Læsetid: 4 min.

Konservative kritiserer Trumps sløjfning af indvandrerprogram

Præsidenten bliver stærkt kritiseret af erhvervslivet og førende republikanere for at fjerne en midlertidig beskyttelse mod tvangsudsendelse af immigranter, der er kommet ulovligt ind i USA som mindreårige. Kongressen har et halvt år til at afgøre, om de 800.000 berørte skal have legal status i USA
Demonstranter protesterer mod indvandrerprogrammet ved rådhuset i Los Angeles 5. september.

Demonstranter protesterer mod indvandrerprogrammet ved rådhuset i Los Angeles 5. september.

Jim Ruymen

8. september 2017

BOSTON – Præsident Trumps beslutning tirsdag om at ophæve sin forgænger Barack Obamas beskyttelse mod tvangsudsendelse af 800.000 voksne immigranter, der som mindreårige blev bragt ulovligt ind i USA, er blevet mødt med massive protester fra uventet hold.

Modstanderne af skridtet tæller det amerikanske erhvervslivs organisationer, de højere læreanstalter, evangeliske ledere, førende konservative kommentatorer og overraskende mange republikanere i Kongressen såvel som i delstaternes parlamenter.

Konservative republikaneres flagskib – lederskribenten i Wall Street Journal – fordømte onsdag Trumps og hans regerings beslutning.

»De lefler for det radikale højre, der udgør et mindretal i det republikanske parti … Hvad angår alle de problemer, vort land står over for, bør disse unge mennesker ikke engang stå på listen,« hedder det.

Selv det konservative handelskammer tog afstand.

Gennem årene har meningsmålinger vist, at et sikkert flertal blandt republikanske vælgere ønsker, at de 800.000 ulovlige immigranter får lov at blive i USA. Men det har været umuligt for Kongressen at komme til enighed om lovgivning, der åbner vejen for amnesti.

Et lovforslag, der første gang blev fremsat i 2001, har siden været til afstemning flere gange, men det har aldrig samlet nok stemmer til at blive vedtaget i begge kamre af Kongressen. Tirsdag bebudede to senatorer – en demokrat og en republikaner – at de vil genfremsætte forslaget.

Lovforslaget bliver kaldt Dream Act, et akronym for »Development, Relief and Education for Alien Minors«. Den berørte gruppe papirløse indvandrere kalder sig selv dreamers – en reference til den amerikanske drøm om, at hvis en immigrant arbejder hårdt og holder sig inden for lovens rammer, bliver hun eller han til en fuldblodsamerikaner.

Præsident Trump har imidlertid et helt andet syn på de 800.000 dreamers. Selv om han flere gange har udtrykt empati for deres situation – de er ikke skyldige i deres papirløse status – kaldte han dem i valgkampen sidste år for »lovbrydere« og hævdede, at de »stjæler« job fra amerikanere eller er medlemmer af kriminelle bander.

Men Trump fik øjensynligt moralske kvaler ved at stå frem i rampelyset tirsdag og erklære Obamas dekret fra 2012 for ophævet.

I hans sted erklærede justitsminister Jeff Sessions på en pressekonference, at det »forfatningsstridige« dekret skal have haft »frygtelige humanitære konsekvenser« for de amerikanske statsborgere, der ikke kan finde arbejde. Årsagen skulle være, at Obamas dekret gav de 800.000 mulighed for at søge om midlertidig opholds- og arbejdstilladelse. I alt 97 pct. af dem skulle læse på universitetet eller have fast arbejde.

Trump fortryder (næsten)

Den berørte gruppe af immigranter risikerer ikke umiddelbart tvangsudsendelse. Ifølge Trumps dekret vil deres midlertidige opholds- og arbejdstilladelse, der skal fornyes hvert andet år, udløbe 1. marts 2018. Det betyder, at Kongressen har seks måneder til at lovgive.

I en formel udtalelse offentliggjort tirsdag opfordrede præsidenten Kongressen til at løse problemet. Men Trump vaskede stort set sine hænder rene af processen og er tilsyneladende ikke interesseret i at benytte sin indflydelse til at få en indvandrerlov, der legaliserer dreamers status, vedtaget af Kongressen.

I et tweet senere på dagen synes Trump imidlertid at fortryde sin kompromisløse linje over for de 800.000 papirløse immigranter.

»Hvis Kongressen ikke fikser problemet, skal jeg nok vende tilbage til emnet,« lovede han.

Trump-regeringens formelle begrundelse for at ophæve Obamas dekret fra 2012 nu er et sagsanlæg, en håndfuld republikanske delstaters justitsministre havde varslet tirsdag. De hævder, at en præsident ikke har beføjelser til at yde papirløse indvandrere midlertidig beskyttelse mod tvangsudsendelse.

Men det er en tvist, der endnu ikke er blevet afgjort af USA’s højesteret. Sædvane er, at en præsident har bemyndigelse til at beslutte, hvem der skal deporteres – og derfor også, hvem der kan vente eller få udsættelse. Forsvarere af Obamas program peger på, at det i virkeligheden kun udsatte deportering af dreamers, indtil Kongressen kunne finde fælles fodslag om at legalisere deres status gennem lovgivning.

Der er også historisk praksis for, at en præsident intervenerer i immigrationssager af humanitære årsager. Det gælder for både individuelle indvandrere såvel som større grupper. Obama fremførte således i 2012, at det er uansvarligt og umoralsk at udelukke en gruppe mennesker, der ikke har begået noget ulovligt qua deres status som mindreårige, fra samfundet. Inden 2012 havde de f.eks. ikke ret til at søge om støtte og lån til at læse på universitetet.

Det skønnes i øvrigt, at kun halvdelen af de kvalificerede har søgt om midlertidig opholds- og arbejdstilladelse. Kriterierne for at blive godkendt er temmeligt stramme. Det reelle antal dreamers skulle faktisk være 1,7 millioner.

Og det tal er formentlig også i underkanten. Obamas program fra 2012 berører nemlig kun mindreårige børn, der krydsede grænsen med deres familie inden 1. juli 2007 og før deres 16 årsfødselsdag. Siden 2007 er yderligere hundredtusinder af mindreårige børn kommet til USA uden lovlige dokumenter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu