Efter ti års isolation er Hamas på vej ind i varmen

Forestil dig at leve sammen med 1,8 millioner andre mennesker på et område på størrelse med Bornholm, uden mulighed for at forlade området, uden mulighed for at tage en uddannelse, finde et arbejde og med udsigt til en ny krig med store civile tab hvert tredje år.

Det er situationen i Gaza-striben, hvor knap to millioner palæstinensere har levet i næsten total isolation, siden den islamistiske organisation Hamas overtog området i 2007.

I mere end ti år har det internationale samfund nægtet at samarbejde med organisationen, som USA og EU betragter som en terrororganisation. Senest har også det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden og Hamas’ storsponsor Qatar smækket kassen i, hvilket har gjort situationen helt desperat.

Ifølge den israelske ngo Gisha, der følger udviklingen i Gaza tæt, er 70 procent af befolkningen nu afhængig af nødhjælp fra FN, 47 procent får ikke mad nok, og arbejdsløsheden er på mere end 40 procent – blandt unge helt oppe på 57,6.

Massivt økonomisk pres

Gaza er et af verdens værste steder at bo, bekræfter den danske mellemøstspecialist Jakob Egholm Feldt fra Roskilde Universitet. Og det er hovedforklaringen på, at Hamas for få dage siden kastede håndklædet i ringen og meddelte, at organisationen er villig til at overlade ansvaret for Gaza-striben til de palæstinensiske selvstyremyndigheder, PA, der i forvejen styrer en enklave på den israelskbesatte Vestbred.

»Hamas har set ud over Gaza-striben og erkendt, hvor håbløs situationen er,« siger han.

»Gaza er kørt helt i sænk, og Hamas har meget få venner tilbage, der kan hjælpe. De har reelt ikke noget valg.«

Og det ér et massivt økonomisk pres, der er blevet lagt på Gaza siden 2007. Israel har stort set lukket grænseovergangene til striben, og det samme har den egyptiske regering. Det internationale donorsamfund, heriblandt USA og EU, afviser at samarbejde med Hamas, hvilket har haft enorme konksekvenser for den tætbefolkede Gaza-stribe, der er blevet sønderbombet af det israelske militær hele tre gange, uden at området er blevet genopbygget.

»De sidste ti år har været en katastrofe for Gaza og for palæstinenserne som sådan,« siger Jakob Feldt.

Historisk skridt

Både han og flere andre mellemøsteksperter betegner Hamas’ beslutning om at overlade ansvaret for Gaza til præsident Mahmoud Abbas og hans Fatah-dominerede selvstyremyndighed som et meget vigtigt skridt, der giver nyt håb om forsoning mellem de to politiske fløje.

I kølvandet på valget i 2006 udviklede magtkampen mellem Hamas og PA sig til en decideret borgerkrig i Gaza, og siden da har parterne ikke været på talefod.

»Det er et historisk skridt, Hamas har taget. Forsoning er en forudsætning for, at der kan ske noget som helst fremskridt for palæstinenserne, både på Vestbredden og i Gaza,« siger Hugh Lovatt, ekspert i israelsk-palæstinensiske forhold ved tænketanken European Council of Foreign Relations.

Hamas accepterer, at PA overtager administrationen af Gaza, samt at der udskrives valg, og ifølge flere medier lægger bevægelsens leder Ismail Haniyeh også op til, at Hamas kan indgå i en national samlingsregering.

Lang vej til forsoning

Men der er stadig mange knaster på vejen til reel forsoning, understreger eksperterne. Først og fremmest skal Hamas acceptere, at PA overtager kontrollen med Hamas’ sikkerhedsstyrker i Gaza, hvilket Abbas har stillet som betingelse for forsoning.

Derudover skal det afklares, om Hamas er klar til at indgå i en national samlingsregering, der skal udskrive valg, og så er det også et åbent spørgsmål, om Hamas kan og vil indlemmes i PA, siger Lovatt.

Men det er også et spørgsmål, hvor langt Mahmoud Abbas er villig til at gå, for hans PA er utroligt upopulær både på Vestbredden og i Gaza. Ifølge en meningsmåling, gennemført af Palestinian Center for Policy and Survey Research har flertallet af palæstinenserne mistet tilliden til PA, og to ud af tre ønsker den 82-årige Mahmoud Abbas udskiftet.

Og et lignende billede tegner sig i Gaza, siger Lovatt.

»Bolden ligger nu hos Abbas, og spørgsmålet er, om han virkelig ønsker at udskrive nyvalg. Hvis han udskriver præsidentvalg, risikerer han selv at miste posten, og hvis han udskriver parlamentsvalg, får Hamas formentlig flertal endnu en gang,« siger han.

Der skulle oprindelig have været afholdt præsidentvalg i 2009 og valg til det Palæstinensiske Lovgivende Råd i 2010, men begge dele er blevet udskudt på ubestemt tid med det internationale samfunds accept.

Ud af kulden? 

Hamas’ beslutning om at smide håndklædet i ringen og overlade ansvaret for Gaza til PA kommer, efter organisationen det seneste halve år har skiftet både ledelse og politik.

I maj overtog den mere pragmatiske 54-årige Ismail Haniyeh ledelsen af Hamas og stort set samtidig erklærede Hamas for første gang sin officielle støtte til en tostatsløsning. I en officiel erklæring udsendt på engelsk og dermed med klar adresse til det internationale samfund accepterede Hamas en jødisk stat bag de grænser, der gjaldt i 1967.

Under Seksdageskrigen i 1967 besatte Israel Gaza, Vestbredden, Østjerusalem, den egyptiske Sinai-halvø og de syriske Golanhøjder. Siden er Sinai leveret tilbage til Egypten og Gaza har fået selvstyre, mens Israel fortsat holder resten besat i strid med international ret.

Hugh Lovatt mener, at de nye mere moderate signaler fra Hamas bør få det internationale samfund til at lukke Hamas ind i varmen igen, men indtil videre er Hamas fortsat både på USA’s terrorliste og EU’s, hvilket betyder at verdens største donorer af udviklingsbistand har en no-contact-policy og i mere end ti år er gået i en lang bue uden om Gaza.

»Det er på tide at gentænke politikken over for Hamas,« siger han og opfordrer bl.a. den såkaldte Mellemøstkvartet bestående af USA, Rusland, FN og EU til at opgive nogle af de urealistiske krav, de stiller som betingelse for at anerkende Hamas som en legitim politisk bevægelse.

Skyggeregering

Til kravene hører, at Hamas skal anerkende Israel, overholde tidligere diplomatiske aftaler og opgive den væbnede kamp.

»Det er helt i orden at kræve, at Hamas nedlægger våbnene, men de andre krav er nogle, der må stilles til en palæstinensisk regering,« lyder hans argument bl.a. Både Hugh Lovatt og Jakob Feldt understreger, at det stadig er uklart, hvor dybt Hamas’ mere moderate kurs stikker.

»Jeg er kun forsigtig optimist,« siger Feldt.

»Der er ingen tvivl om, at Hamas stadig vil udgøre en skyggeregering i Gaza, og magtkampen med Fatah kan derfor bryde ud igen med kort varsel,« siger han.

Derudover peger både han og Lowatt på, at Hamas er i fuld gang med at skaffe sig nye venner, der kan erstatte det borgerkrigsramte Syrien og hovedsponsoren Qatar, der er under kraftigt pres fra bl.a. Saudi-Arabien for at standse sin støtte til sunniislamistiske organisationer rundt omkring i Mellemøsten, herunder Hamas.

En ny alliance med de Forenede Arabiske Emirater er under opbygning, takket være den tidligere Fatah-sikkerhedschef, Mohammed Dahlan, der flere gange har forsøgt at vælte Abbas af pinden og nu er ved at reetablere sig i Gaza. Hvis han eller andre af Abbas’ rivaler for alvor udfordrer PA’s kan den begyndende forsoning, hurtigt falde på gulvet.