Tysk kanslerduel giver Merkel endnu mere medvind

I lange strækninger af den 90 minutter lange duel var uenigheden mellem de to kanslerkandidater til at overse. Der blev nikket mere, end der blev banket i bordet, og alligevel blev der ikke fejet meget ind under gulvtæppet. Især ikke i flygtningespørgsmålet, som var det emne, der åbnede og fyldte mest i debatten.

Symptomatisk prøvede Schulz her at kradse i, at Merkel i 2015 reagerede på krisen med en tysk grænseåbning uden at afstemme det med de europæiske partnere. Det slag parerede Merkel ved at henvise til situationens alvor – og til, at den socialdemokratiske partner i regeringen faktisk var med til at tage alle de beslutninger, som socialdemokraten Schulz nu kritiserer.

Hermed var rammen sat for en debat, hvor Schulz’ retoriske kanonkugler konstant truede med at dumpe ned på hans egen fod. I de fire værters eksamination af Schulz’ og Merkels holdninger til en række internationale og geopolitiske udfordringer som den nordkoreanske trussel, Trump-regeringens uberegnelighed og Afrikas brutale udfordringer, var der heller ikke meget uenighed at spore. Her var Tyrkiet dog en opsigtsvækkende undtagelse. Som kansler vil Schulz gå i offensiven for at stoppe EU-optagelsesforhandlingerne med Erdogans styre, mens Merkel med flygtningeaftalen in mente vil fortsætte den (fiktive) gulerod med forhandlinger om et tyrkisk optag, som hun selv er imod.

Der vil de næste dage blive talt og skrevet meget om, hvorvidt duellens store fokus på flygtninge, national sikkerhed, terror og familiepolitik – kort sagt: på den bekymrede borger – er et tegn på et diskursivt højreskred, eller om det netop er et forsøg på at lukke af for AfD mod højre. Mod slutningen lykkedes det dog også Schulz at få spillet sine stærkeste kort omkring social retfærdighed, prekært arbejde og udhulingen af det tyske pensionssystem, men den oprigtige indignation var svær at få øje på.

At der blev diskuteret diesel-skandale over flere omgange, er forståeligt i en tysk kontekst. At der ikke blev boret i de store fremtidsemner som klimabeskyttelse, energiforsyning og digitalisering, blev på Twitter derimod straks angrebet af politikere fra både FDP, De Grønne og Die Linke.

Ingen af disse partier – heller ikke Die Linke – blev af Schulz afvist som mulige regeringspartnere. Men efter gårsdagens relative samhørighed ser en ny stor koalition mellem CDU/CSU og SPD stadig mere mulig ud. Selvom historisk mange tyskere endnu ikke har besluttet, hvor de vil sætte deres kryds, så blev spændingen om kanslerposten ikke just skærpet af debatten. Kort efter duellen viste meningsmålingerne, at vælgerne oplevede Merkel som markant mere overbevisende end Schulz – især blandt dem, som ikke har besluttet sig.