Trumps forkludring af nødhjælp til Puerto Rico

Intet land ville fra et logistisk synspunkt finde det let at håndtere de ødelæggende eftervirkninger af de tre tropiske orkaner, der slog ned i USA i august og september.

Amerikanerne er bedre udrustet end noget andet land til at redde menneskeliv og bringe drikkevand og fødevarer samt medicin og mobile hospitaler til nødstedte i hele verden. De gjorde det efter tsunamien i Sydøstasien og efter jordskælvet i Haiti.

USA kan i løbet af nul komma fem benytte flåden og flyvevåbnet til at mobilisere ingeniørkorpset til at udbedre broer og veje, reparere vand og elværker. De gjorde det i Irak og i Afghanistan. Så hvorfor har det taget mere end en uge at komme i sving i Puerto Rico og på Jomfruøerne?

I det sydlige Texas og i Florida rykkede forbundsstatens nødhjælpsorganisation, FEMA, hurtigt ud. Kongressen bevilgede ekstra midler, og de to delstaters civilforsvar var på pletten.

I USA’s karibiske besiddelser er historien en helt anden. Intet tyder på, at forbundsstaten gjorde klar til at sætte militæret ind, før orkanen Maria slog ned den 19-20. september med en vindsstyrke på 190 km/t og en stormflod og nedbør, der førte til oversvømmelser af Puerto Ricos sydlige og sydøstlige kystlinje.

FEMA og Pentagon kendte til den nationale vejrtjenestes varsling om de katastrofale følger og en humanitær krise. Puerto Ricos guvernør og chefen for øens elektricitets- og varmeselskab spåede, at det ville tage op til seks måneder at genoprette strømforsyningen, og at drikkevand og fødevarer ville blive knappe goder.

Præsident Donald Trump, Kongressen, Pentagon og forbundsmyndighederne var optaget af andre ting. En ny version af sundhedsreformen skulle gennem Senatet. Alabama skulle afvikle et republikansk primærvalg til Senatet.

I søndags brugte Trump dyrebar tid på at kritisere amerikanske fodboldsspillere i 17 tweets for at knæle fremfor at stå op med hånden på hjertet under den rituelle afsyngning af The Stars-Spangled Banner. Først mandag – fem dage efter Marias hærgen af de karibiske øer – begyndte presse og politikere at fokusere på den alvorlige humanitære krise.

Trump-regeringens træge reaktion gav anledning til sammenligninger i pressen med George W. Bushs højst kritisable håndtering af orkanen Katrina, der oversvømmede New Orleans i 2005. Dengang måtte Bush anmode hæren om hjælp. General Russel Honoré løste opgaven til UG med kryds og slange.

I et interview med Bloomberg News onsdag langede Honoré ud efter Trump.

»Det ligner forkludringen af Katrina. Bush troede, FEMA kunne klare det. Så fandt han på, at militæret måtte sættes ind. Trump har ikke lært den lektie,« siger Honoré.

Han mener, at Forsvarsministeriet burde have sendt ingenørkorps, militærpoliti og andre tjenester til øerne inden orkanens ankomst. Men det krævede et dekret fra en præsident, der først blev udstedt senere.

I dag har forbundsstaten kun et personale på 10.000 udstationeret i Puerto Rico. Eksperter vurderer, at en genoprettelse af normaltilstanden på øerne vil kræve et personale på 50.000.