Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ruslands militærøvelse skræmmer ikke esterne

Den russiske militærøvelse langs Baltikums grænser sluttede fredag. NATO har været bekymret for, om de op mod 100.000 russiske tropper øvede sig på en invasion af de gamle sovjetrepublikker, men på gaden i Estland trækker de på skuldrene af russerne
Udland
23. september 2017

TALLINN – Da Rusland i 2008 invaderede Georgien og hjalp udbryderrepublikken Sydossetien til selvstændighed, skete det under en stor militærøvelse i Kaukasus-bjergene. Da Rusland i 2014 annekterede Krim-halvøen fra Ukraine, skete det lige efter en russisk militærøvelse i nærheden.

Og mens op mod 100.000 russiske og hviderussiske soldater den seneste uge har øvet sig på at invadere fiktive nationer klods op ad de baltiske lande, har NATO fulgt nervøst med i, om Rusland skulle få gode ideer. 

Men i Estlands hovedstad, Tallin, møder Informations udsendte ikke udpræget frygt for russerne. Langs byens høje betonblokke kommer et kærestepar bestående af to ingeniører på 27 år gående. I Tallins gader ser man intet militær eller forhøjet beredskab, og kæresteparret nedtoner konflikten.

»Vi kunne ikke være mere ligeglade. Vi ser intet problem med dem og ingen trussel fra dem,« siger manden i forholdet, Jael Gotkas. Kæresten Kairit giver ham ret.

Et af Ruslands argumenter for at annektere Krim var at beskytte det russiske mindretal, der boede på halvøen. I Estland er der også et russisk mindretal, som lever parallelt med esterne. Men til forskel fra Ukraine er Estland og resten af Baltikum med i NATO, og det er afgørende for truslens alvor. Et angreb på Baltikum vil aktivere NATO’s musketer-ed og dermed sætte USA’s militærapparat i gang.

»Jeg tror, at vi er så trygge ved EU og NATO, at vi ikke ser noget problem,« siger Kairit.

Selv om oprustningen tæt på Estland har fået det amerikanske militær til at udtrykke bekymring over Ruslands hensigter, bekymrer det altså ikke kæresteparret, der bor i nabolandet.

»Vi har også militæroperationer i Estland. Det er en del af at have et militær, at man øver sig,« siger kvinden.

Viser muskler

Militærøvelsen tæller ifølge Rusland knap 13.000 soldater, men NATO-kilder har anslået til nyhedsbureauet Reuters, at antallet nærmere er 100.000. Efter at kæresteparret er fortsat ned ad hovedgaden i Tallin, kommer en mand i 50’erne forbi. Han hedder Andros Hennoch, og hans lommeanalyse af militærøvelsen er, at Vesten ikke skal se øvelsen som andet end russere, der forsøger at puste sig op.

»Jeg tror bare, at de viser muskler over for Vesten. Men jeg er ikke bange for, at der vil begynde en ny krig lige nu. Der har måske været krig i gang i nogle år, men det er ligesom Den Kolde Krig – en krig uden våben,« siger Andros Hennoch.

– Hvor meget taler befolkningen om en trussel fra Rusland?

»Medierne taler meget om det, men almindelige folk snakker ikke så meget om det. Alle passer deres egen forretning, og folk interesserer sig ikke for det,« siger han.

I hans øjne er NATO’s militæroptrapninger og øvelser i Baltikum også med til at øge spændingerne imellem regionerne. For som et gammelt estisk ordsprog siger, er begge parter i en sag altid lidt skyldige.

Ubrugelige medier

En yngre mandlig varevognschauffør står foran et casino i Tallin og ryger en hjemmerullet cigaret. Han hedder Alex, men vil ikke have sit efternavn i avisen. Skepsissen over for de estiske mediers fortælling om konflikten dukker op i flere interview i Tallin, og Alex kalder medierne for »ubrugelige«.

»De giver os kun den fortælling, de selv vælger.«

Alex har en meget nihilistisk tilgang til spændingerne mellem Rusland og Vesten med hans eget hjem i midten.

»Det her land er blevet overtaget og har været underlagt militæraktioner så mange gange, men intet alvorligt sker, og folk er stadig de samme. Hvis der sker noget med Rusland, så er der nogle, der dør. Det er det eneste problem. Jeg er ligeglad med, om Rusland overtager Baltikum, for intet vil ændre sig. Kun gadeskiltene fra estisk til russisk.«

Litauen

Tallin er i øjeblikket vært for et EU-møde om finansieringen af EU’s transportsektor og infrastruktur. Foran EU-mødets kongrescenter står journalisten Artūras Ketlerius fra Litauen og ryger. Han skriver om finansstof for mediet Baltic News Service, som dækker hele Baltikum, og han er ikke lige så ligeglad med konflikten, som chaufføren Alex. Artūras Ketlerius har som privatperson mærket, hvordan spændingerne steg i Baltikum efter Ruslands invasion af Krim-halvøen.

»Efter annekteringen af Krim tilsluttede omkring 10.000 mennesker sig vores riffelunion, der er en paramilitær organisation, som forbereder folk på, hvordan man agerer, hvis der kommer krig. Og som styrker patriotismen. Min mor købte en masse mad og gemte det for at være på den sikre side, og hun forberedte en flugt til en landsby,« siger Artūras Ketlerius.

»Efter annekteringen af Krim var folk bange og troede, at det samme ville ske i Baltikum.«

Men som årene er gået, mener han, at spændingerne er faldet i takt med, at der er blevet udstationeret flere NATO-soldater i Baltikum.

»Jeg er ikke bekymret, fordi Litauen er medlem af NATO og EU. Så det får os til at føle os mere sikre.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Interessant. Den ene uge beretter Information om, at balterne er skrækslagne over russernes militære aktiviteter - den næste at de ikke er skræmte. Begge artikler med henvisning til et russisk angreb på Georgien.

EU har tidligere sagt:
- September 2009 - A report from an EU fact-finding mission determines that the 2008 conflict was caused by Georgia’s illegal attack on the South Ossetian capital of Tskhinvali on August 7-8.

http://edition.cnn.com/2014/03/13/world/europe/2008-georgia-russia-confl...

Thorsten Lind, Erik Mikkelsen, Trond Meiring, Jacob Jensen, Niels Duus Nielsen, Espen Bøgh og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

"Et af Ruslands argumenter for at annektere Krim var at beskytte det russiske mindretal, der boede på halvøen."

Rasmus,
det, du i din artikel kalder det russiske mindretal på Krim, udgjorde klart mere end halvdelen af Krims befolkning. Det ville derfor være mere rimeligt at bruge ordet "flertal", med mindre du tænker på hele Ukraine.

Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Historie er mange ting. At Muren faldt og at Jerntæppet blev hævet distraherer ikke NATO, tværtimod tages alle midler i brug for at skabe et nyt Jerntæppe. Her er et eksempel på, hvorledes en legitim historisk guerillabevægelse på subtil vis bruges som propaganda.

https://www.youtube.com/watch?v=h5rQFp7FF9c

Det er en historisk brøler
at NATO ikke blev opløst
efter murens fald.
Th :-)

Det er vist ingen brøler, Thorsten Lind, men geopolitik.

Hva´dævlan?, Steen Sohn.
Antyder du at NATO ikke er den
fredsbevarende og urtete-drikkende
velgørenhedsorganisation,
som jeg troede?
USA´s forlængede arm?
Jeg er rystet!
Th :-)

Hehe, Thorsten Lind.