Læsetid 4 min.

I Tysklands erhvervsliv forstår man Merkels succes

Tysklands sprudlende økonomi og den lave arbejdsløshed gør livet let for Merkel, der omvendt støtter kraftigt op om rygraden i landets økonomi: De små og mellemstore virksomheder, hvor over tusind ’hidden champions’ har erobret verdensmarkedet. Information har besøgt den berømte ’Mittelstand’ i den succesrige region Schwaben
Alle kender de store tyske erhvervssuccesser. Men i virkeligheden skyldes Tysklands økonomiske succes i lige så høj grad de små og mellemstore virksomheder – og her er man glad for, at kansleren hedder Merkel

Alle kender de store tyske erhvervssuccesser. Men i virkeligheden skyldes Tysklands økonomiske succes i lige så høj grad de små og mellemstore virksomheder – og her er man glad for, at kansleren hedder Merkel

Abaca
14. september 2017

HAMLAR, SCHWABEN - Alle kender tyske virksomheder som BMW, Volkswagen og Bayer. Og alle tyskere har en holdning til, hvordan industri og politik er flettet sammen i landets enorme koncerner.

Men i virkeligheden skyldes Tysklands økonomiske succes i lige så høj grad de små og mellemstore virksomheder. Under betegnelsen ‘Mittelstand’ udgør de mere end 99 pct. af alle tyske virksomheder og står for op mod 40 pct. af den samlede omsætning i hele det tyske erhvervsliv.

De findes overalt i Tyskland, men koncentrationen er særlig tæt i Schwaben – et af Europas mest økonomisk succesrige områder på grænsen mellem delstaterne Bayern og Baden-Württemberg, hvor man finder Tysklands højeste gennemsnitsindtægt og den mest innovative industri med flest patenter.

I landsbyen Hamlar med blot 150 indbyggere tager Frédéric Erben imod med et overbevisende håndtryk ved den familieejede maskinfabrik Grenzebach Maschinenbau. Her eksporterer de 600 ansatte bl.a. produktionsanlæg til specielle skæreteknikker til glasproduktion i hele verden.

»Mange medarbejdere nørkler videre derhjemme i kælderen efter fyraften, så de finder de bedste og mest innovative løsninger. Det er nok en tysk dyd at have blik for detaljen og skabe høj kvalitet. Made in Germany,« siger han med et bredt grin.

Læs også

Ud over at arbejde ved Grenzebach har Frédéric Erben i sit speciale ved økonomi- og logistikstudiet beskæftiget sig med den tyske ’Mittelstand’, som hans eget firma er en klassisk repræsentant for.

»Grenzebach er forblevet en familieejet virksomhed, der formår at agere meget fleksibelt på det globale marked,« siger han.

»Allerede tidligt tog Grenzebach udfordringer som globalisering og digitalisering op og er vokset bæredygtigt uden at satse hele butikken.«

Lobbygaver

Den tyske Mittelstand spiller en helt central rolle i Tysklands økonomi og selvopfattelse, bekræfter den 61-årige Detlef Keese fra Institut for forskning i Mittelstand ved Mannheim Universitet.

»De fleste små- og mellemstore, men også større virksomheder, vil gerne betegne sig selv som Mittelstand, fordi det har positive konnotationer – til tider går definitionen helt op til 2.000 medarbejdere,« fortæller han.

Særlig betydning har de såkaldte ’hidden champions’, som der findes omkring 1.300 af i Tyskland.

»De har typisk 200-2000 medarbejdere og satser benhårdt på en bestemt niche eller produkt, som de optimerer og erobrer verdensmarkedet med. Når de først er nået dertil, sidder de meget gunstigt i sadlen,« siger Detlef Keese.

»I modsætning til de helt store tyske koncerner har de ikke direkte adgang til det politiske niveau, men med deres store betydning har de alligevel markant indflydelse på tysk politik.«

Som eksempel nævner han, at der i Merkels CDU er en stærk sammenslutning for økonomi og ’Mittelstand’, som i høj grad er med til at sætte rammerne for partiets og Tysklands skattepolitik.

Dertil har det liberale parti FDP, der har været ude af Forbundsdagen siden 2013 og nu står til at komme tilbage, på valgplakater lovet, at man nu endelig igen kan stemme på industri- og arbejdsgivervenlig politik.

»De her FDP-udsagn giver jeg helt personligt ikke meget for. Man kunne lidt ondsindet sige, at nu kan man endelig igen stemme på lobbygaver til visse grupper. Vi har især med CDU/CSU allerede en stærk repræsentation af den tyske Mittelstand,« siger Detlef Keese.

Her bakkes han op af Frédéric Erben fra Grenzebach i Schwaben.

»Alt i alt kan man godt konkludere, at den tyske Mittelstand har det godt,« mener han.

»Det gælder både skatteteknisk og for de mindre firmaers vedkommende – også i forhold til støtteprogrammer. Uanset hvilken regering, der måtte komme efter valget, skal vi nok finde en fornuftig vej, hvor både vi og den tyske økonomi vil have gode kort på hånden.«

Merkel som den gode husmor

Denne tiltro til fremtiden og dette håb om stabilitet virker symptomatisk for disse tider, hvor Tyskland producerer og eksporterer så meget, at landet i 2016 både havde et enormt handelsoverskud og et samlet overskud på statsbudgetterne på ca. 180 mia. kr.

Den boblende økonomi og den historisk lave tyske arbejdsløshed på omkring fem pct. er samtidig en af grundene til, at Merkel sidder så fast i kanslersædet.

Det umiddelbare billede af tysk succes midt i alle kriserne sidder så fast, at Martin Schulz’ socialdemokratiske valgkamp for mere social retfærdighed ikke har bidt på tyskerne. Vel at mærke på trods af en enorm koncentration af formuer på den ene side og en enorm og usselt betalt underklasse på den anden, som den venstreorienterede sociologiprofessor Christoph Butterwegge formulerer det. Det handler også om en mytedannelse om den tyske ’Mittelstand’, mener han.

»Denne Mittelstand hives konstant frem som bevis på, at vi ikke kan skabe en formuebeskatning,« siger Christoph Butterwegge.

»Selvfølgelig er det vigtigt, at mindre og mellemstore virksomheder kan opbygge egenkapital til investeringer. Men den tyske industri og Mittelstand kunne fint overleve både formuebeskatning og øgede arveafgifter,« mener sociologen.

Når man spørger sig omkring i blomstrende byer som Bautzen, møder man især had til politisk korrekthed og frygt for fremtiden. Alligevel stemmer op mod halvdelen af sachserne på Merkel, som står som indbegrebet af europæisering, åbenhed over for flygtninge og en konfrontationssky politik.
Læs også

Som billede på den tyske konsensus om at holde status quo og privilegere den eksportstærke industri ser han et tysk socialdemokrati, der ikke engang tør foreslå en beskatning på et så højt niveau, som Tyskland havde i de sene 1990’ere.

Detlef Keese fra Institut for forskning i Mittelstand er enig et stykke ad vejen.

»Deres repræsentanter ville nok stene mig, hvis jeg sagde det så entydigt. Men som det er nu, har den tyske Mittelstand gode kår både skatteteknisk og i forhold til den politiske repræsentation af deres interesser. Det er selvfølgelig i deres interesse at understøtte de mange argumenter – eller propaganda – mod formueskatter og arveafgifter,« siger Detlef Keese.

At fysikeren Merkel, der gerne foretager pressedækkede industribesøg, ikke eksplicit har betonet den tyske ’Mittelstands’ rolle i den hidtidige valgkamp, skyldes i Keeses øjne, at hendes opbakning kort og godt er hævet over enhver tvivl.

»Sat lidt på spidsen kan man godt sige, at Merkel styrer Tyskland som en mellemstor virksomhed. Det er en koncentreret, men ikke strengt hierarkisk ledelse, som tænker globalt og pragmatisk og reagerer fleksibelt på begivenhederne ude i den store verden,« siger Detlef Keese.

»En virksomhed, der styres fornuftigt og passer godt på at skrive sorte tal. Som den gode husmor fra Schwaben, om du vil.«

Hvorfor skulle Tyskland ikke vælge Merkel?

Den 24. september går tyskerne til valg i en tid, hvor Tyskland oplever en mageløs økonomisk optur, og kansler Merkel kaldes Europas og endda hele den frie verdens leder.

Men tyskerne lever også i tid, hvor deres leder ikke leverer løsninger for Tysklands store grupper af lavtlønnede, for landets store integrationsproblemer, for den vaklende energiomstilling og for den stadig større splittelse mellem land og by.

Information spørger nye og gamle, unge og ældre tyskere, hvordan de ser på sig selv, deres land og den evige Merkel.

Seneste artikler

  • Jamaicakoalitionen er sandsynlig, men risikabel, for Merkel den Fjerde

    23. september 2017
    Efter det tyske valg sidder den formodede vinder, Angela Merkel, med fire mulige koalitioner. Hvilken det ender med, er afgørende for Merkels formodentligt sidste periode. Vi giver her et overblik
  • Den tyske højrefløjs sejr er et tegn på dens svaghed

    23. september 2017
    Da Merkel kom til magten i CDU, indså hun, at partiet kun kunne vinde midtervælgerne og magten, hvis det gjorde op med sin nationalkonservative højrefløj. Det højrenationale AfD er altså ikke en succeshistorie, men afspejler, at højrefløjen er marginaliseret i Tyskland
  • Europas fremtid tegnes i valggyseren mellem de små tyske partier

    23. september 2017
    Angela Merkel har i valgkampen været stille om sine planer for Europa og euroen. Søndag genvælges hun sandsynligvis til sin sidste regeringsperiode som tysk kansler og EU’s uformelle leder. Hvilken vej hun vil lede unionen afhænger også af, hvem hun kan danne tysk regering med
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu