Læsetid 9 min.

De store lobbyister i Washington er ikke længere fra Wall Street. De er fra Silicon Valley

Det plejede at være banker, men nu er det it-giganterne, der dominerer den amerikanske lobbybranche. Når de indynder sig hos republikanere, er de libertære skattenægtere – når de indynder sig hos demokrater, er de kreative og progressive hipstere
En af de første til at forstå vigtigheden af lobbyisme var topchef for Google, Eric Schmidt. I dag er Google blandt de techvirksomheder, der bruger flest penge på at påvirke amerikanske politikere. 

En af de første til at forstå vigtigheden af lobbyisme var topchef for Google, Eric Schmidt. I dag er Google blandt de techvirksomheder, der bruger flest penge på at påvirke amerikanske politikere. 

Susan Walsh
12. september 2017

SAN FRANCISCO/WASHINGTON D.C. – I 15 år var Bary Lynn ansat i Washington-tænketanken New America Foundation, hvor han forskede i den voksende magt hos teknologivirksomheder som Google og Facebook.

De 14 år var »alletiders«, siger han.

I sidste måned blev han fyret. Hvorfor er uklart. Selv er han overbevist om, at Google – en af tænketankens største finansieringskilder – ikke brød sig om den kritiske retning, hans forskning tog:

Der er brug for, vurderede Lynn, at techgiganter som Google, Facebook og Amazon underlægges antimonopollovgivning.

Anne Marie Slaughter, leder af NAF, benægter, at Lynn blev fyret for sin kritiske indstilling til Google. Påfaldende tætte er dog ikke desto mindre forbindelserne mellem NAF og Googles moderselskab, Alphabet, samt Google-topchef Eric Schmidt: 21 millioner dollars har Schmidt og Alphabet doneret til NAF siden 1999. Schmidt var i en årrække tillige bestyrelsesformand for NAF, ligesom tænketankens største konferencelokale hedder ’Eric Schmidts idélaboratorium’.

Finansiering af tænketanke er kun en af flere måder, hvorpå Amerikas mest magtfulde virksomheder øver indflydelse på politiske beslutningstagere. En stor del af dette arbejde foregår under en halv kilometer fra Det Hvide Hus på Washingtons såkaldte K Street, epicenteret for amerikansk lobbyisme.

Ud over tænketanke vrimler K Street med påvirkningsagenter og pressionsgrupper. Lobbyisterne bruger al deres tid på at rende medlemmer af Kongressen på dørene for at sikre, at de privatinteresser, de søger at varetage, afspejles bedst muligt i lovgivning og regulering.

Men hvor de store banker og medicinalgiganter har spillet med deres økonomiske muskler i landets hovedstad i årtier, har en relativ nytilkommer nu overhalet dem alle: Silicon Valley.

Inden for de seneste 10 år har USA’s fem største teknologiske virksomheder oversvømmet Washington med lobbyister. Og det i en sådan grad, at der nu er to af dem, for hver lobbyist Wall Street kan stille med.

Wall Street overhalet

Google, Facebook, Microsoft, Apple og Amazon brugte sidste år 49 mio. dollars på lobbyvirksomhed i Washington, og svingdørene fra Silicon Valleys chefer til ledende amerikanske regeringsembedsmænd hører til de mest velsmurte i magtens centrum.

Teknologivirksomheder har ikke altid plejet så hjertelige forbindelser til Capitol Hill. I sin storhedstid i 1990’erne satte Microsoft sig på enorme markedsandele og akkumulerede enorme rigdomme. Men selv om pc-softwarepioneren blev en af verdens største virksomheder, holdt den sig for det meste væk fra Washington – kun to millioner dollars afsatte den til lobbyvirksomhed i 1997.

Microsofts størrelse og konkurrencebegrænsende forretningspraksisser pådrog sig dog efterhånden bevågenhed hos tilsyns- og reguleringsmyndigheder i Clintons administration – ikke mindst i kraft af lobbyvirksomhed fra utilfredse konkurrenter som Sun Microsystems, IBM og Novell. 

Efter mange års juridiske tovtrækkerier blev Microsoft til sidst tvunget til at gøre det lettere for konkurrenterne at integrere software med Windows. Den lange retssag efterlod Microsoft skrammet og arret – og mindre aggressiv. Under disse nye forhold kunne rivaler som Apple og Google trives.

Microsoft stækket

Den udvikling blev skelsættende og lærte Silicon Valleys it-titaner en smertefuld lektie: Spil det politiske spil – eller Washington gør livet surt for dig.

En af de første til at forstå var netop Eric Schmidt, der som CEO for Novell og tidligere CEO for Sun Microsystems kom til at spille en hovedrolle i detroniseringen af Microsoft. De erfaringer tog han med sig, da han i 2001 blev ansat som topchef for Google. 

I dag bruger Googles moderselskab, Alphabet, mere på lobbyvirksomhed end noget andet selskab – 9,5 mio. dollars alene i første halvdel af 2017 og 15,4 mio dollars for hele 2016. I 2013 underskrev selskabet en lejekontrakt på et 55.000 kvadratmeter stort kontor – omtrent så stort som Det Hvide Hus og under end en kilometer væk fra Capitol.

Men det ikke kun Google. Facebook, Amazon, Apple og Microsoft er også for længst begyndt at rette op på tidligere forsømmelser og hælder nu styrtende summer i Washington.

»De oversvømmer Washington med penge og lobbyister,« siger Robert McChesney, professor i kommunikationsvidenskab ved University of Illinois.

»Silicon Valleys milliardærer og topchefer er både højrelibertære dereguleringskammerater med Koch-brødrene og presser på for stadige skattelettelser, når de taler med republikanere – og dope-rygende, homoseksuelle aktivistiske hipstere, når de blander sig med demokraterne.«

Teknologigiganterne spenderer ikke kun penge for at blive inviteret med til de bedste fester i partier i Washington – de gør det frem for alt for at beskytte deres oligopoler. Deres største bekymringer går på truslerne om regeringsindgreb mod egne konkurrencebegrænsende praksisser, tiltag for højere beskatning samt sikring af internettets neutralitet og spørgsmål om privatlivsfred.

Disse bekymringer har betydet, at Schmidt, der førte kampagne for Barack Obama, nu forsøger at indynde sig hos Donald Trump, selv om topchefen så sent som i januar spåede, at præsidenten ville gøre evil things. I juni fik piben pludselig en anden lyd, da Schmidt lovpriste Trumps administration for at fremme »en stor eksplosion af nye muligheder«.

»For disse mennesker er politik ren transaktion,« siger Jonathan Taplin, forfatter til bogen Move Fast Break Things: How Facebook, Google and Amazon Cornered Culture and Undermined Democracy, der udkom for nylig.

Soft power

Ved siden af de direkte lobbyudgifter øver Silicon Valley også indflydelse på politikere og borgere gennem uigennemsigtige ’soft power’-teknikker. Disse omfatter finansiering af tænketanke, forskningsprojekter og fagforeninger, der igen udøver lobbyvirksomhed over for regeringen eller påvirker opinionen i civilsamfundet.

»Det er en skummel verden,« siger en Washington-insider, der har arbejdet for flere Silicon Valley-virksomheder, herunder Microsoft og Facebook.

»Alle disse tænketanke pumper hvidbøger ud om hvordan strammere lovgivning vil ødelægge onlinemarkedet.«

Andre måder at skaffe sig velvilje og indflydelse på omfatter celebre begivenheder til millioner af dollars som den hemmelige tredageskonference, Google afholder på Sicilien først i august, hvor virksomhedsledere flyves ind i privathelikoptere (eller sejles ind i motorbåd fra deres superyachter) for at gnubbe skuldre med Emma Watson, Sean Penn, prins Harry og Sir Elton John.

Disse arrangementer skulle forestille at bringe førende tænkere sammen for at diskutere store globale problemer, politik og fremtiden for internettet – imellem vinsmagninger og spabehandlinger.

Der er også livlig trafik mellem svingdørene til og fra Silicon Valley-ledere og amerikanske regeringsembedsmænd. Google alene beskæftiger 183 mennesker, der tidligere arbejdede for forbundsregeringen under Barack Obama, mens 58 tidligere ’googlers’ har fået ansættelser i den aktuelle Washington-administration. Det viser tal fra gruppen Campaign for Accountability.

’Fuzzy branding’

Trods deres enorme magt og indflydelse har teknologigiganterne udviklet varemærker, der vækker positive associationer med mottos som Don’t Be Evil (Google) og We’re bringing the world closer together (Facebook).

»Der foregår en målrettet pr-indsats for at fastholde illusionen om, at de er innovative nørder, som kun er drevet af ønsket om at tilgodese menneskehedens bedste,« siger Jeff Hauser, leder af ngo’en Revolving Door Project, der forsøger at belyse lobbyisters indflydelse på amerikansk politik. 

Realiteterne er dog, at disse virksomheder drives af nogle af de mest barske spillere i det amerikanske erhvervsliv.

»Spørg Snapchat-folket om alle de søde og rare Kumbaya-ting på Facebook,« siger Taplin med henvisning til den nådesløse kloning og kopiering af alle features hos den mindre konkurrent, der kæmper for økonomisk overlevelse.

»Når de vil slå nogen ihjel, så gør de det.«

It-giganterne har nok socialt progressive synspunkter om homoseksuelles rettigheder, mangfoldighed og indvandring, men mange af deres ledere og investorer er libertarianere og dybt skeptiske over for staters og regeringers indflydelse, siger Taplin.

»Deres teori er, at demokratiet kun er en hindring for kapitalismen, så de har brug for så lidt regulering som muligt.«

Silicon Valleys rødder

Under 1990’ernes dotcom-æra blomstrede internetfirmaer i Silicon Valley ved at omgå love, rykke hurtigt videre og smadre konventioner. Dermed blev teknoliberalismen grundlagt i en tro på, at det grænseløse cyberspace var adskilt fra den fysiske verden og derfor ikke underlagt samme regler.

Med Electronic Frontier Foundations erklæring om cyberspaces uafhængighed fra 1996 blev der sat ord på den fremherskende stemning:

»Regeringer i den industrielle verden, I trætte kæmper af kød og stål, jeg kommer fra Cyberspace, bevidsthedens nye hjem. På fremtidens vegne beder jeg Jer fortidige skikkelser om at lade os være i fred. I er ikke velkomne blandt os. I har ingen suverænitet på de steder, hvor vi mobiliserer,« skrev EFF’s stifter John Perry Barlow.

Teknologivirksomhedernes vækst blev hjulpet frem af Bill Clintons frimarkedsideologi, som skabte en digital frihandelszone ved at afskaffe skattelove for internetfirmaer.

Med en regering, der blandede sig udenom, blev der født en ny form for digital kapitalisme, hvilket skabte grundlag for de ’​vinderen tager det hele’-virksomheder, der dominerer hele kontinenter inden for den digitale økonomi: Google inden for søgemaskiner, Facebook inden for sociale netværk, Amazon inden for onlinedetailhandel osv.

I erkendelse af it-giganternes evne til at skævvride markederne har europæiske tilsynsmyndigheder – der historisk er mere standhaftige over for påvirkning fra virksomhedslobbyister – kommet efter dem med en række retslige skridt, herunder indgreb imod Apple og Amazons kreative tilgang til skatteregler, hvilket gav Apple et skattesmæk på 13 milliarder euro og store bøder til Facebook for at bryde databeskyttelsesreglerne ved den måde, hvorpå det virksomheden håndterede kundedata efter sit køb af WhatsApp.

Og i en skelsættende retsafgørelse i juni blev Google i EU præsenteret for en rekordstor bøde på 2,7 milliarder dollars for ulovligt at favorisere egne tjenester i sine søgeresultater.

I USA nåede det amerikanske monopoltilsyn, FTC, frem til, at USA burde gøre noget tilsvarende og noterede i en 160-sidersrapport, at Googles praksisser medfører »reelle skader for forbrugere og for innovation i onlinesøgnings- og reklamemarkeder«.

FTC opfordrede de amerikanske politikere til at indlede tilsvarende antimonopolretssager, men politikerne har hidtil siddet disse anbefalinger overhørig, således at Google nåede at foretage frivillige opdateringer af sine søgeresultater uden at blive ramt af nogen sanktioner. Hvordan? Det står ikke klart, hvorfor der ikke kom indgreb mod Google, men det er svært at se bort fra, at selskabet har brugt 25 mio. dollars på lobbyvirksomhed i Washington.

Regulering vs. innovation

Mange er dog uenige med Taplin og ser Europas retsindgreb mod Silicon Valley som et udtryk for antiamerikansk bias og for det tunge bureaukrati, der påstås at have hindret Europas i at udvikle egne it-giganter.

Beckerman, for eksempel, sætter den astronomiske succes for Silicon Valleys firmaer i direkte sammenhæng med USA’s lemfældige regulering.

»Der er en grund til, at næsten alle succesrige internetvirksomheder, vi ser i dag, er grundlagt i og har vokset sig store i USA.«

Silicon Valleys teknologiske ledere har dog en kort hukommelse: Google og resten ville aldrig være blevet til noget uden statslig indgriben.

Fra 1960’erne kanaliserede igennem Advanced Research Projects Agency midler til langsigtet forskning og udvikling af de gennembrudsteknologier, som it-giganterne i dag bygger videre på. Dette omfattede finansiering af Stanford Research Institute som et center for innovation og økonomisk udvikling i regionen, der krediteres for at flere banebrydende opfindelser, herunder den første digitale computer, musen og en tidlig version af internettet.

Alle kerneteknologier i smartphones – herunder GPS, mobilkommunikation, internettet, mikrochips, Siri og touchscreens – stammer fra den forskningsindsats, der blev finansieret af den amerikanske regering og militær. Udviklingen af ​​Googles søgemaskines algoritme blev understøttet af National Science Foundation.

»Myten om internettet er altid, at det blev opfundet af dygtige iværksættere, men i årtier var det alene et værk af forbundsregeringen«, siger McChesney.

Hertil kommer, at amerikanske regeringer tidligere ikke havde nogen skrupler ved at ophæve monopoler i teknologibranchen med skelsættende antitrustsager.

Da IBM dominerede markedet for mainframecomputere i 1970’erne, greb staten ind med krav om at adskille hardware- og softwaredelen af firmaets virksomhed. IBM måtte i sidste ende gå med til at tillade andre virksomheder at udvikle software, der kørte på IBM-computere. Dette banede vej for Microsoft, som i sidste ende løb ind i sin egen antitrustsag, hvilket igen banede vej for Google, hvilket bringer os tilbage til Eric Schmidt.

»Han ved, hvordan man spiller spillet baglæns. Han ved, at det eneste, der kan få musikken til at holde op med at spille, er en ny stor antitrustlov,« siger en lobbyist for et mindre it-firma, der ikke ønsker sit navn frem.

© The Observer og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Recep INAL

Enkelte som Zuckerberg, Gates, Musk, Jobs osv. skamroses og får næsten den halve verden som belønning ikke fordi de er originale opfindere som Edison, Tesla, Einstein, Turing, von Neumann og mange øvrige ydmyge ild-og videnskabelige sjæle, men netop fordi de er heldige kartofler nok til at blive født og vokset op i det "rette" land. Ikke nok med det så forsøger Musk & Zuckerberg at vildlede og skabe panik i offentligheden ved at udbrede rygter om at kunstig intelligens har nået en alt for truende stade fordi X har observeret at ROBOTTER er i stand til at udvikle et slags modersmål og inter-kommunikere, og derfor måtte man trække stikket ud. HURRA for de nye supermen!!!

Sikke dog noget VÅS, og mange seriøse mennesker, primært inden for de humanistiske & sociologiske videnskaber - uden kenskab til domænet hoppede videre på den falske historie, og begyndte den ene analyse efter den anden om menneskeheden post kunstig intelligens. Som det fremgår af betegnelsen KUNSTIG, så er det immer værk kunstigt, og INTELLIGENS kan kun og kun have ORIGINALT origin.