Analyse
Læsetid: 3 min.

Brexit i hårdknude: 'Bolden er på jeres banehalvdel', lyder det fra både EU og UK

I næste uge skal EU’s stats- og regeringschefer beslutte, om briterne har gjort nok fremskridt i skilsmisseforhandlingerne til, at forhandlingerne om handel kan begynde. I London er tålmodigheden ved at være opbrugt, men EU står fast
Storbritanniens premierminister, Theresa May, mener, hun har gjort rigeligt for at imødekomme EU i forhandlingerne om Brexit. Det synspunkt deler Bruxelles ikke, der kræver flere indrømmelser, før Brexit-forhandlingerne kan begynde.

Storbritanniens premierminister, Theresa May, mener, hun har gjort rigeligt for at imødekomme EU i forhandlingerne om Brexit. Det synspunkt deler Bruxelles ikke, der kræver flere indrømmelser, før Brexit-forhandlingerne kan begynde.

Matt Dunham

Udland
11. oktober 2017

Søndag eftermiddag kl. 14.20 tikkede en mail ind hos journalister tilmeldt den britiske regerings mailingliste. Under streng fortrolighed stod der en række citater, som premierminister Theresa May ville udtale i Underhuset dagen efter, når hun gav parlamentet en opdatering på forhandlingerne med EU.

»Et nyt, dybt og særligt partnerskab mellem et suverænt Storbritannien og et stærkt og succesfuldt EU er vores ambition og vores tilbud til vores europæiske venner,« ville hun sige efterfulgt af: »At opnå dette partnerskab vil kræve lederskab og fleksibilitet, ikke kun fra os, men fra vores venner (…) Og når vi ser fremad mod den næste fase, er bolden på deres banehalvdel.«

Med andre ord: Storbritannien har med Theresa Mays tale i Firenze givet EU et godt tilbud, og det er nu op til EU at svare igen i samme ånd.

Det skete ikke. Inden Theresa May fysisk fik bevæget sig ind i Westminster og udtalt ordene fra pressemeddelelsen, lød svaret fra EU-Kommissionens talsmand Margaritis Schinas:

»Bolden er helt og aldeles på den britiske banehalvdel, før resten kan ske,« sagde han til journalisterne i Bruxelles.

UK: Det er dem

Eksemplet illustrerer, hvor fastlåste forhandlingerne er lige nu, og hvordan de to parter ser på årsagen til de manglende fremskridt. Briterne mener imidlertid, at der er en hel urimelig fokus på deres del af ansvaret, og har derfor med baggrundsbriefinger for journalister og en mere aggressiv offentlig tone indledt en modoffensiv i propagandakrigen med EU.

Så hvordan ser briterne på forhandlingerne?

For det første mener de, at forhandlingerne om de tre hovedskilsmissepunkter – EU-borgeres rettigheder, grænsen mellem Nordirland og Irland og regningen – er kommet meget længere, end EU vil anerkende. For eksempel er der sat hak ved to tredjedele af punkterne omkring rettigheder; grænsespørgsmålet kan ikke komme videre, før der diskuteres handel og toldforhold, mener de; og i spørgsmålet om regningen sendte Theresa May i sin tale et klart signal om, at briterne vil betale det, de har forpligtet sig til som medlemmer.

Det betragter briterne alt i alt som gode fremskridt og et godt tilbud og påpeger, at det er EU, der på flere punkter – f.eks. om britiske borgere bosat i et EU-land fortsat kan nyde godt af den fri bevægelighed – ikke har taget stilling til, hvad de mener.

Briterne er i det hele taget frustrerede over kravet om ’gode fremskridt’, som de påpeger, er en politisk beslutning, der ikke bunder i nogen juridisk paragraf i Artikel 50.

De erkender dog, at der stadig er uenigheder. Særligt på to punker: økonomien og EU-Domstolen. Fra britisk side mener man, at det er helt urimeligt, at en udenlandsk domstol skal have nogen form for jurisdiktion i landet efter Brexit, og det står klart, at de mener, at de rent juridisk ikke behøver at betale ret meget i forbindelse med de forpligtelser, de har påtaget sig som medlemmer af EU.

Hvis regningen bliver af større karakter, vil det være en politisk goodwill-gestus fra britisk side. Af den grund er økonomien det sidste, der bør diskuteres, inden underskriften sættes.

EU’s røde linjer

For EU er det netop uklarheden på de to punkter, der særligt blokerer for fremskridt, og de står fast på, at briternes forslag ikke er konkrete eller vidtrækkende nok. Meget tyder derfor på, at stats- og regeringscheferne for EU27 ikke vil anbefale, at forhandlingerne på en frihandelsaftale påbegyndes, når de mødes i Bruxelles i næste uge

Dette har skabt dyb vrede i det britiske. Brexit-tilhængerne kræver nu, at regeringen afbryder forhandlingerne, og regeringen er mere åbenlyst begyndt at forberede landet på, at det måske ender med at forlade EU uden en aftale.

Dette er selvfølgelig en del af spillet. Den forhenværende premierminister, David Cameron, truede med det samme op til forhandlingerne om ’et særligt forhold’, han kunne sætte til afstemning.

Dengang afviste EU at lade sig presse til at gå på kompromis med unionens principper – særligt den fri bevægelighed. Det endte med Brexit.

Indtil videre ser det ud til, at EU også i disse forhandlingerne står fast. Ingen bør blive overraskede, hvis det på samme måde ender med ’worst case scenario’.

Det eneste, vi kan være sikre på, er, at begge parter vil sige: ’Det var ikke os, det var dem’.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

Al de rumlerier er lige netop en del af spillet, som du skriver.

Briternes mål er at splitte EU op i 27 enkeltlande à la Donald Trumpf's våde drøm - hvilket selvfølgelig ikke bør lykkes.

Vor egen finansminister har desværre allerede i sine udtalelser til den britiske presse vist, at han ikke har ro nok i nerverne, når det virkelig gælder.

Det vidste vi selvfølgelig godt i forvejen; men alligevel - pop en stesolid

"Briternes mål er at splitte EU op i 27 enkeltlande à la Donald Trumpf’s våde drøm - hvilket selvfølgelig ikke bør lykkes. "

Og indtil videre er det , til briternes store fortrydelse og ærgrelse, ikke lykkedes. Derimod er de mødt at et samlet EU som insisterer på samme prioritering: Før det kan forhandles noget som helst der indeholder handelsaftaler skal der 3 tig på plads. 1 Aftale om Irland/Nordirland, 2 Skilsmisseøkonomi og 3. EU og UK borgeres rettigheder .

Og kun punkt3 er der en lille interesse for UK i at forhandle. Og indtil videre er modellen UK ønsker indført at UK borgere uhindret kan arbejde i EU, men kun visse borgere fra EU kan komme til UK og arbejde. Og det holder nok ikke som forhandlingsgrundlag.

http://www.europarl.europa.eu/denmark/da/nyheder-arrangementer/nyt-om-br...

Michael Kongstad Nielsen

EU-Domstolen er sat i verden for at afgøre tvister i henhold til EU´s traktatgrundlag, samt at påse, at nye vedtagelser i EU er i overensstemmelse med traktatgrundlaget.

Når Artikel 50 er anvendt og forhandlingerne afsluttet, er Storbritannien endeligt ude af EU og ikke længere omfattet af traktatgrundlaget. Brexit-aftalen vil ikke blive en ny del af Lissabontraktaten, ikke et appendiks eller noget som helst, der hører under EU-Domstolens jurisdiktion.

Så jeg forstår sandelig godt briternes synspunkt om ikke at skulle høre under EU Domstolen på nogen som helst måde.

Da man åbenbart mangler en domstol til at dømme i sager om tvist ved administrationen af den færdige Brexit-aftale, kunne man indsætte en slags uafhængig voldgiftsdomstol bestående at dommere fra både EU Domstolen og britisk Højesteret, der sammen og helt uafhængigt afgjorde sager om sådanne tvistigheder.

Forslaget være hermed videregivet.

"Da man åbenbart mangler en domstol til at dømme i sager om tvist ved administrationen af den færdige Brexit-aftale,"

Næ det gør der ikke. Der er enten EU domstolen eller WTO. Der er ingen grund til at oprette flere domstole.

Derudover er der ICS som EU er aktivt i, f.eks i forbindelse med CETA aftalen.

http://ec.europa.eu/trade/policy/in-focus/ceta/ceta-explained/
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/november/tradoc_151918.pdf

Men UK ønsker at EU skal lave om på fundamentale EU principper for at UK kan slippe ud af sine indenrigske politiske brølere. Så UK ønsker at EU laver om på princippet om at adgang til EUs indre marked på lige fod med EU landene uden at EU domstolen blander sig. Og det må enten betragtes som populistisk nonsens for at male BREXIT kampagnens manglende sammenhæng mellem ønsker og virkelighed over med urealistiske krav og dermed fodre den indenrigspolitiske indre svinehund, eller et dybt ønske om intet at have med EU at gøre ud over de internationale aftaler der allerede findes. Sidstnævnte promoveres allerede aktivt af Boris Johnson.

Michael Kongstad Nielsen

Nils Bøjden

Jeg tror ikke, at EU Domstolen kan behandle sager, hvor en af parterne er et land, der ikke er medlem af EU.

WTO kan bruge deres tvistbilæggelses-regler, hvis parterne ønsker det. Og jeg har hørt, at visse britiske MP'ere vil foretrække WTO frem for en Brexit-aftale med EU, hvis ikke EU snart "spiller bolden". Men det ville jo være det samme som ingen aftale. og må anses for absolut sidste udvej.

Derfor mit forslag kl. 10:00

"Jeg tror ikke, at EU Domstolen kan behandle sager, hvor en af parterne er et land, der ikke er medlem af EU."
Så lad mig give dig et par hints:

Er Norge medlem af Schengen? Og når du så har svaret på det, så er næste spørgsmål: Hvem er domstol for Schengen samarbejdet?

Der er mange flere områder hvor diverse Europæiske lande har valgt at lade sig underkaste EU domstolen.

Michael Kongstad Nielsen

EU-Domstolen dømmer i sager, der omhandler EU-ret.
Schengen er som udgangspunkt ikke EU ret, før det blev optaget som EU-ret af EU´s medlemmer.
UK er kun delvist medlem af Schengen.
Men når UK er ude af EU, har EU Domstolen ikke automatisk kompetence til at dømme UK i sager vedrørende deres begrænsede Schengen-medlemskab.

"har EU Domstolen ikke automatisk kompetence til at dømme UK i sager vedrørende deres begrænsede Schengen-medlemskab."

Det var heller ikke spørgsmålet her. Det var om EU domstolen kunne have jurisdiktion over ikke ikke-EU lande. Og det har de lande uden for EU der har valgt at være med i Schengen accepteret.

Denne artikel fra det Norske udenrigsministerium ridser nogenlunde op hvad det drejer sig om.

http://norge.um.dk/da/om-norge/historie-og-samfundsforhold/norge-efta-eo...

Og her er mere om hvor EU domstolen regerer:

http://www.eu.dk/da/spoergsmaal-og-svar-folder/hvad-er-efta-og-eoes

Michael Kongstad Nielsen

Jo Nils Bøjden, det var jo spørgsmålet her.

Jeg skrev klokken 10, at der åbenbart mangler en domstol her.

Dertil svarede du, at der er enten EU domstolen eller WTO.

Men som jeg replicerer, kan EU Domstolen ikke automatisk bruges, det kræver at UK 'underkaster sig den', som du siger om andre lande uden for, og er der noget UK ikke vil, så er det at underkaste sig en EU Domstol. Nu har de lige meldt sig ud.

Man må have lidt forståelse for UK´s synspunkter her, hvis en aftale skal opnås.

"Man må have lidt forståelse for UK´s synspunkter her, hvis en aftale skal opnås."

Nej. De vil have fuld adgang til det indre marked. Der kræver enten medlemskab af EU eller underkastelse i forhold EU domstolen. Det har UK været vidende om hele tiden. Og det har EU fortalt UK hele tiden.

"Man må have lidt forståelse for UK´s synspunkter her, hvis en aftale skal opnås."

Alternativt kan man gå i gang med at forhandle en aftale. Det har foreløbigt taget 10 år med Canada. Det er jeg ikke sikker på at UK er indstillet på.