Læsetid: 3 min.

Når senile systemer står i vejen for forandring

For at forbrugeren ikke skulle omprioritere, valgte Frankrig at støtte økologien. Nu fjernes støtten, så man snart kan forvente, at de økologiske landmænd lægger sig fladt ned på Champs-Élysées – ganske som de konventionelle gjorde det i sidste uge
I sidste uge stoppede 250 demonstrerende landmænd trafikken på Champs Elysees i Paris. De var utilfredse med forbudet mod at bruge Roundup. Nu fjernes støtten til de økologiske landmænd, hvilket kan betyde flere demonstrerende landmænd den kommende tid. 

I sidste uge stoppede 250 demonstrerende landmænd trafikken på Champs Elysees i Paris. De var utilfredse med forbudet mod at bruge Roundup. Nu fjernes støtten til de økologiske landmænd, hvilket kan betyde flere demonstrerende landmænd den kommende tid. 

Ritzau Foto

27. september 2017

PARIS – Sidste uge var der en demonstration i Frankrig, man ikke har hørt så meget om i Danmark.

250 franske bønder lagde sig ned på Champs-Élysées og blokerede den berømte avenue. Årsagen var, at de fortsat vil have lov til at bruge Monsantos glyfosat, bedre kendt og berygtet som Roundup. Bruxelles har foreløbig forlænget tilladelsen til at bruge ukrudtsvidundermidlet på trods af mistanker om, at det er kræftfremkaldende. Frankrigs miljøminister Nicolas Hulot har udtalt, at Frankrig vil stemme imod yderligere forlængelser.

Så lagde bønderne sig ned til turisternes store undren.

På en måde kan man godt forstå dem. To milliarder euro vil det koste årligt at holde op at bruge glyfosat. Hvorfor? Fordi så skal der igen luges manuelt. Et tab på to milliarder er altså to milliarder lagt i beskæftigelse.

Hulot fik snakket bønder væk fra avenuen, ingen ved rigtigt med hvilket løfte.

Jeg er taget på landet igen. Ned til min have og bønderne – der er mindst to her i effektiviseringens tidsalder. Rapsmarkerne blomstrer til min forbavselse atter her i efteråret, de har nået to omgange i år og uden den mindste tidsel. Glyfosaten henter de lige neden for mit vindue, jeg har udsigt til maskinparken. Nogle gange sprøjtes der om natten.

Jacques

Min gamle nabo Jacques har det ikke så godt. Han er skrevet op til et plejehjem, han er ved at blive for senil. Egentlig kan han godt klare sig selv, han får bragt måltider til døren, og en sygeplejerske kommer tre gange om dagen for at tjekke medicinen.

Problemet er økonomien. Jacques lever over evne, forklarer familien, og på en ret begrænset pension. Han gør nemlig, som han plejede at gøre. Næsten hver dag får han en af naboerne lokket til køre sig ind til nabobyen og købe ind. Han elsker at vandre rundt i supermarkedet og snakke med folk. Men det bliver jo let 50 euro, med alt det han stopper i sin fryser og aldrig spiser.

Han fyrer også som en gal. Selv her i sommerperioden er hans radiatorer brandvarme. Jacques har i den grad ikke tænkt sig at ændre sine vaner, slet ikke nu, hvor han mister hovedet. Man skal bare have penge nok, så gør et forbrugsmønster det ud for en identitet.

Ærlig talt gør en vis senilitet sig også gældende for den omstilling, alle drømmer om, men ikke vil betale for. De sidste år er økologi blevet en kæmpesucces i Frankrig, selv i supermarkeder. Men det er især, fordi man som forbruger ikke behøver omprioritere. De økologiske varer koster ikke særligt meget mere end de sprøjtede.

Det økologiske landbrug i Frankrig har nemlig været statsstøttet, og det har skabt et kæmpeboom. Den tidligere socialistiske regering satte en støtteordning i værk til landbrug, som går over til økologi. Disse landbrug blev så også støttet videre i forløbet. Samfundet betalte altså, hvis man nu tænker sig om, for den arbejdskraft, der er helt nødvendig, hvis man ikke vil bruge glyfosat.

Marked før økologi

Men riget fattes penge synes Merkel, Bruxelles og nu Macron. I al stilhed blev de økologiske bønder i sidste uge frataget deres støtte, når de først er etableret. Markedet må bestemme.

Problemet med senile Jacques kunne ærlig talt løses med en hjemmehjælper, som skruede ned for radiatoren og tog ham på tur til byen, uden at han købte noget.

Sådan set samme problem som i landbruget. Arbejdskraft og hvem der betaler den. Problemet med bønderne kræver et politisk mod, der skuer ud i fremtiden, og som ikke mindst handler om, hvem der betaler for arbejde. Vi satte maskiner og kemi ind der, hvor der var mennesker. Det kræver politik, hvis man i bogstaveligste forstand ikke vil æde kemien.

Hulot fik snakket de konventionelle bønder væk, guderne ved hvordan. Om lidt ligger de økologiske bønder så også midt på Champs-Élysees. Det er nu så irriterende for turismen.

Tine Byrckel er korrespondent for Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Andersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Toke Andersen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu