Læsetid: 9 min.

Småpartierne bliver Norges næste regerings lykkepille og hovedpine

I Norge kan de store partier højst sandsynligt ikke afgøre valget selv. I stedet kan regeringsmagten blive afgjort af, om de små partier på begge sider af midten kommer over spærregrænsen. Men så snart de har sikret en statsminister magten, vil deres protestarbejde begynde
Mandag skal Norge vælge, om den siddende borgelige regering med Høyre og Fremskrittspartiet skal blive ved magten.

Mandag skal Norge vælge, om den siddende borgelige regering med Høyre og Fremskrittspartiet skal blive ved magten.

Heiko Junge

11. september 2017

Man kan kun forestille sig den afmagt, Arbeiderpartiets formand Jonas Gahr Støre må have følt de sidste måneder. I april stod de norske socialdemokrater til en overbevisende valgsejr i meningsmålingerne, hvor knap hver anden pegede på ham som den næste statsminister.

Men i målinger inden dagens valg, er det kun 36 pct. af de adspurgte, der foretrækker Jonas Gahr Støre mod 46 pct. til den siddende statsminister Erna Solberg fra det konservative Høyre.

I stedet må Arbeiderpartiet sætte sin lid til, at det nye Miljøpartiet De Grønne kommer over spærregrænsen på fire procent og kan hjælpe socialdemokraterne til magten. Miljøpartiet har sagt, at de vil støtte den statsminister, der tilbyder den mest progressive klimapolitik, men også at partiet ikke vil støtte en regering med Fremskrittspartiet. I den nuværende parlamentariske situation udelukker det i praksis, at de kan støtte Erna Solberg.

På samme vis er Norges højrefløj afhængig af de mindre støttepartier, hvis Erna Solberg skal fortsætte. Hverken det socialliberale Venstre eller Kristeligt Folkeparti kan udstå tanken om, at Fremskrittspartiet skulle fortsætte i regering, men de har næppe noget valg, hvis de fortsat vil have en konservativ statsminister. Den ideologiske forskel mellem blå bloks støttepartier og Arbeiderpartiet er simpelthen for stor til, at de kan skifte side.

Taktiske stemmer

I det meste af valgkampen havde Venstre og Kristeligt Folkeparti håbet på at blive så store tilsammen, at de kunne danne en centrum-højre-regering med dem selv og Høyre. Men alt tyder på, at det er urealistisk, og at Fremskrittspartiets størrelse på omkring 15 procent trumfer støttepartiernes samlede otte-ni procent af stemmerne. Hvis altså de kommer over spærregrænsen.

For både Venstre og Kristeligt Folkeparti danser i øjeblikket på spærregrænsen, og borgerlige nordmænd har fået øjnene op for, at de kan trænge til et lille skub, hvis de skal holde sig i parlamentet og sikre de afgørende mandater til en Høyre-regering.

»En del Høyre-vælgere vil stemme Venstre af taktiske grunde,« siger politisk kommentator Harald Stanghelle, der er redaktør ved Aftenposten.

»Over eller under spærregrænsen er på en måde en forskel på himmel og helvede for et borgerligt alternativ, og der er mange borgerlige vælgere, som gerne ser, at Venstre kommer over,« siger Harald Stanghelle.

Højrefløjen er præget af stridigheder mellem partierne, som venstrefløjen har været forskånet for. Det har taget hårdt på Venstre og Kristeligt Folkepartis selvforståelse som humanistiske partier, at de har sikret det parlamentariske grundlag for Fremskrittspartiets indvandrerkritiske politik og retorik.

De smås magt

Afhængigheden af de små kommer ikke uden en pris. Så snart valgkampen er overstået, kan støttepartierne på begge fløje blive en hæmsko, hvad enten det ender med en Arbeiderparti- eller Høyre-regering. For eksempel kan støttepartier på begge fløje holde den norske oliepolitik i et jerngreb.

Arbeiderpartiet, Høyre og Fremskrittspartiet har alle som officiel politik at fortsætte den olieproduktion, der er grundstenen for landets rigdom. Men på begge fløje er der støttepartier med afgørende mandater, der arbejder imod dem, og som i stedet vil udfase olieproduktionen langsomt. Til venstre for midten drejer det sig om Socialistisk Venstreparti og Miljøpartiet De Grønne. Til højre er Kristeligt Folkeparti og Venstre i protest.

Den seneste diskussion går på, at regeringen har foreslået at konsekvensudrede mulighederne for at udvinde olie ud for det nordnorske område Lofoten. Det har været fredet for olieudvinding på grund af fiskeindustrien og naturen i området, og derfor er det et kontroversielt forslag. Arbeiderpartiet har samme grundindstilling til olien som regeringen, men vil ikke røre Lofoten. I stedet vil de udrede mulighederne i andre nordlige områder.

»Jeg tror, at hvis det bliver en Solberg-regering, vil Kristeligt Folkeparti og Venstre nedlægge veto. Og på venstrefløjen vil De Grønne og Socialistisk Venstreparti nedlægge et tilsvarende veto. Så uanset om statsministeren hedder Solberg eller Støre, vil den norske oliepolitik næsten ligge fast og blive omtrent den samme,« siger Harald Stanghelle.

Ud over uenigheder om oliepolitikken, så stejler højrefløjens støttepartier også over regeringens og specielt Fremskrittspartiets strenge integrationspolitik og retorik på området. Og på venstrefløjen vil støttepartierne også brokke sig over, at Arbeiderpartiet er begyndt at rykke til højre i integrationsdebatten, eksemplificeret med et forslag om at forbyde ansigtsdækkende tørklæder i uddannelsessystemet.

På grund af de store partiers relativt svage mandat, vil støttepartierne blive begge mulige regeringers lykkepille og hovedpine. Støttepartiernes valgresultat kan blive essentielt for, hvilken regering der får magten. Men så snart den nye regerings politik skal gennemføres, vil redningspartierne være de første til at protestere.


Mandag skal Norge vælge, om den siddende borgelige regering med Høyre og Fremskrittspartiet skal blive ved magten. Eller om oppositionen med det socialdemokratiske Arbeiderpartiet i spidsen skal overtage ministertaburetterne i Stortinget. Information giver her et overblik over partiernes politik, hvor populære de er, og hvem de støtter:

Regeringsparti 1 – Høyre

Formand og statsministerkandidat: Erna Solberg
Nuværende størrelse: 8 mandater
Meningsmåling: 42 mandater

Tre mærkesager:

1) Lavere skatter og mere attraktive vilkår for arbejdslivet: ’Det skal betale sig at arbejde og skabe arbejdspladser. Virksomhederne skal sættes i stand til at skabe mere, ikke pålægges at betale mere i skat.’

2) Har ambition om at udvide olieproduktionen: ’Sikre petroleumsindustrien stabile og forudsigelige rammevilkår, som giver aktivitet i hele landet.’

3) Et stærkere forsvar: ’Høyre vil videreudvikle et forsvar, som sikrer Norges interesser, vores suverænitet og handlingsfrihed, og som gør os i stand til at opfylde vores forpligtigelser i NATO og i vores nærområder.’

Bonusinformation:

Høyre har historisk set været et parti, der var for EU-medlemskab, hvilket de åbenlyst ikke har haft succes med at få gennemført.


Regeringsparti 2 – Fremskrittspartiet

Formand: Siv Jensen
Nuværende størrelse: 29 mandater
Meningsmålinger: 28 mandater

Tre mærkesager:

1) Lavere skatter og mere attraktive vilkår for erhvervslivet: ’Stærke virksomheder, der driver erhvervslivet. Visionen er, at staten rækker en hjælpende hånd fremfor at være modstander med love og regler. Og at vi har et skattetryk, som gør, at folk kan leve af egen indtægt uden en for stor stat,’ sagde transportminister Ketil Solvik Olsen (FRP) til Information.

2) En strengere indvandringspolitik: ’Er du ufaglært og knap kan læse i et højteknologisk samfund, vil du blive fremmedgjort som indvandrer,’ sagde Ketil Solvik Olsen til Information.

3) Mere gunstige forhold for biler og bilister, f.eks. at fjerne betalingsringe: ’Det koster bilisterne dyrt. Men jeg tror, de allerfleste mærker, at vejsatsningen er øget betydeligt under vores regering,’ sagde Ketil Solvi Olsen til Dagens Næringsliv.

Bonusinformation:

Blev dannet i 1973 – året efter det danske Fremskridtsparti. Denne regeringsperiode har været partiets første.


Støtteparti 1 – Kristeligt Folkeparti:

Formand: Knut Arild Hareide
Nuværende størrelse: 10 mandater
Meningsmåling: 8 mandater

Tre mærkesager:

1) Vil basere samfundet på kristne værdier: ’Derfor siger vi nej til tidlig ultralyd og test, som kun har til formål at sortere fra.’

2) Folkeskolen skal desuden have kristent islæt: ’Derfor behøver børn at lære om de kristne værdier i skolen, og vi støtter K-et i KRLE-faget (Kristendom-og religionsfag, red.)’

3) Norge skal have et internationalt engagement og ikke udrede flere mulige olieområder: ’Derfor vil Kristeligt Folkeparti opretholde bistanden på en pct. af BNP med reformer, som gør den mere fattigdomsmålrettet og forudsigelig. Derfor vil Kristeligt Folkeparti møde klimatruslen med et klart nej til konsekvensudredning af Lofoten, Vesterålen og Senja.’

Bonusinformation:

Kristeligt Folkeparti er, trods svage meningsmålinger for tiden, historisk set et stort parti i Norge. Kristeligt Folkeparti havde i ni år fra slutningen af 1990’erne til midten af 00’erne statsministerposten i form af Kjell Magne Bondevik.


Støtteparti 2 – Venstre:

Formand: Trine Skei Grande
Nuværende størrelse: 9 mandater
Meningsmåling: 7 mandater

Tre mærkesager:

1) Stærkere fokus på uddannelse: ’Venstre vil gøre det enklere at tage pædagogisk uddannelse parallelt med arbejdet som lærer.’

2) En progressiv klimapolitik: ’(Venstre vil) ... give permanent værn mod (olieudvinding i, red.) sårbare områder, inklusiv Lofoten, Vesterålen, Senja, Svalbard.’

3) Et lavt skattetryk: ’Venstre vil have lavere skat på arbejde for at stimulere os til at arbejde mere, og lavere virksomhedsskat for, at det skal betale sig at investere i norske arbejdspladser.’

Bonusinformation:

Venstre er Norges ældste parti og blev grundlagt i 1884. Det er et socialliberalt parti, som har mange ligheder med det danske Radikale Venstre. Det var partiets mand Johan Sverdrup, der stod i spidsen for at indføre parlamentarismen i Norge.

Oppositionsparti 1 – Arbeiderpartiet

Formand og statsministerkandidat: Jonas Gahr Støre
Nuværende størrelse: 55 mandater
Meningsmåling: 48 mandater

Tre mærkesager:

1) Højere skat for de rigeste: ’Personer med indtægt under 600.000 kroner skal betale omtrent lige meget eller lidt mindre i indtægtsskat, mens personer med indtægt over en million kroner (om året, red.) skal betale mere.’

2) Udvide olieproduktionen: ’Sikre aktivitet og værdiskabelse fra petroleumsvirksomheder gennem øget udvinding fra felter, udbygning af påviste ressourcer og tildeling af nye ledearealer.’

3) Forstærke det offentlige sundhedsvæsen: ’Standse udviklingen mod et todelt sygevæsen i Norge og sige nej til øget privatisering. De offentlige sygehuse skal styrkes.’

Bonusinformation:

Under besættelsen i Anden Verdenskrig sad Arbeiderpartiet på statsministerposten. Johan Nygaardsvold var statsministeren, som sad i eksil i London, mens partiet var ulovligt i Norge.


Oppositionsparti 2 – Senterpartiet

Formand: Trygve Slagsvold Vedum
Størrelse: 10 mandater
Meningsmåling: 17 mandater

Tre mærkesager:

1) Stop centraliseringen i Norge og hold i stedet liv i landbruget og udkanten: ’Sundhedsvæsen, skole og velfærd skal være godt udbygget over hele landet og sikre folk et ligeværdigt tjenestetilbud uafhængigt af, hvor man bor. God finansiering af alle landets kommuner er derfor afgørende.’

2) Bedre forhold for norsk landbrug: ’Senterpartiet vil føre en landbrugspolitik, som giver tryg og sikker mad, landbrug over hele landet. (…) For at sikre dette vil Senterpartiet øge lønsomheden for brugen af jordbrugsarealerne gennem et stærkt værn mod import.’

3) En høj suverænitet, en stærk nationalstat: ’Senterpartiet er imod at overføre myndighed til overnationale organer, så norske vælgere ikke længere kan påvirke, hvem de styres af. Senterpartiet er derfor imod norsk medlemsskab i EU og EØS.’

Bonusinformation:

Senterpartiet er et gammelt bondeparti og blev stiftet af fagforeningen Landmandsforbundet som konsekvens af urbaniseringen.


Oppositionsparti 3 – Socialistisk Venstreparti

Formand: Audun Lysbakken
Nuværende størrelse: 7 mandater
Meningsmåling: 10 mandater

Tre mærkesager:

1) Et skifte fra olie til vedvarende energi: ’Socialistisk Venstreparti kæmper for at flytte investeringer fra fossil olie til emissionsfrie løsninger i erhvervslivet, vedvarende energi, kollektiv transport og fremtidens erhverv som fiskeri.’

2) Et skattesystem, der tilgodeser de svageste: ’Folk med normale og lave indtægter skal betale mindre i skat, den økonomiske elite skal betale mere.’

3) Indfør en heldagsskole: ’En gradvis udvidelse af skoledagen skal bruges til mere praktisk læring, mere kreativitet, kunst og kultur, en times fysisk aktivitet hver dag, gratis mad og tid til at lave lektier på skolen sammen med læreren.’

Bonusinformation:

Socialistisk Venstreparti er et resultat af den socialistiske fløjs modstand mod EF i begyndelsen af 1970’erne. Norges kommunistparti og socialister fra forskellige grupperinger og partier dannede sammen en forening mod medlemskabet, og efter valget stiftede de partiet. Kommunisterne røg dog ud efter blot et enkelt år.

Har ikke valgt side endnu – Miljøpartiet De Grønne

Formand: Une Bastholm
Nuværende størrelse: 1 mandat
Meningsmåling: 7 mandater

Tre mærkesager:

1) Udfase olien: ’Vi vil flytte statslig risikokapital og forskningsmidler til grønt erhvervsliv og innovation over hele landet.’

2) Livskvalitet i arbejdslivet: ’De Grønne vil gøre det enklere at vælge kortere arbejdstid og gradvist indføre sekstimersdag.’

3) Afprøve borgerløn: ’De Grønne vil udrede og afprøve ordninger med borgerløn for at sikre et anstændigt grundlag for livsvilkår for alle borgere. En sådan betingelsesløs og universel grundindtægt vil kunne give alle en større frihed og fleksibilitet.’

Bonusinformation:

Partiet er inspireret af det danske parti Alternativet og arbejder ligesom Uffe Elbæk for at skabe en ny politisk kultur. Det har placeret sig uafhængigt i valgkampen og vil støtte det regeringsparti, der vil føre den mest grønne politik.

Meningsmålingen over partiernes mandater brugt på dette opslag er et gennemsnit af alle meningsmålinger i Norge – lavet af bureauet Polls of polls.

Note: Valgsystemet tillader, at et parti stadig kan få et til to mandater, selv om det ikke kommer over spærregrænsen på 4 procent. I meningsmålingerne står partiet Rødt til at få to mandater, selv om det ikke kommer over spærregrænsen

Serie

Norge går til valg

Vores norske naboer går til valg den 11. september. Information har været til det norske folkemøde for at tage pulsen på valgkampen og skrive om de dagsordener, der optager nordmændene: den politiske retorik, indvandringen og den økonomiske ulighed. I denne serie vil vi rapportere om de vigtigste temaer i valgkampen.

Seneste artikler

  • Rodehovedet med det store politiske overblik

    13. september 2017
    Erna Solberg har været politiker i 38 år. Hun portrætteres som folkelig og et rodehoved med et stort politisk overblik og politisk tæft. Overblikket får hun brug for, når hun de næste fire år skal regere Norges konfliktfyldte højrefløj
  • Norge kan se frem til fire år til med blå politik og skattelettelser

    11. september 2017
    Norges borgerlige regeringspartier står til at vinde Stortingsvalget, så Erna Solberg kan forlænge sin regeringsperiode med fire år. Det kan betyde yderligere skattelettelser for nordmænd og erhvervsliv. Arbeiderpartiet fandt aldrig en klar linje på indvandringsområdet
  • I Norge vil end ikke Greenpeace stoppe oliepumperne

    9. september 2017
    Norge ville ikke være Norge uden olien. Milliardindtægterne og de mange arbejdspladser gør, at politikerne holder hånden under industrien. Så trods Norges selvforståelse som grønt foregangsland, er landet fortsat blandt verdens største CO2-eksportører
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Oluf Husted
David Zennaro og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Der kan man se hvor meget gennemslagskraft tv-serien SKAM har haft: Jeg læste i første omgang overskriften: Småpigerne bliver Norges næste regerings lykkepiller og hovedpine.

Jeg var forresten igår i biblioteket, og stemte på et af de såkaldte "småpartier", nemlig Rødt (Tidligere Rød Valgallianse, som tilsvarer Enhedslisten i Danmark.)
Hvis vi er heldige, så kan Rødt måske få noget et sted imellem én og 7-8 mandater.
Det samme gælder Miljøpartiet De Grønne, som jeg også har stemt på tidligere.
Socialistisk Venstreparti (søsterparti (småpigeparti) til SF) gør det noget bedre.
Men dette er der sikkert nogen, som allerede er informeret om af Informeren.

Den store norske venstrefløjsavis, Klassekampen, vurderede forrige lørdag Rødt på denne måde:

• Rødt har lenge levd i skyggenes dal i valgsammenheng, men en ny generasjon har nå åpenbart klart å fornye partiet slik at det i dag framstår som en vital opposisjonell kraft i norsk politikk.

Klassekampen var engang partiorgan for AKP-ml (Arbeidernes Kommunistparti - Marxist-leninistene), som var en af forløberne til hvad der idag er partiet Rødt
Det er nu ret længe siden, og selv om Klassekampen måske stadigvæk er Norges "mindst ringe", så kunne man jo godt ønske sig noget mere og andet. Jeg synes, at de er blevet lidt for positive og ukritiske til Arbeiderpartiet, der nok er gået omtrent lige så langt til centrum-højre, som Socialdemokraterne i Danmark har. Og hvad angår miljø, klimaspørgsmål og naturvern, er de nok desverre også for ringe. Jeg abonnerer ellers selv på deres lørdagsavis.

(AKP-ml var maoister, og også positive til Enver Hoxha (Albanien) og Røde Khmer i sin tid. Den sidste sympati har de nu stort set indrømmet var forkert og beklaget, i lys af information som de den gang ikke havde, om Pol Pot og Røde Khmers terrorregime i Cambodja.)
Parentes slut.