Læsetid: 5 min.

Et politisk lammet Tyskland tøver over for Macrons europæiske visioner

Med udsigten til historisk svære koalitionsforhandlinger er der tysk berøringsangst med Macrons franske visioner for EU. Merkels mulige koalitionspartnere er især splittede i forhold til planerne for euroen, som liberale FDP skarpt afviser
Den franske præsident, Emmanuel Macron, talte først på ugen på Sorbonne-universitetet i Paris, hvor han uddybede sine visioner for Den Europæiske Union.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, talte først på ugen på Sorbonne-universitetet i Paris, hvor han uddybede sine visioner for Den Europæiske Union.

Eliot Blondet

28. september 2017

Med den forestående Brexit står der et historisk vindue åbent for en stor reform af EU. Det vindue bør ikke mindst Frankrig og Tyskland udnytte til at skabe en stærk integration på en lang række politiske og økonomiske punkter – hvis det altså står til den franske præsident, Emmanuel Macron.

Macrons tanker om en ny grundlæggelse af EU vinder bare ikke meget gehør i Tyskland, hvor både politikere og medier er stærkt optaget af efterdønningerne fra det tyske valg. Her blev Merkel og hele den politiske midte svækket, Forbundsdagen blev stærkt fragmenteret, og det euro- og EU-fjendtlige Alternative für Deutschland (AfD) blev valgt ind med 13 pct. af stemmerne.

Macron havde sandsynligvis håbet på, at proeuropæiske SPD atter ville komme i den tyske regering, men efter et historisk dårligt valg ønsker socialdemokraterne at gå i opposition. Dermed sidder de mulige partnere i en jamaicakoalition – Merkels CDU, det bayerske CSU, det liberale FDP og miljøpartiet De Grønne – nu splittede tilbage i forhold til de visioner, som Macron fremlagde om bl.a. fælles asylpolitik, fælles grænsesikring og især fælles ’statsbudget’ for eurozonen med egen finansminister.

Liberal afvisning

At Macron holdt talen to dage efter valget, var ikke tilfældigt. På den ene side ville han ikke gøre den europæiske integration til et emne ved det tyske valg, da det kunne drive endnu flere EU-skeptiske vælgere til AfD eller FDP. På den anden side har Macron nu gjort emnet til en del af de forestående tyske koalitionsforhandlinger.

Her mødes fremstødet fortrinsvist med tøven. Den socialdemokratiske leder, Martin Schulz, er dog udelt begejstret.

»Mens andre satser på splittelse eller bare tøver om Europas fremtid, præsenterer den franske præsident et alternativ til et nationalistisk og højredrejet Europa,« lød kommentaren fra Schulz på Facebook.

Mandag morgen meddelte Frauke Petry, at hun ikke kan leve med de mange højreradikale stemmer i partiet AfD, som ødelægger dets chance for at føre seriøs politik og stræbe mod regeringsmagten i 2021. Petry vil derfor ikke indgå i AfD’s partigruppe i Forbundsdagen, meddelte hun, pakkede sin taske og gik fra pressekonferencen
Læs også

»Det er samtidig et alternativ til den europapolitiske mangel på mod, som vi i de seneste år har oplevet alt for ofte. Desværre også fra den tyske regering,« mener Schulz, der er bange for at styrke de antieuropæiske højrefløje i det øvrige Europa, hvis Tyskland ikke gør indrømmelser i eurozonen.

For Macron udgør netop fordybelsen af eurozonen »hjertet af et integreret Europa«.

Før det tyske valg var Angela Merkel åben over for et begrænset eurobudget til at affjedre kriser og skabe mere konvergens. Hun afviste dog den størrelsesorden, som foresvæver Macron med »flere pct. af eurolandenes BNP«. Den tyske kansler er stadig ikke kommet med officielle udtalelser om Macrons tale, men hun har ifølge Süddeutsche Zeitung udtalt, at »tidspunktet ikke er gunstigt for en omfattende reformdebat«.

Fra søsterpartiet CSU formodes det, at kravet om ikke at indgå i en sådan »grænseløs transferunion« vil blive et af kravene til regeringsgrundlaget.

»Macrons overvejelser fører ikke til integration, men til spaltning,« lød det fra CSU-finanseksperten Hans Michelmann efter præsidentens tale.

De Grønnes partileder, Cem Özdemir, gav derimod sin opbakning til Macron og udtalte, at partiet vil debattere alle forslagene »uden forbehold« – ikke mindst på baggrund af Macrons mod til at gennemføre nationale reformer.

EU i tomgang

Fra FDP’s vicepræsident i Europa-Parlamentet, Alexander Graf Lambsdorff, lød der mere skeptiske toner: »Vi har ikke brug for mere stat og nye skatter. Eurozonen har brug for mere konkurrence og ikke nye puljer.«

Hans skepsis toppes af partichef Christian Lindner, der ser Macrons forslag som »en slags finansiel udligning mellem de europæiske lande«. Under valgkampen talte Lindner ligefrem om »en pengepipeline fra Tyskland til Frankrig«, altså en indirekte overførsel, der er imod EU-traktaterne, vil udhule de nationale parlamenters suverænitet og ødelægge medlemslandenes økonomiske disciplin endnu mere.

FDP, som på mange områder ellers er stærkt proeuropæisk, ønsker derfor en stærk tysk finansminister. Som næststørste parti i en jamaicaregering ville finansministeren formentlig komme fra FDP – en post, hvor man i denne slags spørgsmål sidder i øjenhøjde med kansleren. En regering med FDP kunne med andre ord være en stopklods for Macrons visioner på dette centrale punkt.

Ifølge den franske avis Le Monde kan den tyske politiske situation føre til, at EU vil befinde sig i tomgang i løbet af hele den tyske regeringsdannelse. Det bekræftes umiddelbart af den tyske tavshed over for Macrons mange konkrete punkter som et fælles asylsystem eller udligningen af de europæiske mindstelønninger og firmaskatter.

I første omgang vil der næppe komme bevægelse i koalitionsdannelsen før den 15. oktober, hvor der er delstatsvalg i Niedersachsen. Ifølge den tyske grundlov skal den nye Forbundsdag konstituere sig inden for en måned, men der er intet loft for, hvor lang tid koalitionsdannelsen må tage. I 2013 tog det små tre måneder.

Om der er en regering på plads før det næste eurotopmøde i december, er altså uvist. Det er også uvist, hvilken rolle og tyngde FDP og AfD vil sidde med til den tid – men det vil ikke ændre sig, at de to partier har knap en fjerdedel af de tyske vælgere bag sig.

Konkrete ønsker fra præsident Macron

  • Asylpolitik: Macron ønsker et harmoniseret asylsystem. Han ønsker at styrke det europæiske asylkontor og at øge samarbejdet om asylsager generelt, ligesom han ønsker et fælles grænsepoliti.
  • Sikkerhed: Præsidenten ønsker at styrke sikkerheden blandt andet ved at oprette et efterretningsakademi i EU-regi. Han vil også give Den Europæiske Anklagemyndighed beføjelse til at beskæftige sig med terrorbekæmpelse og organiseret kriminalitet.
  • Forsvar: Macron bakker op om EU’s forsøg på at øge forsvarsbudgetterne og skabe en interventionsstyrke inden 2020. I talen signalerede han også, at EU borgere fra andre lande skulle være velkomne i den franske hær og opfordrede andre lande til indføre en lignende praksis.
  • Klima: På klimaområdet ønsker Macron at genoplive forslaget om at indføre en CO2-afgift ved import til EU.
  • Uddannelse: Præsidenten støtter oprettelsen af et fælles europæisk universitet – og ambitionen om at have 20 afdelinger allerede i midten af næste årti. Halvdelen af alle unge bør uddanne sig mindst seks måneder i et andet EU-land.
  • Økonomi: Macron ønsker en harmonisering af virksomhedsskatterne i EU og fleksible minimumslønninger i hvert EU-land.
  • Handel: Han vil oprette en EU-anklagemyndighed, som skal undersøge overtrædelser af internationale handelsregler fra ikke EU-lande. Han ønsker også at genåbne debatten om at indføre skat på finansielle transaktioner. Endelig ønsker han et nyt europæisk innovationsagentur.

Kilde: Politico og Ritzau

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Fantastisk spændende visioner fra Emmanuel Macron.

Men hva' så med Danmarks rolle i EU -
vi har jo undtagelser på stort set alle ovennævnte områder??

Det betyder ikke så meget - vi er alligevel kun dødvægt.
Det vigtige er, at EU bevæger sig i den rigtige retning - samarbejde & integration på alle disse vigtige områder.

Jean-Claude Juncker understregede i sin Unionens Tilstand tale behovet for at styrke Kommissionen, det transnationale element i EU, på bekostning af Stats- & Regeringscheferne. Det kommer Macron ikke direkte ind på - det er måske også for meget forlangt - og vor egen Lars Løkke er selvfølgelig helt bag af dansen, En Spurv i Tranedans.

Fred være med ham - han duer bare ikke.
Så tror jeg langt mere på EU Kommissionens Margrethe Vestager - hun har lige stanget en bøde ud på kr. 6,6 mia til den svenske lastvognproducent Scania. De øvrige deltagere i kartellet har allerede fået en samlet bøde på kr. 21,8 mia.

Macron må have skelet en hel del til Junckers tale for nylig, - så der er ikke meget nyt i Macrons tomme visioner, undtaget dog at han gerne ser den franske gæld inddraget i et EU buget, så vi andre kommer til at betale for den dårlige ledelse af Frankrig igennem mange år, og hvor korrupte politikere ragede til sig og deres familie.

Michael Kongstad Nielsen

Macrons tanker ligger i direkte forlængelse af Romtraktatens indledning fra 1957: - at man "skulle skabe grundlag for en stadig snævrere union mellem de europæiske folk"
Men en sådan ny udvikling bliver der ikke noget af. Den er passé. Og det ikke bare på grund af Brexit og det tyske valg, men også situationerne i Italien og såmænd også Frankrig selv, de øvrige Middelhavslande, Balkan, Polen med flere.

Hvis EU skal udvikles, skal det være den anden vej. Mindre integration.

Allerede i 1952 forsøgte man sig med en Europahær (de 6), men Frankrigs Nationalforsamling stemte den selv ned, og Monnet gik af, En fælles hær i dag kunne også blive stemt ned af det franske andetkammer, Senatet, men i øvrigt af mange andre mere besindige medlemmer at EU.
Det har ingen gang på jord.

Et efterretningsakademi er overflødigt, man har jo Europol

Skat kommer ikke til at blive EU-reguleret, det er utænkeligt.

Handel må kommissionen tage sig af.

De eneste gode forslag er Klima og Asylpolitik.

Torben Lindegaard

@Rune Lykkeberg

Lad os nu få en leder omkring Macron's visioner.

Du har selvfølgelig læst Politikens flotte leder i dag - nu vil vi gerne høre Informations mening.

Michael Kongstad Nielsen

Det hjælper nok ikke, Torben Lindegaard, først at nedgøre danskerne til 'dødvægt', og så at angle efter deres avisers meninger.

Jes Balle Hansen , Flemming Berger og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Michael Kongstad Nielsen

Du skal ikke afskrive Rune Lykkeberg endnu - heller ikke på EU fronten.

Nu kan du bare se hvor fornuftigt Christian Jensen har udviklet sig, efter han kom til Politiken.

Søren Kristensen

Chancerne (eller behovet) for et samlet EU er større nu end på noget tidspunkt i unionens historie, pga. to og en halv store trusler udefra: Trump, flygtninge og Brexit. Og nej, Brexit er ikke nogen løsning for de landfaste, briterne har bare altid haft en sjov blanding af økuller og storhedsvanvid og det skal de have lov til. Vi andre, vest for Istanbul, hænger sammen, uanset hvordan vi vender og drejer det, så hvorfor ikke få det bedste ud af det?