Læsetid: 2 min.

Suu Kyi: Beskyldninger om etnisk udrensning er misinformation

Myanmars regeringsleder, engang et ikon for menneskerettigheder, afviser al kritik af landets militær og dets brutale fremfærd over for den muslimske rohingya-minoritet
Tusindvis af rohingyaer er flygtet fra Myanmar til Bangladesh.

Tusindvis af rohingyaer er flygtet fra Myanmar til Bangladesh.

Onur Coban

9. september 2017

Ondag udtalte Aung San Suu Kyi, regeringsleder i Myanmar i en uformel koalition med landets militær, sig for første gang offentligt om den igangværende eskalation i landets vestlige Rakhine-provins. Her har den myanmarske hærs kampagne mod væbnede rohingya-grupper ifølge officielle tal medført drab på mindst 400 civile og fordrivelser af 164.000 rohingyaer.

Ifølge FN's særlige rapportør for menneskerettigheder i Myanmar, Yanghee Lee, er antallet af dræbte i de eneste par uger dog »1.000 eller mere«, hvoraf langt de fleste er rohingyaer. 

Suu Kyi afviste i en Facebook-opdatering den massive kritik, som Myanmar er blevet mødt med på grund af landets behandling af rohingyaerne, som »et kæmpe isbjerg af misinformation« fra terroristers side.

I det overvejende buddhistiske Myanmar bliver rohingyaerne – der har boet i landet i generationer – set som statsløse indtrængere fra Bangladesh og kaldes derfor officielt for ’bengalere’.

Radikalisering

Som reaktion på et angreb fra væbnede rohingya-grupper for to uger siden farer Myanmars militær hårdhændet frem mod civile muslimer i den konfliktramte region. Flere rohingya-landsbyer skal være blevet brændt ned under et fremstød, som iagttagere har betegnet som »etnisk udrensning«.

Ashraful Azad, en professor i internationale relationer ved Chittagong University, vurderer, at der er tale om forsøg på folkemord. Til The Observer udtaler han: »Myanmar vil af med alle sine rohingayer. Dette er folkemord«.

Den politik nyder betydelig folkelig opbakning blandt landets buddhistiske flertal og har kun affødt yderst sparsom offentlig kritik i Myanmar, men den har udløst et ramaskrig i den internationale offentlighed.

Rohingyaerne er ifølge FN verdens »mest diskriminerede minoritet«, og ifølge mange udenlandske iagttagere er netop de myanmarske hærstyrkers brutale fremfærd en afgørende grund til radikalisering blandt de unge rohingyaer, der har grebet til våben.

Aung San Suu Kyi, der førhen blev set som et ikon for demokrati og menneskerettigheder, har på intet tidspunkt indrømmet, at Myanmars myndigheder skulle have begået nogen form for overgreb mod rohingyaerne, og hun har på intet tidspunkt kritiseret militærets fremgangsmåde. Tidligere, under hendes mangeårige husarrest, var hun stærkt kritisk over for militæret, når det begik brud på menneskerettighederne i landet.

Ifølge en kilde refereret af nyhedsbureauet Reuters har Myanmars militær i denne uge udlagt landminer langs Rakhine-provinsens grænse til Bangladesh. Ifølge bureauets kilder i regeringskredse i Dakhar skulle hensigten være at forhindre, at rohingyaer, der er flygtet til Bangladesh, vender tilbage til Myanmar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu