Læsetid: 3 min.

Catalanerne vandt fortællingen om afstemningen, men stiller umulige krav

Selvstyret i Catalonien har endnu ikke proklameret, at regionen løsriver sig fra Spanien. Det handler om at udnytte den internationale sympati, som den catalanske sag nyder efter det tumultariske forsøg på at afholde en folkeafstemning
Demonstranter samlet udenfor en politistation i Barcelona. Fagforeninger og uafhængighedsorganistationer havde kaldt til generalstrejke i Catalonien tirsdag.

Demonstranter samlet udenfor en politistation i Barcelona. Fagforeninger og uafhængighedsorganistationer havde kaldt til generalstrejke i Catalonien tirsdag.

Francisco Seco

4. oktober 2017

Selv om resultatet af afstemningen om Cataloniens løsrivelse fra Spanien ikke er juridisk gyldigt, har catalanerne vundet kampen om fortællingen. Den spanske regerings ordre til politiet om at forsøge at forhindre valghandlingen har ganske forudsigeligt øget det catalanske kravs politiske legitimitet. Derfor har selvstyrets præsident, den konservative Carles Puigdemont, endnu ikke proklameret Cataloniens løsrivelse, men satser på at inddrage EU som mægler.

Mens gryden blev holdt i kog med en generalstrejke tirsdag, har Puigdemont altså bøjet lidt af i forhold til den direkte konfrontation med regeringen i Madrid. Dermed kan han håbe på 1) at kunne bruge den ulovlige afstemning til at akkreditere sig som legitim talsmand for den folkelige vilje i Catalonien og 2) at kunne fremtvinge en lovlig afstemning efter aftale med den spanske stat.

Trods politivolden bifalder Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, den spanske premierminister Mariano Rajoys bestræbelser på at »beskytte Spaniens enhed«. Nord for den spansk-franske grænse bor der nemlig omkring 125.000 catalansktalende, så en eventuel catalansk stat vækker derfor også ængstelse i Paris.

Læs også

Der bliver desuden talt catalansk på De Baleariske Øer, i Valencia-regionen og i den italienske kystby Alghero. Så spørgsmålet om Cataloniens selvstændighed har geostrategiske implikationer for hele Middelhavets nordvestlige del. Afstemningen vedrørte ganske vist kun den såkaldte autonome region, men hvorfor skulle den nye stat ikke fødes med ekspansionistiske ambitioner?

Så for ikke at forspilde den internationale sympati taler de catalanske nationalister ikke så gerne om grænser, men insisterer blot på »retten til at bestemme«.

Arrogante ofre

Verbet decidir kan ikke bruges i absolut, abstrakt forstand, påpeger den spansk/catalanske forfatter Javier Cercas. Man bestemmer altid noget. Den grammatiske manipulation er tegn på en politisk manipulation, og de catalanske separatisters krav er en populistisk udnyttelse af Franco-styrets ydmygelse af catalansk kultur samt den aktuelle politisk-økonomisk krise i Spanien, skriver Cercas i El País:

»Det er ret arrogant, eller tyrannisk, at vi catalanere vil bestemme på vegne af alle spaniere, og hvis ikke vi får lov, bryder vi eller forsøger at bryde de regler, vi alle har vedtaget sammen.«

Siden Francos død har catalanerne fået forudsætningerne til at forestille sig et skæbnefællesskab. De regionale selvstyrelove, som blev indført i kølvandet på den demokratiske forfatning fra 1978, gjorde det muligt at gennemføre en såkaldt sproglig tilpasningspolitik, hvor undervisning på catalansk – også af spansktalende – skulle kompensere for mange års undertrykkelse. Massemedierne har samtidig forstærket catalanernes selvfølelse og offermentalitet:

»Separatisterne har forvandlet frankismen til en undertrykkelse af Catalonien, men vi var alle undertrykte,« påpeger forfatteren Antonio Muñoz Molina og tilføjer: »Desuden er den catalanske og spanske kultur knyttet tæt sammen. Verdens hovedstad for udgivelse af bøger på spansk er Barcelona.«

Spanske politibetjente trækker søndag en mand, der ligger midt på gaden, væk, idet de forsøger at forhindre vælgere i at nå en skole, der er udpeget som valgsted af den catalanske regering.
Læs også

Separatisterne brugte deres børn som påskud for at besætte skoler, hvor der skulle stemmes, og lagde dermed patriotisk pres på klassekammeraterne. Den oppiskede stemning gør det endnu mere urimeligt, at selvstændighedsmodstandere skulle risikere deres spanske statsborgerskab ved en afstemning uden regler om hverken valgdeltagelse eller kvalificeret flertal.

Samtidig står det dog også klart, at den spanske regering havde gjort klogt i blot at ignorere afstemningen. Rajoys politiske skæbne afhænger af fortsat støtte fra socialisterne i PSOE, men de kan ikke enes om en løsning. Foreløbig afviser PSOE også at forsøge at løse konflikten gennem et regeringssamarbejde med venstrefløjspartiet Podemos og de regionale separatistpartier.

Der foregår også mæglingsforsøg mellem parternes grupper i Europa-Parlamentet, hvor situationen skal diskuteres onsdag. Samtidig siger Puigdemont, at løsrivelseserklæringen stadig kan nå at komme på onsdagens dagsorden i det catalanske parlament. Kan Rajoy så undgå en optrapning, som kun gavner modparten?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Udmærket artikel. Informations dækning er langt mere nuanceret end Politikens revolutionsromantik. Alle opfordrer til dialog og kritikken ramler ned over centralmagten i Madrid, men hvilken dialog er mulig med en ekskluderende nationalisme, som ikke har respekt for flertallets vilje i form af Forfatningen, som bryder reglerne i egen selvstyrestatut, som spreder løgne om, at Spanien stjæler 16.000 mio euro årligt fra regionen gennem regional udligning (som vi naturligvis også har i DK), dette samtidigt med, at det catalanske økonomidepartements egne beregninger siger blot 2.400 mio euro i underskud på den konto, som manipulerer og misbruger udtalelser fra det danske Folketing (maj 2015), men fortier udtalelser om den danske regerings uforbeholdne støtte til retsstaten, som lover sine vælgere fortsat EU-medlemskab, selvom EUs regler umuliggør det, som har et velforberedt propagandaapparat i ANC og Ómnium (støttes at nationalistregeringen), og som kun nyder international støtte hos Maduro, Enhedslisten, Liga Nord, UKip, Farange og skotsk nationalisme. Det er forstemmende, at være vidne til, og har intet med demokrati at gøre.

Henriette Bøhne, Flemming Berger, Hans Aagaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Enig, Kasper. Politiken har spillet fallit i deres dækning. Ingen nuance af hvordan begreber som demokrati og frihed flyver rundt. Det er svært med dialog, når Puigdemont ikke vil. Han ved, at regeringen sikkert vil anvende magt, igen. Og derved tabe mere. De katalanske medier taler om billedets magt, i fjernsynet gør de folk opmærksomme på, hvilke billeder de sender rundt. Det er betændt. Hvad vil ske, hvis Puigdemont erklære selvstændighed med 42% bag sig? Vil Pelle fra enhedslisten stadigvæk kalde det smukt (og har han overhovedet indset, at der intet socialt eller marxistisk er i denne kamp?
Skrive endelig mere Information

Henriette Bøhne, Flemming Berger, Hans Aagaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Selv anklagerne om politivold er ude at proportioner. "800 sårede", siger den catalanske regering. Men deraf er blot 4 indlagt, den ene pga et slagtilfælde. ANC (catalansk pro uafhængighedsgruppe) spreder en video med en catalansk valgtilforordnet, som grædende fortæller, at politiet "brækkede hendes fingre en for en, tog hende grinende på brysterne og smed hende ned af en trappe". Uheldigvis for ANC viser billeder optaget under hændelsen noget helt andet: borgeren nægter at følge politets ordre, og trækkes derefter væk i modsatte arm, en den, som hun senere dukkede op med stækt indbundet. Der ses intet seksuelt overgreb, og hun smides ikke ned af trappen. Udenfor ses hun tudende og rasende bruge begge hænder til at ringe samt til at holde i et hegn. Hun har siden selv indrømmet, at hun blot fik et blåt mærke på en enkelt finger (og hun er i øvrigt byrådskandidat for nationalisterne i ERC). ANC forsætter dog med at sprede historien, og selv Barcelonas borgmester har anklaget politiet for seksuelle overgreb, uden at fremvise nogen form for beviser. Man skal virkelig være forsigtig og måske holde sig fra twitter, whatsapp og Facebook. Det gælder for begge parter.

Henriette Bøhne, Flemming Berger, Hans Aagaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Der findes jo ingen regler for hvorledes man bliver selvstændige - efter WWII er der en status quo konsensus - sikkert for at undgå en WW3. Verden har tilsvarende en tendens til at alle skal være lige og måske ligefrem ens. Jeg synes det er kedeligt og trist at du kan finde samme Burger King, Zara osv overalt. Giv os mangfoldighed.
I Jugoslavien skulle der en blodig krig til for at stifte flere nye lande. Sydsudan blev selvstændige efter år med borgerkrig. Lad dog Katalaner være selvstændige, lad Skotterne være selvstændige, lad Baskerne blive selvstændige, del Belgium i to og lad Grønlænderne blive selvstændige. Og lad os leve sammen fredeligt og med gensidige respekt for forskelligheden.
Interessant om Ungarn eller Polen smides ud af EU.

Michael Friis.
Se lige paa valgresultatet.... langt fra alled catalanere vil vaere selvstaendige.... og vi kan da heller ikke ignorere forfatninger.

Maria Dam. Omkring 90 pct af stemte for selvstændighed men korrekt at valgresultatet ikke er retvisende pga politi og mange der ville stemme nej ikke stemte.
Jo jeg mener man skal ignorere forfatninger i visse tilfælde.

Michael Friis
2,26 millioner catalanere - 43% - af regionens 5.3 millioner vaelgere deltog i referendum. Dette er regeringens egne tal.
Den katalanske regering er af den opfattelse at uanset valgdeltagelse vil resultatet vaere bindende.

Henriette Bøhne, Hans Aagaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Frese skriver:
"Rajoys politiske skæbne afhænger af fortsat støtte fra socialisterne i PSOE, men de kan ikke enes om en løsning."
PSOE skulle se til Portugal, hvor Socialdemokratiet nu danner regering med den egentlig venstrefløj, og det går meget godt.

PSOE måske løse konflikten gennem et regeringssamarbejde med venstrefløjspartiet Podemos samarbejde med det egentlige venstrefløjsparti 'Izquierda Unida', der minder om Enhedslisten herhjemme.

Michael Kongstad Nielsen

Maria Dam med flere:
Efter min mening kan valgresultatet bruges som moralsk støtte i kommende forhandlinger, men ikke til en forhastet selstændighedserklæring.

Maria Dam. Naturligvis er der en masse usikkerhed MEN det er der faktisk uanset hvilken vej man tager. Jeg kender ikke dig men tag dit eget liv som eksempel. Se tilbage 5 år og se hvor mange overraskende gode og ikke så gode ting der er sket. Familie, venner, job osv.
Tilsvarende med samfundsudviklingen. Der er stor usikkerhed. Endnu mere over flere år.
Hvordan ville Danmark se ud, hvis vi ikke havde have en haft en alliance med Frankrig 1807-1814, hvis vi stadig havde grundloven af 1849 (hvor kun 15% af befolkning havde stemmeret), hvis Danmark ikke var blevet anderkendt som allieret i 1945, hvis Hækkerup havde fået en bedre aftale med Norge i 1963, var blevet uden for EU i 1972, hvis EU havde accepterede DKs nej til Maastricht i 1992, hvis HTS havde ført Socialdemokratisk politik 2011/2015 osv
Det der sker i Spanien er en dels pga historien, dels pga Madrid håndtering men måske vigtigst en verdensomspændende tendens som der er svær at stoppe.
Det er svært at spå især om fremtiden - Storm P

Michael Friis
Der er toerre tal paa bordet, 47 % stemte ikke, hvilket viser, og det har vaeret tendensen alle de aar jeg har boet i regionen, at man er ret ligeglad med separatismen. Hoejborgene ligggger isaer i provinsen. bl.a. i Vic og Girona. Det blev saa folesesladet med Madrids fremfaerd. Puigdemonte taler kl. 19. Lad os se hvad der sker.

Michael Kongstad Nielsen

De velhavende i Barcelona ønsker ikke uafhængighed. Så de blev nok hjemme.
Det er vigtigt at pointere, for mange udlændinge tror vist nok, at kravet om selvstændighed skyldes, at de rige i nord vil have rigdommen for sig selv.

Det er efterhånden en farce, det som sker. Puigdemont optræder mere og mere uansvarligt. Det er ret drastisk at kræve selvstændighed, når halvdelen ikke er med ham. Nu liger det mere bare politisk karriere.

Måske skulle der have været et tema mere i valgkampen:

Hvis du stemmer for uafhængighed stemmer du også Catalonien ud af EU.