Et politisk lammet Tyskland tøver over for Macrons europæiske visioner

Med den forestående Brexit står der et historisk vindue åbent for en stor reform af EU. Det vindue bør ikke mindst Frankrig og Tyskland udnytte til at skabe en stærk integration på en lang række politiske og økonomiske punkter – hvis det altså står til den franske præsident, Emmanuel Macron.

Macrons tanker om en ny grundlæggelse af EU vinder bare ikke meget gehør i Tyskland, hvor både politikere og medier er stærkt optaget af efterdønningerne fra det tyske valg. Her blev Merkel og hele den politiske midte svækket, Forbundsdagen blev stærkt fragmenteret, og det euro- og EU-fjendtlige Alternative für Deutschland (AfD) blev valgt ind med 13 pct. af stemmerne.

Macron havde sandsynligvis håbet på, at proeuropæiske SPD atter ville komme i den tyske regering, men efter et historisk dårligt valg ønsker socialdemokraterne at gå i opposition. Dermed sidder de mulige partnere i en jamaicakoalition – Merkels CDU, det bayerske CSU, det liberale FDP og miljøpartiet De Grønne – nu splittede tilbage i forhold til de visioner, som Macron fremlagde om bl.a. fælles asylpolitik, fælles grænsesikring og især fælles ’statsbudget’ for eurozonen med egen finansminister.

Liberal afvisning

At Macron holdt talen to dage efter valget, var ikke tilfældigt. På den ene side ville han ikke gøre den europæiske integration til et emne ved det tyske valg, da det kunne drive endnu flere EU-skeptiske vælgere til AfD eller FDP. På den anden side har Macron nu gjort emnet til en del af de forestående tyske koalitionsforhandlinger.

Her mødes fremstødet fortrinsvist med tøven. Den socialdemokratiske leder, Martin Schulz, er dog udelt begejstret.

»Mens andre satser på splittelse eller bare tøver om Europas fremtid, præsenterer den franske præsident et alternativ til et nationalistisk og højredrejet Europa,« lød kommentaren fra Schulz på Facebook.

»Det er samtidig et alternativ til den europapolitiske mangel på mod, som vi i de seneste år har oplevet alt for ofte. Desværre også fra den tyske regering,« mener Schulz, der er bange for at styrke de antieuropæiske højrefløje i det øvrige Europa, hvis Tyskland ikke gør indrømmelser i eurozonen.

For Macron udgør netop fordybelsen af eurozonen »hjertet af et integreret Europa«.

Før det tyske valg var Angela Merkel åben over for et begrænset eurobudget til at affjedre kriser og skabe mere konvergens. Hun afviste dog den størrelsesorden, som foresvæver Macron med »flere pct. af eurolandenes BNP«. Den tyske kansler er stadig ikke kommet med officielle udtalelser om Macrons tale, men hun har ifølge Süddeutsche Zeitung udtalt, at »tidspunktet ikke er gunstigt for en omfattende reformdebat«.

Fra søsterpartiet CSU formodes det, at kravet om ikke at indgå i en sådan »grænseløs transferunion« vil blive et af kravene til regeringsgrundlaget.

»Macrons overvejelser fører ikke til integration, men til spaltning,« lød det fra CSU-finanseksperten Hans Michelmann efter præsidentens tale.

De Grønnes partileder, Cem Özdemir, gav derimod sin opbakning til Macron og udtalte, at partiet vil debattere alle forslagene »uden forbehold« – ikke mindst på baggrund af Macrons mod til at gennemføre nationale reformer.

EU i tomgang

Fra FDP’s vicepræsident i Europa-Parlamentet, Alexander Graf Lambsdorff, lød der mere skeptiske toner: »Vi har ikke brug for mere stat og nye skatter. Eurozonen har brug for mere konkurrence og ikke nye puljer.«

Hans skepsis toppes af partichef Christian Lindner, der ser Macrons forslag som »en slags finansiel udligning mellem de europæiske lande«. Under valgkampen talte Lindner ligefrem om »en pengepipeline fra Tyskland til Frankrig«, altså en indirekte overførsel, der er imod EU-traktaterne, vil udhule de nationale parlamenters suverænitet og ødelægge medlemslandenes økonomiske disciplin endnu mere.

FDP, som på mange områder ellers er stærkt proeuropæisk, ønsker derfor en stærk tysk finansminister. Som næststørste parti i en jamaicaregering ville finansministeren formentlig komme fra FDP – en post, hvor man i denne slags spørgsmål sidder i øjenhøjde med kansleren. En regering med FDP kunne med andre ord være en stopklods for Macrons visioner på dette centrale punkt.

Ifølge den franske avis Le Monde kan den tyske politiske situation føre til, at EU vil befinde sig i tomgang i løbet af hele den tyske regeringsdannelse. Det bekræftes umiddelbart af den tyske tavshed over for Macrons mange konkrete punkter som et fælles asylsystem eller udligningen af de europæiske mindstelønninger og firmaskatter.

I første omgang vil der næppe komme bevægelse i koalitionsdannelsen før den 15. oktober, hvor der er delstatsvalg i Niedersachsen. Ifølge den tyske grundlov skal den nye Forbundsdag konstituere sig inden for en måned, men der er intet loft for, hvor lang tid koalitionsdannelsen må tage. I 2013 tog det små tre måneder.

Om der er en regering på plads før det næste eurotopmøde i december, er altså uvist. Det er også uvist, hvilken rolle og tyngde FDP og AfD vil sidde med til den tid – men det vil ikke ændre sig, at de to partier har knap en fjerdedel af de tyske vælgere bag sig.