Baggrund
Læsetid: 4 min.

Trump engagerer sig dybt i årligt FN-møde

Trods præsidentens trusler om at skære voldsomt ned på USA’s bidrag til FN tilbringer han i denne uge fire dage i møder i New York med ledere fra 192 lande. I går priste han en plan om at reformere FN’s bureaukrati. I dag holder han en tale i generalforsamlingen
Donald Trump tog sig god tid til at tale med pressen foran FN’s hovedkvarter i New York i går.

Donald Trump tog sig god tid til at tale med pressen foran FN’s hovedkvarter i New York i går.

Richard Drew

Udland
19. september 2017

BOSTON – Når Donald Trump tirsdag formiddag lokal tid træder op på podiet i FN’s generalforsamling for at holde sin første tale som USA’s præsident til ledere og diplomater fra 192 medlemslande, vil hele verden spidse ører.

Vil præsidenten holde sig til sit manuskript eller improvisere et eller andet, der muligvis fornærmer den eller hin nation? Vil han rose Sikkerhedsrådet for enstemmigt at have vedtaget strengere økonomiske sanktioner mod Nordkorea? Vil han kritisere den internationale atomaftale med Iran? Bliver USA alligevel i klimaaftalen fra Paris? Vil han gentage en trussel om at skære i USA’s årlige bidrag til FN?

På et pressemøde i Det Hvide Hus i fredags bekræftede sikkerhedsrådgiver H. R. McMaster og FN-ambassadør Nikki Haley, at talen er skrevet færdig. Om den er godkendt af Trump, oplyste de ikke.

Trods den sædvanlige usikkerhed om, hvad den uforudsigelige præsident vil sige, tyder meget på, at Trump vil følge traditionen fra sine forgængere og deltage i talrige bilaterale og multilaterale møder med FN’s generalsekretær Antonio Guterres, mange statsoverhoveder og regeringschefer samt holde den sædvanlige reception for særligt indbudte på USA’s FN-ambassade skråt over for FN’s hovedkvarter.

Faktisk vil Trump tilbringe flere dage i FN end Barack Obama. I alt fire. Torsdag er den sidste dag. Her skal han blandt andet spise frokost sammen med Japans premierminister og Sydkoreas præsident. Emnet er truslen fra Nordkoreas atomvåbenprogram. Hverken Vladimir Putin, Xi Jinping eller Angela Merkel deltager i år.

Den amerikanske præsidents vilje til at vie så meget tid til FN’s årlige generalforsamling står i kontrast til den stærke kritik af organisationens virke, han gav udtryk for i sidste års valgkamp. Men i virkeligheden er Trump ikke ubekendt med FN, skrev den britiskfødte FN-ekspert Richard Gowan, der underviser på Columbia University, i går i Politico.com.

»I slutningen af 1990’erne beskæftigede han sig en del med FN. Han opførte Trump Tower, der står lige over for FN’s sekretariatsbygning på First Avenue. Han tilbød FN-chef Kofi Annan at renovere hovedkvarteret for kun 500 mio. dollar, men tilbuddet blev afvist. Det har Trump aldrig glemt.«

Et andet byggefirma, svenske Skånska AB, fik opgaven at renovere sekretariatsbygningen for 1,5 mia. dollar. Den blev færdig i 2013. Da Trump havde anledning til at besøge generalforsamlingen i 2012 og besigtigede den marmor, som pryder bagvæggen, skrev han i et tweet, at den er af »billig kvalitet« og tilbød FN at erstatte den med »vidunderlige marmorplader«.

Nikki Haleys indflydelse

Trumps FN-ambassadør, Nikki Haley, har ifølge FN-eksperter kun haft lidt besvær med at overtale præsidenten til at engagere sig i FN’s arbejde.

»Trump lytter til, hvad ambassadør Haley siger – ikke mindst om Nordkorea,« sagde Lisa Collins, forskningsstipendiat med speciale i den koreanske halvø ved Center for Strategic and International studies i Washington, D.C. i en telekonference med journalister i sidste uge.

»Og han kan se af de nye sanktioner, at hun kan levere resultater. Dem fik hun ordnet prompte. Det tyder på, at hun nyder præsidentens tillid.«

Det var også Haley, der overtalte Trump til i april at invitere ambassadørerne fra Sikkerhedsrådets 15 medlemslande til frokost i Det Hvide Hus med deres ægtefæller. Her sagde han i sin tale, at FN »efter min mening har et kæmpe potentiale«.

»Jeg kan forestille mig den dag, der er en konflikt, og I samles i FN og prøver at løse den. Folk tror ikke, at FN kan løse konflikter. Det vil ske fra nu af. Jeg kan se det for mig.«

Ud over sanktionerne mod Nordkorea er det også lykkedes for ambassadør Haley, tidligere guvernør i South Carolina, at komme overens med generalsekretær Antonio Guterres om en reformplan, der sigter mod at strømline FN’s bureaukrati, gøre organisationens udviklingsbistand mere effektiv og afvikle flere forældede fredsbevarende operationer i Afrika.

Oprindeligt havde Trump som præsidentkandidat truet med at beskære USA’s årlige obligatoriske bidrag til FN’s hovedkvarter betydeligt, medmindre medlemslandene fører drastiske reformer ud i livet. USA’s ydelse udgør 25 pct. af det årlige budget. Træghed med bevillinger i Kongressen betyder, at USA for tiden står i en gæld til FN på 1 mia. dollar.

Ydermere lagde regeringen i sit finanslovsforslag sidste forår op til en reduktion af frivillige bidrag til Verdensfødevareprogrammet og Flygtningehøjkommisariatet. USA tegner sig for 40 pct. af de to organisationers budget. Amerikanerne dækker ydermere 28 pct. af de fredsbevarende styrkers budget, der på foranledning af Haleys og FN-chef Guterres’ arbejde vil blive beskåret med 500 mio. dollar.

Ros til reformer

De reformplaner, Haley og Guterres (tidligere højkommissær for flygtninge) er blevet enige om, og som 120 medlemslande indtil videre har skrevet under på, vil formentlig betyde en tilbagetrækning af USA’s trussel om nedskæringer.

Trump gentog i en tale i går, på et møde om reformerne arrangeret af ambassadør Nikki Haley, sin overbevisning om, at »FN kunne have et enormt potentiale uden al bureaukratiet og den dårlige ledelse«.

Præsidenten opfordrede desuden FN til at fokusere »mere på mennesker og mindre på bureaukrati« og at ændre »den vanlige forretningsgang og frigøre sig fra gammel praksis, der ikke virkede«. Til sidst roste han de planlagte reformtiltag. Trump gentog ikke sine tidligere trusler om budgetnedskæringer. Trods den forsonende tone tyder intet på, at Trump vil engagere sig i nogle af de emner, som de fleste medlemslandes ledere prioriterer højest.

Det gælder hungersnød i Somalia, Yemen, Sydsudan og det nordøstlige Nigeria, det stedse voksende flygtningeproblem med særlig fokus på fordrivelsen af det muslimske Rohingya-folk i det østlige Myanmar samt den globale opvarmnings ødelæggende effekt for ønationer, senest tropiske orkaner i Caribien.

Ingen forventer, at Trump i sin tale vil melde en ny klimapolitik ud. Ikke desto mindre har det vakt opsigt, at hans indflydelsesrige økonomiske rådgiver Gary Cohn citeres af diplomater for at lede efter en model, der lader USA forblive i Paris-aftalen.

Cohn repræsenterer USA på klimamøder i FN i denne uge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her