgere mødes med nazistiske kampråb.

Paradokset er, at Italien for første gang i mange år har en regering, der ikke bruger flygtningespørgsmålet til propaganda, men indrømmer, at det er kompliceret.

Paolo Gentiloni, som er den tredje regeringsleder i denne valgperiode, kan nemlig næppe overtale de andre EU-lande til at forpligte sig på en solidarisk fordelingsnøgle. Derfor mangler han slagkraftige, umiddelbare argumenter mod det krav om en total og evig lukning af grænserne, som fire fortabte sjæle på en strand nu har forstærket yderligere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu