Læsetid: 8 min.

Mellemøstens kurdere vejrer morgenluft oven på krigen mod Islamisk Stat

Den nye alliance mellem kurderne og USA har givet drømmen om et selvstændigt Kurdistan ny vind i sejlene. Og for første gang er målet inden for rækkevidde, vurderer eksperter
Kurderne er tættere på at realisere deres drøm om selvstændighed end nogensinde før« siger Guney Yildiz, Mellemøst-fellow ved den ansete tænketank European Council of Foreign Relations. Billedet er fra Erbil.

Kurderne er tættere på at realisere deres drøm om selvstændighed end nogensinde før« siger Guney Yildiz, Mellemøst-fellow ved den ansete tænketank European Council of Foreign Relations. Billedet er fra Erbil.

Kani Lezgin

16. september 2017

Forberedelserne til en historisk folkeafstemning er i fuld gang.

Den 25. september skal fem millioner kurdere stemme om løsrivelse fra Irak, et skridt, som eksperter vurderer vil bringe dem tættere end nogensinde før på at realisere drømmen om et selvstændigt Kurdistan.

Men det er ikke kun de irakiske kurdere, der vejrer morgenluft oven på krigen mod Islamisk Stat. Også i nabolandet Syrien, der huser omkring to millioner kurdere er forberedelserne til selvstændighed i fuld gang med etableringen af et velfungerende selvstyreområde i hele den nordøstlige del af landet.

Eksperter vurderer, at kurderne aldrig har været tættere på at realisere deres nationale aspirationer. Hverken præsident Assads regime i Damaskus eller premierminister Abadis regering i Bagdad kan stille meget op over for de stærke kurdiske militser, der har spillet en hovedrolle i krigen mod Islamisk Stat og nu kontrollerer store dele af Syrien og Irak.

»Kurderne er tættere på at realisere deres drøm om selvstændighed end nogensinde før,« siger Guney Yildiz, Mellemøst-fellow ved den ansete tænketank European Council of Foreign Relations.

»Faktisk tror jeg, det kunne lykkes. Jeg har i al fald svært ved at se, hvordan Damaskus og Bagdad kunne få kontrol med de kurdiske områder igen.«

Et folk uden land

Selv om det kurdiske folk har boet i det samme bjergområde mellem vore dages Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien har der aldrig eksisteret nogen fælles kurdisk stat eller administrativ enhed. Men der er ingen tvivl om, at kurderne føler sig forbundet på tværs af nutidens landegrænser.

»Kurderne er et folkeslag, som har fælles sprog og en fælles kulturel og politisk identitet. De opfatter sig som kurdere, uanset hvilket land de formelt hører til,« siger han. I dag tæller kurderne omkring 35 millioner mennesker, som er spredt ud over de kurdiske områder. En del af dem er også flyttet til storbyerne i de fire lande eller lever i eksil, især i Europa.

Selv om kurderne føler sig som et folk, begyndte den kurdiske nationalisme imidlertid først for alvor at røre på sig i kølvandet på Første Verdenskrig, da Det Osmanniske Rige faldt fra hinanden, og Frankrig og England delte store dele af Mellemøsten op imellem sig. Kurderne befandt sig midt imellem de to interessesfærer, mens andre dele af Kurdistan kom til at høre ind under den nye tyrkiske stat, Iran og Armenien.

I begyndelsen ønskede kurderne ikke selvbestemmelse eller en stat, men blot kulturelle rettigheder. Men da værtslandene valgte ikke at imødekomme ønskerne, voksede den kurdiske nationalisme for alvor frem, forklarer Mehmet Ümit Necef, lektor på Syddansk Universitets Center for Mellemøststudier.

Hvor stærkt ønsket om selvstændighed er, findes der ingen troværdige tal for, men der er ingen tvivl om, at drømmen om selvbestemmelse i en eller anden form deles af langt de fleste kurdere.

»Alle kurdere ønsker frihed, men nogle drømmer om fuld selvstændighed, andre går ind for selvstyre og nogle drømmer blot om politisk og kulturel ligestilling inden for en demokratisk stat,« siger han.

Flere gange i historiens løb har kurderne været tæt på selvstændighed i dele af de kurdiske områder. I Iran havde kurderne f.eks. en selvstændig stat i 11 måneder i 1946, indtil den iranske regering satte en stopper for det og henrettede den kurdiske republiks leder, Qazi Mohammed. Efter Golfkrigen i 1991, beskyttede FN og NATO det nordlige Irak mod Saddam Husseins diktatur, og en de facto kurdisk stat blomstrede op og udviklede sig efter regimets fald til det regionale selvstyre, som eksisterer i dag.

Rojava – Vestkurdistan (i Syrien)

  • Syriens kurdere har i dag de facto selvstyre i det nordøstlige Syrien under ledelse af det kurdiske Demokratiske Union, PYD.
  • I kølvandet på den seks år lange borgerkrig har partiets ledere Salih Muslim og Asya Abdullah indgået en aftale med det syriske regime, der giver kurderne kontrol over den tredjedel af landet, som ligger øst for Eufrat-floden.
  • Kurderne råder over deres egne militære styrker, den såkaldte YPG-hær, der tæller omkring 50.000 mand. Militsen har spillet en hovedrolle i bekæmpelsen af Islamisk Stat og er allieret med USA.
  • Det er uvist, om kurdernes kontrol over hele det nordøstlige Syrien er holdbar i længden. Det afhænger bl.a. af, om USA opretholder sin støtte til YPG og etablerer en amerikansk militærbase i området.

Bakur – Nordkurdistan (i Tyrkiet)

  • Tyrkiets kurdere er underlagt den tyrkiske regering og har ikke noget selvstyre.
  • De 18 millioner kurdere i Tyrkiet er udsat for systematisk politisk og kulturel undertrykkelse. Et væld af politiske partier er forbudt, heriblandt det største parti i de kurdiske områder Kurdistans Arbejder Parti, PKK. PKK ledes af den fængslede Abdullah Öcelan og fører væbnet kamp for en selvstændig kurdisk stat fra baser i irakisk Kurdistan.
  • I forbindelse med krigen mod PKK er de tyrkiske sikkerhedsstyrker ansvarlige for masseødelæggelse, drab og mange andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser i de kurdiske områder.
  • PKK råder over en milits på cirka 30.000 mand og står på EU’s, NATO’s og USA’s terrorliste. Partiet er tæt allieret med de amerikansk-støttede kurdere i Syrien.
  • De tyrkiske kurdere har ikke i øjeblikket udsigt til at ændre deres situation.

Bashur – Sydkurdistan (i Irak)

  • Iraks kurdere har regionalt selvstyre i det nordlige Irak med egen regional regering under ledelse af præsident Masoud Barzani.
  • Derudover er kurderne repræsenteret i det irakiske parlament, ligesom Iraks præsident Fuad Masum er etnisk kurder.
  • Siden 2005 har kurderne i Nordirak haft en aftale med Irak om, hvilke områder der hører under selvstyret. I forbindelse med krigen mod Islamisk Stat har de udvidet selvstyret til områder, der ikke er omfattet af aftalen. Især Kirkuk er omstridt på grund af områdets store olieressourcer.
  • Kurdistans regering råder over en hær på cirka 115.000 mand – de såkaldte peshmergastyrker. De har spillet en nøglerolle i krigen mod Islamisk Stat og er allieret med USA.
  • Den 25. september 2017 stemmer de fem millioner kurdere i Irak om løsrivelse.

Rojhelat – Østkurdistan (i Iran)

  • Irans kurdere er underlagt det iranske styre og har meget begrænset kulturel og politisk frihed. De kurdiske områder i det nordvestlige Iran hører til landets fattigste, og ethvert forsøg på separatisme bliver systematisk undertrykt. Hvert år fængsles hundredvis af kurdiske dissidenter, og dusinvis henrettes.
  • Størstedelen af de otte millioner iranske kurdere støtter præsident Rohanis reformfløj, der har lovet kurderne større kulturel og social frihed, men endnu ikke leveret.
  • Flere politiske og væbnede grupper befinder sig i eksil i irakisk Kurdistan, hvorfra enkelte af dem gennemfører sporadiske angreb på iranske mål.
  • I sammenligning med kurderne i Irak, Syrien og Tyrkiet er de iranske kurdere dårligt organiseret og har i øjeblikket ikke udsigt til at ændre deres situation.

Massiv undertrykkelse

Kurdernes ønske om selvbestemmelse har generelt kostet dem dyrt. Især i Tyrkiet har kurderne gjort oprør utallige gange, men i alle de fire lande, hvor kurderne bor i dag, har de været udsat for massiv undertrykkelse, forfølgelse og massakrer.

I dag er situationen værst i Iran og Tyrkiet, hvor kurdernes kulturelle og politiske rettigheder undertrykkes og ethvert tilløb til separatisme resulterer i fængsling, forfølgelse og i Irans tilfælde også henrettelser. Begge lande er ifølge bl.a. FN og Amnesty International skyld i etnisk diskrimination og alvorlige menneskeretskrænkelser.

»De første kurdiske oprør fandt sted i slutningen af 1900-tallet, og siden da har der været ikke mindre end 29 oprør, alene i den tyrkiske del af Kurdistan,« siger Guney Yildiz, der har specialiseret sig i det kurdiske spørgsmål. Men også i Syrien og Irak har kurderne oplevet megen, brutal undertrykkelse. Det mest kendte eksempel er Saddam Hussein brug af giftgas mod kurderne i Halabja i 1988, der kostede mellem 5.000 og 8.000 civile livet.

Trods de mange overgreb og massakrer, kurderne har været udsat for, har de i perioder allieret sig med selv de værste diktatorer. I Syrien støttede kurderne f.eks. Assad-regimet indtil det folkelige oprør i 2011 og i Irak samarbejdede kurdiske topledere med Saddam Hussein ad flere omgange.

Interne stridigheder mellem kurdiske klaner og politiske grupperinger har også løbende svækket den kurdiske sag, og i midten af 1990’erne udviklede det sig endda til borgerkrig i den irakiske del af Kurdistan.

Unikt momentum

Selv om undertrykkelsen af den kurdiske nationalisme har været massiv, er det aldrig lykkedes at slå drømmen om selvbestemmelse ihjel, siger de to eksperter, der understreger, at både de syriske og de irakiske kurdere har været dygtige til at udnytte de muligheder, der er opstået i forbindelse med den syriske borgerkrig og krigen mod IS.

»Kurderne har opnået utrolig megen indflydelse i løbet af meget kort tid,« siger Guney Yildiz.

»I løbet af bare fem år er kurderne blevet den næststørste magtfaktor i Syrien, og i Irak er de nu godt på vej til selvstændighed.« Han peger især på tre faktorer, som har bidraget til kurdernes momentum.

For det første har kurderne i Syrien vist et overraskende politisk sammenhold, for det andet har de været rigtig gode til at organisere deres samfund, og for det tredje har kurdernes alliance med den amerikanskledede koalition i krigen mod IS i den grad givet pote.

Og meget tyder på, at USA vil fortsætte opbakningen, mener Yildiz. Ifølge kurdiske kilder har USA tænkt sig at bevare sin nyoprettede militærbase i Taqba i det nordlige Syrien i årtier fremover, og i Irakisk Kurdistan er USA i gang med at bygge sit næststørste konsulat nogensinde.

Det kan meget hurtigt konverteres til en ambassade, mener Guney Yildiz, og det er under alle omstændigheder et udtryk for, at USA regner med at fortsætte samarbejdet med de irakiske kurdere, også efter Islamisk Stat er nedkæmpet.

Afstemningen

Også Mehmet Ümit Necef mener, at USA vil fortsætte alliancen med kurderne, hvis PYD og peshmergamilitser i praksis har været USA’s landstyrker under krigen mod IS.

»USA har før svigtet kurderne, men denne gang der det ud til, at alliancen holder,« siger han og mener endog, at USA vil være klar til at anerkende en selvstændig kurdisk stat.

»De vil aldrig anerkende en ny statsdannelse på forhånd, men hvis en kurdisk stat allerede eksisterer, er det en anden sag.«

Om folkeafstemningen den 25. september vil føre så vidt, er endnu uklart. Præsident Massoud Barzani har bebudet, at han vil indlede forhandlinger om selvstændighed med den irakiske regering i Bagdad, hvis det bliver et ja.

»Afstemningen drejer sig om selvstændighed, og resultatet er bindende,« siger han i et stort interview med det ansete amerikanske magasin Foreign Affairs.

Serie

Drømmen om en kurdisk stat

I kølvandet på krigen mod Islamisk Stat vejrer Mellemøstens 30 millioner kurdere morgenluft for deres mere end 100 år gamle drøm om en selvstændig kurdisk stat.

Den 25. september skal Iraks kurdere stemme om løsrivelse fra Bagdad. Og i Syrien har kurderne netop slået en handel af med Damaskus, der giver dem kontrol over en tredjedel af landet.

Information sætter fokus på drømmen om en kurdisk stat i bjergene mellem Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien og dens mulige konsekvenser.

Seneste artikler

  • Den kurdiske afstemning har slået ideen om Irak ihjel

    25. september 2017
    I dag skal Iraks kurdere stemme om løsrivelse. Selv hvis det ikke fører til reel selvstændighed, kan folkeafstemningen ende med at få uforudsigelige konsekvenser for Irak som en samlet stat, siger tidligere arabisk-kurdisk toprådgiver i et interview med Information. USA burde have presset kurderne til at droppe afstemningen, mener han
  • Risikoen ved den kurdiske faktor

    25. september 2017
    Ret beset synes dagens folkeafstemning om løsrivelse for Iraks fire autonome kurdiske provinser og den omstridte, etnisk blandede Kirkuk-provins at være overflødig symbolpolitik. Irakisk Kurdistan har eget flag, militær, parlament og præsident. Så hvorfor en folkeafstemning, der i værste fald kan udløse endnu en borgerkrig?
  • Dansk-kurdisk parlamentariker kidnappet og løsladt igen i Kurdistan

    20. september 2017
    Kurdistans ledere er så opsatte på at afholde folkeafstemningen om selvstændighed den 25. september, at de tyr til ’mafiøse metoder’ som intimidering, kidnapninger og dødstrusler for at gøre kritiske røster tavse, fortæller dansk-kurdisk parlamentariker, der har kritiseret lederne for korruption og nepotisme
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Maaløe
  • David Zennaro
  • Michael Hullevad
Erik Maaløe, David Zennaro og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

"spillet en hoverolle i kampen mod Islamisk Stat" eller er der virkelig ikke tale om aftalt spil: Lad IS erobre kritiske områder uden de store problemer, og lad dem udføre det beskidte arbejde om etnisk udrensning, og lad igen kurderne overtage territorium uden de store områder - aftalt spil mellem US og IS er der mange rygter om og i visse tilfælde vel-dokumenterede, f.eks. Raqqa. Der har været røster fremme - selv fra en x-ambassadør af US i Damaskus - om at kurderne igen vil blive ladt i stikken. Det skete mange gange før i historien, også i Tyrkiet i 20'erne og 30'erne hvor det var briterne der var skurken, og i dag er det US.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg under så sandelig kurderne en stat.
De var det eneste folk, der aldrig fik deres egen stat efter 1. Verdenskrig i det tidligere Osmanniske Rige (Tyrkiet).

Peter Frost, Flemming Berger, Hans Aagaard, Torben Skov, Holger Madsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Sandheden er jo at vesten opdelte Mellemøsten, uden skelen til noget som helst andet end koloniale interesser, ved hjælp af et kort og en lineal, det lærte jeg i folkeskolen og det er mange år siden. De burde nok have ladet dem selv sætte grænserne hvor de hørte hjemme.

Henrik Leffers, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er rigtigt, efter krigen faldt England og Frankrig for fristelsen til at erklære det meste af Mesopotamien, Syrien, Jordan og Palæstina for mandatområder under Folkeforbundet. Tyrkiet fik en tumultarisk eftertid, der først sluttedes i 1924. (Sèvres)

Syd-Arabien fik en stat, Hedjaz, på vestsiden af halvøen,, senere udvidet til Saudi Arabien, men alle de andre folk og nationer blev kolonier eller som nævnt mandatområder.
Englands og Frankrigs fejl, No doubt.
Nu er tiden kommet til at gøre det godt igen.

David Zennaro, Hans Aagaard, Eva Schwanenflügel og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Michael Kongstad Nielsen

Nu hvor dit hjerte banker for såkaldte "kurder", burde du måske give dit eget hjem til dem? eller endnu bedre din vej? Hvad med Bornholm?

Jesus, er det her Palæstina konflikten om igen? Hvor vesten lover land og jord til folk de SELV HAR VÆRET MED TIL AT DRÆBE, gasse, voldtage og alt andet negativt??! I dont get it, hvad med alle de andre etniciteter i området?

Hvad der er sikkert er at der kommer blod på bordet med denne form for politik. Hvad der er sikkert er at vesten ikke har fået nok blod og drab af uskyldige civile, og at nu hvor deres vanskabte ISIS som de for år siden fødte bevidst for at skabe kaos, nu er ved at blive udryddet, så er det på tide at vi starter et andet konflikt hvor vi betaler nu dumme kurdere til at gøre arbejdet for os, nemlig dræbe flere civile og udrydde alt hvad der minder om humanisme.

Det er simpelthen så klamt en politik at jeg undrer mig over at folk bliver ved og især såkaldte venstreorienteret mennesker, går ind for dette... Er det fordi de ikke kan se hvorfor og hvad meningen med galskaben er?

Ja, nye nationalstater eller et Stor-kurdistan er måske ikke den bedste løsning. Der er mange andre etniciteter i området også (som Arash Shahr også nævner), som også skal tages hensyn til og have rettigheder og sikkerhed, og som ikke altid har blevet behandlet så godt af kurdere. En mer decentral kommunestruktur, som i Rojava, er nok en bedre idé, tror jeg.

Arash Shahr

Der er så meget jeg ikke forstår i dit indlæg, for at gøre det kort, har jeg trukket det for mig væsentlige ud:

Hvad og hvor er Palæstina konflikten?
Hvem er det vesten, hvad det så er for størrelse eller måske et land, har lovet land og jord til et folk de har været med til at dræbe, gasse ... ?
Hvem er "de i vesten" som har oprettet ISIS?

Jeg vil så gerne forstå, det du skriver, måske er vi enige måske ikke.

Vasili Frang, Claus Schmidt, Michael Kongstad Nielsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Til dem, der ikke forstår Arash Shahrs (tidligere Arash Shahriar) holdning, må man tænke på, at han er iraner, der til enhver tid i sine (ofte i øvrigt ganske fornuftige) debatindlæg har forsvaret det iranske styre (i hvert fald det forrige under Mahmoud Ahmadinejad).
Det er i hvert fald i den sammenhæng, jeg læser en del del af Arash's indlæg, og det afspejler også hans holdning til kurderne.
Du må rette mig, Arash, hvis det ikke er rigtigt. ;-)

Hvor er det dejligt med de herrer Trond Melring og Erik Karlsens indlæg, hvor I begynder at tolke på, hvad jeg
og andre ikke forstår ved Arash Shahrs indlæg af 17. september d.å. kl. 14:49, jeg er så godt den eneste, der har stille førnævnte tre enkle spørgsmål, så skal vi ikke afvente svar fra Arash Shahr, inden vi kaster os ud i mærkelig og udokumenterede postulater, om hinandens indlæg?

Men det er da uanset godt, at du gerne vil forstå.
Det er også et meget bedre udgangspunkt, end den meget udbredte uvilje til forståelse

Erik Karlsen

Og hvad er min og åbenbart iranernes holdning til kurderne? Sidst jeg tjekkede var jeg dansker, men okay, hvis du ved bedrer?! Derudover kan jeg ikke lide at blive sat i bås, og hvilken sammenhæng giver det hvad end jeg har ytret mig før? Jeg forstår ikke logikken. Som jeg skriver til mange andre, jeg tror også på monstre under min seng, betyder det at hvis jeg ytre 2+2 = 4 så kræver det et specielt syn for at accepterer??

Og ærligt er jeg glad for at du er kritisk! Være kritisk, slå mine postulater op, tjek selv efter om det er korrekt eller forkert, jeg forventer dette af ENHVER der overhovedet ønsker at diskutere med mig. Men det er sku sjældent nogen der overhovedet interesserer sig for emnet nok til at tage det skridt der hedder research, for ikke at tale om alle dem der synes mine skrive stil ikke er pædagogisk. As if det var mit ansvar at dumpe viden i folk... :S

Erik Jakobsen

Du spørger om Palæstina konflikten? Den med hvor Hitler gasser millioner af jøder og fordi man nu i vesten synes det var synd for jøderne vælger at give palæstinensernes land til dem?

Dit andet spørgsmål er mærkelig og jeg ved ikke om du tester mig eller du er seriøs? Hvis det er det sidste så er jeg ikke interesseret i at holde en lektion om hvilken lande bliver opfattet som vestlige.

Hvem der har gasset? Saddam Hussein har gasset kurderne?! (Kender du overhovedet noget til kurdernes historie?) Han gassede kurderne med de vestlige landes velsignelse. Se bare her: https://www.youtube.com/watch?v=r42oejmpkgw

Derudover må du da have læst lidt om ISIS tænker jeg? Du ved islamisterne, terroristerne dem der sprænger sig selv... Ja dem der tog kurdiske kvinder som trælle, og brugte dem som slaver, you the bad guys... De blev støttet af vestlige lande så de kunne få lov til at skabe kaos. Se bare her hvis du stadigvæk ikke har fået din historie på plads endnu: https://www.youtube.com/watch?v=ccdeANvo2bg

Så... Nu handler det om at sætte disse perler i snor. Vi ved at vesten støttede Saddam og essentiel en hel masse andre diktatorer som jeg ikke vil komme ind på nu, og alle som en blev de ladt i stikken når det kom til stykket. Og det er her jeg synes det er synd for Kurderne at de tror at de er i vestens øjne noget særlige.

Ps. der er nok en perle på snoren som jeg måske tager for givet?? Nemlig at de vestlige lande ER for en selvstændig Kurdistan, og hvis det ikke var for disse magter ville kurderne aldrig kunne få en stat? Men igen jeg synes det er så elementært at man skylder sig selv at læse lidt om geopolitik og forstå de basale fakta om vores univers.

Yderligere,

er jeg for kurderne der er blevet mishandlet af vestlige lande i årtier. Om det var i Tyrkiet, hvor vestlige NATO lande gav frit spil til deres darlings af generaler til at undertrykke kurderne. You know de generaller der lavede kup med års mellemrum i Tyrkiet??

Så hvis du sidder i dag som alle andre og synes det er synd for kurderne der er blevet behandlet dårligt, burde du spørge dig selv hvordan går det op med at de selv samme magter der har været med til at undertrykke dem i dag taler om at give dem en stat?? Og det er spørgsmålet kurderne burde stille sig selv. Og det har, for jeg taler med mange af dem, og jeg kender endda nogen af deres udadtil kendte ansigter her i dk. Og ved du hvad deres svar er? De tror at de kan narre vesten til en stat. De tror at hvis de sælger deres sjæl til vesten, hvilket feks Saddam gjorde, Mubarak i Egypten gjorde, SA konge gjorde, Irans Konge gjorde osv osv... så skal alting nok gå.

Og det er her jeg kommer ind med min kommentar. Nemlig at de er på vej ud over skrænten forhekset af vestlig propaganda. På samme måde som Saddam så dum han var sørgede for at MILLIONER af irakker i dag er døde, vil Kurderne også lide for deres idioti hvis de tror at vestlige lande har tænkt sig at holde hånden over dem.

Hvis man ikke har forstået endnu hvad en borgerkrig er for en størrelse så er man umenneskelig i mine øjne. Hvis man ikke har set nok død og ødelæggelse endnu, så er man simpelthen død indvendig. Og hvis man velvidende stadigvæk støtter en stat i kurdistan på bekostning af andre folks liv, så synes jeg at man burde blive låst inde et sted.

A Rash

Erik Jakobsen

Tjek det her link ud også:
https://en.wikipedia.org/wiki/Halabja_chemical_attack#Aftermath

Og denne del: International response at the time was muted. The United States intelligence and government suggested that Kurdish civilians were not a deliberate target, and even that Iran was indeed responsible.[13][15] A briefing paper by the British Foreign and Commonwealth Office stated: "We believe it better to maintain a dialogue with others if we want to influence their actions. Punitive measures such as unilateral sanctions would not be effective in changing Iraq's behaviour over chemical weapons, and would damage British interests to no avail."[12]

But what ever...

Finn Thøgersen

Tja, det lyder jo meget godt, men...

Hvor længe mon der går før den almægtige hersker af The Sublime Porte finder en undskyldning for én gang for alle at løse sit kurdiske problem ved simpelthen at erobre Kurdistan mens konkurrenterne (Iraq og Syrien) er svage, og dermed indskriver sig i historien som den der reetablerer imperiet

Amerikanerne (og vesten) kan selvfølgelig protestere og puste sig op, men Tyrkiet har USAs vigtigste baser i Mellemøsten (Incirlik AFB, lytteposter osv) og er reelt det eneste støttepunkt udenfor golfen

Med mindre man er klar til at starte en større krig er der ikke en dyt USA og vesten kan gøre ved det...

Det kurdiske problem i Tyrkiet siden 80'erne er i høj grad self-inflicted i det "our boys did it" - som det blev ytret af Carter - om det brutale militærkup i september 1980 i Tyrkiet, året efter revolutionen i Iran i 1979 & samme år som Sovjets fatale intervention i Afghanistan. Der har ikke været tale om væbnet kurdisk modstand mod den tyrkiske stat siden 1938 hvor en massiv reaktionær, anti-republikansk og nærmest Wahabbistisk oprør, naturligvis provokeret og understøttet af de ræv-snu UK, ledet af Saidi-Nursi, også kaldet Kurdi-Nursi, idelogisk fader til Gülenister, blev slået ned på grusom vis. Det har jeg intet problem med, men den nuværende tragi-komiske leder af det tyrkiske republikanske parti synes noget andet, og nærmest frikender og opreklamerer Kurdi-Nursi til en HERO!!! Sikke nogle groteske tider vi lever under.
Our Boys Did It, og hvad gjorde de så? En Total&Fuldstændig tilintetgørelse af den tyrkiske venstrefløj, den anti-US og patriotiske højrefløj, en ekstrem undertrykkelse af det østlige Tyrkiet at det skabte en uanet frodig grobund for kurdisk separatisme - kodenavn PKK. Sidst i 1990'erne kunne det tyrkiske folk stadig magte at komme over den kolde krig, og havde enhver mulig potentiale til at gøre det af med det "selv-skabte" PKK problem via radikale udrensninger af PKK-baser i Nord Irak, men ak nej US mente nu ikke at Tyrkiet kan tillade sig det - selv om PKK er en væbnet Marxistisk-Leninistisk organisation.
Og historien kører i dag videre i endnu højere tempo, om at kurderne lader sig provokere af det neo-imperiale og neo-imperialistiske Vesten til at gentage det "tragi-komiske", det får vi at se...

Finn, du er fuldstændig gal på den, om du er ny på feltet så vil jeg da håbe at min x-kommentar vil hjælpe dig godt med at få indføling af Tyrkiet&Mellemøsten. For tiden ser det ud til at være Kim der er den tilsyneladende hersker af "Den Sublime Port".

Arash Shahr, zionismen startede længe før Hitler gassede Jøderne. Zionismen endte som du rigtigt nok skriver med at FN anerkendte Israel som nation, dog var der visse lande, herunder USA, som i begyndelsen ikke anerkendte Israel - det er jo lidt omvendt , især når Sovjet-rusland var et af de første lande til at anerkende Israel.
Der er ingen tvivl om at både Palæstinensiske arabere og Palæstinensiske jøder har oprindelse i området.
Når Kurderne gerne vil have deres eget land, så kan jeg ikke, se hvorfor de ikke skal have samme mulighed som dem vi i dag kalder palæstinensere. Palæstinenserne har sandelig sine udfordringer i forhold til Israel, og igen er det noget man kan frygte bliver spejlet over på kurderne. Kurderne har været undertrykt i Tyrkiet i generationer, det samme i Irak. jeg kan ikke sige så meget om Iran, men de iranere jeg kender, godt nok ikke mange, har et ganske fint forhold til Kurderne fra Iran.
Hvis vi isolerer det til Irak, så kunne man sikkert ende med en udvidet selvstændighedsaftale, hvis ellers nationalismen ikke blokerer for dette. Samme gør sig gældende for Catalanerne.
uanset hvilket land vi tager op af hatten hvor der er etniske ønsker om selvstændighed, så er nationalismen ofte en hindring.
hvis man fjerner det filter som nationalisme er, så kan man måske godt forstå at der er etniske grupper som gerne vil have deres egen stat, Nu er problemet fra at Kirkuk så forsvinder fra Irakisk kontrol - er det mon ikke snarere penge som er humlen - er det olien som er årsagen.
Jeg tror at det meget vel kan ende i en væbnet konflikt hvis ikke Irak accepterer at kurderne vil noget andet end Irak - måske kan man forhandle et udvidet selvstyre på plads? Det ved man kun hvis man vil forhandle.

Peter Frost

Selvfølgelig handler det om penge og olie på samme måde som det handler om meget andet også... Og man kan sige det samme om (nogle af) Kurdernes ambitioner... right? Man må da også spørge siden hvornår har Kirkuk og de sydlige dele af byen hvor oliefelterne er været kurdisk?? :s Og de har allerede "udvidet selvstyre" med en selvstændig militær endda... Det er bare på papiret og mht rettigheden til olie felterne der er "problemet".

Arash Shahr, man venter nærmest på at det går som i Israel, og vi skal til at forholde os til om Kurderne skal have selvstyre som vi forholder os til Palæstinenserne, eller Catalanerne osv. Det virker paradoksalt hvis man på den ene side vil støtte Palæstinenserne - altså de Arabiske Palæstinensere, og ikke Kurderne.
det ender nok i endnu mere vold, så der er nok ikke så meget nyt under solen der.

Der er dog en væsentlig forskel mellem palæstinenserne og kurdernes situation: palæstinensernes geografi bliver kannibaliseret dag for dag minut for minut hvorimod de så undertrykte kurdere nærmest får en halv-kontinent som gave fra Zionister, Imperialister, Neo-Liberale m.v. Tror kurderen virkelig selv de små sejre de måtte præstere takket være IS, US og Tyrkiets passivitet?

Og jeg kan dog ikke lade være med at tilskynde vore tyrkiske medborgere af kurdisk afstamning til at bevare roen, fatningen og den relative fred til ikke at lade blive provokere af hverken PKK, US, Israel eller Tyskland - som absolut vil være på banen i håb om et fantasi om jeg ved ikke hvad... Anatolien aka Lille Asien er stort nok til at rumme os alle sammen: Istanbul, Izmir, Diyarbakir, Kars, Van, Antalya, Trabzon, Rize osv plus Middelhavet, Sortehavet, det Ægæiske Hav har vi alle sammen ansvaret og nydelsen for, intet kontinent er i stand til at udbyde en så rig diversitet af natur, klima, historie og kultur, så længe vi er bevidste herom og handler ansvarlig nok til at fortjene HENDE. Or Else We are Doomed...

Recep INAL, enig i at der naturligvis skal forhandles fredeligt. Desværre er det ikke noget man har en særlig tradition for i de områder du remser op. Jeg tror det er meget naivt at håbe på en fredelig løsning, men du må også indrømme at Kurderne IKKE sidder på den grønne gren i Tyrkiet, og at deres situation mere og mere ligner noget som vi har set tidligere.
Irak, Iran, Tyrkiet og Syrien vil på sigt være nødt til at forhandle med så store mindretal om udvide selvstyre, og det er helt naturligt et første skridt mod selvstændighed.
I øjeblikket er det svært at se positiv tendenser, omend at Kurderne har formået at have nogenlunde stabilitet i det nordlige Irak - godt og vel siden den seneste krig. Hvordan kan Kurderne opnå dette...det er jo egentlig interessant, og kan man overføre denne relative fred til resten af regionen? Jeg mener at have læst at kurderne udførte etniske udrensninger i Nordirak, men kan ikke finde artiklen mere, dog kan jeg finde adskillige om udrensning af Kurdere både i Tyrkiet og Irak.

Johnny Winther Ronnenberg

Nu har der været oprør i store Mellemøsten i mange år, måske man skulle lade dem slås for deres egne idealer og ikke påtvungne vestlige idealer. Den vestlige verdens indgreb har indtil nu ikke haft nogen synderlig effekt og får det næppe i fremtiden, med mindre USA sætter 10 millioner mand ind og overtager den fulde kontrol over området afsætter diktatorer og kongehuse uden skelen til historien. Men vil det give demokrati? Næppe!

Præstestyret i Iran er en torn i øjet på vesten, hvorfor bliver de ikke "befriet", når vi nu er så godt i gang og det går virkeligt godt i syrien, hvor USA og Rusland udkæmper en proxy krig indbyrdes på hver sin side, gør det ikke ;-)

Johnny Winther Ronnenberg, problemet, udover vestens indblanding og opdeling af mellemøsten, er at når vi heller ikke gør noget så er det også galt.
Men jeg kan på sin vis godt tilslutte mig din holdning, men så skal vi jo også gøre det 100 %. Lad dem rase ud og slå adskillige mennesker ihjel. til sidst vil der vel stå én vinder tilbage og der vil være ro på gemytterne.
Hvor mange døde skal vi acceptere? USAs krig mod Irak kostede over 1,4 mio. ofre, men FNs sanktioner mod Irak kostede endnu mere. Saddam hyggede sig med sit diktatur imens befolkningen led.
Yemen er pt. under angreb fra KSA - der ryger også en flok civile i ny og næ.
hvis vi nu ser på de større konflikter der er rundt omkring så er det tankevækkende at det oftest hænger sammen med olie, muslimer og en vestlig koalition. Visse steder er der hverken vestlig koalition eller olie, men muslimerne ryger i totterne på hinanden alligevel - eller hvis der er kristen i nærheden så får de også med spanskrøret.
Tør vi indse at fundamentalisme er roden til mange konflikter på jorden?

Johnny Winther Ronnenberg

Nu bliver jeg alvorligt upopulær. Iran har et præstedømme, men de sidder der kun fordi befolkningen ønsker det, ellers ville de blive væltet, ja der er modstandere i landet, men ikke nok til at vælte regimet og det er ikke vestens opgave at opdrage "uoplyste" lande. Hvis indbyggerne i et muslimsk land ønsker sharia lovgivning, så har de ifølge menneskerettigheder lov til at vælge det. Syntes jeg om det? Nej det gør jeg definitivt ikke, men hvis jeg vil have lov til at leve mit liv på mine betingelser, så må jeg acceptere, at andre lever på deres betingelser, alt andet ville være bagstræberisk. Der er over en milliard muslimer i verden og der er et konstant fokus på at de er et "problem" der skal fjernes. Der er ligeså mange rettroende kristne skal de også fjernes, med samme logik?

Tænk tanken igennem, det er cirka 2.5 milliarder mennesker der skal udryddes i "oplysningens" navn. der findes et ord der starter med "H" der fortæller om hvad der skete sidste gang, vi havde den slags tanker. Men vi er ikke blevet klogere af det, for der er blevet flere abonnenter på det end nogensinde før.