Læsetid: 3 min.

Ballade om Alternative für Deutschland fra første dag i Forbundsdagen

Med AfD sidder et nationalistisk parti til højre for Merkels CDU/CSU nu i Forbundsdagen for første gang i nyere tysk historie. Selve åbningen af parlamentet blev en livlig affære, der tyder på et stærkt karakterskifte i tysk politik
28. oktober 2017

Efter fire år med en stor regeringskoalition mellem Merkels CDU/CSU og socialdemokratiske SPD på den ene side og en svag opposition med Die Linke og De Grønne på den anden side, er det nu nye tider i tysk politik. Det gav åbningen af den ny Forbundsdag i tirsdags et forvarsel om.

Selvom regeringsforhandlingerne mellem CDU/CSU, FDP og De Grønne stadig er helt åbne, gav SPD den i rollen som oppositionsleder, da den rekordstore Forbundsdag med 709 medlemmer trådte sammen for første gang. Heraf er andelen af kvinder sunket markant til ca. 30 pct.

Den suverænt største opmærksomhed gik dog til debutanterne fra AfD og deres 92 mandater, hvoraf blot ti er kvinder.

Allerede søndagen før åbningen havde flere end 10.000 mennesker protesteret foran Rigsdagsbygningen i Berlin »mod had og racisme i Forbundsdagen«. Underforstået: mod at der med AfD flytter højreekstremister ind i hjertet af det tyske demokrati.

Forspillet startede dog i forsommeren, hvor den afgående Forbundsdag ændrede reglen om, at det ældste medlem skal åbne og lede Forbundsdagen, til der er fundet en ny formand. I stedet hedder det nu, at den, der har siddet længst i Forbundsdagen, får denne ære. På papiret var begrundelsen, at man ville undgå en urutineret politiker i den rolle.

AfD’s vælgere findes i flere forskellige samfundslag og har forskellige udddannelsesniveauer og indkomster.
Læs også

Men i praksis betyder det, at Forbundsdagens ældste medlem, nemlig den 77-årige AfD-politiker Wilhelm von Gottberg, ikke fik æren. Det gjorde derimod Wolfgang Schäuble fra CDU. Med udsigten til et sikkert valg som formand for Forbundsdagen, overdrog Schäuble denne ære til den næstlængstsiddende parlamentariker, den 76-årige Hermann Otto Solms fra FDP.

I sin åbningstale sagde Solms til stor applaus fra især AfD, at »alle i Forbundsdagen har det samme mandat, lige rettigheder og lige pligter«, og at »parlamentet bør afspejle mangfoldigheden af meninger i Tyskland«. Ligesom Schäuble senere gjorde det, manede Solms også til en civiliseret parlamentarisk omgangstone.

Efterfølgende udtalte Bernd Baumann fra AfD, at Forbundsdagen med sin regelændring har brudt en parlamentarisk tradition, der går tilbage til det 19. århundrede, udelukkende for at undgå en AfD-politiker som alderspræsident.

»Hidtil har kun Hermann Göring brudt denne regel i 1933, fordi han ville udgrænse politiske modstandere,« sagde Baumann.

Denne sammenligning fik bl.a. Marco Buschmann fra FPD til at tale om »historisk smagløshed«, når netop AfD som højrepopulistisk parti sammenligner sig med nazismens ofre.

Den næste strid opstod, da Forbundsdagens formandskab skulle vælges. Ifølge reglerne skal alle partigrupper være repræsenteret i formandskabet, hvor de stiller en næstformand. Med en »målrettet provokation« havde AfD her opstillet den 75-årige Albrecht Glaser for at skabe »planlagt ballade«, som avisen Die Zeit kommenterede det. Glaser har nemlig bl.a. offentligt udtalt sig mod religionsfrihed for muslimer.

Dermed sad de øvrige partier i et dilemma: Skulle de fremme AfD’s offerrolle ved at afvise Glaser, eller vælge Glaser som en af de øverste demokratiske repræsentanter, selvom han misagter en af grundreglerne i selvsamme demokrati, nemlig religionsfriheden.

De valgte det første. Selv i tredje valgrunde blev Glaser klart afvist af den samlede Forbundsdag. I sidste ende måtte Wolfgang Schäuble, der med 501 ud af 705 afgivne stemmer var blevet valgt som formand, afbryde valget.

AfD holder stadig fast i deres kandidat, som selv Tysklands Muslimske Centralråd nu modvilligt har opfordret Forbundsdagen til at acceptere for ikke at styrke AfD’s rolle som demokratiets udgrænsede ofre.

Trods en stærk afvisning af både Glaser og AfD’s politik skrev bl.a. Süddeutsche Zeitung begejstret om den livlige åbning.

»Forbundsdagen oplevede sin forvandling tilbage til et parlament – en besindelse på oprindelsen af dette ord: at tale, at skændes, at diskutere.«

Avisen understregede dermed, at det utvivlsomt er nye tider i tysk politik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu