Læsetid: 4 min.

Iranske militser i Irak truer kurderne med magt

Skal indbyggerne i oliebyen Kirkuk deltage i denne måneds afstemning om kurdisk selvstændighed? Kurderne siger ja og holder fast i de områder, de har erobret under krigen med IS, omverdenen opfordrer til at udskyde afstemningen, mens iranskstøttede militsledere truer kurderne med militærmagt
De kurdiske pehsmergaer spillede en nøglerolle, da byen Kirkuk blev generobret fra Islamisk Stat i 2015. Kurderne mener, det berettiger dem til at indlemme byen i Irakisk Kurdistan.

De kurdiske pehsmergaer spillede en nøglerolle, da byen Kirkuk blev generobret fra Islamisk Stat i 2015. Kurderne mener, det berettiger dem til at indlemme byen i Irakisk Kurdistan.

Associated Press

7. september 2017

BAGDAD – Konflikten om den kommende folkeafstemning om løsrivelse af irakisk kurdistan fra resten af Irak spidser til. Et af de store spørgsmål har været, hvorvidt den multietniske by Kirkuk, som ligger i Iraks såkaldt omstridte territorier, ville deltage i folkeafstemningen den 25. september.

Det spørgsmål blev omsider besvaret i weekenden, da Kirkuks kurdiske guvernør bekræftede, at der vil blive afholdt afstemning i byen. Siden da er retorikken blevet skærpet, og især de magtfulde shiamilitsledere i landet er kommet med markante udtalelser.

»Kurderne er tydeligvis ude på at besætte vores land,« sagde den iranskstøttede militsleder Qais al-Khazali på den irakiske tv-station Beladi fredag aften.

»Og jeg behøver vel næppe minde omverdenen om, hvordan vi tidligere har behandlet besættere,« lød truslen med reference til militsernes væbnede kamp mod koalitionsstyrkerne i 2000’erne.

Shialederen benyttede også lejligheden til at kritisere magthaverne i Bagdad. Han mener, at den politiske klasse i hovedstaden undlader at træde i karakter over for kurderne.

»Regeringens reaktion bør være fast og klar. Irak skal forblive en samlet enhed. Ellers er vi parate til at slå hårdt tilbage ved Kirkuk. Især nu, hvor vi militært står stærkere efter krigen mod Daesh,« sagde militslederen til Beladi.

Omstridt by

Kirkuk er med sine 850.000 indbyggere en af de mest omstridte byer i Irak. Saddam Hussein forsøgte at ’arabisere’ Kirkuk ved at tvangsforflytte kurdere i 1990’erne. Men efter invasionen i 2003 flyttede mange kurdere tilbage og udgør nu flertallet i byen.

Geografisk ligger Kirkuk på grænsen mellem Irakisk Kurdistan og den arabiske del af Irak. Etnisk er byen sammensat af kurdere, turkmenere og sunni- og shiamuslimske arabere. I 2010 blev byen udpeget som Iraks kulturhovedstad grundet sin diversitet.

»Kirkuk er en miniature af Irak,« sagde den irakiske indenrigsminister Qasim al-Araji i et interview til den irakiske nyhedskanal Beladi i weekenden.

»Det, der sker i Kirkuk, vil afgøre Iraks skæbne som nation,« tilføjede indenrigsministeren.

Med rødt er den kurdiske del af Irak markeret. I grænseområderne op til Regionen Kurdistan er ligeledes mange irakere med kurdisk herkomst.

Det er ikke bare Kirkuks geografiske beliggenhed og demografiske sammensætning, som gør byen vigtig. Kirkuk ligger i et af de mest olierige områder i Irak. Hverken den irakiske regering eller det kurdiske selvstyre har råd til at give afkald på byen, da de begge lider under massive økonomiske problemer.

»Uden Kirkuks oliefelter vil ingen af dem kunne fungere optimalt i fremtiden. Det kurdiske styre i Erbil har brug for Kirkuks olie, hvis det skal opbygge en stat fra bunden, og Bagdad har brug for Kirkuk for at kunne genopbygge Irak efter krigen,« siger den uafhængige politiske analytiker Ibrahim al-Sumaidi til den irakiske tv-station al-Sharqiya.

Frygter væbnet kamp

Analytikere frygter, at striden om byen i værste fald vil føre til væbnede sammenstød.

»Der er en reel chance for væbnet konflikt, hvis striden ikke løses med manér,« siger al-Sumaidi til al-Sharqiya.

Den nuværende militære situation i Kirkuk gør striden mellem Bagdad og Erbil kompleks. Indtil sommeren 2014 var byen under den irakiske hærs fulde kontrol. Men da hæren kollapsede over for de fremstormende IS-jihadister i juni 2014, mistede Bagdad grebet om byen.

De fleste irakiske regeringssoldater flygtede fra deres positioner, og kort efter greb kurderne chancen for at udfylde tomrummet. Kurderne drog fordel af den irakiske hær kollaps til at sætte sig på Kirkuk.

»Nu er det primært Peshmerga, som kontrollerer byen. Irakiske sikkerhedsstyrker og folkehæren (shiamilitser, red.) står i udkanten af Kirkuk-provinsen,« siger al-Sumaidi til al-Sharqiya.

Peshmergas generaler mener ikke, at den irakiske hær har ret til at vende tilbage. De mener, at kurderne har ofret liv for at forsvare byen mod IS, og har ikke tænkt sig at trække sig frivilligt.

Den kurdiske leder, Massoud Barzani, har flere gange sagt, at de områder, som Peshmerga har generobret eller forsvaret i krigen mod IS, vil forblive kurdiske. I sidste måned understregede Barzani, at Bagdad bør forholde sig til denne nye realitet.

»Den nuværende realitet er blevet opnået med vore krigeres blod, og vi vil ikke tolerere en ændring af disse grænser,« sagde præsidenten.

I Bagdad afviser man imidlertid Barzanis logik. Da Kirkuk ligger i de såkaldt omstridte territorier i henhold til den irakiske forfatnings paragraf 140, er der en række specifikke bestemmelser, som gør det ulovligt for parterne at overtage byen uden forhandling.

»De omstridte territorier er underlagt særlige love og bestemmelser i forfatningen. Man kan ikke bare bruge blodargumentet som undskyldning. Kirkuk-spørgsmålet er noget, som Bagdad og Erbil helst skal forhandle om ved et forhandlingsbord, ellers lægger man kimen til fremtidige konflikter,« siger al-Sumaidi til tv-stationen al-Sharqiya.

Kurderne nægter at lade sig presse

Kurdernes planer om folkeafstemning, herunder inkluderingen af Kirkuk, er blevet mødt med stærke reaktioner fra de regionale magter over de seneste dage. Især Iran har advaret kurderne ad flere omgange.

»Inklusionen af Kirkuk i folkeafstemningen er forkert, provokerende, og uacceptabel,« lød det i en pressemeddelelse fra det iranske udenrigsministerium.

Få dage senere sendte den iranske udenrigsminister endnu en advarsel til kurderne:

»Det er en forkert beslutning og et klart brud på Iraks integritet og nationale suverænitet. Ethvert forsøg på at skabe nye kriser i regionen og omkring Iraks grænser vil ikke blive tolereret.«

Ifølge flere irakiske aviser forsøger irakiske embedsfolk og udenlandske diplomater i kulisserne at presse præsident Massoud Barzani til at udsætte folkeafstemningen. Men indtil videre står Barzani fast på datoen.

»Vi vil ikke udsætte afstemningen, uanset hvor stort et pres vi bliver udsat for. Der er ingen alternativer til uafhængighed,« sagde præsident Barzani i en tale til 1.150 skoleinspektører i Kurdistans regionale hovedstad Erbil i weekenden.

Serie

Drømmen om en kurdisk stat

I kølvandet på krigen mod Islamisk Stat vejrer Mellemøstens 30 millioner kurdere morgenluft for deres mere end 100 år gamle drøm om en selvstændig kurdisk stat.

Den 25. september skal Iraks kurdere stemme om løsrivelse fra Bagdad. Og i Syrien har kurderne netop slået en handel af med Damaskus, der giver dem kontrol over en tredjedel af landet.

Information sætter fokus på drømmen om en kurdisk stat i bjergene mellem Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien og dens mulige konsekvenser.

Seneste artikler

  • Den kurdiske afstemning har slået ideen om Irak ihjel

    25. september 2017
    I dag skal Iraks kurdere stemme om løsrivelse. Selv hvis det ikke fører til reel selvstændighed, kan folkeafstemningen ende med at få uforudsigelige konsekvenser for Irak som en samlet stat, siger tidligere arabisk-kurdisk toprådgiver i et interview med Information. USA burde have presset kurderne til at droppe afstemningen, mener han
  • Risikoen ved den kurdiske faktor

    25. september 2017
    Ret beset synes dagens folkeafstemning om løsrivelse for Iraks fire autonome kurdiske provinser og den omstridte, etnisk blandede Kirkuk-provins at være overflødig symbolpolitik. Irakisk Kurdistan har eget flag, militær, parlament og præsident. Så hvorfor en folkeafstemning, der i værste fald kan udløse endnu en borgerkrig?
  • Dansk-kurdisk parlamentariker kidnappet og løsladt igen i Kurdistan

    20. september 2017
    Kurdistans ledere er så opsatte på at afholde folkeafstemningen om selvstændighed den 25. september, at de tyr til ’mafiøse metoder’ som intimidering, kidnapninger og dødstrusler for at gøre kritiske røster tavse, fortæller dansk-kurdisk parlamentariker, der har kritiseret lederne for korruption og nepotisme
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurderne skal selvfølgelig have deres eget land, ingen tvivl om det. Historien har vist at hverken, syrere, tyrkere, irakere el. iranere kan finde ud af at behandle dem ordentlig. Et frit og selvstændig Kurdistan er deres eneste chance for sikkerhed og et liv i fred og frihed. Jeg synes ligefrem at vi skal give dem en plads i NATO.

Søren Jensen

Du mener vel at det er den vestlige verden der ikke har behandlet kurderne ordentlig? Og derfor er det da lidt sjovt at du vil have dem til at være med i NATO?! :s

Jeg forstår virkelig ikke hvordan man kan danne sig holdninger der bare sådan er så langt væk fra logisk sans at jeg tænker okay hvordan kom det til??

Er danskerne virkelig ikke klar over at det var den vestlige verden der stod bag en hvis Saddam Hussien, se video https://www.youtube.com/watch?v=9QwxlygaDHA , der på det her tidspunkt brugte kemiske våben på KURDERNE i feks Halabja?? Og at det igen var den vestlige verden der dækkede over Saddam hele vejen op til 90'er hvor man så ændrede holdning til at indrømme at det faktisk VAR Saddam der havde gasset flere tusinde mennesker?? Altså vi støttede Saddam, ved at give ham penge, efterretninger, våben, og politisk støtte i årene han dræbte disse folk, for så senere når han holdt op med at dræbe folk at så give ham skylden.

Jeg synes det er gruesomt hvor historieløse mennesker kan blive, især når det handler om de lidelser Kurderne har været igennem. Men hey Orwell all over again. Nu mangler jeg bare han den eks danske soldat poppe op og fortælle mig at HAN kender til iraks historie fordi HAN har været i krig i området..

Det er en joke, på den anden side tragisk...