Læsetid 4 min.

USA er nødt til at acceptere, at Nordkorea har atomvåben

Nordkoreas seneste atomtest er også denne gang blevet mødt med sanktioner. De blev dog ikke så skrappe, som USA havde håbet, og kommer formentlig heller ikke denne gang til at få Nordkorea til at opgive sine våben. I stedet for at bruge pisken og øge sanktionerne over for Nordkorea er USA nødt til at anerkende Nordkorea som en atommagt
Med de 84 missiltests, som Kim Jong-un — trods gentagne sanktioner — har gennemført, siden han tiltrådte for seks år siden, burde det stå klart: Nordkorea standser ikke sit atomprogram, heller ikke selv om FN piller ved olieleverancerne

Med de 84 missiltests, som Kim Jong-un — trods gentagne sanktioner — har gennemført, siden han tiltrådte for seks år siden, burde det stå klart: Nordkorea standser ikke sit atomprogram, heller ikke selv om FN piller ved olieleverancerne

Ritzau Foto
13. september 2017

I konflikten om det ellers uforudsigelige Nordkorea tegner der sig et mønster. Det ser nogenlunde sådan ud: Nordkorea tester et våben. USA lægger pres på Kina, der skal gå med til at lægge pres på Nordkorea. Kina går med til at lægge et lidt mindre pres på Nordkorea, end USA ønsker. Nordkorea tester et nyt og stærkere våben, og USA peger igen på Kina for ikke at gøre nok for at styre sin utilregnelige nabo. Nordkorea tester et nyt våben. Og så videre.

Igen i denne uge lykkedes det FN’s Sikkerhedsråd at nå til enighed om at pålægge Nordkorea de hidtil hårdeste sanktioner, efter Nordkorea sidste søndag testede et atomvåben, der er langt større, end hvad landet tidligere har formået – eller syv gange større end de bomber, der blev kastet over Hiroshima og Nagasaki.

De seneste sanktioner vil beskære landets import af olie og benzin med henholdsvis 30 og 55 procent samt forhindre eksporten af koreansk produceret tøj. Det var, hvad det kunne blive til med Kina og Ruslands opbakning, selv om USA havde lagt op til total importforbud.

En måned forinden havde FN vedtaget nogle af de hidtil hårdeste sanktioner mod det lukkede styre ved at blokere for salg af kul, jern og andre råstoffer, der tilsammen udgør en tredjedel af Nordkoreas samlede eksport.

Problemet er bare, at det heller ikke denne gang kommer til at få Nordkorea til at opgive sit atomprogram. Det nordkoreanske regime har i årevis demonstreret sin evne til at overleve sanktioner og eksportforbud. Ligesom landet ufortrødent har fortsat med at teste missiler og atombomber trods de ni runder af sanktioner, der blevet pålagt landet siden 2006.

Med de 84 missiltests, som Kim Jong-un – trods gentagne sanktioner – har gennemført, siden han tiltrådte for seks år siden, burde det stå klart: Nordkorea standser ikke sit atomprogram, heller ikke selv om FN piller ved olieleverancerne og spolerer landets mulighed for at afsætte det tøj, de producerer til det kinesiske marked.

Hvis nogen tidligere har undervurderet Nordkoreas atomvåbenprogram, så ved vi i dag, at regimet har nukleare sprænghoveder samt interkontinentale missiler, der kan nå USA. Vi ved også, at det endnu ikke er lykkedes for Nordkorea at parre de to teknologier i ét våben, men den amerikanske efterretningstjeneste vurderer, at det vil ske inden for det næste år.

Selv om det amerikanske militær arbejder på en opgradering af sit missilskjold, og selvom det angiveligt er lykkedes USA at forsinke nordkoreanerne i deres arbejde gennem cybersabotage, så demonstrerer Nordkoreas seneste atomtest, at Pyongyang ikke har i sinde at sætte sine militære ambitioner på standby.

Med andre ord er Nordkorea nået så langt i sit atomprogram, at der ikke er nogen vej tilbage.

Dialog

Siden Donald Trump tiltrådte, har Nordkorea intensiveret sine missiltests. Trods Trumps hårde retorik har den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson flere gange udtalt, at der fortsat eksisterer en mulighed for en form for dialog »engang i den nære fremtid«.

Præmissen for denne dialog er set fra Washington fortsat et atomvåbenfrit Nordkorea. Det skrev den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson og den amerikanske forsvarsminister James Mattis i hvert fald i en fælles tekst udgivet i the Wall Street Journal et par uger før Nordkoreas seneste atomtest. Den amerikanske administrations mål er fortsat at »opnå en fuldstændig, beviselig og uomstødelig denuklearisering af Den Koreanske Halvø og en afvikling af regimets ballistiske missilprogram«.

Svaret fra Nordkorea kom prompte, først med afsendelsen af et missil med retning mod Japans femte største by og senere med atomtesten sidste søndag.

Det internationale samfund har i en årrække forsøgt at forhandle med Nordkorea i håb om at få det lukkede styre til at droppe sit atomprogram. Det sidste store forsøg på at finde en diplomatisk løsning var de såkaldte sekspartsforhandlinger mellem Kina, Japan, Rusland, Sydkorea, Nordkorea og USA i 2003. De forhandlinger førte i 2005 til et gennembrud, hvor Nordkorea lovede at droppe »alle atomvåben og eksisterende atomprogrammer.«

Senere brød forhandlingerne sammen i 2009, og Nordkorea har i de sidste otte år både i retorik og i handling demonstreret, at landet ikke er bundet af de aftaler, der blev indgået dengang.

Hvor uforudsigeligt Nordkorea end bliver fremstillet, så har styret ikke lagt skjul på, hvad de vil: De vil have en fredsaftale, der én gang for alle afslutter den krig, der aldrig sluttede i 1953 – allerhelst i et genforenet Korea. Derudover ønsker Nordkorea at normalisere sine diplomatiske relationer til USA og Japan og have adgang til vigtige eksportmarkeder. Men det ønsker ikke at opgive sine våben.

Hvis en diplomatisk dialog med Nordkorea skal have gang på jord, så kræver det, at USA accepterer Nordkorea som en atommagt. Næste skridt må så være at forhindre, at Pyongyang prøver på at bruge sine våben – på linje med de otte andre lande, der kontrollerer atomvåben i en eller anden form: Indien, Pakistan, Rusland, Kina, Israel, USA, Storbritannien og Frankrig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Hans Martens
    Hans Martens
Hans Martens anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Espen Bøgh

De gamle amerikanske politiske paradigmer om såvel at styre og bestemme verdens gang alene som supermagt, er for længst omme, og kommer næppe igen.

Supermagten får næppe sin vilje med økonomisk undertrykkelse og sult som politisk våben i vor moderne verden, for det så før frygtede amerikanske militærs effektivitet til sønderbombning og destruktion af andre lande, har ikke længere den tidligere virkning ude omkring i verden som tidligere.

Tidligere krige, og de seneste herunder, - uden nogen reel grund, krige som Amerika ikke her vundet, men kun efterladt sønderbombede og -skudte lande med mio. døde og efterladte i sorg i lige så stort hvis ikke større, lader til alene at have den virkning, at trodsigheden imod Amerikas magtsfære er blevet endnu større.

De vanvittige krige i de seneste år, - Irak, Afghanistan, Libyen, for blot at nævne de seneste, som igen ingen gode resultater kaster af sig, kaster tvivlens lange skygger om de amerikanske hensigter.

Inden længe vil koalitionstiden udenom FN også være slut, når færre lande vil stille op til disse krige uden perspektiv for noget godt, og som i sidste ende også får tvivlens om vestens reelle motiver for en fredeligere verden, - når ingen af de politiske mål om "fred, lighed,udvikling osv." opnås.

Amerikas mistede anseelse i vesten er også dalet betragteligt efter Snowdens afsløring af, at selv politisk ideologisk og militær frihedsvenner, ikke blev betragtet som venner med derimod som fjender man med største naturlighed rettede sin cyber-spionage imod på såvel politik som direkte mod landenes ledere og enkeltindivider, foruden den skade i opfattelsen som blev en følge af afsløringerne om krænkelserne af den amerikanske borgers ret til privatlivssfære - helt imod forfatningen i Amerika, men også helt uden om begrundede retskendelser - ikke kun for den enkelte, - men imod den samlede befolknings frihedsrettigheder.

Afsløringen af denne magtbrynde i det administrative system vendt imod borgernes rettigheder - i et land der hylder sig i frihedens kappe, og forsvarerens kappe for individet ukrænkelige ret til privatlivssfære har undermineret troen på disse rettigheders ukrænkelighed fra Amerikas myndigheder.

Tilliden til Amerika er skredet, og Amerika har kun sig selv at takke herfor, og Amerika ser ud til mere og mere at stå å sidelinjen og må se på, og vi andre må håbe på den frustration ikke kammer over i ukontrollerede handlinger, som fører til atomkrig noget sted.

Anders Graae, Henrik Leffers, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Palle Yndal-Olsen, Torben K L Jensen, Mohamed B og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Man kan håbe på at behovet for atomvåben falder i takt med at USA i stigende grad passer sin egne sager, sådan også som den aktuelle præsident har lagt op til. Men samtlige nationer bør selvfølgelig arbejde for afvikling af atomvåben, alene af den grund at der er problemer nok i forvejen. Det burde Nordkorea også anerkende. En ting er at nogle lande desværre har atomvåben, men derfor behøver andre lande jo ikke anskaffe dem. Atomvåben er udtryk for en destruktiv tankegang og bør mødes af sanktioner lige meget hvor de forefindes. Lande som har atomvåben bør afvikle deres programmer og lande som ikke har bør bruge deres midler på noget andet.

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik  Petersen
Henrik Petersen

Er der værd at bruge mere krudt på denne fortælling? Nordkorea har atomvåben. Der er intet USA kan gøre ved det. Der er intet at forhandle om, eftersom Nordkorea ikke vil opgive dem. At de vil overlade kontrollen til andre eller lade sig kontrollere af FN eller andre institutioner er utænkeligt. Kina og Rusland vil ikke gribe ind. Stort set alle aviser, der bringer en historie om dette emne, mener ikke, at sanktionerne er effektive. Så om man vil opretholde dem eller droppe er en formsag.

Brugerbillede for Mohamed B

Nedrustning. Ikke kun for Nordkorea. Men for alle. Kun der giver kravene mening.

Anders Graae, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Atomvåben er kommet for at blive. Og flere og flere lande vil komme til at råde over teknikken for fremtiden. Der er kun et land i verden indtil nu, som har udviklet teknikken og fremstillet en a-bombe for efterfølgende at stoppe udviklingen og skrotte bomben og det er Syd Afrika. Ligesom atomvåben er kommet for at blive lige så sandsynligt er det, at de før eller siden vil blive anvendt et eller andet sted på kloden. Og får hvert et land, som råder over teknikken stiger sandsynligheden for anvendelse.

Det siges Nordkorea har skaffet sig raketteknikken til interkontinentale missiler gennem skumle forbindelser i Ukraine. Andre lande vil følge trop og købe sig til de nødvendige teknikker. Og jo flere lande, som råder over teknikken, jo flere muligheder er der for at købe den. Næste i rækken kunne være Iran, hvis de presses dertil af en ivrig Trump.

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Først Nordkorea,så kommer Saudi-arabien osv. En global skrøbelig terror-balance der overlades til endnu flere tåber- Det går ikke en meter - for ikke at tale om den udvidede chance for at atomvåben kommer i hænderne på terrororganistioner der ser døden som et mål i livet - som IS.
Det er et uigennemtænkt sindssygt forslag der forhåbentligt ikke engang kan dukke op i våde drømme for idioter som Putin,Erdogan og alle de sindssyge mennesker der gambler med verdensfreden. DER FINDES IKKE NOGET ALTERNATIV - Til nedrustning.

Eva Schwanenflügel og Kristen Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Det er interessant, at der aldrig er nogen, der spørger, HVORFOR Nordkorea har udviklet atombomber. Hvorfor har de det?

Efter min mening fordi de er hunderædde for USA. Koreakrigen sluttede aldrig, den gik bare i stå, så den "fred", vi har været vidne til i mere end et halvt århundrede, er bare en våbenhvile. Begge sider kan genoptage kamphandlingerne hvad øjeblik det skal være, uden at overtræde love og konventioner.

Og selv om nordkoreanerne er aparte, er de ikke sindssyge eller dumme, og de kan godt se, at de får endda meget svært ved at vinde over den moderne amerikanske militærmaskine.

Så det er ikke dem, vi skal frygte pludselig bryder våbenhvilen og genoptager kampene. Amerikanerne derimod er krigsliderlige, både af (tillært) temperament og fordi deres økonomi vil bryde sammen, hvis ikke militæret og våbenproducenterne med deres mange arbejdspladser og medfølgende serviceydelser hele tiden kan levere både kanoner og kanonføde til de konflikter, som USA hele tiden skaber/roder sig ind i.

Så i stedet har Nordkorea gjort som stinkdyret, eller det mere hjemlige pindsvin: Udstyret sig selv med et defensivt våben, som vil få potentielle angribere til at tænke sig om en ekstra gang, før de går til angreb.

Kom bare an, Trump, siger de, hvilket selvfølgelig er farligt, givet præsidentens utilregnelighed. Under Obama, den pæne mand, ville det have været en glimrende taktik, for han ville være gået efter en forhandlingsløsning. Men nu er det så blevet Trump, der står i spidsen for Guds eget land, så det er i sandhed "interesting times", som de (ikke) siger i Kina.

Anders Graae, Espen Bøgh, Preben Jensen, Henrik Leffers, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Mohamed B og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik  Petersen
Henrik Petersen

Kære Niels

Jeg er 100 procent enig i analysen. Blot et spørgsmål. Hvad er det som der skal forhandles om?
Hvori består forhandlingsløsningen? Kan du fortælle mig, hvad det er du forudser i det scenario? Som jeg ser det, kunne sanktionerne bliver fjernet imod at Nordkorea ikke eksporterer deres våben. Det er deres største trussel lige nu. De kan selvfølgelig ikke smide bomben, for så dør de selv. Men ultimativt er det jo Rusland og Kina du skal forhandle med. Uden dem havde Nordkorea ikke teknologien. Nogen suspekte ukrainere har leveret raketteknologien, men teknologien til bomben kommer fra de første. Hvilke indrømmelser skal Rusland og Kina have, for ikke at eksportere endnu engang? Alt andet lige vil forhandlingerne nok ende med en sejr for dem. De har alle de gode kort på hånden. Hvad skal forhindre dem i at få blod på tanden, nu da første runde med Nordkorea har været sådan en succes? Selvfølgelig hypotetisk, men jeg kunne da godt tænke mig at høre dit bud. Nordkorea er selvfølgelig autonomt, nu hvor de vitterligt har bomben, men jeg tvivler på et åbent oprør imod deres herrer, så de eksporterer ikke teknologien (tror jeg), med mindre de får et "go ahead" fra øverste instans. Hvad skal Kina og Rusland have? Lad mig høre et bud.

Brugerbillede for Lars Bo Jensen

Resten af verden, er også nød til at acceptere at USA har atomvåben og at de er den eneste stat der har brugt dem.

Holger Madsen, Kristen Carsten Munk og Mohamed B anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Henrik Petersen, jeg vil tro, at russerne som noget af det første vil have anerkendt annekteringen af Krim og have sanktionerne afblæst.

Ikke fordi det har noget specielt med Nordkorea at gøre, men fordi sanktionerne gør ondt på russerne, hvilket de da også indrømmer, og aftaler inden for storpolitik er lidt ligesom lokumsaftaler, der behøver ikke være en direkte sammenhæng mellem de forskellige indrømmelser, de forhandlende parter kan blive enige om.

Hvad kineserne vil have ved jeg ikke. Det sydkinesiske hav er måske et godt bud?

Bemærk, jeg har mine realpolitiske briller på, og argumenterer ikke for, at dette vil være de "bedste" løsninger. Storpolitik handler om magt og interesser, sjældent om, hvad der er "bedst" - snarere hvad der er "mindst ringe" for de involverede parter.

Brugerbillede for Peter Hansen

Måske er det på tide, at Danmark også bliver en atom magt, så får man jo åbenbart mere indflydelse og mere at sige.... så af rent realpolitiske grunde. og for at have en vis suverænitet i behold, så kunne det måske være en ide.

Vi er i en verden, hvor de fleste lande, og især lande som ikke burde have det, har a-våben, så hvorfor skulle DK så ikke også, der vil alligevel komme en tid hvor alle lande i verden har muligheden hvis de ønsker det, hverken USA eller andre kan åbenbart forhindre udviklingen.

Brugerbillede for Henrik  Petersen
Henrik Petersen

Kære Niels

Tak for svar. Annekteringen af Krim er vist en realitet på linje med Nordkoreas atomvåben. Men sanktionerne imod Rusland kan der gøres noget ved. Det første er blot at acceptere verdens gang. Det kinesiske hav lyder som et godt bud. Hvordan med Afghanistan og Syrien? Så længe Kina kan garantere Rusland, at Al Queda ikke angriber herfra, kan der nok findes fælles fodslag. Det det er mit bud. Noget kunne tyde på, at det er sket. Jeg kan ikke huske, hvornår Al Queda sidst har taget ansvar for en terroraktion. Der er kun ISIS nu om stunder. Det er i øvrigt interessant, hvor lidt der bliver skrevet om det. Men den simple årsag kan jo bare være, at den der lever stille lever bedst. Med Kina menes der selvfølgelig også Pakistan. Moral hører ikke til i international politik. Det har en britisk diplomat sagt. Kan ikke huske navnet, men TV indslaget gjorde indtryk.

Brugerbillede for Frank Hansen

Niels Nielsen, det er ikke helt korrekt hvad du skriver. Våbenhvileaftalen fra 1953 er af FNs sikkerhedsråd blevet ophøjet til international lov. Det er derfor ulovligt at bryde den, selvom det næppe har den store praktiske betydning.

Der er iøvrigt en besynderlig gang racisme og nedvurdering af ikke-hvide mennesker blandt Informations kommentatorer. Det anses for givet, at hver gang et land, fx Pakistan, Indien eller Nordkorea, udvikler atom- eller missilteknologi, så har de enten fået, købt eller stjålet teknologien fra anden side. Disse lande har et højt udviklet undervisningssystem og er helt sikkert i stand til selv at udvikle de pågældende teknologier. Så svært er det heller ikke at lave en atombombe. De fleste fysikere har en ganske god ide om hvordan det skal gøres, selvom det ikke diskuteres offentligt.

Den mest latterlige bemærkning kom fra en kommentator, som mente, at det måtte være amerikanerne, som havde leveret sennepsgas til Irak. Jeg kan garantere, at ingen kaptajn accepterer at transportere sennepsgas. Det er det alt for farligt og ustabilt til. Til gengæld er det uhyre let at fremstille, og blev under første verdenskrig blandet ved fronten af soldater uden nogen uddannelse. Ingredienserne kan købes i enhver velassorteret materialhandel.

Henrik Leffers, Søren Jacobsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Friis, Christoffer Pedersen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik  Petersen
Henrik Petersen

Kære Frank

Det har jeg intet begreb om. Jeg er ikke fysiker for så vidt min påstand om, at teknologien kommer fra Kina og Rusland. Det ændrer det intet ved min overordnede analyse. Hvis der ikke er behov behov for en godkendelse hos højere sted (Kina og Rusland nu om stunder, USA satte grænsen ved England/GB og Frankrig) hvorfor har Zimbabwe, Syrien, Iran, Venezuela, whatever and whomsoever so ikke bare gjort det? Altså lavet atomvåben?

Brugerbillede for Frank Hansen

Kære Henrik,

Zimbabwe er en failed state, og det er Venezuela også ved at blive på trods af olien. De kan overhovedet ikke sammenlignes med Nordkorea, der har et Konfucius baseret undervisningssystem, der værdsætter studier og lærdom. Det samme gælder Sydkorea, Japan og Kina. Iran har et kendt nukleart program, som aftalen med Obama har lagt på is i 10 år. Der er betydelige omkostninger, økonomiske og politiske, ved at udvikle atomvåben. Det afholder lande som Japan, Sverige, Canada og Brasilien fra at udvikle teknologien.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Frank Hansen, du har givetvis ret i, at nordkoreanerne ville kunne udvikle teknologien selv, men jeg tror, at Henrik Petersen har ret, når han siger, at det sker i en form for forståelse med i hvert fald Kina, og måske også Rusland.

At det var Ukraine, der leverede raketteknologien er der i hvert fald ikke den store tvivl om, Sovjetunionens ICBMer blev produceret i Dnepropetrovsk, eller Dnipro, som byen hedder i dag.

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Den gængse analyse siger at det er begrundet i regimets frygt for USA og allierede. Det kan man jo ikke helt vide om er korrekt eller ej. Man ved jo reelt heller ikke om USA ville angribe dem, hvis disse våben ikke fandtes, men Bushs ondskabens akse har jo nok ikke hjulpet på tilliden.

Men en ting er helt sikkert. Det er jo det glade vandvid at Sydkorea så melder ud at de har en 3000 mand 'halshugningsstyrke' under opbygning. Naturligvis skal de reagere, men da ikke med sådan en udmelding, som kun bekræfter Kim i at hans fjender ikke vil ham det godt.

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Hmmm, jeg kunne godt forestille mig andre årsager end penge til at Japan ikke har udviklet atom våben Frank.

Brugerbillede for Recep INAL

Den for tiden mest plausible og realistiske løsningen på Korea krisen er at US endelig anderkender at dennes tid som verdens hegemon er over - a la Suez-krisen og briterne - og at den trækker sig fuldt ud af Korea-halvøen, accepterer at NK opgiver sit a-våben program under Kina's fulde beskyttelse, og går ind for at den tekniske ufred mellem Nord og Sydkorea løses af de regionale magter. Samtidig bør Japan friføre sig af US og finde sig tilpas med en ny sikkerheds arkitektur i samarbejde med Korea, Kina og Rusland. Alternativet er nervepirrende spænding og kaos som kun tjener US våben-industries interesser med uforudsete konsekvenser. Jeg tor ikke på Mad Man teorien, for the Orange Beast kan nemt tæmmes hvilket vi har kunnet observere. Idioten er bare til for den rene BLUFF.

Brugerbillede for Frank Hansen

Søren, der er i øjeblikket en diskussion i Japan om hvorvidt landet, i lyset af truslen fra Nordkorea, bør udvikle egne atomvåben. Problemet er om USAs atomparaply er troværdig i en situation, hvor USA risikerer at miste en storby efter at have gengældt et atombombeangreb på Tokyo. Den slags overvejelser bliver pludselig nærværende, når man vækkes kl. seks om morgenen af en alarm, som varsler om at et missil er affyret mod området med ankomst om ti minutter.

Brugerbillede for Hans Martens

meget kunne tyde på at vi hellere skulle bruge vores intellekt til at arbejde på at skabe en verden hvori INGEN så meget som et øjeblik kunne overveje at benytte sig af de våben, man måtte have til rådighed. At vi alle er i samme båd, og vil synke i fællesskab hvis vi ikke finder en fællesløsning, bliver vel efterhånden klart for alle, så en afgrænset atomkrig er nok ikke længere en mulighed. Som en tidligere kommentar erklærer, jeg er heller ikke tryg ved de andre nationer der har atomvåben, hvorfor gør nordkorea en forskel? En løsning kræver et tankemæssigt paradigmeskifte, selvom tanken ikke er ny - no man is an island. we are all one...

Niels Nielsen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Martens

meget kunne tyde på at vi hellere skulle bruge vores intellekt til at arbejde på at skabe en verden hvori INGEN så meget som et øjeblik kunne overveje at benytte sig af de våben, man måtte have til rådighed. At vi alle er i samme båd, og vil synke i fællesskab hvis vi ikke finder en fællesløsning, bliver vel efterhånden klart for alle, så en afgrænset atomkrig er nok ikke længere en mulighed. Som en tidligere kommentar erklærer, jeg er heller ikke tryg ved de andre nationer der har atomvåben, hvorfor gør nordkorea en forskel? En løsning kræver et tankemæssigt paradigmeskifte, selvom tanken ikke er ny - no man is an island. we are all one...

Brugerbillede for Jens Mose Pedersen
Jens Mose Pedersen

Ok - NordKorea har atomvåben. Det må vi acceptere som et faktum.
Hvem er de næste i rækken: Japan - måske ok, SydKorea - måske ok, Saudi Arabien - uha uha, Tyrkiet under Erdogan - uha uha, Iran - uha uha
Fortsæt selv listen. Verden er farlig or det bliver værre og værre.

Brugerbillede for Christoffer Pedersen
Christoffer Pedersen

Hans Martens
Citat fra dagesn JP:
"Det statslige, nordkoreanske nyhedsbureau KCNA har torsdag videregivet trusler fra kilder i regimet, som siger, at man vil sænke Japan med atomvåben og reducere USA til aske og mørke, skriver Reuters."
Det får da mig til at mene det er mere utrygt Nordkorea råder over atomvåben, end de lande der ikke truer med at bruge dem...

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Med eller uden 'vores' accept er det efterhånden svært at komme uden om, at det nok er tilfældet, at Nordkorea har atomvåben.

Akkurat som det indtil videre også er kendsgerning, der må tages til efterretning og ikke er let at se bort fra, at det blev Donald Trump og ikke Hillary Clinton, som kom til at afløse Barack Obama i det ovale værelse i det hvide hus i Washington DC. Uden hensyn til, om et flertal af 'eksperterne' fra det forsamlede danske pressekorps (den fjerde statsmagt i DK) stadig sidder med underkæberne helt nede på gulvet af forundring og forargelse over, at det trods alle deres gode råd til læserne kunne gå hen at gå så galt.

Frank Hansen, Anders Graae, Johnny Winther Ronnenberg og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Martens

svar til Christopher Pedersen:
Alle truer med at bruge atomvåben, retorikken er lidt forskellig, afhængigt af styrets position i verden.
Problemet forstærkes når en nation kan forledes til at tro at anvendelse af atomvåben kan være en løsning overhovedet. Alle nationer vil sikkert forfalde til at overveje at bruge atomvåben, føler de sig tilstrækkeligt pressede, Hvor meget har vi at miste? Hvis vi sørger for at alle har nok at miste, forsvinder motivationen, desværre er det ikke den tanke, der driver politikken for tiden.

Brugerbillede for Holger Madsen

@ Espen Bøgh
Min lille kommentar til dig, bunder i , at det irritere mig, at vi kalder USA for Amerika. USA er en del af Amerika, ligeså vel som Brasilien, Chile, Mexico, Canada o.s.v. er dele af Amerika.