Læsetid: 6 min.

Kaos i Nordirak, hvis kurdere stemmer for løsrivelse

Massoud Barzani, leder af Iraks autonome kurdiske region, vil sikre kurdisk kontrol med Kirkuks oliefelter og overhører massive trusler og advarsler mod at gennemføre en folkeafstemning om uafhængighed af Bagdad
Om det kommer til en væbnet konfrontation, afhænger af, om Barzani gør alvor af at indlemme Kirkuk-provinsen i det Kurdistan, der siden 2005 har flaget med egen fane og har haft militært og politisk selvstyre inden for Iraks føderation.

Om det kommer til en væbnet konfrontation, afhænger af, om Barzani gør alvor af at indlemme Kirkuk-provinsen i det Kurdistan, der siden 2005 har flaget med egen fane og har haft militært og politisk selvstyre inden for Iraks føderation.

Ivor Prickett

15. september 2017

Årsagen er den sædvanlige: olien – i dette tilfælde Kirkuk-provinsens andel af klodens næststørste oliereserver. I runde tal en daglig produktion på en million tønder, der kan gøre Nordiraks fem millioner kurdere økonomisk uafhængige af centralregeringen i Bagdad.

Så trods advarsler og trusler kompasset rundt insisterer Massoud Barzani, leder af KDP, den kurdiske regions største parti, og nominel ’præsident’ for Kurdistans Regionale Regering (KRG), på at gennemføre en folkeafstemning den 25. september med det formål at løsrive Iraks fire kurdiske provinser og tilstødende etnisk spraglede ’omstridte områder’, der har kurdisk flertal, herunder Kirkuk, der alt efter synsvinkel er besat eller beskyttet af Barzanis peshmergastyrker. 

Et skridt, som ikke kun Bagdad-regeringen, men også Iraks naboer og det internationale samfund er lodret imod – en undtagelse er israelerne, der støtter kurdisk selvstændighed af flere grunde: som ikkearabisk olieleverandør og som snubletråd for Irans ambition om at etablere en militær ’korridor’ fra Teheran til Israels grænse i det sydlige Syrien og Libanon.

Og selv om Barzani på forhånd har erklæret, at folkeafstemningen skal danne grundlag for forhandlinger med Bagdad om øget politisk-økonomisk råderum i regionen, mener mange analytikere, herunder Osama al-Hababeh, leder af den dansksponserede medieuddannelse i Nordirak, at den har til formål at cementere Barzanis position som de facto-diktator, og at den kan udløse en ny borgerkrig, hvor kurdiske peshmergaer står overfor arabiske shiamilitser, som Bagdad-regeringen i denne uge positionerede syd for de kurdiske provinser.

En shiakommandant, Qais al-Khazaali, sagde således til nyhedsbureauet Iraqi News, at Barzanis inddragelse af Kirkuk i den planlagte folkeafstemning »er en alvorlig sag, der vil kræve et beslutsomt officielt svar«. Barzanis svar var, at »Kirkuk er kurdisk«, og at provinsen vil blive forsvaret »til sidste mand«.

»Lad dem bare true os, men sætter de handling bag ordene, foreligger en ny situation,« sagde han tirsdag til BBC’s persiske radiotjeneste.

Bekymring for stabiliteten

Massoud Barzani, leder af irakisk Kurdistans dominerende klan, var valgt som præsident for KRG, den kurdiske selvstyreregion, indtil hans periode udløb i 2015. Herefter lukkede han parlamentet, der formelt udpeger præsidenten, og indførte undtagelsestilstand med begrundelse i en krise med centralregeringen, der i 2014 lukkede for overførsel af de 17,5 procent af Iraks samlede olieindtægter til kurderne, der blev aftalt med vedtagelsen af Iraks nye forfatning i 2005.

Det er denne krise, Barzani bruger som afsæt for at insistere på folkeafstemningen, der blev besluttet i juni, og hvis reelle formål er kurdisk annektering af Kirkuks oliefelter.

 Og hvor olien er hovedpinen i Bagdad, handler omverdenens bekymring om risikoen for ny ustabilitet i regionen, der i forvejen er plaget af krigen mod Islamisk Stat.

Iran, der er nært allieret med centralregeringen, har erklæret, at »separatister i Irak vil ikke blive tolereret« og har beordret sit kurdiske klientparti, Patriotisk Union Kurdistan (PUK), til at modarbejde Barzanis forehavende. Dog kun med delvis succes, idet PUK, der som selvstyrets næststørste parti, faktisk er medarrangør af folkeafstemningen, men splittet i spørgsmålet om tid og sted. For som Osama al-Hababeh bemærker:

»PUK er ikke imod kurdisk selvstændighed, men kritisk over for timingen og beskylder Barzani for at haste projektet igennem i et politisk spil, der skal styrke hans position som enehersker. PUK agiterer for, at spørgsmålet om selvstændighed må afvente en politisk løsning med centralregeringen.«  

Selvstyrets tredje større parti, et venstreorienteret og ungt protestparti kaldet Gorran, og hvis valgte parlamentsformand Barzani siden 2015 har forment adgang til det regionale parlament, er ligeledes imod løsrivelse nu. Det samme er 13 mindre partier, og det bliver interessant at følge den planlagte genåbning af det kurdiske regionale parlament i dag, fredag, hvor Barzani ventes at redegøre for sin beslutning. 

Massoud Barzani, præsident for Nordiraks kurdiske hjemmestyre, insisterer på at gennemføre en folkeafstemning den 25. september med det formål at løsrive irakisk Kurdistans fire provinser og den tilstødende Kirkuk-provins.

Hadi Mizban

Tyrkiet kan leve med ’fatal fejl’

Tyrkiet, den anden store nabo, har kaldt afstemningen »en fatal fejltagelse«, og ifølge tænketanken SETA, et akademisk talerør for Erdogans parti, AKP, er Ankara bekymret for en dominoeffekt i regionen – herunder at de syriske kurderne, som er ideologisk forbundet med de tyrkisk-kurdiske separatister i PKK, får deres egen stat umiddelbart syd for den tyrkiske grænse.

Desuden har Ankara forpligtet sig til at beskytte det med tyrkerne nært beslægtede turkmenske mindretal i Irak, der er i karambolage med kurderne i Kirkuk, men har afvist nationalistiske krav om militær indgriben for at afværge »denne trussel mod Tyrkiets nationale sikkerhed«.

Så vidt kommer det ikke. Erdogan har med omhu plejet venskabelige forbindelser med Barzani, der eksporterer olie fra Kirkuk-felterne via en rørledning til udskibningshavnen Ceyhan, ligesom Tyrkiet har investeringer i den kurdiske økonomi. Barzani er desuden en partner i krigen mod PKK ved at acceptere regelmæssige tyrkiske bombninger af PKK-lejre på irakisk territorium. Alt i alt kan Tyrkiet kun leve med en kurdisk stat, der vil fremtidssikre forsyning af olie og gas og samtidig mindske afhængigheden af import af energi fra Iran. 

Den Arabiske Liga advarede onsdag mod et nyt irakisk kaos, efter at Barzani i weekenden sendte ligaens generalsekretær, Ahmed Aboul Gheit, hjem til Kairo efter et besøg i Erbil med anmodning om at aflyse – eller i det mindste udsætte – folkeafstemningen, hvortil Barzani svarede, at »tilliden til Bagdad er smuldret«. 

Både Rusland og USA har advaret mod Barzanis projekt med støtteerklæringer til »det udelelige føderale Irak«, og Tyskland, der leverer våben og træning til peshmergaerne, har ligeledes undsagt Barzanis skridt. Og FN’s særlige Irak-kontor, der yder støtte til opbygning af civilsamfundet, har meddelt, at det »absolut ikke har intentioner om på nogen måde at bistå ved folkeafstemningen den 25. september«.

For Vesten gælder det, at krisen mellem Erbil og Bagdad ikke kan undgå at indvirke negativt på krigen mod Islamisk Stat, hvor peshmergaerne hidtil har bistået centralregeringens styrker. 

IS og Bagdads fodslæben

Om det kommer til en væbnet konfrontation, afhænger af, om Barzani gør alvor af at indlemme Kirkuk-provinsen i det Kurdistan, der siden 2005 har flaget med egen fane og har haft militært og politisk selvstyre inden for Iraks føderation. Den formelle begrundelse for at kalde de fem millioner kurdere og de 2,5 millioner kurdere, turkmenere og arabere i de ’omstridte områder’ til stemmeurnerne, er, at centralregeringen ikke har overholdt en paragraf i Iraks forfatning fra 2005, der fastsætter, at Kirkuks tilhørsforhold skal afgøres ved folkeafstemning senest i 2007. Som følge af Iraks administrative sammenbrud efter USA’s krig og senere Islamisk Stats invasion har afstemningen aldrig fundet sted.

Men Islamisk Stats Blitzkrieg-erobring af Mosul i 2014, der sendte det irakiske militær på flugt fra Iraks sunniprovinser, blev anledningen til, at de kurdiske peshmergaer rykkede ind i Kirkuk, som Barzani derefter har gjort krav på.

Provinsen er et etnisk misk-mask af kurdere, turkmener og indvandrede arabere fra det irakiske Baathregimes ’arabiserings-program’ fra 1970, der skulle sikre loyale enklaver omkring oliefelterne. Efter Saddam Husseins fald i 2003 blev fordrevne kurdere genhuset med den bagtanke, at bosætningen ville gøre den historisk turkmensk dominerede provins kurdisk. Administrativt kaos har imidlertid umuliggjort den folketælling, som er forudsat i forfatningen før registrering af vælgere, hvilket Bagdad forklarer som årsag til, at en afstemning om provinsens fremtid aldrig har fundet sted.

Det har dog ikke forhindret de kurdiske medlemmer af Kirkuks lokalråd i at erklære sig for folkeafstemningen, mens arabere og turkmenere boykotter den. Det skønnes, at lidt over en tredjedel af Kirkuks befolkning er kurdere, en anden tredjedel er turkmensk, og resten er arabere. Men man ved det ikke. Ligesom ingen ved, hvor denne krise vil ende, hvis folkeafstemningen gennemføres som planlagt. Kun at den med sikkerhed vil udløse kaos. 

Serie

Drømmen om en kurdisk stat

I kølvandet på krigen mod Islamisk Stat vejrer Mellemøstens 30 millioner kurdere morgenluft for deres mere end 100 år gamle drøm om en selvstændig kurdisk stat.

Den 25. september skal Iraks kurdere stemme om løsrivelse fra Bagdad. Og i Syrien har kurderne netop slået en handel af med Damaskus, der giver dem kontrol over en tredjedel af landet.

Information sætter fokus på drømmen om en kurdisk stat i bjergene mellem Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien og dens mulige konsekvenser.

Seneste artikler

  • Den kurdiske afstemning har slået ideen om Irak ihjel

    25. september 2017
    I dag skal Iraks kurdere stemme om løsrivelse. Selv hvis det ikke fører til reel selvstændighed, kan folkeafstemningen ende med at få uforudsigelige konsekvenser for Irak som en samlet stat, siger tidligere arabisk-kurdisk toprådgiver i et interview med Information. USA burde have presset kurderne til at droppe afstemningen, mener han
  • Risikoen ved den kurdiske faktor

    25. september 2017
    Ret beset synes dagens folkeafstemning om løsrivelse for Iraks fire autonome kurdiske provinser og den omstridte, etnisk blandede Kirkuk-provins at være overflødig symbolpolitik. Irakisk Kurdistan har eget flag, militær, parlament og præsident. Så hvorfor en folkeafstemning, der i værste fald kan udløse endnu en borgerkrig?
  • Dansk-kurdisk parlamentariker kidnappet og løsladt igen i Kurdistan

    20. september 2017
    Kurdistans ledere er så opsatte på at afholde folkeafstemningen om selvstændighed den 25. september, at de tyr til ’mafiøse metoder’ som intimidering, kidnapninger og dødstrusler for at gøre kritiske røster tavse, fortæller dansk-kurdisk parlamentariker, der har kritiseret lederne for korruption og nepotisme
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Michael Hullevad
David Zennaro og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu