Læsetid: 4 min.

Modtræk mod catalansk folkeafstemning kan koste Spaniens regering dyrt

En afstemning om Cataloniens løsrivelse vil åbne mulighed for at reformere Spaniens politiske system, mener en catalansk sociolog. Ifølge andre udgør kravet en trussel mod spanske borgeres rettigheder og skyldes manglen på nationale fortællinger
Op til den planlagte afstemning i Catalonien på søndag om catalansk løsrivelse fra Spanien har det spanske indenrigsministerium tilkaldt forstærkninger fra La Guardia Civil fra andre regioner og indkvarteret dem på skibe i Barcelonas havn, fordi der ikke længere er plads på kasernerne.

Op til den planlagte afstemning i Catalonien på søndag om catalansk løsrivelse fra Spanien har det spanske indenrigsministerium tilkaldt forstærkninger fra La Guardia Civil fra andre regioner og indkvarteret dem på skibe i Barcelonas havn, fordi der ikke længere er plads på kasernerne.

Emilio Morenatti

29. september 2017

Den spanske centralregering tager flere midler i brug for at forhindre den planlagte folkeafstemning om national selvstændighed i Catalonien på søndag. Et flertal i det catalanske selvstyres parlament har vedtaget at afholde afstemningen om løsrivelse fra Spanien, men ifølge den spanske forfatningsdomstol er det ulovligt.

Hvis det catalanske selvstyre forhindres i at afholde folkeafstemningen, risikerer Spaniens konservative premierminister, Mariano Rajoy, at skulle betale en høj pris, vurderer Josep Maria Antentas, sociologiprofessor ved Universitat Autònoma de Barcelona:

»Rajoy er nødt til at bruge hårde midler for at forhindre afstemningen. Men hvis der kommer kampe i gaderne, vil det være en skandale. Så tror jeg, at den spanske regering vil opleve en international legitimitetskrise,« siger Antentas til Information.

Forstærkninger fra La Guardia Civil, der styres fra indenrigsministeriet i Madrid, er blevet tilkaldt fra andre regioner og indkvarteret på skibe i Barcelonas havn, fordi der ikke længere er plads på kasernerne.

Flere tusinde demonstranter forsamlet i Girona til støtte for en folkeafstemning om catalansk løsrivelse fra centralmagten Spanien.
Læs også

Regeringen forsøger også at overtage kontrollen over kommandostrukturen i det catalanske politikorps, Mossos d’Esquadra. Anklagemyndigheden har beordret Los Mossos til at erobre valgsteder og identificere alle, der medvirker til at organisere valghandlingen.

Ifølge El País advarer det catalanske politi om, at en aggressiv undertrykkelse af kravet om selvbestemmelse kan få »uønskede følger«. Barcelonas borgmester, Ada Colau, opfordrer i The Guardian EU til at gribe ind for at sikre »catalanernes frihed«. Samtidig diskuteres de mulige følger, hvis selvstændighedsbevægelsens politiske ledere, f.eks. Carles Puigdemont, ender med at blive anholdt:

»For første gang ser man nu, at den internationale presse begynder at tale om det catalanske krav med en vis sympati,« siger Antentas.

Nationale fortællinger

Sociologen er blandt de mange catalanere, der ser selvstændighedsbevægelsen som en del af et større, progressivt projekt:

»Jeg ville stemme ja, fordi det er det mest strategiske valg, hvis den nuværende samfundsmodel skal reformeres. Uafhængighed garanterer ingenting i sig selv. Men at løsrive sig og dermed smadre den nuværende institution i Spanien åbner nye muligheder i både Catalonien og resten af Spanien. Folkeafstemningen vil åbne en sprække i den nuværende model.«

Den politiske elite i Madrid nægter at erkende, at Spanien består af flere nationer, hævder Antentas:

»For få år siden var det kun et lille mindretal i Catalonien, der ønskede selvstændighed. Folk sagde ganske vist, at Catalonien var en nation, men troede alligevel på en centralstat med regionalt selvstyre. Selvstændighedsbevægelsen er opstået, fordi flere for ti år siden begyndte at nå til den konklusion, at det regionale selvstyre ikke var nok, og fordi den spanske stats reaktion var så autoritær. Derfor siger folk nu: ’Ok, hvis det ikke er muligt at reformere det politiske system i Spanien, vil vi ud.’«

Premierminister Rajoy skal vise, at han kan knuse enhver trussel mod Spaniens enhed. De catalanske separatisters højeste politiske mål handler derimod om folkeafstemningen som direkte demokrati, og det står ikke klart, hvordan en eventuel catalansk stat skulle se ud.
Læs også

Ifølge den madrilenske forfatter Sergio del Molino har striden om Catalonien medført »en uhyggelig forringelse af sameksistensen« i Spanien, som påvirker borgernes hverdag. Catalanske politikere bruger nationalfølelsen for egen vindings skyld, hævder han i et interview med den franske avis Le Monde:

»Det, der har givet den nationalistiske diskurs i Catalonien mulighed for at få et sådant omfang, er manglen på en national fortælling. Francos diktatur drev rovdrift på den spanske nationalisme. Efter styrets fald var forkastelsen af alle patriotiske symboler en måde at forankre demokratiet. 40 år senere nærer generationer af spaniere altså mistro mod alle nationale fortællinger. Så samtidig med, at de nationalistiske diskurser er blevet styrket, navnlig i Catalonien, er de ikke blevet mødt med nogen ’spansk diskurs’,« siger Sergio del Molino.

Forvirret situation

Der har været tegn på, at den flagsvingende españolista-nationalisme kan genopstå, da civilgardister i denne uge blev sendt fra andre regioner til Catalonien. Men den tendens vil være skadelig for landet, mener Sergio del Molino.

Josep Maria Antentas mener derimod, at kravet om en folkeafstemning i Catalonien »blotlægger det politiske systems mangler«: 

»Det er det vigtigste politiske aspekt. For når det handler om bredere ideologiske og politiske spørgsmål, er der kun én national identitet: den spanske. Men et af problemerne for den catalanske selvstændighedsbevægelse er, at den kan fremkalde lignende bevægelser i Baskerlandet, Andalusien osv.«

Ifølge filosoffen Fernando Savater har den catalanske propaganda »bedraget mange i lang tid og derfor ganske logisk skabt en meget forvirret situation«:

»Jeg håber ikke, at denne efterligning af en folkeafstemning bliver gennemført, for det er en aggression mod alle spanske borgere. I politisk forstand findes Catalonien og catalanerne ikke. Der findes borgere i den spanske stat og ikke andet. Hvis vi nu igen begynder at forbinde statsborgerskabet med jorden, vil det være ligesom at vende tilbage til Middelalderen og feudalismen,« udtaler Savater til El Mundo.

Læs også

Kultur- og uddannelsespolitikken i Catalonien har ifølge en tidligere formand for Europa-Parlamentet, den catalanske socialist Josep Borrell, i årtier virket som »systematisk propaganda«:

»Det er tydeligt, at en stor del af problemet i Catalonien handler om uddannelse og dårlig undervisning, om manglen på oplysning og sandfærdige kendsgerninger,« siger Savater og tilføjer: »Penge betyder selvfølgelig også meget. Før krisen og inden, det blev opdaget, at den politiske elite i Catalonien stjæler som ingen andre steder, var der næsten ingen selvstændighedstilhængere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man skal have mere historisk udvikling for at forstå Catalonia & Spanien forhold, fra 1980erne, gennem 2000erne, og især fra 2010 og 2011. Dette konflikt kan jo hjælpe til at reformere Spanien, men det kan også bringe frustration og endnu større problemer. På søndag/mandag/tirsdag kan vi se hvad det bliver. Jeg håber den bedste for begge Catalonia og Spanien.