Baggrund
Læsetid: 4 min.

Alle peger på Kina, men Beijing ved heller ikke, hvad man stiller op med Nordkorea

Kina er det eneste land, der for alvor kan lægge økonomisk pres på Nordkorea. Alligevel tøver Kina med at vride armen om på sin utilregnelige nabo. Det skyldes ikke, at Kina bifalder Nordkoreas militære ambitioner, men at kineserne frygter for, at regimet falder og stabiliteten i regionen sættes over styr
Nordkoreanere stimler sammen på hovedbanegården i Pyongyang for at se levende billeder af det nordkoreanske regimes missiltest.

Nordkoreanere stimler sammen på hovedbanegården i Pyongyang for at se levende billeder af det nordkoreanske regimes missiltest.

Kim Kwang Hyon

Udland
5. september 2017

Skaldyr, brunkul og billige nordkoreanske syersker er groft sagt de vigtigste handelsvarer og -ydelser i samhandlen mellem Nordkorea og Kina.

Ved at købe varer og ydelser som disse har Kina i en årrække holdt hånden under det nordkoreanske regime. Den handel skal stoppe nu. Helt og aldeles, lyder det fra USA’s præsident Donald Trump, der ønsker at straffe Nordkorea med yderligere FN-sanktioner, efter at regimet angiveligt testede endnu en brintbombe i weekenden:

»USA overvejer, ud over andre muligheder, at standse al handel med ethvert land, der handler med Nordkorea,« skrev Donald Trump på Twitter søndag.

Flere eksperter har siden kommenteret, at Kina er det eneste land, der har en samhandel med det nordkoreanske regime af betydning. Konsekvensen af Donald Trumps bastante udmelding vil derfor potentielt kaste USA og Kina ud i en handelskrig.

Det kommer dog næppe til at ske, vurderer Andreas Bøje Forsby, der forsker i Kinas udenrigspolitik, herunder Kinas forhold til Nordkorea ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier. Trumps udtalelser har formentlig til hensigt at presse Kina til at gå med til nye FN-sanktioner mod Nordkorea.

»Der er ingen andre lande end Kina, der for alvor står i en position, hvor de kan skrue ned for handlen med Nordkorea på en måde, der for alvor kan mærkes i Pyongyang,« siger Andreas Bøje Forsby.

Kul og krabber

Nordkorea er især afhængig af eksport af kul til Kina og import af olie fra Kina. Men siden februar i år er Kina begyndt at håndhæve forbuddet mod import af nordkoreansk kul, og i sidste måned gik sanktionerne ud over den kinesiske import af skaldyr fra Nordkorea.

De seneste sanktioner har ramt små lokale kinesiske virksomheder hårdt på pengepungen, men salget af rejer og krabber, der sidste år beløb sig til 196 millioner dollar, er ikke det, der får hjulene i den nordkoreanske økonomi til at løbe rundt. Det viser tal oplyst af Korea Trade Investment Promotion Agency til The New York Times.

I løbet af i år er den kinesiske import af nordkoreanske varer faldet med omkring 13 procent, mens den kinesiske eksport til Nordkorea er steget med godt ti procent. Det viser en udtalelse fra de kinesiske toldmyndigheder, der blev offentliggjort i juli.

For Nordkorea er det især importen af kinesisk olie, der giver landet skævhed på handelsbalancen med Kina. Det lukkede land er dybt afhængig af importen af olie fra Kina for at forsyne sit militær og den begyndende privatbilisme. En trussel om at standse for eksporten af olie til Nordkorea er derfor et stærkt våben, der kan lægge pres ikke blot på Nordkoreas militærapparat, men også økonomien mere generelt – og dermed kvæle den økonomiske vækst, der trods alt har været i Nordkorea, siden Kim Jung-un kom til magten, siger Andreas Bøje Forsby:

Han peger på, at Kina går en vanskelig balancegang mellem på den ene side at gå med til sanktioner, der kan lægge pres på Nordkorea og dermed tilfredsstille USA, og på den anden siden at undgå for alvor at destabilisere Nordkorea.

»Kineserne har svært ved at finde ud af, hvilket ben de skal stå på, og indtil videre har de officielle udmeldinger fra Beijing da også været uhyre fåmælte,« siger Andreas Bøje Forsby.

Stabilitet frem for alt

Selvom handlen over grænsen til Nordkorea har skabt en del økonomisk aktivitet i kinesiske grænsebyer, er samhandlen med Kina nærmest ubetydelig for den samlede kinesiske økonomi, fortæller Camilla T.N. Sørensen, der forsker i kinesisk udenrigspolitik ved Forsvarsakademiet:

»Som helhed er det ikke noget, Kina er afhængig af. Når Kina alligevel fortsætter sin handel med Nordkorea, er det primært for at sikre stabiliteten i landet.«

Kina ønsker at give Nordkorea mulighed for gradvist at åbne op for markedsreformer, der på langt sigt kan integrere Nordkorea i den globale økonomi – præcis som det er lykkedes Kina i løbet af de sidste 40 år, mener Camilla T.N. Sørensen:

»Kina ønsker en stabil nabo, også selv om det betyder accept af Nordkorea som atommagt. Derfor vil Kina fortsat strække sig langt for at undgå at trække tæppet væk under det nordkoreanske regime.«

Grundlæggende tror Kina ikke på, at man ved at fordømme, isolere og sanktionere Nordkorea kan presse Nordkorea til at rette ind, siger Camilla T.N. Sørensen. Hun peger på, at Kinas historie har vist, at reformarbejdet i et lukket politisk diktatur først sker, når landets ledelse har tillid til, at økonomiske reformer ikke betyder regimeskifte. Den lektie skal vi huske, når vi skal forstå Kinas strategi over for Nordkorea. Set fra Kina er normalisering af forholdet mellem Nordkorea og USA den eneste vej ud af krisen.

»Det kræver stabilitet og ikke mindst opbakning fra USA, hvis Nordkorea skal have tillid til, at det kan indlede reformer uden at risikere at miste sin magt,« siger Camilla T.N. Sørensen.

»Det kan virke naivt, men for Kina er den eneste mulighed at få USA og Nordkorea til at tale sammen og på sigt normalisere deres forhold ved forhandlingsbordet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her