Forsvarsudspil: Soldaterformand og ekspert anklager regeringen for talgymnastik

Først sparer vi fire milliarder, så spenderer vi fire milliarder, og så kalder vi det et substantielt løft.

Nogenlunde sådan ser opskriften på et nyt forsvarsforlig ud, hvis man spørger Jesper Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel, og forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.

De mener begge, at regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig er usaglig talgymnastik, som skal give ikke mindst USA indtryk af, at Danmark er parat til at øge forsvarsbudgettet med 20 procent over de næste seks år.

»Det er meget svært at se, hvor det substantielle løft er, når man tager i betragtning, at Forsvaret netop har sparet fire milliarder kroner,« siger Jesper Hansen.

Han peger på, at forsvaret i indeværende forsvarsforlig først skulle spare 2,7 mia. kroner og senere i år yderligere en milliard kroner.

»Det giver næsten fire milliarder kroner i alt. At Forsvaret så får samme beløb tilbage i 2023 ser fint ud på overfladen. Men at kalde det et substantielt løft er at skyde temmelig langt over målet,« siger Jesper Hansen.

Samme regnestykke laver Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi.

»Først tager man med den ene hånd, og så giver med den anden. Det er en klassisk Finansministerie-øvelse,« siger han og kalder det »begrebsgymnastik«, som har til formål at få det til at se ud, som om Danmark øger forsvarsudgifterne markant.

»Regeringen lyver ikke direkte. Den siger, at kurven er knækket, og det er jo rigtig nok. Men det er kun, fordi forsvarsbudgettet befinder sig på et historisk lavpunkt efter mange års nedskæringer.«

På vej mod to procent

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) insisterede imidlertid på, at der er tale om et substantielt løft i forsvarsudgifterne, da han og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) onsdag præsenterede regeringens udspil til et nyt, seksårigt forsvarsforlig.

»Forsvaret får flere militære muskler, vi øger Forsvarets internationale indsats, Forsvarets bidrag til sikkerheden i Danmark og indsatsen mod cyberangreb,« sagde Løkke på et pressemøde i Statsministeriet.

Hjort sekunderede med at understrege, at forsvarsbudgettet vil vokse fra de nuværende 1,14 procent af bruttonationalproduktet til 1,3 procent i 2023. Det svarer ifølge forsvarsministerens udspil til en gradvis forøgelse af budgettet fra de nuværende 21,7 mia. til 24,5 mia. i 2022 og 26,3 milliarder i 2023.

Claus Hjort Frederiksen erkendte, at der stadig er lang vej til de to procent af BNP, som USA kræver at NATO-landene spenderer på forsvar, men han mente, at »Danmark er godt på vej«.

»Vi har stoppet tilbagegangen og bevæger os i retning af de to procent. Vi lever fuldt ud op til de forpligtelser, som vi har sagt ja til,« sagde Hjort Frederiksen.

Ifølge udspillet skal de ekstra midler til Forsvaret primært bruges på netop at stille NATO tilfreds. Det skal bl.a. ske ved at etablere og bevæbne en udsendelsesklar brigade, som kan bruges til at forsvare f.eks. de baltiske lande, hvis de skulle komme under pres fra Rusland, og ved at bevæbne Søværnets fregatter, så de kan forsvare sig mod angreb samt finde og nedkæmpe ubåde i Østersøen.

»Der bliver brug for at investere i en lang række kapaciteter til hæren; flere kampvogne, luftværn, panserværn, artilleri, droner, logistik, ingeniører, alt,« sagde Hjort i et efterfølgende interview.

Derudover skal Søværnet have både kortrækkende SM2- og langtrækkende SM6-missiler, sonarer til fregatterne, sonarer til Søværnets helikoptere og torpedoer. Der skal indkaldes 500 flere værnepligtige og oprettes en vagtbataljon ved livgarden, som kan bruges i tilfælde af et større terrorangreb. 

Lange indkøbslister

Det er netop den lange liste af nyanskaffelser og nyansættelser af op mod 1.400 mand, som får Peter Viggo Jakobsen til at være skeptisk. Han mener ikke, det kan lade sig gøre for de penge, som regeringen er klar til at afsætte.

»Økonomien hænger overhovedet ikke sammen,« siger han. »Det bliver utrolig dyrt at have en brigade klar, der kan udsendes, med eget luftforsvar, kampvogne og jeg skal give dig skal jeg. Vi skal helt tilbage til begyndelsen af 1990’erne, for at finde en så omfattende ambition, og end ikke dengang kunne det lade sig gøre.«

Også Jesper Hansen fra Centralforeningen for Stampersonel mener, at »der er meget, der ikke hænger sammen i regeringens forsvarsudspil«.

»Forsvaret får meget svært ved at skaffe personale, hvis ikke arbejdsvilkårene bliver væsentligt bedre, end de er i dag. Allerede i dag bliver de ansatte jaget fra Herodes til Pilatus for at løse alle de nye opgaver, Forsvaret bliver pålagt. Og det ser kun ud til at blive flere. Det er ikke holdbart i længden,« siger han og efterlyser, at nogle af de nye midler bliver brugt på at give soldaterne uddannelser, de også kan bruge i det private erhvervsliv.

»Hvis den økonomiske vækst fortsætter, bliver det endnu sværere for Forsvaret at holde på teknikere og andre specialister. Hvis ikke hverdagen bliver mere tålelig i Forsvaret, forbliver regeringens plan et luftkastel,« siger Jesper Hansen.

Bred enighed

Forhandlingerne om det nye forsvarsforlig blev indledt få timer efter præsentationen af regeringens udspil. Det står klart, at der på forhånd er er bred enighed om både mål og midler.

Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, siger til Information, at »regeringen er kommet med et godt svar på den nye trussel, som Rusland udgør«.

»Det er et kæmpeproblem, at Rusland har udstationeret tropper ved grænsen til Baltikum og Iskander-missiler i Kaliningrad, som kan udstyres med atomsprænghoveder og ramme København,« siger han. »Det er en udfordring, vi må fokusere meget på.«

Han efterlyser dog mere detaljerede oplysninger om, hvad de enkelte nye tiltag koster, og hvorfra pengene til forsvaret skal komme.

Det samme gør De Radikales forsvarsordfører, Martin Lidegaard.

»Det er voldsomt mange penge, der kunne være brugt på uddannelse, velfærd eller sygehuse,« siger han. »Men vi erkender, at der er et bredt flertal for at øge forsvarsudgifterne, så vi vil  satse på at sikre, at der også bliver afsat flere penge til stabiliseringsindsatser, som Danmark er rigtig dygtig til.«

Derudover kræver De Radikale, at de nye værnepligtige kommer til at gøre nytte f.eks. i beredskabet, og at der investeres kraftigt i cyberforsvar.

»Der er meget mere brug for at kunne imødegå cyberangreb end for at opbygge et traditionelt territorialforsvar,« mener Lidegaard. 

»Det er rigtigt, at Rusland provokerer og støjer, men det er bare Putins interne powerspil. Det vil ikke gøre den store forskel, om NATO kan knuse Rusland 19 eller 20 gange, så jeg tror ikke, det betyder ret meget, om Danmark får en brigade eller investerer i nyt afskrækkelsesmateriel.«

Hverken SF, Enhedslisten eller Alternativet deltager i forhandlingerne, der skal være afsluttet inden nytår.