Baggrund
Læsetid: 2 min.

Orkan- og monsunsæsonen får enorme omkostninger

Tab i USA på op til 290 mia. dollar efter Harvey og Irma. Endnu større tab pr. indbygger i Caribien – i Bangladesh, Indien og Nepal har endnu ingen sat tal på prisen for oversvømmelser
Man skønner, at omkostningerne efter orkanen Irma, der oversvømmede Houston i Texas, vil løbe op i 190 milliarder dollar, svarende til et helt procentpoints svækkelse af USA’s bruttonationalprodukt

Man skønner, at omkostningerne efter orkanen Irma, der oversvømmede Houston i Texas, vil løbe op i 190 milliarder dollar, svarende til et helt procentpoints svækkelse af USA’s bruttonationalprodukt

Mike Stocker

Udland
16. september 2017

Både i USA, Caribien og Sydøstasien forsøger man at opgøre tabene efter de voldsomme vejrfænomener, der har hærget de seneste uger: Orkanerne Harvey og Irma i USA og Caribien samt de ekstreme monsunoversvømmelser i Bangladesh, Indien og Nepal.

Mens præsident Trump torsdag, adspurgt om Harvey og Irmas sammenhæng med klimaændringer, sagde, at »vi har haft større storme end dette,« så fastslår Joel Myers, chef for vejrtjenesten AccuWeather, på tjenestens hjemmeside, at »denne storm, Irma, har bevaret sin intensitet i længere tid end nogen anden orkan eller tyfon i noget hav i verden, siden satellitmålingernes start.«

Samtidig vurderer Accuweather, at orkanen Harvey vil vise sig at være »den dyreste vejrmæssige katastrofe i USA’s historie.«

Man skønner således, at omkostningerne efter orkanen, der oversvømmede Houston i Texas, vil løbe op i 190 milliarder dollar, svarende til et helt procentpoints svækkelse af USA’s bruttonationalprodukt.

Accuweathers foreløbige skøn over prisen for Irma, der på amerikansk grund især gik ud over Florida, er 100 mia. dollar.

Sammenlagt vurderer Joel Myers, at tabene efter de to ekstremt kraftige orkaner »vil modsvare og derfor ophæve den naturlige vækst i økonomien for perioden fra midt i august til udgangen af fjerde kvartal.«

De store tab handler om produktioner og forretningsaktiviteter, der er blevet lammet, øgede udgifter til understøttelse til mennesker, hvis arbejdsplads ligger stille, afgrødetab i landbruget, skader på infrastruktur og transportsystemer samt på huse, indbo, biler etc.

Accuweathers samlede skøn – 290 mia. dollar – er højere end et skøn fra kreditvurderingsselskabet Moody’s, der siger 150-200 mia. dollar. Goldman Sachs vurderer, at Harvey og Irma vil svække USA’s BNP med 0,8 procentpoint. Finansminister Steven Mnuchin har ifølge tv-stationen CNBC trøstet med, at selve genopbygningen vil løfte BNP.

Caribien hårdest ramt

I Caribien tegner regningen for orkan Irma til at blive markant større, set i forhold til de små østaters befolkning og økonomi. På Barbuda, der er en lavtliggende koralø og del af staten Antigua og Barbuda, blev ifølge de lokale myndigheder 95 procent af bygningerne og infrastrukturen ødelagt eller beskadiget.

Premierminister Gaston Browne sagde forleden til Time Magazine, at der er behov for 250-300 mio. dollar til selve genopbygningen. Beløbet kan sammenholdes med østatens BNP på omkring en mia. dollar og befolkningens størrelse på 1.800 – nu hjemløse – indbyggere.

Genopbygningsomkostningerne svarer til 140-166.000 dollar pr. indbygger, hvor tabene i Florida efter Irma – op til 100 mia. dollar – svarer til 5.000 pr. indbygger i delstaten.

De orkanramte lande i Caribien vil på FN’s næste klimamøde, COP 23 i november, appellere til de rige lande om større økonomisk klimabistand.

I det sydøstlige Asien ramte ekstrem kraftig monsunregn i august og oversvømmede store områder i Bangladesh, Indien og Nepal, hvor 41 mio. mennesker er berørt, op mod 1.000 har mistet livet, og titusinder af boliger, skoler og hospitaler ifølge FN er blevet ødelagt.

I Bangladesh blev en tredjedel af nationens areal oversvømmet, men de største skader og de fleste ofre er registreret i det nordøstlige Indien. Ifølge Action Aid er der landsbyer i Indien, som nu har været oversvømmet i en måned.

Der foreligger endnu ikke fra FN eller nødhjælpsorganisationer skøn over de samlede omkostninger efter den voldsomme monsunsæson i regionen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi er ved at miste endnu mere end penge. Vi er ved at miste det eneste levested vi har i universet.

Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Oversvømmelser, tørke, overbefolkning, overforbrug i de vestlige lande, atomtrusler, krig, plastik i verdenshavene, i fisk og drikkevand, giftstoffer i maden og miljøet, rovdrift på naturen og massedød blandt arterne, etc, etc.
Homo sapiens er den mest destruktive art på jorden.

Thorkil Søe, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen, Flemming Berger og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Når omkostningerne til forsikring overstiger omkostninger ved genopbygning vil det blive nødvendigt at rømme området som et bæredygtigt habitat for mennesker. Et sysifos-arbejde der aldrig ender - særligt når man tænker på at klimaskabte katastrofer hvis hyppighed og voldsomhed vil stige i fremtiden.

Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Et sysifosarbejde der måske vil vare et par hundrede år.
Men jeg er optimist på vegne af det 23. århundrede.

Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Trond - Hvor skal pengene komme fra? Undeskudsforretninger har det ikke godt i et kapitalistisk system.

Torben K L Jensen

Kom lige i tanker om noget andet - De dansk vestindiske øer er blevet hårdt ramt og passende kunne Danmark veksle undskyldninger ud med hjælp til genopbygning.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Pengene kommer fra bankene. Jeg er mere bekymret for naturressourcene, end for de symbolske penge. Naturen og mennesket har det ikke godt i et kapitalistisk system. Det har kun overskuddsforretninger, så længe det varer, og så længe det ikke er økologisk og ressourcemessig krise. Ja, Danmark bør betale tilbage, for hvad landet har fået fra kolonierne. Det ville være det mindste staten kunne gøre.

Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar