Læsetid: 7 min.

Sagfører for planeten Jorden

Vi kan lære meget af Kinas effektive, langsigtede og målbevidste tilgang til at løse klima- og miljøproblemer, siger verdens førende miljøadvokat, James Thornton, der selv har bistået Beijing med at etablere ny lovgivning, der på sigt skal bane vejen for skabelsen af en ’økologisk civilisation’
James Thornton fra Client Earth foran retten i London. Som advokat har han dedikeret sit virke til at kæmpe for klimaet og har ført en række retssager om klima og miljø. 

James Thornton fra Client Earth foran retten i London. Som advokat har han dedikeret sit virke til at kæmpe for klimaet og har ført en række retssager om klima og miljø. 

Martin Godwin

20. september 2017

SYDNEY – James Thorntons speciale er at sagsøge regeringer og selskaber på vegne af sin eneste klient – planeten Jorden – og han er rigtig god til det. I fire årtier som sagfører på tre kontinenter har han aldrig tabt en sag.

Det var som anerkendelse af denne fortjeneste, at magasinet New Statesman i 2009 nævnte ham blandt de ti mennesker, der har størst potentiale til at forandre verden. ClientEarth – det almennyttige miljøpolitiske advokatfirma han stiftede i i London 2007 – beskæftiger i dag 106 medarbejdere. 


Thornton er i Australien for at tale om sit arbejde og om sine nye bog, der også hedder ClientEarth, og som han har skrevet sammen med sin partner, Martin Goodman. Da jeg møder dem i Sydney, er Thornton ivrig for at diskutere sit seneste opsigtsvækkende gennembrud i Kina, hvorimod Goodman, en reserveret englænder, udbreder sig om, hvordan han i processen med at skrive bogen fattede nyt håb.

Thornton blev først inviteret til Beijing i 2014 for at bistå med at gennemføre Kinas nye lov, der skal gøre det muligt for ngo’er at sagsøge forurenende virksomheder, og allerede dengang imponerede det ham, hvor seriøs en tilgang verdens største forurener har anlagt for at løse sine miljøproblemer. Han mener, at det kinesiske koncept om ’økologisk civilisation’ er den bedste formulering af den nye miljøhistorie, han gerne vil fortælle.

»Da kineserne så i øjnene, hvor store miljøtrusler de stod overfor, tog de situationen dybt alvorligt. Deres forfatningstekst fastslår nu som forpligtende mål, at der skal opbygges en økologisk civilisation,« siger han.

»Vi har opbygget en landbrugscivilisation, en industriel civilisation, og nu skal vi opbygge en økologisk civilisation.«

Økologisk civilisation

»Jeg er ikke kyniker i forhold til, om de så også mener det alvorligt. Mit job er at forsøge at rydde op i miljøet for fremtidige generationer. Kineserne er virkelig opsatte på at gøre det.«

Denne opgave, som tilsyneladende er uoverstigelig for Vesten, er ifølge Thornton muliggjort af Kinas 2.500-årige tradition for centraliseret regeringsførelse.

»De siger: ’Vi har en langsigtet vision. Vi skal også være her om 2.000 år, og det kan vi kun sikre, hvis vi rydder op i miljøet. Vi har vedtaget, at vi skal få styr på vores miljøproblemer, og det vil vi gøre på meget grundig vis’.«

Thornton siger, at projektet hjælpes på gled af det forhold, at de fleste medlemmer af det kinesiske politbureau er ingeniører, snarere end politologer, advokater eller økonomer som i Vesten. »Så når de faktisk beslutter sig for, at der foreligger et problem – og det gør de, når beviserne for det foreligger – så definerer de problemet og stiller dernæst spørgsmålet: ’Hvad er løsningen? Hvordan får vi råd til det? Hvor hurtigt kan vi gøre det? Og hvordan kan vi mobilisere alle kræfter i samfundet for at komme derhen’?«

I begyndelsen troede Thornton, at den kinesiske beslutsomhed var ren retorik. »Men snart indså jeg, at de ikke kun havde det i munden. Når jeg fordybede mig i samtalerne med kineserne, vendte de hele tiden tilbage til forestillingen om økologisk civilisation, og jeg spurgte adskillige meget højtstående embedsmænd: ’Er dette seriøst?’ Og de sagde ’Ja, fuldstændig seriøst’. Det har nu været deres centrale politik i nogle år.«

Optimeret jura

Sammen med en gruppe kinesiske eksperter og fem andre vesterlændinge brugte Thornton 18 måneder på at analysere, hvordan man skaber optimerede juridiske strukturer for en økologisk civilisation. De indgav herefter deres anbefalinger til, hvordan man formulerer de retsprincipper, der må høre til forudsætningerne for at tilvejebringe den.

»Det er typisk for, hvad de laver. De har indsat hundredvis af deres bedste hjerner til at udtænke de teoretiske rammer for alle aspekter af arkitekturen i den økologiske civilisation.« Disse omfatter økonomisk politik, industripolitik og landbrugspolitik.

Thornton fortæller, at da han første gang besøgte Kina, havde han kun læst om landet i vestlige medier. Dengang havde mange de samme forestillinger, han nu ofte oplever andre udfordre ham med – navnlig i forhold til demokrati og menneskerettigheder. »Og jeg forstår godt, hvor de betænkeligheder kommer fra. Men samtidig ved jeg også, at de vestlige demokratier, vi lovpriser så højt, er elendige til at løfte deres miljøindsats. Ja, i USA har vi ligefrem valgt en mand, der mest ser ud til at gå op i at udtrykke foragt for miljøet.«

I Vesten er indsatsen for at løse miljøproblemer fragmenteret og utilstrækkeligt finansieret.

»Men i Kina,« siger han, »har man pludselig denne retningsangivelse fra toppen og ned, hvor alle over de næste årtier skal forholde sig til det samme spørgsmål: Hvilke forandringer skal vi gennemføre for at levere de og de resultater.«

Langsigtet tænkning

Thornton er zenbuddhist, hvilket ser ud til at hjælpe ham med at se de vanskeligt håndterbare miljøproblemer med klar klarhed og præcision og at nærme sig dem med pragmatisme, tålmodighed, fasthed og langsigtet tænkning. »Lovgivning kommer til at handle om at redde civilisationen,« siger han. »Loven kan give svaret på det spørgsmål, jeg ofte får stillet: ’Hvad kan jeg gøre ved de globale problemer?’«

De ekstraordinære udfordringer, som Thornton har overvundet i de miljøretstvister, han har rejst ved europæiske domstole, er blandt de mange inspirerende historier, Goodman fortæller i Client Earth.

»James’ første skridt var dristige,« siger Goodman. »I Storbritannien satte han sig for at ændre på afgørelser i forhold til omkostningsberegninger. I Tyskland og på EU-plan var hans tilgang de rettigheder, som må gælde for borgere, så de kan gå til domstolene for at sikre tungtvejende miljøhensyn.«

Thorntons sager har flere gange skabt præcedens i retssystemet, og ClientEarth blomstrede. I 2016 udnævnte Financial Times det lille non-profit firma til at være et af de 50 mest betydelige advokatfirmaer i verden. ClientEarth vandt også prisen for at være det mest innovative advokatfirma, og Thornton har vundet en pris for at have udført særlige bedrifter.

Det var på det tidspunkt, at Goodman indså, at ClientEarth var en variant af historien om den grimme ælling. Det var »den fattige miljø-juragruppe, der pludselig befandt sig i selskab med svanerne blandt de bedste globale advokatfirmaer«.

Lovens store styrke

ClientEarth er noget så sjældent som en bog om miljø og klima, der giver håb for fremtiden, og samtidig en pageturner om retsopgør. Goodman er professor i skrivning af skønlitteratur ved University of Hull med god sans for at fortælle levende. Hans kapitler omhandler Thorntons liv og arbejde, mens Thorntons egne består af overvejelser om lovens moralske dimensioner.

Thornton og Goodman har arbejdet sammen i 25 år, og deres samtale svinger fra Thorntons historier om påtrængende nødvendige systemiske ændringer til Goodmans fortællinger om håb. Selv om han havde været aktiv i ClientEarth i et årti, var det først, da Goodman gik i gang med at skrive advokatfirmaets historie, at han helt begyndte at fatte, hvor effektfuldt det juridiske arbejde virkelig kan være.

»Jeg synes, det er det vigtigste, der foregår lige nu,« siger han.

»Miljøet synes ikke længere at være et uhåndterligt problem. Vi har brug for advokater – de bringer håb, de kan hjælpe dig.«

Det kunne se ud til, at håbet smitter. Alice Garton, en advokat fra den australske delstat Northern Territory, fortæller, at hun føler det, »som om jeg er planetens heldigste person, fordi jeg arbejder for ClientEarth«.

»Jeg har brugt mange år af mit liv på at være virkelig deprimeret over klimaforandringerne og på at være pessimistisk,« siger hun.

»Siden jeg begyndte her, er jeg blevet optimist.«

En anden, der er blevet påvirket af ClientEarth, er den kendte komponist Brian Eno. Han har været en støtte gennem længere tid og er medlem af bestyrelsen. Brian Eno skulle skrive forord til bogen, og efter at have læst den, blev han så inspireret, at han sagde til Thornton:

»Jeg vil gerne bo sammen med jer på kontoret i tre dage for at se, hvordan jeg bedst kan hjælpe.«

Thornton svarede: »Du er verdens største producer, så jeg vil gerne bede dig være producer. Det kan der kun komme gode ting ud af.«

Video med Brian Eno og James Thornton fra ClientEarth.

Når man spørger Thornton, hvad han ser som sine mest inspirerende øjeblikke, fremhæver han tre. At det lykkedes at hindre Polen i at bygge en ny generation af kulfyrede kraftværker.

Indførelsen af de første miljølove i USA i 1970 med Nixons oprettelse af miljøbeskyttelseskontoret Environmental Protection Agency, som Reagan ville afvikle – da Reagan gav EPA’s nye leder besked på at deaktivere det, fik Thornton næsten egenhændigt talt dem fra dette. Og som nummer tre: hans arbejde i Kina.

Barsk og tålmodig

»Jeg kan være lige så barsk som tålmodig,« siger Thornton. Det er en underdrivelse. I en alder af otte ville Thornton, der elskede edderkopper, være entomolog, men indså snart, at det ikke var sådan, han bedst kunne hjælpe den truede naturlige verden. Så han besluttede at blive advokat for at kæmpe for naturbeskyttelse. Men det var i begyndelsen af ​​1960’erne, og dengang var det ingen miljøadvokater. Så Thornton måtte selv udvikle sit kald og påtog sig bl.a. at undervise i de første kurser om miljølovgivning.

Nu ser Thornton frem til Paris-aftalens næste fase.

»Paris var et vendepunkt i historien,« siger han. »Den næste fase skal være juridiske rammer og lovhåndhævelse, så borgere kan gå til retten for at anklage deres regeringer for ikke at efterleve loven, og det vil vi hjælpe dem med at gøre. Når lovene er vedtaget, begynder vores arbejde.«

Men miljø- og klimalove er spæde og skrøbelige og har brug for at blive fulgt op med aktive initiativer. Som Goodman siger: »Jeg tror, folk er nødt til at forstå, at disse love nu er ved at blive indført, men også at de er sårbare i starten og risikerer at blive udvandet, medmindre vi er opmærksomme på at bruge dem og holde dem stærke og forpligtende.«

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Randi Christiansen
  • Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Harry Hjaltelin
  • Niels-Simon Larsen
Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Sebastian Sylvester Rosenberg, Harry Hjaltelin og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske glemte man noget:
Kina arbejder hårdt på at trække sig ud af fattigdom og forurening.
Der gælder det at men gør en god indsats.
Sol og vind samt en masse hydro.
På få år er man blevet førende med atomkraft.
Der er 37 reaktorer i drift, 20 under bygning og flere andre der snart vil gå i gang.
Ikke nok med det: Der er kræfter til at tænke fremad og udvikle ”fremtidens kraftkilde” Thorium.

Søren Jacobsen

Godt der findes et Kina. USA's dagsorden kommer aldrig til at byde på fred og fordragelighed eller en bæredygtig dagsorden - Kun konkurence til sidste dråbe blod.

Johnny Winther Ronnenberg

Thorkil Søe

Du er værre end "de sidste dages hellige", ikke at jeg er uenig ;-) Bortset fra at "hydro" har alvorlige konsekvenser for miljøet. Vi har vores eget meget uheldige eksempel tangeværket, hvor de såkaldte laksetrapper ikke virker, en ikke mindre end tredive år gammel nyhed, som der ikke er blevet rettet op på ;-)

Søren Jacobsen

Atomkraft i sin nuværende form er outdated teknologi med ekstreme bivirkninger. Desuden er strøm fra hav vindkraft nu billigere at producere end den ekstrem farlige atomkraft.

Atomkraft er no-go og utilladelig mod vores efterkommere.

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar