Læsetid: 4 min.

Spansk politiaktion skal forhindre folkeafstemning i Catalonien

Med politiske og retmæssige tiltag forsøger centralmagten i Madrid at forhindre den planlagte folkeafstemning om Cataloniens løsrivelse fra Spanien. Separatisterne hævder, at regeringen nu tager politiske fanger i Barcelona
Flere tusinde demonstranter forsamlet i Girona til støtte for en folkeafstemning om catalansk løsrivelse fra centralmagten Spanien.

Flere tusinde demonstranter forsamlet i Girona til støtte for en folkeafstemning om catalansk løsrivelse fra centralmagten Spanien.

Charles Palacio/Getty Images

22. september 2017

Montjuïc-fortet, der ligger højt hævet over Barcelonas havn, er endnu ikke blevet omdannet til detentionslejr og henrettelsesplads som under Den Spanske Borgerkrig. Men inden den planlagte folkeafstemning om Cataloniens løsrivelse fra Spanien næste søndag tales der allerede om politiske fanger. 

Onsdag blev 14 medarbejdere i det catalanske selvstyres forvaltning tilbageholdt, og stemmesedler og valgplakater blev beslaglagt.

La Guardia Civil er således igen ved at blive til et symbol på en undertrykkende centralmagt, ligesom civilgardisterne i årtier efter Francos sejr i borgerkrigen var det for såvel industriarbejdere i Baskerlandet og Catalonien som bønder i Andalusien og Extremadura.

Spørgsmålet om den catalanske separatisme risikerer at få den spanske stats fundament til at slå revner:

»Det er alvorligt, at der er politiske fanger i Spanien,« siger Pablo Iglesias, leder af det venstreorienterede protestparti Podemos, i en udtalelse om anholdelserne i Barcelona:

»Vi er nødt til at give (catalanerne, red.) et svar, opfordre til dialog, sammenhold og fornuft, og kræve, at borgernes rettigheder ikke bliver suspenderet i vores demokrati.«

Blandt de anholdte er det catalanske selvstyres finansminister Oriol Junqueras nærmeste medarbejder, der er under mistanke for at lede planlægningen af folkeafstemningen.

I parlamentet i Madrid beskyldte Gabriel Rufián fra Junqueras parti, Esquerra Republicana de Catalunya (ERC), premierminister Mariano Rajoy for at tilbageholde offentlige funktionærer i Catalonien »udelukkende på grund af deres politiske ideer« og krævede, at han skulle »fjerne sine beskidte hænder fra de catalanske institutioner«.

Rajoy svarede, at det er retsvæsnet, der har beordret anholdelser, og tilføjede, at det har »enhver demokrat pligt til at respektere«.

National strid

Uforsonligheden mellem Barcelona og Madrid har været konstant stigende, siden catalanerne i 2014 afholdt en uofficiel folkeafstemning og året efter fik afslag på anmodningen om at afholde en juridisk bindende afstemning om løsrivelse fra Spanien. 

Efter Francos død i 1975 fik spanske regioner med eget sprog og særlige kulturelle kendetegn også deres egne politikorps som et led i demokratiseringsprocessen. Det catalanske politi, Mossos d’Esquadra, hører altså under selvstyreregeringen, og det er derfor civilgardister, som styres fra indenrigsministeriet i Madrid, der beslaglægger valgmateriale i Catalonien.

Hele dagen gjaldede gamle slagord fra borgerkrigen – ¡No pasarán! (De kommer ikke forbi) – i Barcelonas gader, og natten til torsdag måtte Los Mossos beskytte de civilgardister, der er udkommanderet til det catalanske økonomiministerium for at forhindre, at situationen skulle udvikle sig voldeligt. 

Centralregeringen har sat Catalonien under skærpet budgetkontrol for at undgå, at offentlige ressourcer bliver brugt til at promovere afstemningen, og samtidig efterforskes det, om midler til offentlige serviceydere som de catalanske vandforsyningsselskaber er blevet kanaliseret over i selvstændighedskampagnen:

»Vi fordømmer og afviser den spanske stats totalitære og antidemokratiske indstilling,« udtaler Carles Puigdemont, den catalanske selvstyreregerings leder, og hævder, at regeringen i Madrid har »de facto ophævet selvstyret« og »indført undtagelsestilstand« gennem »en koordineret aggression fra indenrigsministeriets politistyrker«.

Premierminister Rajoy fra det konservative Partido Popular (PP) har overtalt regeringens støttepartier – socialisterne i PSOE og det nye centrumhøjreparti Ciudadanos – til at anvende en paragraf i forfatningen fra 1978 om at suspendere det regionale selvstyre.

Podemos, der især har slået sig op på at kalde magtdelingen mellem PP og PSOE for »regimet fra 1978«, forsøger derimod at omfavne separatisterne – ikke bare i Catalonien, men i alle spanske regioner.

Pablo Iglesias opfordrer derfor til »politiske og demokratiske løsninger på konflikten i Catalonien, så alle catalanere kan træffe beslutninger om fremtiden ved at deltage i en folkeafstemning, som afholdes efter aftale med den spanske stat«.

Den annoncerede folkeafstemning, som et flertal i det catalanske parlament og de fleste borgmestre i regionen støtter, er ifølge den spanske forfatningsdomstol ulovlig.

Men efter lang tids tøven og tvetydighed har Podemos nu besluttet at støtte kravet som led i en generel revurdering af forholdet mellem regionerne og den spanske stat – men også for at lægge pres på den historisk svage PP-regerings parlamentariske grundlag:

»Det er lykkedes de catalanske separatistpartier at gøre det til en national strid,« vurderer El País i en analyse af Podemos’ position:

»De har købt separatisternes diskurs om, at demokratiet er hævet over loven, og aktiveret alle deres kommunikationskanaler med budskabet om, at Mariano Rajoy bærer hele skylden, og at den eneste løsning er at vælte ham.«

Permanent mobilisering

På det partipolitiske plan er det en broget flok i det catalanske parlament, der har vedtaget folkeafstemningen: Centrumvenstrepartierne PDeCAT og CUP, det republikanske venstrefløjsparti ERC samt Puigdemonts konservative CDC. Men den catalanske nationalisme har i over 100 år været et sammensat fænomen, der findes i såvel konservative og katolske som socialistiske og marxistiske varianter.

Den private organisation Assemblea Nacional Catalana (ANC), som siden 2011 har ført kampagne for catalansk selvstændighed, opfordrer til »permanent mobilisering« som reaktion på centralregeringens og retsvæsnets initiativer.

ANC er blevet dømt for overtrædelse af persondataloven og har været tvunget til at indgå forlig med skattemyndighederne, fordi organisationen ikke kunne redegøre for 1,5 mio. euro i bidrag. Det er således ikke helt gennemsigtigt, hvem der økonomisk støtter det catalanske krav. 

En lang række universitetsprofessorer og intellektuelle udsendte søndag et ’Manifest om situationen i Catalonien’, hvor de opfordrer statsmagten til at bruge »alle forfatningens midler« for at forhindre »en falsk folkeafstemning« og dermed beskytte »alles rettigheder« samt »Spaniens enhed«.

Oriol Junqueras udtaler, at den catalanske selvstyreregering stadig vil »gøre alt« for at gennemføre afstemningen, men erkender også, at politiaktionerne har »ændret spillet«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu