Analyse
Læsetid: 6 min.

Det tyske valg var et nederlag for den gamle politiske stabilitet

De store folkepartier gik ned, og nu skal et politisk fragmenteret Tyskland forsøge at formulere en ny kontrakt. SPD kunne stadig levere mandater nok til en stabil tysk regering, men det vil socialdemokraterne af gode grunde ikke
Mandag morgen meddelte Frauke Petry, at hun ikke kan leve med de mange højreradikale stemmer i partiet AfD, som ødelægger dets chance for at føre seriøs politik og stræbe mod regeringsmagten i 2021. Petry vil derfor ikke indgå i AfD’s partigruppe i Forbundsdagen, meddelte hun, pakkede sin taske og gik fra pressekonferencen

Mandag morgen meddelte Frauke Petry, at hun ikke kan leve med de mange højreradikale stemmer i partiet AfD, som ødelægger dets chance for at føre seriøs politik og stræbe mod regeringsmagten i 2021. Petry vil derfor ikke indgå i AfD’s partigruppe i Forbundsdagen, meddelte hun, pakkede sin taske og gik fra pressekonferencen

Markus Schreiber

Udland
26. september 2017

Selv om en svækket Angela Merkel fortsætter som kansler, var det et forandret Tyskland, der vågnede op til en ny uge efter søndagens tyske valg.

Ud over at stå i en ny politisk virkelighed, hvor et højrenationalt parti for første gang siden Anden Verdenskrig er kommet i Forbundsdagen, må tyskerne vænne sig til, at de traditionsrige store folkepartier CDU/CSU og SPD er skrumpet gevaldigt.

Trods Merkels genvalg fik CDU/CSU med ca. 33 pct. deres dårligste resultat siden 1949, mens SPD med 20,5 pct. af stemmerne oplevede sin laveste opbakning siden Anden Verdenskrig.

Især i løbet af de store regeringskoalitioners tid siden 2005 er folkepartiernes stemmeandel langsomt smeltet, så de efter søndagens valg ikke længere står som den garant for politisk stabilitet, der ellers har kendetegnet tysk politik gennem hele Forbundsrepublikkens historie.

Allerede mandag morgen stod det klart, at det ikke kommer til at gå stille for sig med Alternative für Deutschland (AfD) i Forbundsdagen. Over for en måbende AfD-ledelse erklærede partileder og stemmesluger i Sachsen, Frauke Petry, at hun ikke kan leve med de mange højreradikale stemmer i partiet, som ødelægger dets chance for at føre seriøs politik og stræbe mod regeringsmagten i 2021. Petry vil derfor ikke indgå i AfD’s partigruppe i Forbundsdagen, meddelte hun, pakkede sin taske og gik fra pressekonferencen. Det er endnu uklart, om hun har konkrete planer om at grundlægge en ny fraktion.

Demokratiets forsvarer

Hos mange socialdemokrater hersker der en bitterhed over, at SPD ikke har fået nogen tak af vælgerne for det solide regeringsarbejde under Merkel.

Ifølge SPD-leder Martin Schulz afspejlede valget ikke så meget et nederlag til socialdemokraterne, som at Merkel og den store regeringskoalition mellem SPD og CDU/CSU blev stemt ned. Under jubel fra sine partifæller meddelte han kort efter de første prognoser, at SPD ikke længere står til rådighed for en stor regeringskoalition under Merkel.

Dermed står Merkel i princippet med en Jamaica-regering mellem CDU/CSU, FDP og De Grønne som eneste mulighed.

»Vores opgave er nu at være en stærk opposition og forsvare demokratiet mod dem, som angriber det,« lød det fra Schulz med henvisning til AfD.

I fald SPD atter ville gå i regering med Merkels CDU/CSU, ville AfD nemlig blive leder af oppositionen – en position som indebærer vigtige poster som at lede Forbundsdagens finansudvalg. Schulz betonede ligeledes, at det er på tide med en slagkraftig opposition til ’Merkels regering’. Hvis det ender med en Jamaica-koalition, ville oppositionen faktisk stige fra de nuværende 128 mandater til 316 ud af de i alt 709 mandater i den kommende forbundsdag.

Allerede under den såkaldte elefantrunde – partilederrunden efter valget – angreb Martin Schulz Angela Merkel for en skandaløst indholdstom og afpolitiseret valgkamp. Samtidig mente Schulz, at en Jamaica-koalition tegner til at blive en handlingslammet og ustabil regering.

Den provokation parerede FDP-leder Christian Lindner elegant med, at SPD som næststørste parti i så fald burde tage ansvar og i det mindste være åben for forhandlinger om en mere stabil regering. Han blev bakket op af Angela Merkel, der strategisk gjorde opmærksom på, at SDP’s og CDU/CSU’s stemmer faktisk stadig rækker til et – om end meget smalt – flertal.

Hvis koalitionsforhandlingerne om en Jamaica-regering går i vasken, ligger der hermed et stærkt pres på SPD for alligevel at indgå i forhandlingerne om en ny stor koalition. Det indtryk bekræftede Angela Merkel mandag, hvor hun hævdede at ville føre samtaler med både FDP, De Grønne og SPD.

Det afviste Schulz på det skarpeste på en pressekonference mandag eftermiddag.

»Jeg holder Angela Merkel personligt ansvarlig for demokratiets tilstand,« sagde en usædvanligt angrebslysten Schulz, der »ikke ser en god statsleder« i Merkel.

På gentagne spørgsmål, om han ikke alligevel kunne føre forhandlinger med Merkel og forestille sig en ministerpost i hendes regering, afviste Schulz begge dele kategorisk.

»Jeg er sikker på, at der vil blive dannet en Jamaica-koalition.«

Resultatet af det tyske valg

Sådan fordeler pladserne sig i Forbundsdagen:

Kilde: tagesschau.de

Kilde: tagesschau.de

Klemte Grønne

Set fra FDP’s side skal det med partichef Lindners ord ikke tolereres, at »SPD alene afgør, hvem der bliver tvunget i regering«.

Selv om FDP som et økonomisk-liberalt parti med stram kurs over for indvandring passer fint til CSU og til store dele af CDU, sælger Christian Lindner sig dyrest muligt i forhold til en Jamaica-koalition. Det skyldes både det svære samarbejde med De Grønne og ikke mindst det forsmædelige FDP-nederlag i 2013. Efter et historisk godt valg med næsten 15 pct. i 2009 indgik de liberale i koalition med netop CDU/CSU. Som juniorpartner fik det liberale parti bare stort set ikke gennemført nogen af deres liberale mærkesager og røg helt ud af Forbundsdagen ved valget i 2013.

Fra De Grønnes side er signalerne diffuse i forhold til en Jamaica-regering.

»Det er klart, at alle må indgå kompromiser,« sagde spidskandidat Cem Özdemir mandag.

»Men vi kan ikke gå ind i en regering uden klima som det øverste politiske punkt.«

Med hele tre borgerlige partier som modpart – FDP, CDU og bayerske CSU – frygter partiet åbenlyst at blive klemt i stykker fra højre på partiets vigtigste mærkesager. Ud over klima og miljø gælder det især større social retfærdighed og en human flygtningepolitik i både Tyskland og Europa.

I den nuværende situation ved De Grønne kun alt for godt, at kompromisberedskabet hos CDU/CSU er meget begrænset efter det dårlige valgresultat. Det gælder især for CSU, der gik over ti pct. tilbage ved søndagens valg. Allerede på valgaftenen proklamerede partiet, at det vil »lukke den højre flanke« for at undgå endnu større vælgerflugt til AfD.

For FDP står klima- og miljøspørgsmålet derimod ikke i vejen for et samarbejde, hævder Lindner.

»FDP står ved klimapagten fra Paris,« sagde han ved partilederrunden.

»Hvad der skiller os, er De Grønnes ideologiske forestillinger om klimapolitik baseret på statsstøtte.«

Hvis man spørger De Grønne om, hvad der er tilbage af klimapolitik, hvis man helt overlader det til markedet, så vil man få et svar, der ikke just peger i retning af FDP. Imellem de to partier står desuden De Grønnes krav om en formueskat, deres syn på kriterierne for eurozonen og et forbud mod biler med forbrændingsmotor fra 2030, lød det fra FDP mandag.

Hvor kommer AfD’s vælgere fra?

Millionvis af vælgere satte denne gang krydset et andet sted end i 2013. Herunder kan du se, hvor Alternative für Deutschlands vælgere kommer fra:

Kilde: tagesschau.de

Ingen mindretalsregering

I den svære situation blev Angela Merkel allerede søndag spurgt til, om hun har overvejet en mindretalsregering bestående kun af CDU/CSU. Det tillader den tyske forfatning i princippet, selvom alle tyske regeringer siden grundlæggelsen af Vesttyskland i 1949 i praksis har været flertalsregeringer.

Dog har der i den vesttyske historie i to korte perioder være mindretalsregeringer, efter FDP har trukket sig som regeringspartner. En mindretalsregering kan regere, med mindre den stilles over for et konstruktivt mistillidsvotum, hvor oppositionen kan pege på en alternativ kansler og et flertalsdueligt alternativ til den siddende regering.

»Stabile tyske regeringer er en værdi i sig selv,« lød kanslerens svar søndag.

»Vores repræsentative system adskiller sig fra andre lande med den tradition. Så hvorfor overhovedet overveje denne mulighed før den første samtale? Min hensigt er at skabe en stabil regering i Tyskland.«

Hun bakkes her op af politologen Sven Jochem i avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung:

»I Skandinavien gør partierne sig stadig umage for at skabe pragmatiske samarbejder,« siger politologen og henviser til Poul Schlüters regering, der måtte opleve mange nederlag i Folketinget, som til tider »nærmest blev regeret af oppositionen«.

»Mindretalsregeringer er komplicerede, og der er er permanent risiko for, at reformer ikke gennemføres. Jeg kan ikke forestille mig det for Tyskland.«

Det kan CDU’s generalsekretær Peter Tauber heller ikke. Over for fjernsynskanalen Phoenix opfordrede han de mulige Jamaica-partnere til at vise kompromisberedskab.

»En koalition fungerer kun, hvis alle sider retter ind og ikke gensidigt tramper pladsen i stykker.«

Schulz og SPD ønsker entydigt ikke et stykke af den plads i en stor koalition, som formodes at styrke de små partier og fragmenteringen yderligere og dermed endegyldigt aflive SPD som folkeparti og trække de to store partier ned under 50 pct. tilsammen.

Hermed ville den midtersøgende store koalition have spist sit eget grundlag op, mener politologen Thorsten Faas, der i et interview med Tagesschau kalder Jamaica-koalitionen for uundgåelig.

»For SPD er der intet alternativ til dette. Man har lært, at man får historisk dårlige valgresultater efter store koalitioner. Hvor skal det føre hen? Partiet ligger allerede nu nede på 20 pct.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Jacobsen

En tysk regering på basis af FDP kan hive benene væk under det tyske/franske EU samarbejde som Merkel og Macron de seneste måneder har lagt vejen ind på - Der trækker sig igen mørke skyer ind over et splittet EU på tynde ben, hvor radikale højre populister lurer lige om hjørnet.

Michael Kongstad Nielsen

Det er aldeles fint nok, og afspejler den ulighed, der vokser mange steder i Europa.

Per Torbensen, Flemming Berger, Hans Aagaard, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Hvad skal vi så sige om Danmark?