Læsetid: 3 min.

Franske reformer tromler af sted trods protester fra gaden

Over 200.000 franske funktionærer gik i denne uge på gaden for at beskytte deres købekraft og status, men den franske regering fortsætter ufortrødent reformiveren med fuld turbo.
Præsident Emmanuel Macron er blevet upopulær på sin reformpolitik. I denne uge kom demonstranter i karambolage med politiet i Paris.

Præsident Emmanuel Macron er blevet upopulær på sin reformpolitik. I denne uge kom demonstranter i karambolage med politiet i Paris.

Thibault Camus

14. oktober 2017

Nicolas Sarkozy blev kaldt for turbopræsident efter sine første måneder i Élyseepalæet. Til sammenligning må Emmanuel Macron kaldes superturbo, for trods demonstrationer er den nye arbejdsmarkedslov gennemført per dekret.

Præsident Macron synes at have lært af sine forgængere: Skal der reformeres, skal det gå så hurtigt, at ingen får tid til at reagere. Slet ikke de fagforeninger, som ikke var i stand til at finde fælles fodslag i protesterne mod arbejdsmarkedsreformerne.

Socialt set var den forgangne uge vigtig i Frankrig, men også risikofyldt for regeringen. I september gennemførte specialpolitiet CRS' politibetjentene en strejke, de formelt set ikke har lov til at gennemføre, og mandag skulle regeringen modtage repræsentanter for CRS.

Totredjedel af mandskabet i specialstyrken meldte sig syge. De protesterede mod arbejdspresset, og ikke mindst at regeringen vil beskatte de særlige tillæg, betjentene modtager, når de rejser Frankrig rundt for at gribe ind over for terror og de mange demonstrationer.

‘Macron, se på dit Rolex’ 

Tirsdag var CRS'erne så på pletten, da funktionærer overalt i Frankrig gik på gaden. I følge fagforeningerne, der for en gangs skyld i samlet trop opfordrede til demonstration og strejke, var der i alt over 400.000 funktionærer på gaden 186 steder i Frankrig. Helt op til 20 procent strejkede på skoler og hospitaler. Togtrafikken gik imidlertid fri – det er ellers strejker i denne sektor, som plejer at lamme Frankrig.

»Macron se på dit Rolex ur, det er tid til oprør«, kunne man læse på banderolerne, hvor vreden over Macrons foragt for det arbejdende folk fortsat er tydelig.

De franske funktionærer føler sig svigtet i forhold til de løfter, som Macron gav i løbet af sin valgkampagne, ikke mindst hvad angår anerkendelse og forhøjet købekraft. Det er over ti år siden, at franske funktionærer sidst demonstrerede, og især er de vrede over, at der i den mellemliggende tid har været stop for pristalsregulering af deres løn, og at den nye regeringen ønsker at genindføre egenbetaling for første sygedag.

Og ikke mindst har Macron lovet at spare 120.000 funktionærer væk over fem år. Det giver store problemer, især i hospitals- og plejesektoren, der allerede er trængt. Men også skolelærerne er vrede. I de forstadskvarterer, som med jævne mellemrum lander på forsiden af aviserne på grund af optøjer og kriminalitet, er der snarere brug for flere end for færre, forklarer skolelærernes talsmænd. Dertil kommer, at Phillippe-regeringen har fjernet et statstilskud til hjælpejobs i kommunerne. Det rammer en række småjobs i skoler og på plejehjem.

Bulldozeren Macron

Allerede torsdag præsenterede Macron yderligere reformer, der kommer til at vedrøre funktionærer, men også den privte sektor. Både arbejdsløshedsforsikring, efteruddannelse og lærepladser skal reformeres. 

Den franske regering har til hensigt at tage samme metode i brug, som med arbejdsmarkedsreformen.

Fagforeningerne indkaldes over de næste mange måneder til samråd en for en. Dagbladet Libération vurderer på lederplads, at metoden går ud på at høre arbejdsmarkedets parter, men især, mener dagbladet, går den ud på at splitte fagforeningerne. En metode, der synes at have fungeret ved gennemførelsen af arbejdsmarkedsreformen. Bulldozer, kaldes Macron i Libération

Den franske regering lovede i den forgangne uge at justere funktionærernes købekraft, især ved at kompensere for en særlig ny skat, der netop er blevet indført. Det er uklart, om Phillippe-regeringens nye tiltag, hvor arbejdsløshedsforsikring delvist skal overtages af staten efter skandinavisk model, kommer til at dæmpe eller ophidse gadens parlament, som foreløbig er den eneste veritable opposition i Frankrig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tvunget af Tysklands Hartz 4 og tilhørende working poor, fælles valuta er Macron er ved at indføre konkurrence-staten i Frankrig. Den eneste løsning er lavere lønninger.