Læsetid: 8 min.

Valget afslører, at Tyskland er et splittet samfund

Det bekymrende ved Tysklands første højrenationale parti i Forbundsdagen siden Anden Verdenskrig er ikke kun deres rabiate politik, siger europæiske kommentatorer. Det er den splittelse i Tyskland, de er udtryk for
Alternative für Deutschland og Alexander Gauland havde held til at gøre indvandring til valgets store tema, og på samme måde vil partiet nu komme til at forme den politiske debat det næste år

Alternative für Deutschland og Alexander Gauland havde held til at gøre indvandring til valgets store tema, og på samme måde vil partiet nu komme til at forme den politiske debat det næste år

Markus Schreiber

26. september 2017

Der er god grund til at bekymre sig, indleder Florian Eder, chefredaktør for onlinemediet Politico’s europæiske afdeling.

Alternative für Deutschland, AfD, er langt fra at overtage magten eller opnå nogen institutionel magt. Men med partiets indtræden som det tredjestørste parti i Forbundsdagen er grænsen for, hvad man kan sige i tysk politik blevet rykket langt mod højre.

»Deres strategi er altid at skubbe den røde linje for anstændighed og for, hvad der er acceptabelt, en lille smule hver gang. Nogen siger noget skandaløst, og det skaber en stor forargelse, men det er blevet sagt for første gang,« siger Florian Eder.

Det er første gang siden Anden Verdenskrig, at et højrenationalt parti er kommet i Forbundsdagen, og dermed befinder Tyskland sig i en helt ny situation.

Mandag morgen meddelte Frauke Petry, at hun ikke kan leve med de mange højreradikale stemmer i partiet AfD, som ødelægger dets chance for at føre seriøs politik og stræbe mod regeringsmagten i 2021. Petry vil derfor ikke indgå i AfD’s partigruppe i Forbundsdagen, meddelte hun, pakkede sin taske og gik fra pressekonferencen
Læs også

Samtidig er de store partier gået tilbage, og selv om AfD kun har fået 12,6 pct. af stemmerne, kan deres indflydelse blive langt større i et politisk system, der er blevet fragmenteret med nu i alt syv partier i Forbundsdagen, skriver populismeforsker Cas Mudde i en kommentar i The Guardian.

»I en sådan fragmenteret struktur kan de højreradikale partier få betydelig politisk indflydelse, også selv om de ofte er mere obstruerende end konstruktive,« skriver Cas Mudde.

AfD havde held til at gøre indvandring til valgets store tema, og på samme måde vil partiet nu komme til at forme den politiske debat det næste år, mener Florian Eder:

»De gamle partier har ikke rigtigt fundet en måde at håndtere AfD på, de har befundet sig i en form for fornægtelse indtil søndag aften. Nu bliver de nødt til at forholde sig til, hvad yderliggående forslag, AfD end kommer med,« siger Florian Eder.

Bekymrende protest

Frem for alt er AfD en protest. Analyser viser, at op mod 60 procent af AfD’s vælgere stemte »imod alle de andre partier«, mens kun 34 procent stemte på AfD »ud fra overbevisning«, bemærker Cas Mudde i The Guardian.

Ser man på valgkortet, har AfD sine højborge i det gamle Østtyskland i områder, som slet ikke har modtaget mange indvandrere. I flere delstater i øst er partiet næststørst. Det er måske den mest bekymrende tendens, som AfD er udtryk for, siger Florian Eder: »Der er en splittelse i landet, som vi også har set i Frankrig, hvor hele områder stemte massivt på Le Pen og andre lige så massivt på Macron. Det samme er tydeligvis ved at ske i Tyskland.«

Florian Eder forklarer det med en følelse af at være blevet efterladt. Helmut Kohls berømte løfter om, at der ville komme Blühende Landschaften, blomstrende landskaber, er blevet svigtet. Befolkningen er aldrende, de yngste flytter væk, der er ikke noget arbejde til de højtkvalificerede. De gamle industrier i øst er ikke blevet erstattet med noget tilsvarende de seneste årtier.

»Det er en følelse af, at ingen virkeligt bekymrer sig om os. Af at være andenrangsborgere,« siger Florian Eder.

I opløsning fra dag ét

Hvad Florian Eder er mindre bekymret for, er den mere traditionelle politiske indflydelse, som AfD vil få.

»Vi kommer nok til at se fra første dag, at AfD ikke er særligt effektive til at omdanne stemninger til politik,« siger Florian Eder.

I går forlod den hidtidige partileder, Frauke Petry, på dramatisk vis AfD ved at nægte at indtræde i den parlamentariske gruppe på grund af de mange højreradikale i partiet. Få timer senere gentog scenariet sig i det regionale parlament i Mecklenburg-Vorpommern, hvor fire AfD-medlemmer trådte ud af den parlamentariske gruppe for at danne deres egen fraktion på grund af den politiske linje. Tidligere er det samme sket i AfD-gruppen i Baden-Württemberg.

»Det er altid det samme. De kommer ind, så begynder de at slås, og så går de fra hinanden. Det er ikke et politisk modent parti, så i sidste ende kan hvad som helst ske. Det var meningen, det skulle have været en festdag, og så går de fra hinanden. Det siger noget om partiet,« siger Florian Eder.

Den undtagelsestilstand, som har smadret de kontinentale socialdemokratier, brudt politiske tabuer, trukket Storbritannien ud af EU, gjort Donald Trump til præsident i USA og konflikten mellem liberal og illiberal position til en virkelig kamp i Vesten, er også nået til Tyskland.
Læs også

Et vælgergennembrud ved et enkelt valg er ikke nødvendigvis det samme som, at et parti kan konsolidere sig som en varig politisk faktor, skriver Cas Mudde i The Guardian:

»Nye partier, og da især populistiske og radikale partier, har ofte svært ved etablere sig selv om en stærk, sammentømret blok i de nationale parlamenter. Dette har navnlig været tilfældet for Tysklands tidligere højreradikale populistpartier i regionalparlamenterne, herunder for Die Republikaner og Deutsche Volksunion, der blev revet fra hinanden af intern splid mellem ’moderate’ og ’ekstremister’. Disse kampe kan blive endnu værre for AfD med dets 94 medlemmer store forbundsdagsgruppe, der tæller adskillige ideologiske og regionale underfraktioner fra ’borgerlige konservative’ til ’radikale populister’ og enkelte deciderede ’ekstremister’.«

Når et parti træder ind i Forbundsdagen, får det partistøtte og dermed nye muligheder for at organisere sig og opbygge en lønnet stab.

Dette er endnu et skridt i dannelsen af AfD og det fænomen, de udgør i tysk politik, siger Florian Eder.

Han ser dog ikke nogen tegn på, at partiet nu har brudt en barriere, hvor langt flere tør stemme på dem til næste valg.

»Fænomenet har eksisteret i nogen tid efterhånden,« siger Florian Eder med reference til, at AfD allerede er repræsenteret i flere regionale parlamenter. »Meningsmålingerne ramte nogenlunde rigtigt for, hvor stor opbakning AfD ville få, så der er noget, der tyder på, at de 12,6 pct. er det faktiske vælgerpotentiale for AfD lige nu.«

Reaktioner på det tyske valg

Frankrig: Dårligt nyt for EU – og for Macron

Af Niels Ivar Larsen

I Frankrig dvæler de fleste kommentatorer især ved det tyske valgresultats betydning for præsident Macrons forhåbninger om at skabe en ny dynamisk fransk-tysk akse for det europæiske samarbejde. Således Le Mondes lederskribent:

»For Europa og især for Emmanuel Macrons Frankrig er dette valgresultat skidt nyt. For det første fordi Tyskland nu skal ind i en lang proces med politiske forhandlinger, der vil gøre landet til passivt EU-medlem i måneder frem. Som i 2013 vil EU gå ned i snegletempo, og så meget desto mere, fordi de centrale spørgsmål – om migranter, finanspolitik, energipolitik – nu vil blive afhandlet på nationalt og ikke europæisk plan«.

I magasinet Le Point hæfter en analytiker sig også ved, at den tyske ruslandspolitik ikke længere nødvendigvis ligger helt så fast som før valget.

»Angela Merkel har hidtil stået ufravigeligt fast på, at sanktionerne mod Rusland for dets optræden i forhold til Ukraine skal fastholdes. Nu vil hun stå over for en forbundsdag med deputerede, der sjældent har været så ’prorussiske’. Ud af de syv repræsenterede partier er det kun CDU og De Grønne, der står på den nuværende linje. Alle de øvrige, fra det nationalpopulistiske højre til det venstreradikale Linke, FDP’s liberale, SPD, ja selv den bayerske fløj af regeringspartiet, CSU, sender Moskva milde blikke. FDP ønsker sågar en anerkendelse af den russiske annektering af Krim«.

Italien: Håb om en hovedrolle

Af Mads Frese

Efter valget i Tyskland er Italien det næste store EU-land, hvor der skal afholdes parlamentsvalg – senest til foråret. Derfor er de italienske reaktioner præget af vælgerflugten fra CDU/CSU i retning mod højrefløjspartiet AfD. Berlusconi-familiens avis, Il Giornale, beskriver resultatet som »Merkels lemlæstede sejr«:

»Enhver eftergivenhed på indvandrings- og på finanspolitikken i EU vil blive modarbejdet ihærdigt af en højrefløj, der for første gang er i parlamentet. Derfor vil alle indvandringsmodstandens bevægelser i Europa – også den italienske – nu se mod Berlin,« spår Il Giornale.

EU-Parlamentets formand, Antonio Tajani, udtaler til den romerske avis Il Messaggero, at det tyske valgresultat giver Italien »mulighed for at spille en hovedrolle i EU«. På trods af sin institutionelle rolle er Tajani aktivt involveret i valgkampen for Forza Italia og regnes som en sandsynlig stedfortræder på premierministerposten for Silvio Berlusconi, der stadig ikke kan stille op eller beklæde offentlige embeder på grund af en dom for groft skattesvig:

»Tyskland er stadig et vigtigt land i Europa, men valget viser, at Tyskland har brug for Europa, og at tiden med et EU, der afhænger af Tyskland, er forbi,« siger Tajani, der er valgt som parlamentsformand med de tyske kristendemokraters afgørende opbakning:

»Populisterne får tocifrede valgresultater, men vinder ikke. Det er stemmeprocenter, der bør få alle til at arbejde i fællesskab for løse vores tre største problemer: immigration, terrorisme, vækst.«

Storbritannien: Merkel-nederlag kan være fordel for britisk Brexit

Af Mette Rodgers

Det tyske valg har ikke fyldt meget i de britiske medier op til valgdagen, og resultatet var ingen undtagelse. Den dækning, der var, fokuserede først og fremmest på AfD – og Brexit.

»Tyskland er et land, hvor vælgerne af kulturelle-historiske årsager ikke kan stemme på den yderste højrefløj. At så mange alligevel gjorde, er dybt bekymrende,« sagde Labour-parlamentarikeren Ruth Smeeth på partiets årsmøde i går.

Leder af Policy Research in Macroeconomics Ann Pettifor mindede om, at der går en lige linje fra Brexit til det tyske valgresultat:

»Tysklands yderste højrefløj gentager Leave’s slogan ’tag kontrollen tilbage’ – en påmindelse om hvordan Brexit-afstemningen styrkede det yderste højre i USA og Europa,« tweetede hun.

UKIP’s midlertidige leder, Steve Crowther, var undtagelsen, der i stedet kaldte resultatet for »et modigt træk i Tyskland, hvis politik har været overskygget af nazitiden«.

Andre analyserede på, hvorvidt resultatet vil få betydning for Brexit.

Lee Wild fra Interactive Investor siger til Fund Strategy, at det mudrede valgresultat kan betyde, at Angela Merkel bliver »mere distraheret« og fokuseret på koalitionsdannelsen. Det kan, mener han,»svække EU’s position, hvilket kan give de britiske Brexit-forhandlere en fordel«.

Financial Times mener omvendt, at den tyske indenrigspolitiske situation nu vil give Merkel endnu mindre tid til at lægge pres på EU’s chefforhandler, Michel Barnier, »for at få ham til at opbløde EU’s forhandlingsposition«.

»Fru Merkel har bedre ting at tage sig til end at mægle mellem de stridende parter i den britiske regering,« skriver avisen.

Østeuropas ledere: Godt for Europas stabilitet

Af Nana Spietz

Fra Østeuropa lyder lykønskninger til Angela Merkel. Bulgariens præsident Rumen Radev takker Angela Merkel for at tage ansvar for landet og den europæiske union.

»Vælgernes støtte er det mest sigende udtryk for deres store taknemmelighed for succesen med din statsmands-politik og vision for udviklingen af Tyskland og Europa,« udtaler præsidentens pressesekretariat ifølge det bulgarske medie BTA.

Angela Merkel har taget ansvar for en lempelig flygtningepolitik, og selv om Ungarn har markeret sig modsat med en stram politik, ønsker Ungarns premierminister Victor Orbán Angela Merkel til lykke med valgsejren

»Søndagens valgresultat er en klar indikation på, at Europas borgere ønsker at støtte en politik, der er baseret på et konservativt fundament, og som garanterer sikkerhed og økonomisk stabilitet,« udtaler han i en pressemeddelelse.

Slovakiet har samme reaktion og fokus som Ungarn.

»Oprigtige lykønskninger til kansler Merkels valgsejr – vigtigt resultat for stabilitet og sikkerhed i Europa«.

De fleste reaktioner fra Østeuropa på valget har været positive. Dog har Polens indenrigsminister udtalt, at Merkel skal se valgresultatet og det gode resultat for AfD som en indikation på, at åbne grænser for flygtninge ikke er borgernes ønske.

»Den 13 procent høje støtte til AfD viser, at hvis sund fornuft råder, så vil indvandrerpolitikken ændre sig. Men vi kan ikke være sikre på, at dette vil ske,« sagde Polens indenrigsminister Blaszczak ifølge det polske medie TVP.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Jeg prøver at komme i tanke om et valg hvor pressen ikke har konkluderet, at det viser splittelse?

Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Arne Lund, Jens Kofoed, Michael Friis, Michael Hullevad, Hans Aagaard og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Er der overhovedet et vestlig samfund tilbage, som ikke er blevet splittet efter murens fald fordi den kapitalistiske grådighed troede den kunne gå på vandet?

Per Torbensen, Henriette Bøhne, Flemming Berger, Torben Skov og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Anders Lundkvist

I dag var der debat i P1 (efter middagsradioavisen) om AfD og valgets betydning. Det drejede sig om højrefløjens reaktion: Løkkegård fra V, Khader fra KF, Berndt fra DF og Vermont fra Nye Borgerlige.

Det var nærmest chokerende. Som forventet jublede Berndt og Vermondt over AfD's fremgang, mens Løkkegård og Khader fandt den 'sund', fordi den vil vanskeliggøre Merkels 'katastrofale' indvandringspolitik.

'Anstændige borgerlige' findes ikke længere (jo, Jan E. Jørgensen fra V). Udviklingen i Tyskland legitimerer nu fremmedfjendskhed for fuld udblæsning.

Henrik Petersen

Søren der var også kapitalisme i Tyskland for 10 år siden - men ingen AfD. Uanset om man er enig eller ej med Merkels flygtninge- og invandrerpolitik, så bliver man nødt til at forholde sig til det faktum, at det er upopulært i en vælgergruppe, der vel svarer nogenlunde til DFS herhjemme. Det nytter ikke at tørre alt af på "systemet". Man bliver nødt til at gå i dialog med disse mennesker, uanset at der sikkert er mange herinde, der ikke kan lide dem. Man har forsøgt at køre DFs pendant over i Sverige og se hvordan det er gået.

Det mest positive ved valget er, at AfD ikke vil kunne overleve frem til næste valg. Partiet vil falde fra hinanden pga. intern splittelse, alle vil til fadet, kun få egner sig til det kedelige parlamentariske arbejde, om nogen overhovedet. Med Petrys exit er afskalningen allerede godt i gang. Bliv endelig ved.

Henrik Petersen, det går begge veje med den gruppe. Hvis man hører udsendelser om, hvad der fik landarbejdere og andre til, ofte sammen med deres husbond, at søge til nazisterne, så er det både deres status i samfundet, men også en opfattelse af denne status og samfundets værdier, der dikterer det. Det er med andre ord ikke kun håbløshed, men et selvvalgt ståsted, som man kæmper for at gøre til omdrejningspunkt i en vis forstand.
Tyskland har jo hele tiden haft de bevægelser, og de var bare en anelse tættere på magten, da de lå i ledelsen i CSU i Bayern under Franz-Joseph Strauss.

Henriette Bøhne

Henrik Petersen,
Du har ret, der var også kapitalisme i Tyskland for 10 år siden, men vreden, hadet og indignationen var der også allerede da.
Dengang var de tyske vælgere blot så forstandige, at de kanaliserede den vrede over i de etablerede partier - som svigtede!
Centrum- venstre har i hele Europa svigtet og ikke leveret politiske resultater, men ladet stå til. Ved sidste valg gav de tyske vælgere faktisk SPD, Grünen og Linke flertal, hvilket SPD især har ansvaret for ikke blev udnyttet.
Hvorfor skulle de mange vrede og skuffede blive ved med at stemme på partier, som ignorerer dem og ikke leverer?
Flygtningestrømmen og Merkels håndtering af den smed bare benzin på et bål, som havde ulmet i mange pr og i øst siden 1990.

Det svier fortsat til SPD og Die Grüne, at de to partier gennemførte Hartz IV. Derved jog de mange arbejdervælgere i armene på AfD. Og nu er Die Grüne blevet så salonfähig, at de muligvis kan indgå i en regering sammen med Merkel og den tyske udgave af Labil Alliance.
Vorherre til hest!.

Henriette Bøhne

Arne Lund,
Mere end Hartz lV, tror jeg det i øst handler om en udkantsproblematik. Det er så frygtelig populært at give Hartz lV skylden for alt i Tyskland, men Hartz lV modtagere er faktisk ikke dem, som har det værst i Tyskland.. Befolkningssammensætningen i der tidligere øst har en overvægt af ældre pensionister i forhold til andre områder - centraliseringer har gjort at de unge flytter fir at uddanne sig og kun få bliver tilbage. Det er globaliseringen og ventraliseringens tabere, som bor her, de sidder tilbage med drømme som aldrig blev til noget og med ikke-eksisterende muligheder.
Man må forstå at den ældre del af befolkningen fra DDR kom fra et system meget lig det danske - der var i DDR folkepension fra henholdsvis 60 og 62 år og ved genforeningen blev østtyskeres pensioner omvekslet på ufordelagtig vis, så mange nu sidder med 800-900 euro om måneden og må arbejde minijob til de dør, for bare at holde skindet på næsen. Bitterheden over dette er enorm og den er vokset og vokset gennem årerne og de etablerede politikere indkasserer nu en syngende lussing fra den befolkningsgruppe.
Det er naturligvis ikke hele forklaringen på hele AFDs fremgang, men en stor del af den, ihvertfald i øst.

Jeg har ladet mig bilde ind,at 50% af jøderne i Malmø har forladt byen.Selv om jeg ikke er nogen Israel fan, føler jeg det er uacceptabelt, at højre radikale nazityper skal gøre livet utrygt for jøderne i Malmø.

Henriette Bøhne - Jo du har da ret mht, hvordan situationen er i ex-DDR, det er jeg helt med på.
Men det forklarer jo ikke hvorfor AfD i fx en så velstillet delstat som Baden-Württemberg, har kunnet tage så mange stemmer fra SPD.

Henriette Bøhne

Arne Lund,
Næ, det er sandt - men du får også svært ved at forklare det med fattigdom og Hartz lV eftersom Badem Würtemberg har det laveste antal fattige i hele Tyskland.
Og iøvrigt er det jo heller ikke muligt at forklare AFDs fremgang med over 12% med SPDs tab på 4,2. Linke og Grünen har tilsammen haft en tilsvarende fremgang. CDU har lidt stort tab og resultatet kunne her i den rige del af Tyskland skyldes utilfredshed med flygtningepolitikken.
AFDs fremgang kan ikke forklares med kun en årsag, efter min mening. Nogle steder i det ligeledes velstående Bayern er de kommet ind med 20 %.

Henriette Bøhne

Det eneste jeg iøvrigt mente med den første kommentar er, at østtyskerne ikke kun er fattige pga HARTZ lV, men fordi deres pensioner og opsparinger blev vekslet ufordelagtigt, hvilket de iøvrigt selv bidrog til da de valgte genforeningsmodel og efterfølgende Kohl.