Læsetid 5 min.

Forsvarsudspil: Soldaterformand og ekspert anklager regeringen for talgymnastik

Regeringens forsvarsudspil lægger langtfra op til at give Forsvaret det substantielle løft, som regeringen påstår, mener kritikere. Men der tegner sig bred politisk enighed forud for forligsforhandlingerne
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) insisterer på, at der er tale om et substantielt løft af forsvarsudgifterne. Men der er snarere tale om talgymnastik, mener kritikere.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) insisterer på, at der er tale om et substantielt løft af forsvarsudgifterne. Men der er snarere tale om talgymnastik, mener kritikere.

Tycho Gregers

12. oktober 2017

Først sparer vi fire milliarder, så spenderer vi fire milliarder, og så kalder vi det et substantielt løft.

Nogenlunde sådan ser opskriften på et nyt forsvarsforlig ud, hvis man spørger Jesper Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel, og forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.

De mener begge, at regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig er usaglig talgymnastik, som skal give ikke mindst USA indtryk af, at Danmark er parat til at øge forsvarsbudgettet med 20 procent over de næste seks år.

»Det er meget svært at se, hvor det substantielle løft er, når man tager i betragtning, at Forsvaret netop har sparet fire milliarder kroner,« siger Jesper Hansen.

Han peger på, at forsvaret i indeværende forsvarsforlig først skulle spare 2,7 mia. kroner og senere i år yderligere en milliard kroner.

»Det giver næsten fire milliarder kroner i alt. At Forsvaret så får samme beløb tilbage i 2023 ser fint ud på overfladen. Men at kalde det et substantielt løft er at skyde temmelig langt over målet,« siger Jesper Hansen.

Forsvarsudspil

Regeringens forslag til et nyt forsvarsforlig omfatter følgende hovedpunkter:

  • Seksårigt forlig (2018-2023).
  • Forøgelse af forsvarsbudgettet fra 21 mia. i 2017 til 26 mia. i 2023.
  • Oprettelse af en udsendelsesklar hærbrigade på 4.000 mand.
  • Kortrækkende og langtrækkende missiler, sonarer og antiubådstorpedoer til de danske fregatter.
  • 500 flere værnepligtige (fra 4.200 til 4.700).
  • Ekstra vagtbataljon i livgarden til brug ved terrorangreb.
  • Styrkelse af cyberforsvaret.

Kilde: Forsvarsministeriet

Samme regnestykke laver Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi.

»Først tager man med den ene hånd, og så giver med den anden. Det er en klassisk Finansministerie-øvelse,« siger han og kalder det »begrebsgymnastik«, som har til formål at få det til at se ud, som om Danmark øger forsvarsudgifterne markant.

»Regeringen lyver ikke direkte. Den siger, at kurven er knækket, og det er jo rigtig nok. Men det er kun, fordi forsvarsbudgettet befinder sig på et historisk lavpunkt efter mange års nedskæringer.«

På vej mod to procent

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) insisterede imidlertid på, at der er tale om et substantielt løft i forsvarsudgifterne, da han og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag præsenterede regeringens udspil til et nyt, seksårigt forsvarsforlig.

»Forsvaret får flere militære muskler, vi øger Forsvarets internationale indsats, Forsvarets bidrag til sikkerheden i Danmark og indsatsen mod cyberangreb,« sagde Løkke på et pressemøde i Statsministeriet.

Hjort sekunderede med at understrege, at forsvarsbudgettet vil vokse fra de nuværende 1,14 procent af bruttonationalproduktet til 1,3 procent i 2023. Det svarer ifølge forsvarsministerens udspil til en gradvis forøgelse af budgettet fra de nuværende 21,7 mia. til 24,5 mia. i 2022 og 26,3 milliarder i 2023.

Claus Hjort Frederiksen erkendte, at der stadig er lang vej til de to procent af BNP, som USA kræver at NATO-landene spenderer på forsvar, men han mente, at »Danmark er godt på vej«.

»Vi har stoppet tilbagegangen og bevæger os i retning af de to procent. Vi lever fuldt ud op til de forpligtelser, som vi har sagt ja til,« sagde Hjort Frederiksen.

Ifølge udspillet skal de ekstra midler til Forsvaret primært bruges på netop at stille NATO tilfreds. Det skal bl.a. ske ved at etablere og bevæbne en udsendelsesklar brigade, som kan bruges til at forsvare f.eks. de baltiske lande, hvis de skulle komme under pres fra Rusland, og ved at bevæbne Søværnets fregatter, så de kan forsvare sig mod angreb samt finde og nedkæmpe ubåde i Østersøen.

»Der bliver brug for at investere i en lang række kapaciteter til hæren; flere kampvogne, luftværn, panserværn, artilleri, droner, logistik, ingeniører, alt,« sagde Hjort i et efterfølgende interview.

Derudover skal Søværnet have både kortrækkende SM2- og langtrækkende SM6-missiler, sonarer til fregatterne, sonarer til Søværnets helikoptere og torpedoer. Der skal indkaldes 500 flere værnepligtige og oprettes en vagtbataljon ved livgarden, som kan bruges i tilfælde af et større terrorangreb. 

Lange indkøbslister

Det er netop den lange liste af nyanskaffelser og nyansættelser af op mod 1.400 mand, som får Peter Viggo Jakobsen til at være skeptisk. Han mener ikke, det kan lade sig gøre for de penge, som regeringen er klar til at afsætte.

»Økonomien hænger overhovedet ikke sammen,« siger han. »Det bliver utrolig dyrt at have en brigade klar, der kan udsendes, med eget luftforsvar, kampvogne og jeg skal give dig skal jeg. Vi skal helt tilbage til begyndelsen af 1990’erne, for at finde en så omfattende ambition, og end ikke dengang kunne det lade sig gøre.«

Også Jesper Hansen fra Centralforeningen for Stampersonel mener, at »der er meget, der ikke hænger sammen i regeringens forsvarsudspil«.

I regeringens udspil skal Forsvaret styrkes med 4,8 milliarder kroner over de næste seks år – eller mere end 20 procent mere, end vi bruger i dag.
Læs også

»Forsvaret får meget svært ved at skaffe personale, hvis ikke arbejdsvilkårene bliver væsentligt bedre, end de er i dag. Allerede i dag bliver de ansatte jaget fra Herodes til Pilatus for at løse alle de nye opgaver, Forsvaret bliver pålagt. Og det ser kun ud til at blive flere. Det er ikke holdbart i længden,« siger han og efterlyser, at nogle af de nye midler bliver brugt på at give soldaterne uddannelser, de også kan bruge i det private erhvervsliv.

»Hvis den økonomiske vækst fortsætter, bliver det endnu sværere for Forsvaret at holde på teknikere og andre specialister. Hvis ikke hverdagen bliver mere tålelig i Forsvaret, forbliver regeringens plan et luftkastel,« siger Jesper Hansen.

Bred enighed

Forhandlingerne om det nye forsvarsforlig blev indledt få timer efter præsentationen af regeringens udspil. Det står klart, at der på forhånd er er bred enighed om både mål og midler.

Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, siger til Information, at »regeringen er kommet med et godt svar på den nye trussel, som Rusland udgør«.

»Det er et kæmpeproblem, at Rusland har udstationeret tropper ved grænsen til Baltikum og Iskander-missiler i Kaliningrad, som kan udstyres med atomsprænghoveder og ramme København,« siger han. »Det er en udfordring, vi må fokusere meget på.«

Han efterlyser dog mere detaljerede oplysninger om, hvad de enkelte nye tiltag koster, og hvorfra pengene til forsvaret skal komme.

Det samme gør De Radikales forsvarsordfører, Martin Lidegaard.

»Det er voldsomt mange penge, der kunne være brugt på uddannelse, velfærd eller sygehuse,« siger han. »Men vi erkender, at der er et bredt flertal for at øge forsvarsudgifterne, så vi vil  satse på at sikre, at der også bliver afsat flere penge til stabiliseringsindsatser, som Danmark er rigtig dygtig til.«

Derudover kræver De Radikale, at de nye værnepligtige kommer til at gøre nytte f.eks. i beredskabet, og at der investeres kraftigt i cyberforsvar.

»Der er meget mere brug for at kunne imødegå cyberangreb end for at opbygge et traditionelt territorialforsvar,« mener Lidegaard. 

»Det er rigtigt, at Rusland provokerer og støjer, men det er bare Putins interne powerspil. Det vil ikke gøre den store forskel, om NATO kan knuse Rusland 19 eller 20 gange, så jeg tror ikke, det betyder ret meget, om Danmark får en brigade eller investerer i nyt afskrækkelsesmateriel.«

Hverken SF, Enhedslisten eller Alternativet deltager i forhandlingerne, der skal være afsluttet inden nytår. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Leo Nygaard

Den sikre måde på at undgå krig, er at nedlægge forsvaret, som nu i 15 år har været et angreb.
Krigsministeren taler om forsvar mod Ruslands aggressioner. Alle der lige har set Deadline må grine højt af denne koldkriger, som negligerede alle facts om styrkeforholdene.
Hvorfor ikke, som Marie Krarup har sagt, drikke en GammelDansk med Putin og sige - Vi deltager ikke i angriber i angreb på dig - sig at du ikke angriber os.
Hvorfor skal vi følge et NATO, der styres af USA - alle mellemøstkriges fader.

Rolf Hansen, Arne Lund og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Lejf Hansen
Jørgen Lejf Hansen

Det er forståelig at vores krigsminister lille raket Claus skal bruge flere penge.
Flyvestation Skrydstrup skal jo huse Danmarks nye angrebsfly F-35. Ved typevalget i juni sidste år, blev det anslået at ombygningen ville koste 400 mio. kroner, her et år efter er prisen steget 50 procent, med 200 mio. kroner, ombygningen anslås så til at koste 600 mio. kroner.
Det er jo billigt??? - I Norge bruger de milliarder til ombygning af deres flyvestation......
http://touch.blv.no/meninger/ny-kampflybase-pa-orland-sprekker-med-over-...

Brugerbillede for Arne Lund

Sosserne og de radikale dalrer som vanligt i hælene på koldkrigsamatørerne i blå blok. Plads til selvstændig tænkning er der ikke. Troede ellers partierne ville lægge luft til Trump, men knap har han åbnet munden og sagt 2 pct. af BNP, førend de fleste af dem retter ind til højre.
I går aftes optrådte Claus Hjorth i Deadline. Det slap han som vanligt ikke godt fra. Manden er ikke alene ukvalificeret til sit job, kan ikke analyse hvad han har med at gøre. Lige så slemt er hans hykleri. Brugte det meste af tiden til at jamre over de russiske missiler i Kaliningrad, der peger lige mod Hjorths lille nordsjællandske fiskerhytte. Uha, uha.
Men ikke et ord om, at der øst for Bornholm permanent ligger to amerikanske destroyere, udstyret med missiler, der kan udstyrets med kernevåben, og at de to destroyere får støtte fra danske fregatter, der også har missiler, der peger på Kaliningrad, og sikket også Putins datja.
Tænk - og jeg ved godt, at det er langt ude - jeg sad sq og ønskede, at Deadline havde inviteret Marie Krarup i stedet, der dog kan holde hovedet koldt når det gælder Rusland og Putin.

Holger Madsen, Ib Christensen og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Hvordan ser regnskabet ud med de nye kampfly, der skulle tages over forsvarets eget budget??????

Brugerbillede for Rasmus Knus

De samlede besparelser i det sidste forlig overstiger det substantielle løft som regeringen har givet Forsvaret.

Samtidig er ambitionerne endog meget høje til, hvad forsvaret skal kunne præstere i fremtiden.
Gøgeungen - F-35 - er (bevidst?) underfinansieret i forhold til fx Norge som regner med dobbelt så høje levetidsomkostninger: Ca. 4 mia. pr fly.

På et tidspunkt sprækker bukserne og medarbejderne løber skrigene væk.

Brugerbillede for Rasmus Knus

Rusland som trussel.

En eller anden skal vel konstrueres som den anden for at legitimere oprustning og nyindkøb af SM-2/6 missiler/stealthjagerfly/cyberkrigskapaciteter etc.

At det så er Claus Hjorth som sidder en sen aftentime på en perifær kanal og ikke giver mening, siger vel mest noget om at vi ikke har en kritisk offentlighed i Danmark. CH kunne ligeså godt have sagt Nordkorea, der ville stadigvæk ikke være kommet en reaktion. Danskerne er rystende ligeglade med forsvars- og sikkerhedspolitik.

Leo Nygaard, Rolf Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

@Rasmus Knus
Jeg er nu mere overrasket over, at her i H.C.Andersens eget hjemland, der ved vi stadig ikke hvordan vi skal genkende nøgne kejsere og deres skrædderer. End sige fundet ud af at stoppe dem.

Bjarne Bisgaard Jensen, Holger Madsen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Allan Petersen
Allan Petersen

Styrkeforholdene mellem Rusland og NATO kan ikke sammenlignes som vi ser det gjort igen og igen af diverse medier, som generelt har den agenda, at nedtone behovet for investering i Danmarks forsvar. Faktum er, at Rusland kan slå til hvor det passer dem bedst, for NATOs rolle i Europa er rent defensivt. Det vil sige, at de europæiske NATO landes beskedne tropper skal forsøge at forsvare tusindvis af kilometer potentiel frontlinje, mod en fjende der er samtlige europæiske NATO lande styrkemæssigt overlegne. Rusland ville til hver en tid vinde den kamp de måtte vælge at kaste sig ud i, ud fra de styrkemæssige forudsætninger der er gældende i Europa. Hvad der så måtte ske på længere sigt, det er et åbent spørgsmål.

Det er bemærkelsesværdigt, at fakta er fuldstændig ligegyldige i kommentarsporet når emnet omhandler forsvaret.

Brugerbillede for Allan Petersen
Allan Petersen

Arne Lund, hvilke missiler er de danske fregater udstyret med som er rettet mod Kaliningrad? Det er jo fri fantasi. NATO overfladeskibe øst for Bornholm har ikke en chance i en konflikt med Rusland.