Læsetid 7 min.

’Mennesker skal jo helst ned i en rigtig grav og hvile i fred, du ved’

Det er mere end halvanden måned siden, slaget om Mosul officielt sluttede. Men ifølge de første forsigtige opgørelser kan flere end 8.000 civile være blevet dræbt af koalitionens bombardementer, og pårørende kæmper stadig for at finde deres familiemedlemmer under murbrokkerne. Dette er historien om en mand, der graver gennem ødelæggelserne
Hisham Mohsen har mistet sin familie under slaget om Mosul og leder nu i ruinerne efter deres lig. »Jeg græder kun lidt ad gangen, du ved. Jeg har fængslet smerten i mit indre for at bevare viljestyrken.«

Hisham Mohsen har mistet sin familie under slaget om Mosul og leder nu i ruinerne efter deres lig. »Jeg græder kun lidt ad gangen, du ved. Jeg har fængslet smerten i mit indre for at bevare viljestyrken.«

Waleed Safi

4. september 2017

MOSUL – Hisham Mohsen graver stumper af mursten med sine bare næver i 45 graders varme. Hans håndflader har samme farve som cement. Han står i murbrokkerne iført badetøfler. Mellem tæerne har han sand, grus og mørtel. 

Mohsen graver langsomt og forsigtigt. Han vil ikke knække flere negle. Flere gange renser han halsen for slim. Andre gange pudser han næse. Støvet fra ruinerne irriterer både svælget og næseborene.

»Oh Gud, giv mig viljestyrke,« mumler Mohsen, mens han graver.

Den store svedplet på Mohsens bryst er et vidnesbyrd på den ubærlige varme i Irak i øjeblikket. Sommerens sol minder om strålerne fra en mikrobølgeovn, siger de i Mosul. Det føles, som om solen penetrerer huden og finder vej ind til organerne, så kroppen varmes op indefra.

»Oh Gud, lad mig komme igennem dette helvede,« mumler han.

Hisham Mohsen, 31 år, er selv fra Mosul. Han kommer fra den vestlige del af byen, som er hårdest ramt af krigen mod Islamisk Stat. Biler og lastbiler står krøllet sammen som sølvpapir eller ligger i bunker på hinanden som hos en skrothandler.

Facaderne på nogle bygninger er sunket i grus, så de ligner åbne dukkehuse, man kan kigge ind i fra gaden. Sofaer, senge, stole, køleskabe, tæpper, lamper, dyner, sengetøj, bamser og legetøj dingler ud af siderne på de smadrede bygninger. Mange steder er vejene fyldt med dybe kratre fra koalitionens luftbombardementer.

Gravkamre

Nogle områder i det vestlige Mosul er så øde, at man kun kan høre lyden af tomme poser, når det blæser. Det eneste tegn på liv her er de fugle, som lydløst svæver over bunkerne af betonbrokker for at yngle i Mosuls frodige plantager på den anden side af Tigris-floden.

»Oh Gud, lad mig finde dem,« mumler Mohsen, da han ser en lille åbning i murbrokkerne.

De sammenstyrtede huse i det vestlige Mosul er flere steder forvandlet til gravkamre. Koalitionens luftangreb bærer en god del af skylden. Den velrenommerede organisation Airwars vurderer, at op mod 8.600 civile kan være døde af koalitionens bombardementer i Mosul.

Det er »usandsynligt«, skriver den amerikanske forsvarskommando i en kortfattet mail til Information. 

»624 civile er blevet dræbt af koalitionen ved en fejl siden operationens start«, hedder det afslutningsvis i mailen. 

De fleste i Mosul ryster på hovedet over forsvarskommandoens tal. Det samme gør Mohsen. Siden generobringen af byen fra IS den 10. juli har han – ligesom tusindvis af andre indbyggere fra millionbyen – forsøgt at grave familiemedlemmer op af ruinerne.

»Den 20. marts klokken 8.15 blev bygningen bombet fra luften, fordi 16 IS-krigere havde skjult sig i opgangen. Min bror, min søster, som var enke, og hendes to børn omkom den dag. Jeg ved, de stadig er under murbrokkerne,« siger Mohsen og stikker hovedet ind i et hul. 

»I begyndelsen kunne jeg lugte ligene. Men nu er der jo gået flere måneder, så her lugter ikke længere, hvilket gør det svært for mig at spore dem,« siger Mohsen.

I chok

Hisham Mohsen har forsøgt at søge efter ligene »hver anden dag« siden generobringen af byen. Alle hans forsøg har indtil videre været forgæves. Men i dag er han måske heldig.

Et beredskabshold af frivillige har lovet at kigge forbi Mohsen med en gravemaskine, der skal fjerne de største murbrokker. Han venter spændt på deres ankomst. Måske kan han endelig finde resterne af familien og få fred, inden han går i seng i nat.

»Mennesker skal jo helst ned i en rigtig grav og hvile i fred, du ved. Jeg har hele tiden dårlig samvittighed. Det er svært at sove om natten, fordi jeg konstant forestiller mig, hvordan deres lig mon ser ud under murbrokkerne,« siger han og giver sig til at stirre på den sammenstyrtede bygning.

’Jeg har oplevet krige i Irak siden 1980. Men aldrig har jeg set en by være så udbombet. Der bliver brug for milliarder og atter milliarder af dollar. Det vil vare mindst et årti, før Mosul måske er tilbage i samme stand som i gamle dage,’ siger Abdel Rahman al-Waga, medlem af provinsrådet i Nineveh, til Information.
Læs også

Mohsen er ligesom de fleste i Mosul stadig i chok efter slaget om byen. Mens han venter på beredskabsholdets ankomst foran den sammenstyrtede bygning, taler han udelukkende om de oplevelser, han har haft under krigen.

Han beskriver, hvordan han i mange uger har gået med en intens følelse af vrede. Ikke mod noget bestemt, men vreden er det, som holder ham i gang i øjeblikket.

»Jeg græder kun lidt ad gangen, du ved. Jeg har fængslet smerten i mit indre for at bevare viljestyrken,« forklarer han med en knyttet næve placeret på brystet.

Tragedierne

Hisham Mohsens smerte er svær at begribe. Han blev gift en måned inden, IS stormede Mosul tilbage i 2014. Kort efter konfiskerede jihadisterne hans internetcafé, computere og bil. Men det værste var stadig i vente.

Da koalitionen i marts i år intensiverede luftbombardementerne over byen faldt det tilfældigvis sammen med en række andre hændelser i Mohsens liv.

Hans kone fødte en pige på hospitalet, mens bomberne faldt i nærheden. Da han vendte hjem med sin kone og nyfødte, opdagede Mohsen, at hans mor var døende.

»Jeg løftede mor på op på ryggen og direkte til samme hospital, hvor min kone lige havde født,« erindrer Mohsen.

Da Mohsen ankom til akutafdelingen med sin mor på ryggen, var der fyldt med kvæstede IS-krigere. De lå på gangene i deres eget blod og skreg af smerte. Kampene rykkede tættere og tættere på. Hospitalschefen – en såkaldt ’emir’ fra IS med et langt og grumset skæg – fortalte Mohsen, at det nok var bedst, hvis han bare lod sin mor dø.

»Emiren bad mig om at vende hjem med mor, og jeg måtte bare adlyde,« fortæller han.

Mohsen løftede sin mor op på ryggen igen, trodsede bomber og kugler, og lagde hende tilbage i sin seng hjemme i stuen. Hun døde tre dage senere.

»Det, der går mig mest på i dag, er, at hele jorden gyngede, fordi der blev bombet løs, mens mor lå og åndede ud. Godt nok sagde jeg farvel til hende, men jeg var ikke rigtig til stede ved hendes side rent mentalt,« siger han og tilføjer efter en tænkepause:

»Men i det mindste nåede hun at se min datter.«

Gravemaskine til undsætning

Det frivillige beredskabshold som Mohsen har ventet på, ankommer med gravemaskinen for enden af vejen. Maskinen kører langsomt fremad og sender tykke støvskyer i luften.

Den skærende lyd fra dens metalbælter kan høres på lang afstand. I førerrummet sidder to mænd med mørkeblå dragter og kasketter. 

»Oh Gud, lad det blive forløsningens dag,« siger Mohsen optimistisk, da han får øje på dem.

Da holdet ankommer til den sammenstyrtede bygning, peger Mohsen energisk på det område, hvor brorens lejlighed lå. 

Straks efter begynder gravemaskinens store arm at rive beton ned med kraftige slag, som en robot der uddeler knytnæver.

»Oh Gud, lad mig give dem en ærefuld begravelse i dag,« mumler Mohsen.

Beredskabsholdet som i dag hjælper Mohsen, bærer en tung byrde på deres skuldre. De får hverken løn, mad eller materiel støtte fra regeringen eller lokaladministrationen i Mosul. Men alligevel forventer pårørende, at de skal bjærge lig døgnet rundt.

»Det er en utaknemmelig opgave,« siger holdets leder, Rabi Ahmed, inden han hæver stemmen for at overdøve lyden fra gravemaskinen, der tæsker løs på murbrokkerne:

»Vi har kun en enkel halvdefekt gravemaskine i hele Vestmosul til at bjærge mellem 4-5.000 lig op af ruinerne. For nogle år siden havde vi 20 her i byen, men IS brugte dem i gadekrigen. Forleden fik vi 800 ligposer fra hæren, men ellers får vi sgu vi ingenting fra hverken regeringen eller koalitionen. Vi gør det her, fordi vi elsker vores by og vores medborgere.«

Pludselig kollapser en hel etage, og alle mændene må trække sig væk fra bygningen. Føreren slukker for gravmaskinen, så der igen bliver stille. Da støvet lægger sig, løber Mohsen tilbage til den ødelagte bygning. Han klatrer op ad murbrokkerne med sine badetøfler i håb om at finde familien.

»Oh Gud, vis mig vejen,« mumler han flere gange på vejen op.

Sammenbrud

Mohsen lægger sig fladt på maven og stikker hovedet ned i et hul, for at se om han kan finde resterne af familien. Han får øje på noget, han er bare ikke helt sikker på, hvad det er. To af mændene fra beredskabsholdet går op til ham for at hjælpe til. Den slanke af mændene kravler forsigtigt ned i hullet. 

»Det er bare et polyestertæppe, brormand,« siger han dernedefra.

Den slanke mand kravler op igen, og alle går ned til gravemaskinen for at give det et nyt forsøg. 

»Fuck!« udbryder føreren lige pludselig.

Mohsen kigger målløs på føreren i maskinen og placerer den ene hånd på hoften.

»Den er død igen«, konstaterer føreren. 

Vestmosuls sidste halvdefekte gravemaskine er gået i stå for tredje gang på en uge. Mændene forsøger at få gang i den igen, men der sker ingenting. 

»Oh Gud, jeg beder dig, Gud,« mumler Mohsen, og skynder sig at tørre en tåre væk.

Beredskabsholdets leder træder et par skridt tættere på Mohsen og lover, at holdet vil vende tilbage så snart maskinen er repareret.

Men Mohsen har mere end svært ved at skjule sin skuffelse. Han er knust.

»Hvis vi ikke kan regne med gravemaskiner fra regeringen eller koalitionen, så vi kan begrave vores døde anstændigt, hvornår kan vi så regne med hjælp?« spørger han bittert, og løfter begge hænder op mod himlen for at bede en bøn:

»Oh Gud, misundelse er en syndig ting, jeg ved det! Men gælder det også, når jeg misunder, dem der sover under ruinerne?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu