Læsetid 8 min.

Regeringer sagsøges i stigende grad for ikke at gøre nok ved klimaforandringerne – snart kommer turen til de private virksomheder

Ny klimaaktivisme: Nu skal klimasyndere stilles til regnskab
Mens orkansæsonen er på sit højeste i USA, forbereder en gruppe unge aktivister en retssag mod den amerikanske regering, som de anklager for at være medskyldige i klimaforandringerne. Regeringer og virksomheder verden over sagsøges i stigende grad for ikke at gøre nok

Mens orkansæsonen er på sit højeste i USA, forbereder en gruppe unge aktivister en retssag mod den amerikanske regering, som de anklager for at være medskyldige i klimaforandringerne. Regeringer og virksomheder verden over sagsøges i stigende grad for ikke at gøre nok

John Raoux
13. september 2017

Den 5. februar næste år begynder den retssag, der ifølge sagsøgerne – 21 børn og unge i alderen otte til 20 år – kan vende op og ned på USA’s klimaindsats og efterfølgende medføre en stribe af nye retssager imod kul-, olie- og gasindustrien.

»Vi går forrest med en gamechanging retssag, der på alle myndighedsniveauer skal gennemtvinge systematiske, videnskabeligt baserede reduktioner i udledningerne (af drivhusgasser, red.). Vi giver de unge – dem med mest at tabe – en stemme, så de kan påvirke deres egen fremtid.«

Sådan lyder beskeden fra 21 unge amerikanerne, der siden 2015 har forberedt en retssag imod de amerikanske myndigheder, som de kræver, udarbejder en samlet plan for, hvordan udledningen af drivhusgasser bringes til et stop – eller i hvert fald så langt ned, at den globale opvarmning sættes i bero.

Som videnskabelig mentor og støtte har de 21 unge den tidligere mangeårige forskningschef ved NASA, James Hansen, der selv er kendt klimaaktivist. I et nyligt interview med online-mediet Democracy Now forklarede James Hansen sammen med flere af de unge sagsøgere om motivationen til at gennemføre en retssag imod de amerikanske myndigheder.

»Jamen, det står jo fuldstændig klart, at hverken vores kongres eller præsident har tænkt sig at gøre noget som helst med mindre vi griber til juraen for at tvinge dem til at beskytte de unges fundamentale rettigheder – det her er en sag, der går på tværs af generationer,« lød svaret fra den erfarne klimaaktivist og videnskabsmand.

Den magtfulde amerikanske miljøorganisation, Sierra Club, har skrevet i en pressemeddelelse, at de unges retssag »vil vende op og ned på klimalovgivningen«, hvis sagen vindes.

Eller som en af de unge sagsøgere forklarede i samme interview:

»Trods eksperternes stærke advarsler har regeringen igennem næsten et halvt århundrede beredvilligt skabt et system af afhængighed af fossile brændsler, samtidig med at de har forsøgt at stoppe vores sag. Men nu er der endeligt sat en dato for retssagen. Det bliver en retssag baseret på videnskabelige ekspertvurderinger. Det handler om sundhed og sikkerhed for de 20 andre sagsøgere, for mig selv og for alle fremtidige generationer – alles fremtid er afhængig af denne retssag,« forklarede Tia Hatton på 20 år, der er én af sagsøgerne bag den opsigtsvækkende retssag.

Ny viden – nye love

Det er imidlertid ikke kun en gruppe unge i USA, der har indstillet og ladt de juridiske kanoner for at få bremset den globale opvarmning eller kræve, at myndighederne beskytter borgerne imod konsekvenserne af den allerede skete opvarmning. Tværtimod ses en global tendens med stadigt flere civile søgsmål, der forsøger at placere et ansvar hos de ansvarlige myndigheder.

Tidligere i år udgav FN’s miljøprogram, UNEP, rapporten ’The Status of Climate Change Litigation’, der viser, at siden 2014 er antallet af lande, hvor der anlægges retssager på grund af den globale opvarmning, tredoblet til i dag 24 lande. I alt opgør rapporten det samlede antal klimaretssager til 894, hvoraf 654 finder sted i USA, 80 sager er under vejs i Australien og 49 i Storbritannien.

Den hastige stigning i antallet af klimarelaterede retssager, hvor særligt regeringer stilles til ansvar for ikke at beskytte borgerne tilstrækkeligt eller gøre nok for at bremse klimaforandringerne, skyldes særligt to forhold, der har ændret sig over de seneste par år. Det forklarer Erik Solheim, direktør for UNEP, i et interview med Information.

»Lovgivningerne bliver stærkere i takt med, at videnskaben bliver klarere,« siger Erik Solheim, der peger på, at der derfor sandsynligvis vil komme langt flere sager i takt med, at videnskaben med stadigt større sikkerhed kan sætte lighedstegn mellem et varmere klima og udledning af drivhusgasser.

En anden afgørende udvikling er, at den nationale lovgivning mange steder er begyndt at indarbejde rettigheder omkring sikkerhed, sundhed og adgang til ressourcer som rent vand og ren luft. Samtidig tager stadigt flere landes lovgivning også hensyn til klimaaftalen fra Paris, hvor alle lande frivilligt definerer egne – men bindende – målsætninger for at reducere udslippene af drivhusgasser.

Således har i dag 177 lande anerkendt borgernes ret til et sundt og rent miljø og klima, og det betyder, at domstolene i stigende grad anvendes til at efterprøve disse rettigheder i lyset af klimaforandringerne.

»Vi ser flere nye love, der på nationalt niveau indarbejder hensynet til klimaforandringerne, og det giver folk mulighed for at holde deres regeringer – men også private aktører – ansvarlige for at reducere udledningerne og tilpasse samfundene til et stadigt varmere klima,« siger Erik Solheim.

Hvad med big oil?

Det store spørgsmål i forbindelse med det stigende antal retssager er, om industrien – eksempelvis olieselskaberne – risikerer at ende med en kæmpe regning på grund af deres medansvar i forhold til den globale opvarmning.

I en kronik i det britiske dagblad The Guardian skriver Peter C. Frumhoff, der er direktør for videnskab og politik i sammenslutningen Union of Concerned Scientists (på dansk: foreningen af bekymrede videnskabsfolk), og Myles R. Allen, der er professor i geografi ved Oxford University, at i takt med, at det er muligt at beregne, eksempelvis hvor stor en andel af ansvaret et givet olieselskab har for, at vandet i verdens have stiger – og det hævder forfatterne at kunne beregne i dag – bliver det også muligt at anlægge retssag med krav om erstatning.

»Næsten 30 procent af den globale vandstandsstigning i havene, sket mellem 1860 og 2010, kan tilskrives verdens 90 største producenter af fossile brændsler (...) og mere end seks procent af de globale vandstandsstigninger kan tilskrives blot tre selskaber, ExxonMobile, Chevron og BP,« skriver forfatterne, der sammenligner udgifterne efter orkanen Harveys hærgen over Texas, der forventeligt bliver op mod tohundrede mia. dollar, med det bidrag, som netop de tre olieselskaber har tilbudt at hjælpe med i nødens stund – nemlig samlet 2,75 mio. dollar.

»I takt med at videnskabsfolk mere præcist kan sige, hvilken rolle klimaforandringerne har i forhold til at forværre denne tragedie (Harvey i Texas, red.), må det være op til domstolene og den offentlige mening at afgøre, om det så er en fair del at bidrage med,« skriver de to forfattere i deres kronik. 

Erik Solheim, direktør for FN’s miljøprogram, UNEP, ser også mange muligheder i forhold til kommende klimaretssager, og mener derfor, at fremtiden er »lys og lovende i forhold til at kunne handle på klimaforandringerne«.

»Med videnskaben som grundlag og med loven i hånden kan folk selv tage magten og udfordre offentlige institutioner, så de lever op til deres ansvar og beskytter kloden for vores børn og deres børn og alle de fremtidige generationer.«

Og det gælder også de store private selskaber, mener Erik Solheim.

»Men det handler ikke kun om de store olieselskaber og deres bidrag til den globale opvarmning, der vil blive udfordret af borgergrupper. Det handler om, at en fremtid med klimaretssager vil blive en tid, hvor alle aktører – også de private sektorer – vil drage fordel af en bedre, sundere og mere beboelig klode.«

Her følger fire eksempler på klimaretsager mod regeringer i hhv. Norge, Holland, Sydafrika og Pakistan.

Norsk boreplatform nord for Stavanger.

Roland Weihrauch

Norge: Greenpeace sagsøger den norske stat

Da den norske regering sidste vinter åbnede op for, at i alt 13 olieselskaber, heriblandt norske Statoil, skal kunne søge efter olie i den norske del af Arktis, blev den prompte mødt med et sagsanlæg fra Greenpeace og den norske miljøorganisation Natur og Ungdom.

De mener, at jagten på nye olieforekomster i Arktis er et brud på Paris-aftalen, der dikterer, at landene skal reducere udslippet af drivhusgasser, ligesom det er et brud på norsk grundlovs paragraf 112, der lyder, at befolkningen skal sikres retten til et sundt klima.

»Det er ikke alene et dybt moralsk problem, men efter vores overbevisning også i direkte strid med klimaaftalen fra Paris og Norges grundlov, når regeringen indleder en ny og omfattende oliejagt i Arktis,« sagde Sune Scheller, projektleder hos Greenpeace Norden, da retssagen blev offentliggjort. Sagen imod den norske stat indledes den 13. november.

Vindmøller i Holland.

Rob Voss

Holland: Staten skal skrue op for ambitionerne

Den hollandske miljøorganisation Urgenda Foundation har sammen med 900 individuelle borgere sagsøgt den hollandske stat for ikke at gøre nok for at dæmme op for klimaforandringerne.

Konkret handler søgsmålet om, at Hollands nationale mål om at reducere udledningerne af drivhusgasser med 17 pct. i 2020 (målt i forhold til 1990) ikke er nok eller i tråd med den byrde, som Holland i henhold til både klimaaftalen fra Paris, FN’s bæredygtighedsmål og Hollands egen grundlov burde løfte.

Sagsøgerne mener, at Holland bør forpligte sig til som minimum at reducere udslippet med 25 pct. i forhold til 1990. Sagsøgerne vandt sagen ved retten i Haag, der endte med at konkludere, at den hollandske stat har en pligt til at forsøge at begrænse udledningerne på grund af »klimaforandringernes alvorlige konsekvenser og den store risiko for, at klimaforandringerne sker«.

Protest mod kulindustrien i Sydafrika.

Schalk van Zuydam

Sydafrika: Kulkraft skal tage hensyn til klimaet

Sydafrikas højesteret skulle for nyligt tage stilling til, om der forud for opførelsen af et nyt 1.200 megawatt kulkraftværk er taget tilstrækkelig hensyn til kraftværkets (med en forventet levetid frem til år 2060) påvirkning af klimaet i henhold til sydafrikansk national miljølovgivning.

Selv om Sydafrikas miljølov ikke specifikt nævner klimaforandringerne, vurderede højesteret alligevel, at hensynet til klimaet er relevant, og det faktum, at der ved planlægningen af kraftværket ikke er taget hensyn til værkets klimapåvirkning, betyder, at opførelsen er ulovlig.

Højesteret lagde i sin afgørelse vægt på, at Sydafrikas forpligtelser i henhold til Paris-aftalen betyder, at man ikke kan se bort fra klimapåvirkningen i vurderingen af et nyt kraftværk – også selv om projektet oprindeligt blev godkendt af landets miljøminister. Afgørelsen skønnes at kunne få betydning for andre planer om udbygning af kulkraft i Sydafrika.

En pakistansk bonde.

K.M. Chaudary

Pakistan: Statens tøven er en overtrædelse af borgerens rettigheder

I september 2015 anerkendte en appeldomstol kravet fra en pakistansk bonde, Ashgar Leghari, der havde anlagt sag imod den pakistanske regering og de regionale myndigheder i sit område for at ignorere den vedtagne nationale klimastrategi, der ifølge planen skulle implementeres fra 2014-2030.

Ifølge retten »er statens tøven og forsinkelsen i implementeringen af strategien en overtrædelse af borgernes fundamentale rettigheder«, da det fremgår af pakistansk lov, at alle individer har ret til liv (paragraf 9), ret til værdighed (paragraf 14), ret til information (paragraf 19A) og ret til ejendom (paragraf 23).

Retten pålagde efterfølgende, at flere ministerier udpeger en ansvarlig kontaktperson for sager angående klimaforandring, og at en selvstændig national klimakommission nedsættes for at følge implementeringen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Olaf Tehrani
    Olaf Tehrani
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
  • Brugerbillede for Peter Jessen
    Peter Jessen
  • Brugerbillede for Peter Knap
    Peter Knap
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
Kurt Nielsen, Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen, Peter Jessen, Peter Knap, Hans Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Denne artikel har lige reddet mig en bedre nattesøvn.
Tak for håb.

Torben Bruhn Andersen, Jes Jessen, benta victoria gunnlögsson, kjeld jensen, Thomas Christensen, Vibeke Hansen, Kim Strøh, Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

Selv om initiativet er godt, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om det nu (endnu engang) er jurister, der skal afgøre, om naturvidenskaben har ret eller ej.

Torben Bruhn Andersen, kjeld jensen, Kim Houmøller og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Friis

Man kan også argumenter for at det er forbrugerne af forsile brandstoffer mv der kan være ansvarlig for mulige klimaskader eller regeringerne der ikke begrænser befiolkningstilvæksten etc
Lige nu tjener jurister sikkert godt på disse sagen. De offentlige udgifter stiger.
Måske skal man sagsøge Bjørn Lomborg for hans teorier om at vente med klimainvesteringer.

Torben Bruhn Andersen og Christoffer Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Erik Karlsen. Undskyld jeg virker lidt grov, men prøv lige at læse artikken en gang til.
Juristerne skal afgøre, om stater og store selskaber lever op til lovgivningen baseret på den viden, der er på området. Det er vel grundlæggende domstolenes virke generelt at konstatere, om der er overensstemmelse mellem loven og handlingen.

Olaf Tehrani, Flemming Berger, Christoffer Pedersen, Eva Schwanenflügel og Bruger 249091 anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jessen

Herhjemme er der også meget at tage fat på. F.eks. kan de ansvarlige for den eventuelle udvidelse af Kastrup Lufthavn jo forvente at få tilsvarende sagsanlæg. Vores regering... you name it! der er så meget at tage fat på...

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Bruger 249091 og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Masser af sager: Ansvaret for at ødelægge fiskeriet for de små fiskere. Ansvaret for at ødelægge smålandbruget osv osv.

Trond Meiring, Torben Bruhn Andersen, Jes Jessen, Lise Lotte Rahbek, Peter Jessen, Randi Christiansen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Bruger 249091 og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christina Stougaard Hansen
Christina Stougaard Hansen

Den danske stat burde også sagsøges for Nordsøaftalen. Den er fuldstændig dysfunktionel i forhold til at nå Paris aftalens målsætninger.

Anna Dorthe Bertelsen, Jes Jessen, Peter Jessen, Karin Hansen, Thomas Christensen, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Peter Jesse, Niels-Simon Larsen. I kan ikke bare anlægge sager ved domstolene. Jeg giver jer 100 % ret i, at det er problemer og beslutninger, vi skal kæmpe for at ændre, men jeg tvivler på at der foreligger brud på gældende lov i disse sager. Derfor kan de ikke føres for en domstol.

Christoffer Pedersen, Michael Friis og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ryan Klitholm

Endelig et godt bud på at komme videre! Vi skal, meget passende, tilbage til græsrødderne for at gøre noget ved klimaudviklingen.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Man kan naturligvis anklage og dømme for aftalebrud og brud på national lovgivning og internationale aftaler.
Men det virker absurd at anklage nogen for den almindelige samfundsudvikling i 100 år - for at tage politiske beslutninger eller agère på måder, der senere viser sig at være forkerte jvf nyere erkendelse.

Johnny Winther Ronnenberg og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Sterling

"Måske skal man sagsøge Bjørn Lomborg for hans teorier om at vente med klimainvesteringer".

Bjørn Lomborg stod om nogen herhjemme for udsættelse af klimaindsatsen med frasen "Det skal kunne betale sig at ...", hele kloden betaler nu prisen. Regeringen betalte ham over 100 millioner for at forhale klimadebatten, i dag har de 25 spindoktorer til at vildlede befolkningen, og journalisterne tænker at det er normalt! Se dokumentaren "Merchants of Doubt" hvis du vil forstå hvordan regeringen manipulerer.

Arvetageren er Cepos som regeringen har indsat i de såkaldte "Vismænd", måske skal man sagsøge Cepos for den stigende fattigdom her i landet. Venstres politik er at alle sociale institutioner skal gennemtvinges systematisk New Public Management baseret tidskrævende dokumentation, grænseoverskridende social kontrol, samt dræbende reduktioner i velfærden. Desværre er det ofte de samme partier som er gennemgående klima- og fattigdomsbenægtere.

Gå forrest med i gamechanging demokratiserende process ude på de sociale medier. De unge – dem med mest at tabe – trænger til en stemme, så de kan påvirke deres egen fremtid. Er du en af dem som er ramt af nedskæringerne, så husk af tage vennerne med til kommunevalget den 21. november, det er den måde man skaber et demokrati, der er brug for hver en stemme og hver en indsats for at gøre en forskel.

Mikael Velschow-Rasmussen, Torben Bruhn Andersen, kjeld jensen, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Friis

@Peter Sterling. Min pointe er "se fremad". Brug penge og energi på rigtige ting i stedet for håbeløse forsøg på at ændre fortiden. Lær af fortiden, handl i nutiden, bed for fremtiden.

Brugerbillede for Ebbe Mortensen

CO2-forskerne har gjort en enestående indsats. De har givet menneskeheden en termostat i hånden, hvor med vi kan regulere naturens dynamiske orden. Med CO2-termostaten kan vi simpelthen selv skrue op og ned for klimaet. Fantastisk. Når naturen - den ondskabsfulde djævel - disker op med den næste istid, jo, jo den kommer såmænd så sikkert som ammen i kirken, så kan vi skrue den anden vej på CO2-termostaten og genoprette klimabalancen. Jeg bøjer mig i støvet.

Brugerbillede for Erik Karlsen

"Juristerne skal afgøre, om stater og store selskaber lever op til lovgivningen baseret på den viden, der er på området"

Peter Knap,
det er ikke sådan, jeg læser artiklen. Jeg læser den snarere sådan, at de (citat fra artiklen) "»vil vende op og ned på klimalovgivningen«", altså ikke forholde sig til den.

Brugerbillede for Peter Knap

Ingen domstol kan ændre lovgivning. De kan forholde sig til, om lovgivning overholder grundlæggende love som grundloven eller intenationale forpligtigelser.

Brugerbillede for Thorkil Søe

Desværre kommer man ingen veje.
For godt og ondt lever vi i et retssamfund.
For at BEVISE ansvar er du nødt til at bevise, at disse SPECIFIKKE emissioner fra dette SPECIFIKKE selskab forårsagede dette SPECIFIKKE skadelige resultat.

Men så kommer det forfærdelige spørgsmål:
Hvem er de skyldige?
Jo det er vi alle sammen.
Vi vil have velfærd og vil ikke sidde en kold vinteraften med sivsko og vinterfrakke medens vi venter på blæsevejr så vi kan tænde for fjernsynet.

Jeg vil tilføje at man skal være både døv og blind for at tro at verdens stigende kraftforbrug kan klares med sol og vind sammen med lidt vandkraft.
Nogle naboer til vindmøller ville måske ønske at de var døve.

Brugerbillede for Trond Meiring

Regeringer og andre, der deponerer atomaffald, burde også kunne sagsøges, på vegne af verden og et par hundrede (ihvertfald) kommende generasioner.

Brugerbillede for Trond Meiring

Så køber jeg hellere pedaler til fjernsynsapparatet og en ny Peter Plys-ullsweater.
Og et solcellepanel. Når det nu vist nok er vindstille i 100 dage i året, hvor vi ikke kan bruge vindkraft.