Han er blevet sammenlignet med Orbán, Berlusconi og Trump. På lørdag vælger tjekkerne ham som premierminister

Populismens succes i den vestlige verden er blevet forklaret som en reaktion mod arbejdsløshed og muslimsk indvandring. Et modsvar fra den vrede, hvide mand til eliten, globaliseringen og multikulturalismen.

Men i Tjekkiet er arbejdsløsheden den laveste i hele EU og ligger på kun tre-fire procent. Landet er i vækst, og der er overskud på de offentlige budgetter. Og selv om det har en del indvandrere i form af vietnamesere og ukrainere, er der tæt på ingen muslimer i landet, som gav os blandt andet pilsnere og Skoda.

Alligevel ser det ud til, at befolkningen i det centraleuropæiske land ved parlamentsvalget på fredag og lørdag vælger den populistiske, rige, muligvis korrupte og i nogles øjne autoritære Andrej Babiš som deres premierminister.

Mens alles øjne de seneste år har hvilet på regionens ’slyngler’, Polen og Ungarn, som med henholdsvis det regerende Lov og Retfærdighed (PiS) og den ungarske premierminister Viktor Orbán på hver deres måder har taget skridt i en antidemokratisk retning, er Tjekkiet gået under radaren. Ifølge kritiske røster i landet er der en risiko for, at Tjekkiet nu vil gå i den samme retning som sine centraleuropæiske naboer.

Vil drive Tjekkiet som en virksomhed

Babiš står i spidsen for den nye bevægelse ANO, som har eksisteret siden 2012. ANO er en forkortelse for ’handling for utilfredse borgere’, men betyder også ’ja’ på tjekkisk.

Året efter blev ANO valgt ind i parlamentet og blev en del af den siddende regeringskoalition med blandt andre landets socialdemokrater. Babiš selv blev udnævnt som finansminister, men blev i maj fyret fra posten på grund af alvorlige anklager om korruption.

I september blev hans parlamentariske immunitet ophævet, så han kan retsforfølges for blandt andet misbrug af EU-midler, men det tager Babiš højst sandsynligt ikke så tungt. Straffesagen er nemlig først gået i gang nu, og den når ikke at blive afsluttet, før Babiš bliver genvalgt og derved genvinder sin parlamentariske immunitet.

Andrej Babiš bliver ofte sammenlignet med forretningsmænd, der blev statsledere – den mest åbenlyse er Donald Trump. Det kommer af, at Babiš er rig – faktisk Tjekkiets andenrigeste mand. Det faktum bruger han med stor succes i sin valgkamp, hvor han markedsfører sig selv som en forretningsmand frem for politiker, der vil drive landet på samme succesfulde måde, som han har drevet sine forretninger.

Hans penge, der primært stammer fra ejerskabet af den store kemikalie- og fødevarevirksomhed Agrofert, har han blandt andet brugt til at føre en velpolstret valgkamp. Derudover har han købt to af Tjekkiets største medier, hvilket har fået magasinet Foreign Policy til at give ham tilnavnet ’Babisconi’.

I foråret kom det via lækkede lydoptagelser frem, at han havde instrueret en journalist på et af medierne i at offentliggøre inkriminerende oplysninger om hans modstandere på et bestemt tidspunkt.

Oven i det kommer hans baggrund som medlem af kommunistpartiet før Murens fald og ifølge flere filer fra dengang også som hemmelig agent for Tjekkoslovakiets daværende sikkerhedspoliti med forbindelser til Rusland og KGB. Også det skaber nervøsitet blandt dele af den tjekkiske befolkning særligt de veluddannede og intellektuelle.

Til gengæld har han stor appel blandt de lavtuddannede tjekker. Omkring 27 procent af befolkningen ventes at stemme på ham på lørdag (socialdemokraterne, der er det andetstørste parti, ligger på 14 procent i meningsmålingerne), og selv om han er rig og selv er anklaget for korruption, køber de hans antikorruptions- og antieliteargumenter.

Som Peter Bugge, der er lektor i tjekkisk politik ved Aarhus Universitet siger om den lidt revisoragtige Babiš, der hverken er flamboyant eller karismatisk som de andre ’stærke mænd’, han bliver sammenlignet med:

»Han har helt sikkert skræddersyede jakkesæt på. De ser bare ikke ud som om, de er skræddersyede.«

Centrumpopulist

Michael Zantovsky var rådgiver for den første tjekkiske præsident efter Murens fald, Václav Havel, og har siden været Tjekkiets ambassadør i Storbritannien og USA. Han mener, at er det er svært at spå om, hvordan Tjekkiet vil udvikle sig med Andrej Babiš som premierminister.

Babiš’ valgprogram er nemlig vagt og ser i grunden ikke meget anderledes ud end de andre partiers. Problemet med ham er et andet.

»Om han så var en politisk krydsning af Jesus Kristus og Václav Havel, så er kombinationen af økonomisk magt, politisk magt og magt over medierne utrolig giftig. Det er uforeneligt med at lede en demokratisk regering og overholde demokratiske retningslinjer,« siger Zantovsky over en telefonforbindelse fra Prag, hvor han i dag er direktør for The Václav Havel Library.

Han henviser til, at Babiš siger, at et land bør drives som en virksomhed, at der skal være færre parlamentsmedlemmer og lignende. Det ser han som tegn på en mand, der ikke er »helt tryg ved principperne i et pluralistisk demokrati«.

»Men udover det må jeg indrømme, at han ikke er så anderledes end lederne af mange af de andre partier, der stiller op,« siger Zantovsky og tilføjer, at han stadig mener, at Tjekkiet ser ud til at være i en bedre demokratisk position end andre lande i regionen.

Også Peter Bugge betegner Babiš’ valgløfter som vage. Han lover både højere lærerlønninger og pensioner samt skattelettelser. Hvordan han skal få råd til det er ikke nærmere specificeret. Det eneste, Babis kan sige om det, er, at han vil effektivisere, ligesom han ifølge sig selv har gjort det i sine virksomheder.

En del af effektiviseringen er en nedlæggelse af tre af landets ministerier – miljøministeriet, videnskabsministeriet og ministeriet for ligeværd og menneskerettigheder.

Korruption er det nok største tema i valgkampen, og problemet med korrupte tjekkiske politikere begrænser sig langtfra kun til Babiš. Dog kan det virke paradoksalt, at Babiš har gjort det til den vigtigste del af sin valgkamp, at han vil bekæmpe korruption og andre korrupte politikere, når han selv er blevet fyret som minister for netop korruption.

Også islam- og indvandringskritik er en del af Babiš’ valgprogram. Men islam er i det hele taget et stort tema i den tjekkiske valgkamp. Alle partier undtagen ét er antiislamisk, og faktisk er Andrej Babiš og ANO ikke udpræget nationalistiske sammenlignet med visse andre tjekkiske partier eller regeringerne i Ungarn og Polen, påpeger Bugge.

»Derved kan man nok kalde ham en slags centrumpopulist,« siger Peter Bugge, der ser udemokratiske elementer hos Babiš – for eksempel ejerskabet og instrueringen af medierne – men han mener ikke, at man kan sammenligne ham med lederne i Ungarn og Polen, da Babiš for eksempel ikke har givet udtryk for, at han vil tage kontrol over domstolene eller lignende.

Og tjekkerne ønsker da heller ikke at blive set som et nyt Ungarn eller Polen, siger Peter Bugge. Det hænger blandt andet sammen med den tjekkiske selvforståelse som et civiliseret land med en lang demokratisk tradition og med en befolkning, der – selv om man næppe ville sige det højt – mest af alt ser sig selv som en slags »slavisktalende tyskere«.

Babiš selv er ikke decideret EU-modstander. Han ved, at det ville være for dyrt for Tjekkiet, hvis en Brexit-situation opstod, da landet er dybt afhængigt af EU-midler. Men han er imod flygtningekvoter ligesom de andre lande i regionen, de såkaldte Visegrad-lande, han ønsker ikke at være en del af eurozonen, og han har på det seneste ført en mere negativ retorik over for EU.

Men risikoen for, at Tjekkiet bliver et nyt Polen i forhold til EU-linjen, er lille med Babiš, vurderer Bugge. For valgfavoritten er simpelthen ikke nationalist eller ideolog. Han er snarere pragmatiker og pengemand.

»Så jeg tvivler på, at han vil trække Tjekkiet så langt, som man har set det ske i Ungarn og Polen. Han vil i hvert fald næppe have flertal til det.«

Hvem skal Babiš samarbejde med?

Selv om det står ret klart, at Babiš bliver premierminister, er det svært at spå om, hvem han og ANO skal danne regering med og derved også om, hvilken politik det bliver muligt at føre. Det afhænger selvsagt af de andre partiers resultater.

Højst sandsynligt skal Babiš finde to koalitionspartier, men meget afhænger også af, om de fire små partier, der lige nu kun ligger lidt over den høje spærregrænse på fem procent, bliver valgt ind. Gør de ikke det, er der flere mandater at hente for de store partier som for eksempel ANO, og så kan det muligvis være nok med en enkelt koalitionspartner.

Den mest sandsynlige makker for Babiš er Kristendemokraterne, der er et midterparti. Det er vant til at gå i regering med både højre- og venstrefløjen og har været regeringspartner med ANO og Socialdemokratiet siden 2013.

De er for det meste koalitionsparate, og partiet ser da også ud til at være i gang med at varme op til et samarbejde med ANO blandt andet ved at tale korruptionsanklagerne mod Babiš ned. Partiet er EU-positivt.

Socialdemokraterne, som endnu er det regeringsledende parti, men som ser ud til at miste hver tredje stemme, er i krise og internt splittet mellem forskellige fraktioner – primært den meget nationalistiske ’kål og knødel’-fraktion mod den mere progressive og EU-positive. Og ifølge Peter Bugge er det svært at forestille sig, at der kan skabes en koalition mellem ANO og de splittede Socialdemokrater.

»Der skal virkelig sluges nogle kameler, hvis de efter at have fyret Babiš som finansminister og ophævet hans parlamentariske immunitet vil gå i regering med ham igen.«