Baggrund
Læsetid: 3 min.

Hård kritik af polsk kompromisforslag

Den polske præsident Duda har fremlagt kompromisforslag til reform af landets juridiske system, men iagttagere mener ikke, at forslagene ændrer ved det grundlæggende problem: at retssystemet politiseres
Udland
27. september 2017

Den polske præsident, Andrzej Duda, har fremlagt et kompromisforslag, to måneder efter at han nedlagde veto mod to af det nationalkonservative regeringspartis tre kontroversielle reformer af Polens juridiske system.

Forslaget – mener præsidenten – retter op på skævheder i de to reformer, der blev vedtaget i juli af regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) i en sen nattetime uden parlamentarisk debat. 

Titusindvis af polakker gik efterfølgende på gaden i protest imod et skridt, de kaldte en politisering af retssystemet. Præsidentens vetoer blev tolket som en sejr for civilsamfundet og den politiske opposition mod en autoritær udvikling.

Reformerne fik desuden EU-Kommissionen til at true Polen med at aktivere den såkaldte Artikel 7-process, der i sidste instans kan føre til, at landet mister sin stemmeret i Det Europæiske Råd.

»Jeg tror på, at denne reform … som har væsentlige inkluderende elementer, vil gå igennem; at det polske parlament vil acceptere disse forslag,« sagde præsident Duda på en pressekonference ifølge Financial Times.

Stadig politisering

Det oprindelige forslag, fremsat af den højrenationalistiske PiS-regering, ville have tvunget alle polske dommere, herunder Højesteret, til at træde tilbage, undtagen dem, justitsministeren anmoder om at blive.

Et andet forslag ville have givet det regerende parti magt til at udvælge medlemmer af det nationale juridiske råd (NJC), der udpeger dommere. Eftersom PiS på nuværende tidspunkt sidder på 236 ud af 460 sæder i landets underhus, ville partiet reelt have haft eneret på at udpege dommerstanden.

Ifølge præsident Dudas forslag vil højesteretsdommerne først blive tvunget til at træde tilbage, når de fylder 65 år, hvorefter præsidenten vil kunne forlænge deres mandat. Men mange af dem, herunder forkvinden, er først berammet til at træde tilbage flere år efter at have fyldt 65.

Duda foreslår også, at der i Underhuset skal være 3/5 flertal fremfor simpelt flertal for at udpege højesteretsdommere. Det vil betyde, at PiS får brug for støtte fra det konservative parti, Kukiz 15, for at få sine favoritkandidater igennem, hvilket næppe bliver svært.

Imidlertid mener mange kritikere ikke, at præsidentens udspil løser det grundlæggende problem.

»Politiseringen af retssystemet og udskiftningen af højesteretsdommerne – dette er hovedmålet i Dudas udkast. Den eneste forskel er, at i stedet for at give justitsministeren ubegrænset magt, giver præsidenten sig selv magten,« siger Ewa Łętowska, juraprofessor og tidligere højesteretsdommer til EUobserver.

En række iagttagere pointerer imidlertid, at det er forfatningsstridigt at fastsætte en aldersgrænse for, hvornår højesteretsdommere skal træde tilbage.

»Sådanne ændringer er ikke kun i modstrid med Polens grundlæggende love, men også imod Venedigkommissionens (Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Lov, et rådgivende råd under Europarådet, red.) anbefaling,« siger Bartłomiej Przymusiński fra Iustitia, Polens dommerforening, til samme medie.

Han tilføjer, at forslagene betyder, at »præsidenten på vilkårlig vis vil kunne beslutte, hvem der kan blive siddende i Højesteret, og hvem der ikke kan, eftersom han ikke har magt til at lægge kriteriet for udpegningen«.

En pligt

Przymusiński bakkes op af Andrzej Rzepliński, der blev afsat som præsident for forfatningsdomstolen, da PiS i december 2015 med en reform indsatte regeringsloyale dommere – et træk, der også førte til hård kritik fra EU, som lancerede en undersøgelse og en dialog med Polen om overholdelse af demokratiske retsprincipper i et forsøg på at løse problemerne.

»Man kan ikke lave en lov, som nedsætter pensionsalderen i Højesteret. Ingen lovgivende autoritet har ret til at gennemføre dette,« siger Andrzej Rzepliński til Financial Times.

I Bruxelles sagde EU-Kommissionens vicepræsident, Frans Timmermans, at han nu vil studere Dudas ændringsforslag, som han også ønsker, at Venedigkommissionen analyserer. Men han mindede også om, at de konkrete forslag ikke er den eneste grund til kommissionens bekymring.

»Retsstaten er ikke et valg, det er en pligt. Det er ikke noget, man kommer i tanke om bagefter, det er fundamentet for europæisk samarbejde,« sagde han til den internationale presse i Bruxelles.

Reformsforslagene skal over de næste uger og måneder debatteres i parlamentet og ved høringer. Der ventes på ny gadedemonstrationer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her