Nyhed
Læsetid: 4 min.

Republikanere afviser debat om klima efter orkaner

Klimaaktivister frygter, at orkanerne Harvey og Irma vil påvirke debatten om menneskeskabte klimaforandringer lige så lidt, som Katrina i New Orleans og Sandy i New York gjorde det i 2005 og 2012
Orkanen Irma har efterladt 37 døde i Carribean og mindst seks døde i Florida (billede). Millioner har været uden strøm i den amerikanske sydstad siden søndag.

Orkanen Irma har efterladt 37 døde i Carribean og mindst seks døde i Florida (billede). Millioner har været uden strøm i den amerikanske sydstad siden søndag.

Paul Chiasson

Udland
12. september 2017

BOSTON - Efter orkanen Katrina oversvømmede store dele af storbyen New Orleans i 2005, blev menneskeskabte klimaforandringer kort debatteret som en mulig årsag. Det samme skete i kølvandet på stormen Sandy i 2012, som lagde det sydlige Manhattan og dele af Brooklyn under vand.

Men disse to naturkatastrofer synes ikke at have omvendt klimaskeptikere og benægtere i USA. Klimapolitik blev for første gang i amerikansk historie behandlet af kandidater og medier som et legitimt emne i præsidentvalgkampene i 2012 og 2016. Alligevel vandt Donald Trump, der har kaldt klimaforandringer »en røverhistorie opfundet af kineserne«.

Vil orkanerne Harvey og Irma give anledning til en mere varig offentlig debat og muligvis vække Kongressen til dåd?

At dømme efter Trump-regeringens og førende republikanske lovgiveres uvilje mod at kommentere en mulig sammenhæng mellem på den ene side varmere luft og havvand og på den anden side mere intense tropiske orkaner skal man næppe forvente nogle konkrete lovinitiativer fra Kongressen.

Tag f.eks debatten i Houston, hvor mange bykvarterer stadig er under vand, og titusinder af mennesker er blevet hjemløse. 

»Det er ganske enkelt ikke muligt at diskutere sammenhængen mellem klimaforandringer og storme med politikere og forretningsfolk. Hele Houstons økonomi er bygget på olie. Byen ville ikke eksistere i sin nuværende form, hvis man holdt inde med at udvinde olie i Texas og raffinere det i Houston,« siger en privat investeringsrådgiver bosat i Boston, der hjælper olierige familier i Houston med at investere deres penge i profitable værdipapirer.

Investeringsrådgiveren, der foretrækker at være anonym, kalder sig af progressiv politisk observans. Adspurgt om, hvorvidt han anbefaler sine klienter at investere i vindmølle- og solenergifirmaer, svarer han:

»Nej, fordi afkastet stadig er større i fossilindustrien. Det ville jeg kun gøre, hvis vedvarende energiselskaber gav den højeste profit.«

Fokus på ofrene

Ikke overraskende er Texas’ guvernør, Greg Abbott, en klimabenægter. Ej heller kongresmedlemmer fra Houston og omegn tilskriver klimaforandringer menneskelige aktiviteter. Flere kongresmedlemmer fra det olierige sydlige Texas er formænd for energipolitiske udvalg og underudvalg i Repræsentanternes Hus.

Websitet E&E News, der skriver om energi og miljø, spurgte i sidste uge de tre republikanske kongresmedlemmer fra Houston-området, om der kunne være en sammenhæng mellem global opvarmning og stedse kraftigere tropiske orkaner i Atlanterhavet og den Mexicanske Golf.

Alle tre svarede, at det ikke er et opportunt tidspunkt lige nu at debattere »politiske emner« som klimaopvarmning. »Lige nu er vi fokuseret på at hjælpe nødstedte i vores valgkredse,« sagde kongresmedlem John Culberson.

Kongresmedlem Randy Weber, der repræsenterer dele af Houston, Galveston og Beaumont (som blev totalt oversvømmet), kaldte oversvømmelserne fra Harvey for »bibelske« i et interview med E&E News.

I amerikanske medierapporter fra Houston og nærliggende kystbyer citeres orkanofre sjældent for at lægge skylden på klimaopvarmning. Generelt synes mennesker, der har mistet hus og alle ejendele, at takke deres Gud for at have overlevet og sætte deres lid til, at deres religiøse tro vil hjælpe dem med at vende tilbage til en normal tilværelse.

Florida er i kraft af sin lave beliggenhed og lange kystlinje mere sårbar end det sydlige Texas over for oversvømmelser fra tropiske orkaner. Trods meteorologers dystre advarsler inden orkanen Irma slog ned i halvøen søndag og mandag, synes Floridas kystbyer imidlertid at være sluppet billigere end Houston. Vandstanden i byerne langs halvøens øst- og vestkyst er ikke nær så høj.

Floridas republikanske guvernør siden 2011, Rick Scott, har fået roser for sin håndtering af statens forberedelser, inden Irma ramte land. Men når det kommer til stykket, har hans regering praktisk talt intet gjort for at investere i delstatens modstandsdygtighed og tilpasning til den stigende vandstand (8 cm siden orkanen Andrew i 1992) og tropiske orkaner med højere vindstyrke og risiko for stormflod.

Taleforbud om klima 

I 2015 kom det frem, at guvernør Scott – der støttede Donald Trump i valgkampen – skal have nedlagt forbud mod, at forskere og embedsfolk ansat i delstatsregeringen benytter udtryk som ’klimaforandring’ og ’global opvarmning’ i dokumenter såvel som i pressemeddelelser. Det blev benægtet af guvernørens talsmand, men bekræftet af flere forskere.

Herudover opløste guvernør Scott en energi- og klimakommission, som havde fået i opdrag af hans forgænger Charlie Christ at udbygge Floridas forsvar mod stigende havvand. Ansvar for planlægning, finansiering og anlægning blev lagt over på delstatens amter og kommuner. Men kun de fire største amter har kapacitet til at håndtere opgaven, hedder det i medierapporter fra Florida.

Det betyder, at mange små kystbyer langs Floridas øst- og vestkyst ganske enkelt ikke er forberedt på de oversvømmelser, der er fulgt i orkanen Irmas spor. Der er ikke penge til at bygge nye og højere beliggende gade og vejer, afløbskanaler, vandpumper og vandbassiner til at opsuge havvand fra stormfloder.

En velstående by som Miami Beach – et ferieparadis – har derimod rejst 500 mio. dollar gennem en forhøjelse af ejendomsskatten. Pengene skal benyttes til en større omlægning af byens infrastruktur.

De få gange guvernøren er blevet udspurgt af journalister om sin holdning til klimaopvarmning, lød hans lakoniske svar: »Jeg er ikke en klimaforsker.«

Kommuner og amter i Florida kan heller ikke regne med hjælp fra centralregeringen i Washington, D.C. Bestyreren af Trump-regeringens miljøagentur, EPA, Scott Pruitt, afviste sent i sidste uge at svare på et spørgsmål om, hvorvidt man kan kæde klimaforandringer sammen med kraftigere orkaner.

»Det er malplaceret at tale om årsag og virkning af disse storme, når vi er beskæftiget med at hjælpe ofrene. Lige nu gælder det om at skaffe dem rent drikkevand og benzin og afværge, at stormvand flyder ind over gamle kemiske lossepladser. Det er, hvad der interesserer borgerne i Florida.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Deprimerende læsning. Men desværre forventelig. Gudfrygtigheden går på bizar vis hånd i hånd med dyrkelsen af profitten..

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels-Simon Larsen, Thorkil Søe, Frede Jørgensen, Søren Jacobsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Deres livsfarlige og lorrupte bullshit kører på sidste vers. Trust me.

Christian Lucas

...korrupte...

Hvad med en EDIT funktion?

Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar

"In God we trust", står der skrevet på dollarsedlerne. Den enøjede pyramide er vist et symbol for frimurerordenen, eller sådan noget. Det sidste kan måske argumenteres imod, eller dementere som en (let falsificerbar) konspirationsteori. Eller hur?
https://no.wikipedia.org/wiki/Det_altseende_%C3%B8ye

Niels-Simon Larsen

Ak.

I USA er det upassende at benægte klimaændringerne og specielt årsagen.
I Danmark er det upassende at tale om støjskader fra vindmøllerne.
I Tyskland håber man tilsyneladende at man kan undgå Dunkelflaute (mørkt vindstille)
Kina og andre lande, kæmper sig ud af fattigdom og forurening.
Der siger man Alle mand til pumperne – også atomkraft.
På få år har man i Kina bygget 37 atomreaktorer og har 20 under bygning.
Naturligvis er mange flere planlagt.
I mellemtiden sidder vi og bider negle og siger nej til den eneste kraftkilde, der kan levere strøm uden at forurene og uden at afhænge af naturens luner.
Nu ved jeg at mange af Informations læsere vil sige Nej det kan man DA ikke.
Naturligvis uden at forklare hvad det lille ord DA egentligt dækker over.
Derfor beder jeg jer starte med at læse på http://wp.me/p1RKWc-8
Prøv at se realiteterne før I falder over mig.

Christoffer Pedersen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Thorkil Søe

Jeg vil sige at din blog er giver en rimelig retfærdig og saglig gennemgang af, hvad der faktisk er sket af ulykker. Den eneste indsigelse jeg har er at Fukushima blev værre end forventet var, at nok var værket jordskælvssikret, men at ingen havde forudset at en tsunami ville splintre det som det skete.

Niels-Simon Larsen

Thorkil: Du taler hele tiden for din syge moster. Oplægget handler ikke om atomkraft mere end omskæring af drengebørn gør, så lad os nu få fred.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

@ Johnny Winther Ronnenberg
Jo værket var jordskælvssikret, men ikke tilstrækkeligt.
I modsætning til det man læser i aviser og på internettet var skaderne små, men groft overdrevne.
Den tidligere Greenpeace-aktivist Patrick Moore udtalte at:
“I midten af 1980’erne har miljøbevægelsen forladt videnskab og logik til fordel for følelser og sensationsjournalistik.”
Senere, efter at have set de begrænsede skader ved Fukushima, blev han en stærk fortaler for atomkraft.

@ Niels-Simon Larsen
Beklager.
Men jeg føler at det er nødvendigt at gå lidt nærmere til ondets rod.

Thorkil Søe , din fetish for atomkraft løser ikke noget særligt, det skubber kun problemet lidt længere frem.
Sol og vind er løsningen. evt kombineret med afbrænding af køkkenaffald

Johnny Winther Ronnenberg

Det er ikke helt sandt for med udviklingen i reaktor fysik så kan vi have ressourcer til mellem 10 og 50.000 år, det giver tid til at finde bedre løsninger ;-)