Russisk militærøvelse vækker bekymring

Rusland gennemfører i øjeblikket sin største militærøvelse siden 2013 til stor bekymring for især flere af NATO’s medlemslande i det tidligere Østeuropa. Øvelsen, der har fået kodenavnet Zapad – som betyder Vest – har til formål at teste Ruslands evne til at føre krig mod Vesten.
Flere NATO-kilder siger til det britiske nyhedsbureau Reuters, at formålet med den store øvelse, der gennemføres i den vestlige del af Rusland og i Hviderusland, er at simulere en konflikt med NATO.
Bl.a. ønsker Rusland at vise, at landet er i stand til at mønstre meget store troppestyrker i løbet af kort tid i tilfælde af en konflikt, vurderer kilderne.
Sporene skræmmer
Noget af det, der bekymrer flere af NATO-landene tættest på Rusland, er øvelsens størrelse. Ifølge vestlige kilder omfatter øvelsen over 100.000 mand, som bl.a. de baltiske lande, Polen og Ukraine frygter vil blive brugt til at trænge ind på polsk territorium eller ind i de russisktalende dele af Estland, Letland og Litauen.
Øverstkommanderende for de amerikanske styrker i Europa, general Ben Hodges, har også udtrykt bekymring over de mulige hensigter, Rusland kan have med den store øvelse.
Når Zapad-øvelsen vækker så stor bekymring, skyldes det, at Rusland tidligere har brugt store militærøvelser til at lancere uventede militære angreb. I 2008 brugte Rusland en stor militærøvelse til at indlede en invasion i Georgien, og i 2014 brugt de en lignende øvelse til at overtage kontrollen med den ukrainske Krim-halvø, som senere blev annekteret af Rusland i strid med international ret.
Afviser mistanke
Rusland afviser imidlertid alle spekulationer i den retning og siger, at øvelsen kun omfatter 12.700 mand, hvilket placerer øvelsen i en størrelsesorden, der fritager Rusland for forpligtelsen til at invitere et større antal udefrakommende observatører.
Som medlem af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) er Rusland forpligtet til at invitere observatører fra alle 56 medlemslande, hvis øvelsen omfatter mere end 13.000 mand.
I Ruslands optik er det Vesten, der truer stabiliteten i det østlige Europa med sin udstationering af en multinational styrke på 4.000 mand i Polen og de baltiske lande.
Ruslands forhold til Vesten har været meget anspændt siden Ruslands annektering af Krim og minder i stigende grad om forholdet under Den Kolde Krig.
Ifølge den amerikanske militæranalytiker Michael Kofman er der især én ting, man bør holde godt øje med. Og det er, om Rusland trækker alle sine soldater ud af Hviderusland den 20. september, når militærøvelsen officielt slutter.
Egentlig skal alle de russiske soldater først være ude af Hviderusland den 30. september, men på det tidspunkt er de få udenlandske observatører, som har opholdt sig i landet under øvelse, rejst igen – og den internationale medieopmærksomhed er døet ud, påpeger han over for BBC.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Hvad forestillede man sig da Nato gennemførte øvelser op ad Ruslands grænser? De bekymringer går da kun på tur.
De øvelser vækker vist ingen frygt. Højst hos de mennesker, der bliver lever af at skrive om frygten.
September 2009 - A report from an EU fact-finding mission determines that the 2008 conflict was caused by Georgia's illegal attack on the South Ossetian capital of Tskhinvali on August 7-8.
http://edition.cnn.com/2014/03/13/world/europe/2008-georgia-russia-confl...
Ja, det er utroligt, at medierne stadig fremhæver Georgiens aggression som et eksempel på russisk aggression. Fake news er åbenbart okay, blot det tjener NATOs interesser.
Vores øvelser - herunder også NATO's i Polen, tjener fredens politik, for enhver russer ved ligesom os vi kun vil fredens og frihedens vej, således som vi har vist med Irak, Afghanistan Libyen, med Amerika som vejviser og stifinder for vestens retfærdige politik overfor alle i verden.
Jamen lad os dog tale om og bekymre os om horderne fra Rusland, i stedet for at tale om udsultningen af velfærden, sundhedssektoren, Skat m.m.
Mindre velfærd, mere militær og billigere biler, samt øget miljøsvineri af drikkevand osv er vejen frem for et dynamisk samfund for alle der kan og vil, ikke sandt
Ja, og lad os ikke glemme Nord-Korea og terrorkrigen (krigen mot/for terror.)
Og Trumps hår, og hans stadige fjollede udtalelser.
NATO har produceret "fake news" alle sine dage.
Espen Bøgh,
"...med Amerika som vejviser og stifinder for vestens retfærdige politik overfor alle i verden."
Det er vel USA du mener?
Trond Meiring, jeg abonnerer faktisk på NATOs youtube-side, så jeg får en email, hver gang de udgiver en ny propagandafilm. Der er helt oppe at køre over russernes øvelse, så den får på alle tangenter. Det gør mig helt nostalgisk, jeg føler mig hensit til min ungdoms kolde krig.
https://www.youtube.com/watch?v=jEg9tuKWPe4
Bob Dylan, Talkin' John Birch (Paranoid) Society Blues, Mono Master ,
https://www.youtube.com/watch?v=8aD82dWOyYE