Læsetid: 4 min.

Forsvaret skal kunne gå i krig i kolde og varme lande – samtidig. Men ingen vil sige, hvor mange penge det skal koste

Forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig ventes at gå i gang i næste uge. Forligspartierne er på forhånd enige om at investere kraftigt i Hæren og Søværnet, så Danmark kan leve op til USA’s krav og imødegå truslen fra Rusland
Forsvaret skal omstilles til i højere grad at kunne beskytte de arktiske områder og indsættes mod truslen fra Rusland – måske endda samtidig med, at de er udsendt til varme lande. 

Forsvaret skal omstilles til i højere grad at kunne beskytte de arktiske områder og indsættes mod truslen fra Rusland – måske endda samtidig med, at de er udsendt til varme lande. 

Mikkel Berg Pedersen

5. oktober 2017

Missiler til de danske fregatter, ubådssonarer og torpedoer til Søværnets helikoptere, en avanceret radar til USA’s ballistiske missilforsvar, en brigade på 4.000 soldater, der kan forsvare NATO’s territorium, markant flere penge til cyberforsvar og ikke mindst flere værnepligtige.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har lovet Forsvaret guld og grønne skove længe inden forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig går i gang. Men spørgsmålet er, om forligspartierne er villige til at betale, hvad det koster.

Ifølge Center for Militærstudier ved Københavns Universitet vil det koste mindst fem milliarder kroner over de næste fem år at opretholde det nuværende niveau og mindst 24 milliarder at nærme sig de to procent af BNP, som USA kræver.

Politisk konsensus

På forhånd er de seks partier, der traditionelt deltager i forsvarsforligene, enige om, at Forsvaret skal have det substantielle løft, som regeringen har lovet hen over foråret og sommeren.

Men hvor stort det løft skal være, og hvilke af de mange løfter, forsvarsministeren kan få flertal for, vil ingen af partierne udtale sig om, før regeringen præsenterer sit forslag til et nyt forsvarsforlig. Det sker ifølge DR i næste uge.

Forsvarsforlig

  • Et forsvarsforlig er en femårsplan for Forsvaret.
  • Det kommende forlig dækker perioden 2018-2022.
  • Regeringen fremlægger sit forslag i løbet af oktober 2017.
  • Der er tradition for at indgå brede forlig i den såkaldte forsvarsforligskreds, som omfatter V, K, LA, S, R og DF.
  • SF, EL og Alt ventes ikke at deltage i forhandlingerne, da de ikke går ind for at øge forsvarsudgifterne.
  • Et nyt forlig skal være på plads inden den 31. december 2017.

At dømme efter Claus Hjort Frederiksens udtalelser de seneste dage og statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningstale i Folketinget vil investeringer, der kan imødekomme NATO’s ønsker og forbedre det danske cyberforsvar, få førsteprioritet.

Men det kan også hurtigt komme til at koste en hel del milliarder oven i de 21,7 milliarder, Forsvaret får i dag, mener flere eksperter.

»Ønskesedlen er femten gange så lang, som der er råd til,« siger lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi. »Og der er ingen sammenhæng mellem mål og midler.«

I finanslovsforslaget for 2018 har regeringen indtil videre afsat 2,5 milliarder til en styrkelse af både politiet og Forsvaret, og det rækker slet ikke, mener flere eksperter.

Masser af nyt flådegrej 

Noget af det, der er konsensus om før forhandlingerne begynder, er behovet for at opruste i Østersøen, hvor Danmark sammen med de andre nordiske lande og Polen udgør en vigtig del af forsvaret af NATO’s østflanke.

Det er især de baltiske lande, som føler sig truet af Ruslands oprustning langs den russisk-baltiske grænse og Ruslands udstationering af store mængder missiler og kampfly i Kaliningrad-enklaven syd for Litauen.

»Der er bred enighed om, at Danmark må hjælpe de nye frontlinjestater,« siger professor Sten Rynning, leder af Center for War Studies på Syddansk Universitet.

»Alt handler om Baltikum,« siger han og forudser af samme grund, at den danske flåde vil få opfyldt de fleste af sine ønsker.

Og det er Peter Viggo Jakobsen enig i.

»De skal nok få både det grej og det software, de beder om,« siger han.

Blandt de ting, som forsvarsministeren allerede har nævnt som helt nødvendig, er det såkaldte områdeforsvar, som bl.a. kræver, at de tre danske fregatter udstyres med luftforsvarsmissiler, så de kan forsvare sig mod evt. missilangreb fra land og fra luften. Det kan de ikke i dag.

Derudover har NATO ønsket, af Danmark får et ubådsforsvar, hvilket kunne bestå af ubådssonarer og torpedoer til Søværnets nye Seahawk-helikoptere. I dag kan Forsvaret hverken se eller forsvare sig mod ubåde i Østersøen.

Hæren får travlt

Der er i det hele taget enighed om, at Forsvaret skal lægges kraftigt om i løbet af den kommende forligsperiode. Siden 2001 har Danmark haft et såkaldt ekspeditionsforsvar, der primært er gearet til at sende bidrag til NATO’s og USA’s internationale missioner.

Det skal Forsvaret stadig kunne, hvis det står til politikerne, men derudover skal Forsvaret også være et mere traditionelt territorialforsvar, der også kan beskytte Danmarks interesser i Arktis og bidrage til NATO’s afskrækkelse af Rusland.

Det vil især kræve en stor omstilling af i hæren, forudser eksperterne.

»Vi har kun én hær, og den skal fremover kunne indsættes i både Baltikum og i de varme lande, måske ovenikøbet samtidig,« siger Peter Viggo Jakobsen.

»Det kræver, at hæren kan løse to store opgaver samtidig, og det har den aldrig prøvet før.«

Også Sten Rynning mener, at det bliver hæren, der kommer til at stå med den største udfordring.

Kontreadmiral Nils Wang mener, at det er på tide at gøre op med Forsvarets alt for store officerskorps. »Det danske forsvar har lige så mange officerer og befalingsmænd som menige, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt,« siger han.
Læs også

»NATO vil gerne have, at medlemslandene kan stille med enheder, der er så store, at de kan klare sig selv. Det er meget lettere for NATO, for det er kompliceret, hvis alle lande stiller med små bidrag, der skal have alle mulige former for støtte for at kunne fungere,« siger han.

»Men det bliver en stor udfordring, ikke mindst mandskabsmæssigt.«

I øjeblikket råder hæren over cirka 6.500 mand plus knap 3.500 værnepligtige. Og det tal bliver Forsvaret nødt til at skrue op for, når opgaverne vokser, vurderer eksperterne. Både De Konservative og Dansk Folkeparti vil gerne have fordoblet antallet af værnepligtige, men det har forsvarsministeren indtil videre tøvet med at sige ja til.

»Politikerne bliver nødt til enten at ansætte flere professionelle soldater eller øge værnepligten,« siger Sten Rynning og spår, at de vil vælge den billigste løsning.

I det hele taget vil politikerne forsøge at slippe så billigt som muligt fra USA’s og NATO’s krav, mener han.

»Målet er at øge forsvarsbudgettet præcis så meget, at Danmark ikke stikker ud i forhold til de andre NATO-lande, men heller ikke mere,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Bo Jensen

Vi har ikke haft meget held med vores ørkenkrige, var en ubåd en god ide? Men selvfølgelig skal vi forberede os på en vinterkrig mod Rusland, det er jo ikke gået galt før.

Ib Christensen

øh. Hvad?

Man får indtryk af de mennesker kender til noget/nogen de våben skal bruges til / imod.
Er det noget i andre er informeret om?

Føre man den politik man føre i EU, i klar overbevisning om, at det fører til krig eller borgerkrig?