Analyse
Læsetid: 4 min.

Ekspert: Politibrutalitet vil gavne den catalanske selvstændighedsbevægelse

De spanske politistyrker slog hårdt ned på gårsdagens forsøg på at afholde en folkeafstemning om et selvstændigt Catalonien. Og det vil gavne den catalanske selvstændighedsbevægelse, vurderer ekspert
Spanske politibetjente trækker søndag en mand, der ligger midt på gaden, væk, idet de forsøger at forhindre vælgere i at nå en skole, der er udpeget som valgsted af den catalanske regering.

Spanske politibetjente trækker søndag en mand, der ligger midt på gaden, væk, idet de forsøger at forhindre vælgere i at nå en skole, der er udpeget som valgsted af den catalanske regering.

Emilio Morenatti

Udland
2. oktober 2017

Kampklædt politi sparker en mand ned ad en trappe. Maskerede, spanske politifolk fjerner stemmeboksene fra et valgsted, mens folk står og synger. Catalonske brandmænd, der bliver slået med knipler af det spanske politi.

Voldsomme billeder af de spanske politistyrkers forsøg på at forhindre den forfatningsstridige folkeafstemning i Catalonien gik verden rundt i går. Ifølge det spanske indenrigsministerium lukkede man 92 »ulovlige« valgsteder i løbet af søndagen, mens det catalanske politi, Mossos, oplyste, at det havde lukket 244 valgsteder.

Den catalanske regering hævder dog, at der var flere end 2.000 stemmesteder, så det overvejende flertal af stemmesteder har fortsat været åbne, skriver The Guardian.

Det spanske indenrigsministerium oplyser, at tre personer er blevet anholdt i forbindelse med urolighederne, mens ni politibetjente samt tre fra Guardia Civil er kommet til skade. På den modsatte side melder det catalanske sundhedsministerium om 465 mennesker, der er kommet til skade, heraf to alvorligt.

Den kaotiske situation kan meget vel komme til at gavne den catalanske selvstændighedsbevægelse, vurderer Carsten Humlebæk, der er lektor i spanske samfundsforhold på CBS.

For selvom der ifølge meningsmålinger ikke var opbakning til catalansk løsrivelse fra et flertal i befolkningen inden afstemningen gik i gang, så kommer håndteringen fra den spanske centralregering til at gavne løsrivelsesbevægelsens oprør.

»Selvom Spanien har retten og forfatningen på sin side, så burde de have indset, at hvis man lod det gå så vidt, så man kom frem til en afstemning, så står man med en tabersag. Man kan ikke med magt forhindre noget så fredeligt som, at folk står i kø for at afgive en stemme,« siger Carsten Humlebæk.

»De catalanske nationalister har været langt bedre til at forudse, hvordan det ville gå, og har udnyttet det til deres egen fordel. Man har både skabt mere opmærksomhed om sagen ude omkring i Europa, og internt i den catalanske folkelige opionion har man nok også skabt flere selvstændighedstilhængere, end der var i forvejen. Den spanske side af konflikten har skudt sig selv i foden,« siger han.

Selvstændighed eller farce

Ved redaktionens slutning forelå der ikke nogle valgresultater, og meget tyder også på, at valghandlingen er blevet så forstyrret, at der ikke vil komme nogle resultater, som vil blive opfattet som gyldige af særligt mange.

De spanske myndigheder havde lukket ned for internetforbindelsen til mange valgsteder, så stemmeafgivningen alene foregik på papir. Ifølge den spanske avis El Pais ændrede selvstyremyndighederne også på valgreglerne, bare tre kvarter inden valget gik i gang, så borgere i Catalonien kunne stemme på et hvilket som helst valgsted.

Den beslutning skete for at modgå nedlukningen af valgstederne, men er et klart brud på valgreglerne og kan ifølge de spanske myndigheder føre til, at folk kan stemme flere gange, hvad man også allerede i går så billeder af på de sociale medier.

»Den politiske strid kommer til at gå på, om valghandlingen er en farce – som de siger i Madrid – eller om den catalanske side vil hævde, at resultatet kan bruges til at udråbe en selvstændig catalansk stat,« siger Morten Heiberg, der er professor i spansk historie og politik ved Københavns Universitet.

»Med de objektive briller er det svært at sige, at det her resultat har nogen validitet. Men det betyder mindre i situationen. Det vigtige er, hvordan det bliver læst,« siger han.

Forfatningsstridig

De voldelige sammenstød omkring den forfatningsstridige folkeafstemning er den foreløbige kulmination på konflikten, som i løbet af de seneste ti år gradvist er eskaleret.

Den catalanske regering erklærede i begyndelsen af året, at man ville afholde en folkeafstemning om uafhængighed, og i juni blev det meldt ud, at datoen ville være den 1. oktober. Siden vedtog det catalanske parlament, at man ved et ja ved folkeafstemningen ville løsrive sig fra Spanien efter 48 timer.

Det er dog en lov, der er lodret i strid med den spanske forfatning, som det catalanske selvstyre selv har skrevet under på, og den konservative premierminister, Mariano Rajoy, har hele tiden insisteret på, at man ikke ville tillade, at der fandt en afstemning sted.

Ifølge Carsten Humlebæk er gårsdagens afstemning dermed også kun ét skridt i det »institutionelle oprør«, som de catalanske nationalister har indledt.

»Det næste trin er, at de erklærer Catalonien for en uafhængig stat, og om det så betyder, at hele den catalanske regering så skal bag tremmer, det ved jeg ikke,« siger han.

Det store spørgsmål bliver så, om en eventuel øget eskalering vil lægge så stort pres på, at parterne kommer til forhandlingsbordet.

»Der kommer ikke til at være nogen udenfor Catalonien, der kommer til at anerkende det her resultat for noget som helst. Så den spanske regering kommer til at stå med den formelle ret på sin side og sikkert også med opbakning fra de andre lande – men med en kritik mellem linjerne, om man dog ikke kan få det her problem til at trappe ned,« siger Carsten Humlebæk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Sebastian Gjerding

Det er helt uantagelige billeder, der kommer ud fra Catalonien.

Guardia Civil er helt ude af kontrol - det virker som om de opererer på fjendtligt område.

Bjarne Bisgaard Jensen

Guardia Civil er en paramilitær sikkerhedsstyrke. Havde selv "fornøjelsen" af dem i Franco-tiden

Martin Mørch, Trond Meiring og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Der findes altså også adskillige optagelser med aggresive demonstranter, som angriber politiet med sten, store metalhegn, spytklatter og et utal af fornærmelser. Politiet arbejder under mandat af en retskendelse, som de catalanske nationalister har nægtet at respektere. Så må man jo forvente ballade. Vi må holde hovedet koldt nordpå og ikke falde i nationalismens propagandafælde: de bryder med alle retsstatslige principper og har i årtier brugt skolevæsenet til at fremme had og nationalistisk selvforherligelse. Desværre lytter ingen til eksperter, jurister eller historikere; det er Facebook og twitters fordummende debatter og usaglige påstande, som er afgørende. Snart kommer uafhængighedserklæringen med blot 38 % af vælgerkorpsets stemmer som ballast. Hvad skal en retsstat gøre? Bare lade stå til, mens et uansvarligt mindretal kupper sig til selvstændighed?

Alex Hansen, Gert Hansen, Olav Bo Hessellund, Peter Frost og uffe bryld anbefalede denne kommentar

Bjarne Bisgaard: jeg har haft adskillige møder med Guardia Civil under ophold og bosættelse i Spanien (røveri, overfald og trafikulykke). I alle tilfælde har de handlet professionelt og imødekommende. Er det gået din næse forbi, at Franco døde i 1975, og at Spanien er en retsstat med demokratisk Forfatning siden 1978? Har haft kontakt med Guardia Civil i moderne tider? Det er simpelthen for useriøst at smide francokortet igen og igen, altid uden saglige argumenter.

Johnny Winther Ronnenberg, Gert Hansen, Peter Frost og uffe bryld anbefalede denne kommentar

Jyderne burde følge Katalanernes eksempel.

Johnny Winther Ronnenberg

niels astrup

Det lyder som en god ide, under forudsætning af at loven giver mulighed for tvangsdeportationer fra resten af landet ;-)

Olav Bo Hessellund

Vi hører stort set intet 0i danske medier om den undertrykkelse den catalonske lokalregering i mange år har øvet overfor det store spansktalende mindretal. I skolerne undervises alle børn uanset deres sproglige tilhørsforhold på catalansk, som nærmest er et fremmedsprog for tusindvis af børn fra spansktalende familier. Tilskud fra lokalregeringen til kulturelle formål udbetales kun til catalansksprogede projekter. Det er åbenbart mere acceptabelt, at cataloner undertrykker spaniere, end når spaniere undertrykker cataloner som i Francotiden.

Hvordan skal vi ellers forstå det, når partier herhjemme som Enhedslisten og Alternativet fordømmer den spanske regering uden at forholde sig til den sproglige og kulturelle undertrykkele de spansktalende i årtier har været udsat fra catalonsk side?

Kasper Olesen, Finn Thøgersen, Johnny Winther Ronnenberg og Gert Hansen anbefalede denne kommentar

Til Kasper Olesen og Olav Bo

Der har været lidt interessant on Catalonien, bl.a. en spansk filosof: https://www.information.dk/2005/03/naar-sproget-racist
En dansk filosof: https://www.information.dk/debat/2017/09/cataloniens-frihedskamp-endt-un...
Og en dansk forfatter bosiddende i Catalonien: http://netudgaven.dk/2017/08/catalonien-mellem-frihed-kontrol/

Johnny Winther Ronnenberg

Reelt set så ved vi ikke ret meget om hvad der forgår i Spanien eller andre steder i Europa, med mindre man læser en række udenlandske medier, hvilket ingen reelt har tid til eller de sproglige færdigheder til at kunne gøre.

Johnny Winther Ronnenberg

Gert Hansen
Glimrende artikel om Francisco Caja López der kaster et andet og mere kritisk lys på løsrivelsen. Men det vel et partsindlæg som så meget andet. At nationalisme aldrig har gavnet noget burde være indlysende, men den findes stadig også i Danmark ;-)

Vi har pt en uafsluttet krig i Irland og en løsrivelses bevægelse i Skotland der kan splitte UK samt uro på nogle af kanal øerne ;-) Men så længe der ikke sker noget drastisk, så ignorer vi det, hvorfor har disse grupperinger ikke de samme rettigheder til frihed, lighed og broderskab ;-)

Johnny Winther
Ja, måske et partsindlæg, men ganske bekymrende. Og som jeg læser denne her artikel, er det ikke langt fra flere menneskers oplevelse: http://netudgaven.dk/2017/08/catalonien-mellem-frihed-kontrol/
Men det ser bekymrende ud i Catalonien.

Daniel Joelsen

Hvordan kan en skræk for en demokratisk ret føre til sådan en voldlig handling?

Og hvorfor reagerer EU ikke? Hvorfor reagerer de kun når det er Polen eller Ungarn der udfordrer demokratiet? Sover de?

Daniel Joelsen

Skal EU ikke garantere alle borgers ret?

Johnny Winther Ronnenberg

EU reagerer når ekstremistiske regeringer i tidligere østlande vil tilsidesætte det der opfattes som almindelige civile rettigheder såsom en et retssystem uden politisk styring. Har de formel ret til det? Nej det har de ikke, men der en konsensus om at den slags gør man ikke i et demokrati og derfor reageres der på det.