Læsetid: 3 min.

Norge kan se frem til fire år til med blå politik og skattelettelser

Norges borgerlige regeringspartier står til at vinde Stortingsvalget, så Erna Solberg kan forlænge sin regeringsperiode med fire år. Det kan betyde yderligere skattelettelser for nordmænd og erhvervsliv. Arbeiderpartiet fandt aldrig en klar linje på indvandringsområdet
Statsminister Erna Solberg ser ifølge målinger ud til at kunne fortsætte endnu fire år som Norges statsminister.

Statsminister Erna Solberg ser ifølge målinger ud til at kunne fortsætte endnu fire år som Norges statsminister.

Marit Hommedal

11. september 2017

Norges blå blok står til flertal i det norske parlament, Stortinget, og dermed kan Erna Solberg, formand for konservative Høyre, fortsætte som statsminister de næste fire år. Det viser de foreløbige prognoser med over 95 procent af stemmerne optalt.

Valgresultatet er en sejr for Erna Solbergs kampagne for bla. skattelettelser til befolkningen, til erhvervslivet, for et forstærket forsvar og for gode vilkår for olieindustrien. Samtidig er resultatet kulminationen på en lang nedtur for Arbeiderpartiet ført an af Jonas Gahr Støre, siden han i foråret lå til overbevisende sejr.

Nok forbliver Arbeiderpartiet Norges største parti, men de fire borgerlige partier står alle til at komme over spærregrænsen og dermed sikre sig flertallet.

En af valgets succeshistorier er det andet store oppositionsparti, Senterpartiet, der går markant frem siden sidste valg. Det kan skyldes, at regeringen i foråret vedtog en kommunalreform, der sammenlægger kommuner. Det har Senterpartiet haft som sin store mærkesag at rulle tilbage, for istedet at fokusere på at styrke institutioner i udkantsnorge. Og det har været populært.

Partiernes mandater efter valget

Blå blok

  • Kristeligt Folkeparti:8 mandater. Det er en tilbagegang på to mandater.
  • Venstre: 8 mandater. Det er en tilbagegang på 1 mandat.
  • Høyre:45. Det er en tilbagegang på 3 mandater.
  • Fremskrittspartiet: 28 mandater. Det er en tilbagegang på 1 mandat.

Rød blok

  • Rødt: 1 mandat. Det er en fremgang på et mandat.
  • Socialistisk Venstreparti: 11 mandater. Det er en fremgang på fire mandater.
  • Arbeiderpartiet: 49 mandater. Det er en tilbagegang på seks mandater.
  • Senterpartiet:18 mandater. Det er en fremgang på otte mandater.
  • Miljøpartiet De Grønne: 1 mandat. Det er en stilstand fra sidste valg.

Men trods fremgangen tyder alt altså på, at regeringen med Fremskrittspartiet og Høyre vil kunne fortsætte. Dog venter der nu nogle hårde forhandlinger for Erna Solberg, idet de to støttepartier, Venstre og KrF, sidder med de afgørende mandater og ikke er meget for at støtte en regering med Fremskrittspartiet.

Høyre

Høyre er et konservativt parti, som i sin regeringsperiode har gennemført skattelettelser, blandt andet finansieret ved at trække historisk mange penge ud af Norges gigantiske oliefond.

Skattelettelserne vil Erna Solberg og hendes regeringsmakker i den forgange regeringsperiode, Fremskrittspartiet, fortsætte med. Skatten skal sænkes for både private og virksomheder, olieventyret skal udvides i det nordlige Norge, og så vil partierne føre en stram indvandringspolitik – en af Fremskrittspartiets store kæpheste.

Især skattelettelser er en dagsorden, som Arbeiderpartiet ikke har formået at udfordre. Jonas Gahr Støre og hans partifæller har haft skattestigninger og mindre ulighed som det store slagnummer. Men Norges økonomi er gået bedre, end Arbeiderpartiet havde forudset, og partiet har haft svært ved at overbevise vælgerne om, at skatterne skal hæves i en opgangstid.

Hadia Tajik gør, hvad hun kan, for ikke at blive identificeret som indvandrerpolitiker, og hun forsøger at undgå at debattere indvandringspolitik. Her under Arendalsuken.
Læs også

I stedet ser det ud til, at Erna Solbergs regering har fået vendt Norges økonomi, og dermed stødte Arbeiderpartiets fortælling om en kriseskabende regering på grund.

Høyre har de sidste fire år dannet regering med Fremskrittspartiet, og meget tyder på, at det makkerskab vil fortsætte. De to støttepartier Venstre og Kristeligt Folkeparti er på grund af forskelle i indvandringspolitikken ikke meget for at støtte en regering med Fremskrittspartiet, men begge støttepartier er for små til at træde i Fremskrittspartiets sted.

Uden en klar linje

Fremskrittspartiets direkte retorik over for indvandrere har fyldt meget i valgkampen, og det har været et problem for Arbeiderpartiet. De norske socialdemokrater har en stor partiorganisation og vælgerbase, og baglandet er splittet på spørgsmålet om integrationspolitikken.

Derfor har Jonas Gahr Støre ikke kunnet følge en klar linje i indvandringsdebatten, der har været domineret af højrefløjen. I stedet har han primært kritiseret Fremskrittspartiets tone i debatten, og han har forsøgt at holde Erna Solberg ansvarlig for sin regeringspartners retorik.

Ketil Solvik-Olsen fra Fremskrittspartiet er vild med biler. Både privat og politisk, hvor hans parti har bedre vilkår for bilister og lavere skat som mærkesager.
Læs også

Statsminister Erna Solberg vendte under valgkampen angrebene mod Jonas Gahr Støre selv og sagde, at det er befolkningen, han kritiserer, når han kalder Fremskrittspartiets retorik for populistisk og antyder, at den er racistisk.

Erna Solberg har under Arbeiderpartiets angreb mod skattelettelser og hård indvandringsretorik formået at fremstå som den rolige, folkelige lederskikkelse, der har ledt landet gennem faldende oliepriser og formået at få økonomien på ret køl igen ved at skabe arbejdspladser.

Hvis prognoserne holder, venter der hende en rolle som moderator mellem regeringspartneren Fremskrittspartiet og støttepartierne Venstre og Kristeligt Folkeparti.

De to småpartier er så grundlæggende uenige i Fremskrittspartiets integrationspolitik, at de vil gøre, hvad de kan, for at præge regeringen i retning af en mere indvandrerpositiv fortælling. Samtidig er Venstre et parti med en tydelig klimaprofil, og det vil udfordre regeringens politik om at udvide olieproduktionen, og dermed bevare Norges status som storeksportør af CO2-udslip.

Serie

Norge går til valg

Vores norske naboer går til valg den 11. september. Information har været til det norske folkemøde for at tage pulsen på valgkampen og skrive om de dagsordener, der optager nordmændene: den politiske retorik, indvandringen og den økonomiske ulighed. I denne serie vil vi rapportere om de vigtigste temaer i valgkampen.

Seneste artikler

  • Rodehovedet med det store politiske overblik

    13. september 2017
    Erna Solberg har været politiker i 38 år. Hun portrætteres som folkelig og et rodehoved med et stort politisk overblik og politisk tæft. Overblikket får hun brug for, når hun de næste fire år skal regere Norges konfliktfyldte højrefløj
  • Småpartierne bliver Norges næste regerings lykkepille og hovedpine

    11. september 2017
    I Norge kan de store partier højst sandsynligt ikke afgøre valget selv. I stedet kan regeringsmagten blive afgjort af, om de små partier på begge sider af midten kommer over spærregrænsen. Men så snart de har sikret en statsminister magten, vil deres protestarbejde begynde
  • I Norge vil end ikke Greenpeace stoppe oliepumperne

    9. september 2017
    Norge ville ikke være Norge uden olien. Milliardindtægterne og de mange arbejdspladser gør, at politikerne holder hånden under industrien. Så trods Norges selvforståelse som grønt foregangsland, er landet fortsat blandt verdens største CO2-eksportører

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Men arbejderpartiet har jo ret: det er netop i en opgangstid, at man skal øge skatterne, bl.a. for at forhindre inflation og overophedning.

ingemaje lange, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"et er netop i en opgangstid, at man skal øge skatterne, bl.a. for at forhindre inflation og overophedning."

Nej, det er i opgangstider staten skal reducere sine aktiviteter.

Henrik Andersen

Det vigtigste er at der bliver sat en prop i indvandringen. Økonomien er i forhold til dette totalt underordnet og ingen vil lide nød under nogle af partierne. Indvandring og dens konsekvenser kan ikke skrues tilbage, det kan en evt. fejlslagen økonomisk politik.

Det er bare tragisk. Jeg græmmes.
Jeg tror ikke, at jeg nu skal udtale mig noget mere om valget i Norge, på disse sider.
Farvel og tobak, du
gak-gak og god nat!
Buuuuuuuuuuuuuu!

Tak, Eva. Jeg skal prøve på at have en god daw, med fare for anfald med sort satire, depression, selvmord, blind vold, gåen over for rød mand, samtale med rød mand, forhandlinger med grøn mand... Hvem kan sige for sikkert, hvad dagen og fremtiden vil bringe? Bob Dylan?

Men okay, Rødt og De Grønne fikk et mandat/en repræsentant hver, SV 11, og AP 49, som er 4 flere end Høyre.

Jow, det gør de måske, men Statoil ville nok juble vel så meget for en Arbeiderparti-ledet regering.
De p.t. "største" partier, Ap (49), Høyre (45) og Fremskrittspartiet (28), er også de tre blytunge oljeplatformpartier. Men Ap er det mest "statsvenlige" af de tre partier, og nok også den bedste ven af Statoil, som stadigvæk ejes af staten, med en lille majoritet af aktierne.

Jan Weber Fritsbøger

nu er skatter vel altid godt for fællesskabets økonomi og dermed for samfundet, og skattelettelser godt for, den individuelle mere til mig og fuck de andre grådighed,
og på samme måde gavner økonomisk aktivitet i statens regi alle, hvor privatisering reelt skader fællesskabets økonomi,men med mulig gevinst til den private opkøber, at borgerlig retorik påstår at noget kan blive bedre og billigere af at være privat, gør det ikke gavnligt for fællesskabet, at det så også er løgn hjælper ikke på det !

Michael Kongstad Nielsen

Der er næppe nogen der lader sig rive med, Curt. Men en socialdemokratisk sejr havde nok ikke ændret på ret meget.

Dorte Sørensen

En lighed mellem Norge og USA. Statsministeren i Norge og præsidenten i USA får efter Curt Sørensens link magten på færre stemmer end modparten - ret interessant .
Men andelen, der undlod at stemme, var vel ikke så stor som i USA.