Læsetid: 9 min.

FN’s kræftagentur udsat for heftig kampagne efter kræftdom over Roundup

FN’s kræftagentur, der mener, at aktivstoffet glyfosat i Monsantos ukrudtsmiddel kan give kræft, er genstand for en heftig kampagne, der skal fjerne tilliden til agenturet og dermed til dets afgørelse om glyfosat
FN’s kræftagentur konkluderede fornyligt, stoffet glyfosat, som blandt andet er i Roundup, sandsynligvis er kræftfremkaldende. Det har udløst en voldsom kampagne mod FN-organisationen.

FN’s kræftagentur konkluderede fornyligt, stoffet glyfosat, som blandt andet er i Roundup, sandsynligvis er kræftfremkaldende. Det har udløst en voldsom kampagne mod FN-organisationen.

Asbjørn Sand

30. oktober 2017

Hvis der er én ting, der står imellem agrokemiske selskaber som Monsanto og en fortsat lukrativ forretning med sprøjtemidlet glyfosat, så er det IARC.

IARC står for International Agency for Research on Cancer og er den FN-institution under Verdenssundhedsorganisationen WHO, som i mere end 50 år har arbejdet med at fremme og koordinere international kræftforskning.

Med hovedkvarter i Lyon, Frankrig, og med omkring 300 medarbejdere fra over 50 lande er IARC institutionen, der holder globalt overblik over udviklingen i kræftsygdomme og forskningen herom. IARC er også institutionen, som samler viden om årsagerne til kræft og tilbagevendende udarbejder ekspertrapporter om kræftrisikoen ved givne kemiske stoffer.

Det var således IARC, som den 20. marts 2015 offentliggjorde konklusionerne på en ekspertvurdering af glyfosat, aktivstoffet i mere end 750 pesticidprodukter med Monsantos ukrudtsmiddel Roundup som det mest kendte. Forud var gået en screening af omkring 1.000 artikler og studier, offentliggjort og citeret i den åbne videnskabelige litteratur.

På baggrund af denne proces, der strakte sig over et år, samledes i starten af marts 2015 IARC’s arbejdsgruppe af internationalt førende eksperter på glyfosat og kræft – 17 forskere fra 11 lande – og granskede over otte dage det foreliggende materiale for at færdiggøre redegørelsen om glyfosat.

Konklusionen fra IARC, forklaret og dokumenteret over 90 sider i Monograf vol. 112, satte alle alarmer i gang hos Monsanto og den agrokemiske industris øvrige aktører.

»Glyfosat er sandsynligvis kræftfremkaldende i mennesker,« lød således eksperternes melding.

Slagplanen

Med en ’kræftdom’ over verdens mest solgte ukrudtsmiddel var der betydelig risiko for, at EU’s forestående og forventede godkendelse af glyfosat i endnu 15 år ville støde på forhindringer, ligesom amerikanske myndigheders planlagte revurdering af stoffet kunne ende galt. Samtidig kunne IARC-konklusionen svække Monsanto i en række aktuelle sagsanlæg i USA, hvor mere end 1.000 Roundup-eksponerede kræftpatienter eller disses pårørende søger at gøre selskabet ansvarlig.

Derfor udarbejdede Monsanto i februar-marts 2015 en fortrolig kampagneplan – beskrevet i Information i onsdags – for at miskreditere IARC. Man ville »orkestrere et ramaskrig« omkring IARC’s konklusion med det mål at »invalidere relevansen af IARC« for dermed at afværge forbud eller restriktioner på sprøjtemidlet og således »beskytte det globale salg«, hed det i Monsantos plan.

’Glyfosat-gate’

Som følge af IARC’s kræftklassifikation og en accelererende folkelig modstand i medlemslandene truer EU’s aktuelle revurderingsproces med at ende helt galt, set med producenternes øjne. Ved et EU-møde i onsdags markerede ti medlemslande, at de ikke kan støtte EU-Kommissionens forslag om en ny tiårig tilladelse til glyfosat, allerede nedjusteret fra det oprindelige udspil på 15 år. I stedet skal landene i begyndelsen af november diskutere et muligt kompromis på tre, fem eller syv års godkendelse.

Derfor er kampagnen for at miskreditere IARC nu oppe i fulde omdrejninger. Kampagneplanen fra 2015 taler bl.a. om at engagere udvalgte brancheorganisationer, landbrugskredse samt akademikere, herunder grupper der informerer offentligheden om videnskab.

Disse og andre aktører gør i dag, hvad de kan.

’Glyfosat-gate: IARC’s videnskabelige svindel’, lyder overskriften på en netop offentliggjort artikel fra American Council on Science and Health (ACSH), en organisation med hovedkvarter i New York, stiftet af forskere med det angivelige formål at sikre offentligheden saglig information om natur- og lægevidenskab.

I artiklen skriver ACSH, at IARC har udviklet sig til »en yderliggående gruppe, der tilsyneladende er mere interesseret i at skræmme mennesker end at identificere faktiske trusler mod sundheden«.

»IARC har alvorligt og måske uigenkaldeligt ødelagt WHO’s omdømme (…) IARC er blevet overflødig og tjener alene til at skabe forvirring frem for klarhed. Det burde have frataget sine midler og opløses,« skriver ACSH.

Mens Danmark markerede, at de ville stemme for, så meddelte ti andre EU-lande i går, at de ikke kan støtte en ny tiårig godkendelse af glyfosat, aktivstoffet i ukrudtsmidlet Roundup
Læs også

I en anden tekst på organisationens hjemmeside skriver ACSH-præsident Hank Campbell, at »IARC er løbet tør for kræftfremkaldende stoffer at studere, så de er nødt til at opfinde dem – bacon, glyfosat, varmt vand, you name it

Budskabet har fundet vej til indflydelsesrige medier som erhvervsmagasinet Forbes, der forleden trykte et bidrag fra en af magasinets faste kommentatorer, kræftforskeren Geoffrey Kabat, Albert Einstein College of Medicine.

’IARC’s glyfosat-gate’ lød rubrikken på kommentaren, hvor Kabat skriver, at »dokumentation viser, at agenturet fordrejer sin glyfosatrapport for at nå en ønsket konklusion.«

Geoffrey Kabat har tidligere gjort sig bemærket som forfatter til et kontroversielt studie, medfinansieret af tobaksindustrien, der afviste en sammenhæng mellem lungekræft og passiv rygning. Han viser sig at være tilknyttet ACSH som videnskabelig rådgiver. ACHS selv har en historie præget af kampagner imod regulering af kemiske stoffer, hvis ikke de er dokumenteret sundhedsfarlige, det vil sige imod anvendelse af forsigtighedsprincippet.

Kritikere beskriver ACSH som dækorganisation for industrien, og lækkede finansielle oversigter fra 2013 viser, at man bl.a. har opereret på basis af donationer fra Chevron, ExxonMobil, Phillip Morris, British American Tobacco samt de agrokemiske virksomheder Bayer, Syngenta, Dow Agro og Monsanto.

Professor Portier som mål

Budskaberne fra ACSH og Geoffrey Kabat er blevet flittigt delt på Twitter og Facebook af bl.a. David Zaruk, en hyperaktiv blogger med erklæret speciale i risiko- og virksomhedskommunikation, EU-lobbyisme og PR, med tidligere ansættelser hos PR-bureauet Burson-Marsteller, den belgiske kemikoncern Solvay og den europæiske kemiindustris organisation CEFIC samt med tilbagevendende optræden på Monsantos Europa-blog.

»Kræftepidemiolog slår det sidste søm i #IARC-gate,« tweeter Zaruk med link til Geoffrey Kabats kommentar i Forbes.

»6 grunde til at IARC’s chef må fyres«, skriver han i et andet indlæg på Facebook.

I kampagnen mod IARC har David Zaruk primært fokuseret på at beklikke den fremtrædende amerikanske toksikolog, professor Christopher Portier, tidligere chef for US National Center for Environmental Health, tidligere vicechef for US National Toxicology Program samt tidligere ledende rådgiver for IARC og som sagkyndig inviteret med til det ugelange møde i IARC’s arbejdsgruppe om glyfosat i marts 2015.

Portier har påkaldt sig opmærksomhed, fordi han senere ved flere lejligheder og bl.a. i en fælleserklæring med 95 andre internationale forskere har kritiseret den granskning af glyfosat, som EU’s Agentur for Fødevaresikkerhed, EFSA, færdiggjorde i kølvandet på IARC-rapporten, og som nåede det modsatte resultat: At glyfosat ikke er kræftfremkaldende.

I en omfattende blogartikel med titlen ’Grådighed, løgne og glyfosat: Portier-papirerne’ skildrer David Zaruk, hvordan Christopher Portier angiveligt har »ødelagt omdømmet for videnskaben, den videnskabelige rådgivning og et WHO-agentur«.

Zaruk beskriver konsekvent Portier som ’aktivist for antiglyfosatbevægelsen’ med henvisning til, at han – samtidig med deltagelsen i IARC-mødet – havde en tilknytning til den amerikanske miljøorganisation Environmental Defense Fund (EDF) som videnskabelig konsulent.

At lade en sådan aktivist »kapre« IARC’s arbejde med at vurdere glyfosats farlighed »svarer til at give en rotte ansvaret for en ostefabrik«, skriver Zaruk.

Møde fulgte reglerne

Men professor Portiers åbent deklarerede interessekonflikt som EDF-konsulent var præcis IARC’s begrundelse for ikke at lade professor Portier indgå som egentligt medlem af IARC’s arbejdsgruppe på linje med de 17 andre fagfolk, men i stedet som ’inviteret specialist’, idet en sådan ifølge IARC’s regler ikke må give anbefalinger eller deltage i selve skrivningen af rapporten om glyfosat – hvilket Portier heller ikke gjorde.

I øvrigt var bl.a. en repræsentant for Monsanto såvel som en repræsentant for Cheminova, der også fremstiller et glyfosatmiddel, inviteret med som observatører under hele IARC’s ugelange møde.

I en intern Monsanto-mail, dateret 14 marts 2015 og fremkommet under retssagen mod Monsanto, skriver selskabets observatør på IARC-mødet, Thomas Sorahan:

»Efter min mening fulgte mødet IARC’s retningslinjer. Dr. Kurt Straif, direktør for monograf-programmet, har indgående kendskab til IARC’s regler og insisterer på, at de følges.«

David Zaruk angriber også Christopher Portier for »grådighed« med henvisning til, at han i 2015 lod sig hyre som videnskabelig ekspertrådgiver for et af de advokatfirmaer, der på kræftpatienters vegne sagsøger Monsanto. Portier indgik imidlertid først aftalen med advokatfirmaet, efter at IARC-arbejdsgruppen havde afsluttet sit arbejde i marts samme år.

Zaruks karaktermord på den ansete toksikolog er ikke blot spredt ihærdigt via sociale medier, men også nøje gengivet i bl.a. Frankfurter Allgemeine Zeitung for knap to uger siden.

Reuters’ ’afsløringer’

Nok så virkningsfulde som angrebene på IARC fra David Zaruk, Geoffrey Kabat, ACHS og andre er imidlertid tekster begået af Reuters-journalisten Kate Kelland. I flere omfattende artikler har Kelland anklaget IARC-arbejdsgruppen for at manipulere det videnskabelige materiale, der ligger til grund for konklusionen om glyfosat som kræftfremkaldende.

I en hyppigt optrykt og citeret Reuters-artikel fra juni i år fortæller Kate Kelland, hvordan »videnskabsmanden, der var leder af granskningen (i IARC’s ekspertgruppe, red.), kendte til nye data, som ikke viste noget link til kræft, men han nævnte det aldrig, og agenturet tog det ikke i betragtning.«

Anklagen gælder Aaron Blair, epidemiolog ved US National Cancer Institute (NCI) og formand for IARC-ekspertgruppen. Han havde kendskab til nye, ikkepublicerede data fra det omfattende og løbende Agricultural Health Study, hvor National Cancer Institute gransker kræfthyppigheden blandt et stort antal landmænd, der bl.a. anvender glyfosat.

Hvis sprøjtemidlet Roundup forbydes i EU, vil en række landbrug skulle omlægge til en dyrere produktion. Derfor har landbrugsorganisationer også aktivt arbejdet for, at midlet fortsat skal være lovligt
Læs også

Ifølge Kate Kelland viste disse data ingen sammenhæng mellem glyfosat og kræft. I artiklen citeres bl.a. den pensionerede NCI-forsker Bob Tarone for kritik af Aaron Blair for ikke at have bragt de nye data frem.

IARC har i en pressemeddelelse svaret, at agenturet ifølge reglerne ikke må inddrage data og undersøgelser, som endnu ikke er offentliggjort i de videnskabelige tidsskrifter. Og Blair har under forhør af Monsantos advokater gjort klart, at landmandsundersøgelsens data ikke var færdigbehandlede.

Under samme forhør fremhævede Blair, at der eksisterer flere andre, endnu ikke publicerede undersøgelser, som faktisk peger på en sammenhæng mellem glyfosat og kræft, men som IARC heller ikke har taget i betragtning, fordi de ikke er publiceret endnu.

I øvrigt gør IARC i sin pressemeddelelse opmærksom på, at Bob Tarone har været betalt konsulent for Monsanto. Det nævner Reuters ikke.

Monsanto hjælper Reuters

I en anden artikel offentliggjort umiddelbart før EU-landenes møde om glyfosat i onsdags skriver Kate Kelland, at IARC »fjernede og redigerede oplysninger fra udkastet til sin rapport om ukrudtsmidlet glyfosat, som ikke stemte overens med den endelige konklusion om glyfosat som kræftfremkaldende«.

»Reuters fandt ti betydelige ændringer« fra udkast til slutresultat.

»I hvert tilfælde blev negative konklusioner om glyfosats kræftvirkning enten fjernet eller erstattet med neutrale eller positive konklusioner,« skriver Kelland, der ved Monsantos hjælp er kommet i besiddelse af udkast til rapporten.

»IARC afviser disse falske påstande,« skriver kræftagenturet i en vred pressemeddelelse fra 24. oktober.

Man gør opmærksom på, at processen fra udkast til endelig tekst forløber som en åben, videnskabelig drøftelse under det ugelange møde i ekspertgruppen med de 17 medlemmer.

»De fleste af ændringerne drejede sig om en oversigtsartikel med en Monsanto-forsker som medforfatter. Konklusionerne, der indgik i udkastet til Monograf-dokumentet, stammede fra forfatterne til denne oversigtsartikel,« skriver IARC.

Ekspertgruppen fandt ikke disse konklusioner retvisende.

»Teksterne i den offentliggjorte Monograf er udtryk for konsensus i arbejdsgruppen,« fastslår pressemeddelelsen, der også citerer Monsanto-observatøren Thomas Sorahans tilbagemelding til Monsanto pr. mail om, at alt var foregået efter bogen under mødet.

I øvrigt fortæller IARC, at medlemmer af ekspertgruppen og IARC’s stab har gjort opmærksom på, at de er blevet sat under pres udefra. Ikke blot fra Reuters-journalisten, men også fra Monsanto- advokater, der vil have adgang til en lang række dokumenter fra processen, herunder filer på computere hos IARC.

Interessant er det, at Kate Kellands aktuelle artikel såvel som flere tidligere artikler med samme vinkel, er blevet kritisk dissekeret af organisationen US Right to Know, hvor en tidligere kollega, den forhenværende Reuters-journalist gennem 17 år Carey Gillam, i dag er ansat og netop har udgivet en hel bog om Monsantos metoder i glyfosatsagen med titlen Whitewash.

»Det eneste opmuntrende ved Kellands historie er, at hun denne gang indrømmer, at det er Monsanto, der har forsynet hende med informationerne,« skriver US Right to Know.

Ud med IARC

Næppe var Kate Kellands historie imidlertid ude, før den kemiske industris interesseorganisation American Chemistry Council (ACC) i en pressemeddelelse kaldte de såkaldte afsløringer »dybt bekymrende« og fastslog, at Reuters-artiklen »underminerede IARC’s konklusioner om glyfosat«, hvorfor ACC nu »appellerer til globale ledere om at skride til handling mod IARC på grund af den bevidste manipulation af data«.

I den amerikanske kongres er der allerede initiativer i gang for at få undersøgt, om bevillingerne til FN-organet kan stoppes.

Genlæser man de interne Monsanto-mails fra februar-marts 2015 om selskabets planlægning af kampagnen mod IARC, må man sige, at forløbet siden da stort set har fulgt drejebogen. Om det er nok til at få et EU-flertal til om få dage at give glyfosat grønt lys for en længere årrække, er imidlertid et åbent spørgsmål. Seneste forlydende er, at EU-Kommissionen vil foreslå et kompromis på fem års fornyet godkendelse, mens Tyskland vil have en treårig teknisk forlængelse af den gamle godkendelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Dina Hald
  • Kurt Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Bent Johansen
  • Torben K L Jensen
  • Benno Hansen
  • Olav Bo Hessellund
  • Kim Øverup
  • Toke Andersen
  • Troels Ken Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
Alvin Jensen, Dina Hald, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Niels Bent Johansen, Torben K L Jensen, Benno Hansen, Olav Bo Hessellund, Kim Øverup, Toke Andersen, Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Det er fucking sygt!

Kampen for fred og bæredygtig udvikling - er oppe imod stærke kræfter.

Nej til Monsanto´s Round UP
God dag der ude

Benta Victoria Gunnlögsson, Alvin Jensen, Torben Arendal, Carsten Wienholtz, Anders Graae, Lise Lotte Rahbek, Vibeke Hansen, Diego Krogstrup, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, John Poulsen, Irena Carlsen, Karsten Lundsby, Niels Bent Johansen, Jakob Trägårdh, Kim Øverup, Toke Andersen, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, John Andersen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Mægtige organisationer i ind- og udland kører voldsomme kanoner i stilling for at pulverisere kritik af deres produkter og anvendelsesmetoder. Almindelige Borgere har for længst gennemskuet, at årsagen primært er at varetage økonomiske interesser.

Voksende miljømæssig vækkelse hos almindelige Borgere, har klargjort at miljøpåvirkning fra disse store firmaer og interesseorganisationer er urimeligt skadende for vor luft, vand, jord, dyr og insekter - for ikke at tale om skadeligt for os mennesker.

Det oplysende og antiautoritære internet kan ikke holdes nede og kontrolleres. Overalt dukker der særgrupper op - eksempelvis på Facebook - hvor Borgere deler deres personlige erfaringer, nogle gange med horrible skrækindjagende historier og fotos. I gruppernes og historiernes kølvand, dukker næsten altid charlataner op med suspekte agendaer og dér må Borgernes sunde fornuft gøre hvad den kan for at få overtaget.

Benta Victoria Gunnlögsson, Alvin Jensen, Torben Arendal, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, John Poulsen, Niels Bent Johansen, Torben K L Jensen, Olav Bo Hessellund og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

EU er fortsat langt fra demokratisk og folkeligt.

For det er faktisk utroligt, at professionel og betalt lobbyisme og semi-korruption fortsat tillades i noget, som gerne vil opfattes som seriøst og demokratisk.

Det betyder, at pengene bestemmer hvilken opmærksomhed, som parlamentet, kommissionen og ikke mindst EU-beslutningstagerne, der er ministerrådet. Men det betyder samtidig, at borgerne og konsumenterne, der ikke har enorme fradragsberettigede pengemidler til formålet, faktisk er sat helt uden for indflydelse.

Og dette gælder i øvrigt også de nationale parlamenter, hvor dem med pengene, der i øvrigt kan trækkes fra i skat, også er dem, der får indflydelse på udformning af politiken..

Alvin Jensen, Torben Arendal, Peter Knap, Carsten Wienholtz, Kurt Nielsen, Henrik Rasmussen, lars søgaard-jensen, Diego Krogstrup, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Karsten Lundsby, Niels Bent Johansen, Trond Meiring, Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Dioxin var også ganske uskadeligt da man brugte det i Agent Orange under Vietnam krigen. Round UP har samme virkning, men er helt uskadeligt!

Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Arne Albatros Olsen, Karsten Lundsby og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man burde kunne sigte de pågældende for medvirken til manddrab.

Benta Victoria Gunnlögsson, Alvin Jensen, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Glyphosat er IKKE et mutagent stof, der kan lave skader på DNA, og det er normalt kriteriet for, at udnævne stoffer til at være kræftfremkaldende! Mistanken om at være kræftfremkaldene bygger alene på observationer, dvs. epidemiologisk data, fra dyreforsøg. For mig er det første gang jeg har set et stof blive udnævnt til at være kræftfremkaldene, uden at der er noget mekanistisk data (hvordan det gør det!), der støtter op om det! Men glyphosat har ikke nogen kemiske grupper, der kan skade DNA, og der findes ingen data, der viser en øget kræftrisiko hos mennesker, der udsættes for høje doser glyphosat! -Mit eneste problem med glyphosat er, at det er meget vandopløseligt, og glyphosat og dets metabolitter vil ende i grundvandet, det tager bare lang tid, fordi glyphosat, og dets væsenligste metabolit (AMPA), binder stærkt til jord-mineraler på vejen ned til grundvandet. Jeg har gennem mange år fulgt med i hvad IARC har publiceret, og de har før publiceret sære ting, som ikke var korrekt, men det er første gang jeg oplever noget, der er så politisk fra dem. Jeg vil gøre opmærksom på, at nyt forskning skal bekræftes af uafhængige forskere, før man kan stole på det.

Johnny Winther Ronnenberg

Henrik Leffers

Så vidt jeg ved så der videnskabelig evidens for at det ikke er helt uskadeligt, efter hvilke videnskabelige retningslinjer skal man vurdere stoffet ;-)

Peter Sterling

Læs den lige en gang til: FN’s kræftagentur og den international kræftforskning er genstand for en heftig lobby kampagne, orkestreret af det agrokemiske selskab Monsanto.

Vi har endnu ikke fuldt ud forstået i hvor høj grad erhvervslivets magt over politikerne umuliggør demokratiet, hvordan de manipulerer med medierne og kontrollerer de internationale institutioner, betaler bevidste misinformationskampagner, samtidigt med at de, virksomhederne forurener miljøet globalt set.

Hvis klimaforandringerne er dårlige nyheder for olie- og kulindustrien, så kalder erhvervsmanden Donald Trump det for "Fake Weather".

Virksomhederne kontrollerer ofte hvilke beslutninger regeringen træffer og vælger hvordan den førte politik fremmer erhvervslivets profit. Hvor langt er erhvervslivet nået med at overtage kontrollen over lovgivningen her i landet? Politikerne prioriteter i stigende grad hvad der er godt for virksomhederne, snarere end hvad der var godt for borgerne.

Sammensmeltningen af erhvervslivets interesser og statens, har dannet det man betegner for Erhvervs-Staten, som i dag opsluger de syge og handikappede, de uarbejdsdygtige og de gamle, som de kasserer når de er færdige med dem, når de ikke længere kan bruges, de presser citronen til sidste åndedrag.

Anders Graae, Alvin Jensen, Trond Meiring og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

@Henrik
Når der i dag er forskere der både støtter og modsiger samme forskning kan man have sin tvivl. Nu kan et stof have andre negative indvirkninger end blot kræft. Der er påvikning af reproduktion hos dyr og mennesker. Det kan også være sagen om bierne og andre vigtige insekter og endeligt bakterier som er vigtige for vores fordøjelse og funktion. Men jeg er ikke ekspert, blot nysgerrig.

Jens Thaarup Nyberg, Johnny Winther Ronnenberg og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers

Glyphosat er ikke et giftigt stof for pattedyr. Glyphosat virker ved, at det forhindre planter i at lave et par aromatiske aminosyrer, men vi får alle aminosyrerne via vores mad (proteiner), så det er ikke giftigt for os. Jeg hørte i radioen en dansk forsker (som jeg ikke vil navngive her) sige, at det var både giftigt og hormonforstyrende, men begge dele er simpelthen forkert. I skal passe på, at i ikke bare køber alt nogen siger er dårligt omkring os, en del af det er så politisk, at men på forhånd ved hvad "offentlige personer" vil mene om det! -Og for glyphosat, som vi alle indtager lidt af hver dag, så ville verden se meget anderledes ud, hvis alt det i hører om det var rigtigt! -Men som jeg skriver højere oppe, så er der andre problemer med glyphosat, og jeg tror de på et tidspunkt kommer til at lukke ned for det! Men der er mange meget værre ting i vores miljø, men dem hører i bare ikke noget om! Hvis nogen af jer har fået behandlet jeres hjem mod insekter, så er i blevet udsat for mængder af GIFT, som i helst ikke vil vide mere om!

Henrik Leffers

Jeg så ikke David Jensens kommentar, men han har faktisk ret i, at man skal være opmærksom på, at glyphosat potentielt kan ændre vores tarmbakterier, de er følsomme for ting, der stopper aminosyresyntesen. Der har tidligere været (ringe) artikler om effekter af glyphosat netop på det, men der ligger vist en rapport hos Miljøstyrelsen nu (eller snart...), hvor der er blevet set på det, og den viser klart, at dyr får så store mængder af aminosyrer via maden, at det var forkert! En videnskabelig artikel om det bliver publiceret snart, og det bør komme op i medierne. Hvis ikke det kommer der, så har medierne måske deres helt eget problem...