Læsetid: 4 min.

Cataloniens ledere satte alt på et bræt og tabte

Kravet om selvstændighed skal af bordet, hvis Catalonien igen skal kunne fungere som autonom region i Spanien. Sådan lyder kravet fra Madrid, mens dele af det catalanske erhvervsliv opfordrer selvstyret til at udskrive nyvalg for at komme ud af kattepinen
25. oktober 2017

Carles Puigdemont, Cataloniens selvstyrepræsident, har de seneste uger sat alt på ét bræt – og står nu til at tabe det hele på gulvet.

Han blev valgt som præsident for det catalanske selvstyre i januar 2016 med ét klart løfte; nemlig at gennemføre en folkeafstemning om catalansk selvstændighed. Et ønske, der forener den catalanske borgerlige fløj med den yderste venstrefløj, og som ifølge meningsmålinger støttes af et sted mellem 40 og 45 procent af den catalanske befolkning.

Og selv om Carles Puigdemont blev advaret imod at gennemføre folkeafstemningen, der af den spanske forfatningsdomstol blev kendt grundlovsstridig, valgte han som bekendt at stå ved sit valgløfte, vel vidende at det ville udløse en voldsom reaktion fra Madrid.

Centralstyret i Madrid nøjedes ikke bare med at gribe voldeligt ind i forhold til afstemningen, der flere steder blev lukket ned fysisk og brutalt. Også politisk blev det catalanske selvstændighedskrav mødt af det tunge skyts, da premierminister Mariano Rajoy uden tøven gjorde det klart, at ethvert videre skridt i forhold til selvstændighed ville udløse den spanske forfatnings artikel 155 og dermed opløse det catalanske selvstyre.

Reaktionerne fra Madrid var egentlig med i selvstyrepræsident Carles Puigdemonts samlede beregninger. Alligevel er selvstyrepræsidenten og hans nærmeste endt i en voldsom kattepine.

Afvisning fra Bruxelles

Det skyldes, at en enkelt faktor i Puigdemonts ligning ikke har materialiseret sig. Nemlig omverdenens modreaktion og efterfølgende pres på den spanske stat.

Tværtimod har det gentagende gange lydt fra EU´s medlemsstater og institutioner, at det catalanske spørgsmål er et internt spansk anliggende, og at det vil forblive sådan.

»Intet europæisk land har til sinde at anerkende Catalonien som en selvstændig stat,« sagde EU-parlamentsformand Antonio Tajani mandag.

Puigdemonts problem er, at når EU og andre aktører ikke blander sig, er der ingen til at presse parterne til forhandlingsbordet – og derfor er der i princippet intet forhandlingsbord, selvom catalanerne havde forestillet sig sådan et.

Derfor er det eneste, der tilbydes fra Madrid, en tilbagevenden til normalen, og det kræver, at Puigdemont offentligt erklærer, at Catalonien ikke er en selvstændig nation. Det er naturligvis politisk selvmord for Puigdemont, mens alternativet – at han intet siger – vil udløse artikel 155 samt en række sigtelser mod Puigdemont og mindst fem andre catalanske politikere for forræderi.

Krav om nyvalg

Udviklingen i den spansk-catalanske krise er derfor begyndt at skræmme den del af catalanerne, der ikke umiddelbart støtter selvstændighed. Især den catalanske erhvervslobby er bekymret.

Siden afstemningen om selvstændighed den 1. oktober har foreløbigt 800 virksomheder med hovedsæde i Catalonien annonceret, at de vælger at flytte som følge af usikkerheden omkring Cataloniens nationale status – og det har vakt opsigt, at der blandt de fraflyttende virksomheder er to af Cataloniens og Spaniens vigtigste banker henholdsvis CaixaBank og Sabadell.

Juan José Bruguera, præsident for den catalanske erhvervslobby, Círculo de Economia, advarer om, at den igangværende krise »kan komme ud af kontrol« og føre til stor usikkerhed for både virksomheder og borgere, og han har derfor opfordret den catalanske regering til »øjeblikkeligt at udskrive nyvalg«.

Det samme gør det spanske socialdemokrati, PSOE. De meddelte onsdag, at en eventuel udskrivelse af valg i Catalonien, »så længe det foregår indenfor lovens rammer«, vil bremse artikel 155.

Men så skal det ske »uden en eneste reference til uafhængighed, hverken i en light eller en soft version, ikke verbalt og ikke skriftligt«, som PSOE´s talsmand, Óscar Puente, udtrykte det.

Selvstyrepræsident Carles Puigdemont har sidste frist fredag kl. 10, hvor Senatet i Madrid samles for at udløse artikel 155.

Krisens kronologi

  • 9. juni: Selvstyrepræsident Carles Puigdemont annoncerer en catalansk folkeafstemning om selvstændighed til afholdelse den 1. oktober.
  • 7. september: Spaniens forfatningsdomstol erklærer afstemningen grundlovsstridig.
  • 20. september: Spansk politi anholder flere catalanske organisatorer af afstemningen og konfiskerer stemmesedler, hvilket udløser flere store demonstrationer i Catalonien.
  • 1. oktober: Det catalanske selvstyre forsøger at gennemføre afstemning om catalansk selvstændighed fra Spanien. Blot 42 procent af de stemmeberettigede deltager, heraf stemmer mere end 90 procent på selvstændighed.
  • 10. oktober: I en længe ventet tale siger Puigdemont, at han vil bede sit catalanske parlament om mandat til at udråbe selvstændighed, men at han samtidig sætter processen imod selvstændighed i stå af hensyn til ønsket om dialog med Madrid.
  • 11. oktober: Premierminister Mariano Rajoy giver Puigdemont fem dage til at meddele, om han har erklæret Catalonien selvstændigt eller ej.
  • 16. oktober: Der kommer ikke et klart svar fra Puigdemont, blot et ønske om mere tid og dialog. Regeringen i Madrid giver Cataloniens en ny frist til d. 19. oktober til at svare på, om regionen har erklæret sig selvstændigt.
  • 19. oktober: Puigdemont svarer igen uklart, og regeringen i Madrid beslutter sammen med PSOE at begynde en proces for at udløse artikel 155.
  • 27. oktober: Det spanske Senat vil fredag samles for at udløse artikel 155, og dermed opløse det catalanske selvstyre.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kasper Olesen
  • Espen Bøgh
  • David Zennaro
Kasper Olesen, Espen Bøgh og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer