Læsetid: 5 min.

Urolighederne i Rakhine udstiller usikkerheden om, hvem der har magten i Myanmar

Generalerne trak sig ikke tilbage til kasernerne, da Aung San Suu Kyi for snart to år siden vandt det første frie demokratiske valg i knap seks årtier. I stedet er militærets generaler blevet fordelt på centrale poster i det unge demokratis statsapparat. Urolighederne i Rakhine, der har sendt 370.000 civile fra det statsløse muslimske mindretal Rohingya på flugt, kaster lys over magtforholdet mellem militæret og den demokratisk valgte regering
En kvinde fra det muslimske mindretal i Myanmar, rohingyaerne, sammen med sit barn i en midlertidig lejr i Bangladesh. 370.000 civile er flygtet til Bangladesh i løbet af de seneste uger, og det har udløst voldsom kritik af Aung San Suu Kyi og hendes regering.

En kvinde fra det muslimske mindretal i Myanmar, rohingyaerne, sammen med sit barn i en midlertidig lejr i Bangladesh. 370.000 civile er flygtet til Bangladesh i løbet af de seneste uger, og det har udløst voldsom kritik af Aung San Suu Kyi og hendes regering.

Bernat Armangue

15. september 2017

Vestens yndlingsdemokrat Aung San Suu Kyi har mistet lidt af sin stråleglans i takt med, at antallet af øjenvidneberetninger om brutalitet, vold og diskrimination mod det muslimske mindretal rohingyaerne har nået avisspalterne verden over.

370.000 civile er flygtet til Bangladesh i løbet af de seneste uger, men Suu Kyi og hendes regering gør ikke noget. Kritikken er haglet ned over hende, og det er blevet diskuteret, hvorvidt hun overhovedet skal beholde den Nobelpris, hun modtog i 1991 for sin kamp for Myanmars demokrati.

Men det er ikke bare mangel på vilje, der er årsagen til Suu Kyis manglende handling. Konflikten udstiller nemlig kampen om, hvem der har magten i Myanmars unge demokrati, mener Helene Marie Kyed fra Dansk Institut for Internationale Studier.

Læs også

»Efter det første demokratiske valg er magten blevet kastet op i luften som en bold, men det er endnu ikke tydeligt, hvem der har grebet den. Det har skabt usikkerhed hos regeringen, militæret og de religiøse ledere, og Aung San Suu Kyi ved ikke, hvor langt hun kan gå, før militæret trækker stolen væk under hende.«

»Det, vi ser lige nu med problemerne i Rakhine, er et eksempel på, at alle parter er usikre på, hvem der egentlig sidder med magten,« siger Helene Marie Kyed og peger på de modstridende interesser mellem militæret og den demokratisk valgte regering.

Magten

Tavlen var ikke visket ren, da Aung San Suu Kyis parti, National League of Democracy (NLD), overtog regeringsmagten og afsluttede knap seks årtiers militærdiktatur. Myanmars gældende forfatning blev udarbejdet af militærregeringen og blev vedtaget uden NLD’s opbakning i 2008.

Selv om militæret gik med til retsreformer og tog initiativ til demokratiske valg, så var målet at skabe et ’demokrati, der blomstrer med disciplin’ — et demokrati, hvor militæret fortsat har indflydelse på den førte politik.

Hvis nogen havde troet, at Suu Kyis valgsejr ville sende militæret tilbage til barakkerne, så sørgede den øverstkommanderende i Myanmars militær, Min Aung Hlain, for at give dem et realitetstjek. I en tale, få dage før Myanmars første demokratisk valgte regering i 56 år tiltrådte sidste forår, udtalte han:

»Tatmadaw (Myanmars militær, red.) skal være til stede i en ledende rolle i indenrigspolitik med hensyn til de måder, vi håndterer landets historie og kritiske situationer på.«

Militæret sidder på tre af de vigtigste ministerier, der har med sikkerhed og statsadministrationen at gøre: Forsvarsministeriet, Indenrigsministeriet og grænsekontrol. Her sidder ministre, der er udpeget af militæret. Derudover er seks ud af 11 personer i det magtfulde Nationale råd for forsvar og sikkerhed, der har magten til at afsætte den demokratiske regering, udpeget af militæret.

Mens Suu Kyi havde folkets mandat, så havde militæret regeringserfaringen. I knap seks årtier havde militæret udviklet bureaukratiske institutioner og indsat mænd fra egne rækker på alle poster. Den magt holder militæret fast ved. Det kan helt konkret ses i militærets grundlovsfæstede ret til 25 procent af pladserne i parlamentet, og så kan det ses i de penge, der hvert år tilføres forsvaret.

Da Myanmars regering i marts fastsatte budgettet for det kommende år, blev omkring 13 procent af de offentlige udgifter eller det, der svarer til tre procent af bruttonationalproduktet, reserveret til forsvaret. Det svarer til det samlede budget for sundhed og uddannelse, viser en analyse fra The Economists Intelligence Unit.

Der havde ellers været spekulationer om, at regeringen ville bruge sine første budgetforhandlinger til at skære i forsvarsbudgettet og i stedet tilgodese andre af statens kerneopgaver. Men for miltæret fortsatte pengestrømmene som før valget, skriver The Economist.

Reformer

Trods usikkerhed om magtfordelingen står det i dag klart, at Myanmar har gennemgået en stor forandring fra det autoritære styre, der høstede negativ berømmelse for sin brug af børnesoldater, sin store produktion af heroin og for diskrimination og vold mod etniske mindretal — et land, som Freedom House for bare syv år siden rangerede blandt de »værste af de værste« lande med de »dårligste menneskerettighedsforhold«.

Efter et halvt århundrede ved magten trådte militæret i 2008 et skridt bagud med en forfatningsændring, der støttede de basale retsprincipper som retssikkerhed og åbnede op for retsreformer i 2010. Det skete dels på grund af diplomatiske krav om juridiske reformer for at få del i internationale investeringer, dels fordi militæret selv så en fordel i retslige reformer, siger Helene Maria Kyed, der i et igangværende forskningsprojekt undersøger udviklingen af Myanmars retssystem og har beskæftiget sig med civilbefolkningens adgang til rettergang:

»Militæret så en fordel i at støtte udviklingen af et velfungerende retssystem, fordi det har en stabiliserende effekt på landet,« siger hun.

Læs også

Reformerne har også gjort det tydeligt, at et opgør med arven fra militærdiktaturet er nødvendigt for at få systemet til at fungere, siger Helene Maria Kyed og peger på, at det juridiske system er blevet misbrugt til at skabe en bestemt orden i samfundet og styre den kritiske opposition:

»Der findes stadig en frygt i befolkningen for at gå til en offentlig instans med et problem på grund af militærdiktaturets lange historie. Det er også et stort problem i områder med etniske konflikter.«

Netop de etniske konflikter er en alvorlig hovedpine for Suu Kyis regering, der endnu ikke har opnået resultater af de fredsforhandlinger, som de lovede før valget. De fortsatte konflikter udstiller ikke kun regeringens manglende handlekraft, men er også med til at legitimere militærets magtanvendelse.

Det sker blandt andet ved, at den etniske konflikt i Rakhine i Myanmars medier bliver beskrevet som terrorisme.

Truslen mod statens sikkerhed giver militæret mandat til at lukke ned for medier og uafhængige observatører, forklarer Esben Harboe fra International Media Support, der er i gang med en undersøgelse af, hvordan konflikten bliver dækket i henholdsvis lokale og internationale medier.

»Når det handler om national sikkerhed, har militæret mulighed for at anvende magt. Den konkrete konflikt i Rakhine bliver omtalt som en militærkonflikt. Derfor har militæret mulighed for at lukke af hensyn til national sikkerhed.«

Informationerne om, hvad der foregår i Rakhine, bygger i dag primært på satellitbilleder og øjenvidneberetninger og det er derfor vanskeligt at skabe sig et fuldt overblik over situationen, siger Esben Harboe. Det har sat gang i spekulationer om, hvorvidt militæret har interesse i at puste til konflikten for at undergrave Aung San Suu Kyis magt:

»Der er konservative kræfter i militæret, som er inderligt imod afgivelse af magt og demokratisering af Myanmar. De kræfter er med til at destabilisere landet og undergrave Aung San Suu Kyis autoritet,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • David Zennaro
  • Michael Hullevad
Viggo Okholm, David Zennaro og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu