Læsetid 7 min.

’Den glemte by’ Abu Kamal er Islamisk Stats sidste skanse

De fleste IS-ledere menes nu at gemme sig i Abu Kamal, den sidste større by under islamisternes kontrol på grænsen mellem Syrien og Irak. Det er uvist, om det nogensinde vil lykkes at erobre byen fra islamisterne med den kraftige støtte, de nyder blandt områdets stærke beduinstammer og smuglernetværk, fortæller en flygtet skoleleder til Information
Død IS-kriger i Mosul, Irak. Tidligere på sommeren blev terrororganisationen Islamisk Stat fordrevet fra den irakiske storby Mosul. Samme skæbne overgår med al sandsynlighed kalifatets selverklærede hovedstad Raqqa i Syrien inden længe. Men i byen Abu Kamal står IS stadig stærkt fortæller øjenvidne

Død IS-kriger i Mosul, Irak. Tidligere på sommeren blev terrororganisationen Islamisk Stat fordrevet fra den irakiske storby Mosul. Samme skæbne overgår med al sandsynlighed kalifatets selverklærede hovedstad Raqqa i Syrien inden længe. Men i byen Abu Kamal står IS stadig stærkt fortæller øjenvidne

Khalid Mohammed

11. oktober 2017

ISTANBUL – Ved Eufrats bredder ikke langt fra grænsen til Irak ligger den syriske by Abu Kamal, den sidste større by under Islamisk Stats kontrol.

Efter at Mosul, Deir ez-Zor og Raqqa enten er faldet eller tæt på at falde, menes de fleste af Islamisk Stats ledere nu at gemme sig her i afstand fra kampene. 

Abu Kamal tegner til at blive Islamisk Stats sidste skanse, men herfra kan det vise sig svært nogensinde at få smidt islamisterne ud. IS nyder stadig stor støtte fra lokale stammer, og situationen kompliceres yderligere af de stærke smuglerinteresser i området. Det fortæller en flygtet beboer til Information.

»Abu Kamal er den glemte grænseby,« siger Ayad Al-Yusuf, 30 år og aktiv i oppositionskræfterne, der bekæmper både det syriske regime og IS. Som tidligere rektor for en grundskole i Abu Kamal har han også arbejdet med at vaccinere børn mod smitsomme sygdomme.

Den franske professor og islamekspert Olivier Roy udgav tidligere på sommeren bogen ’Jihad and Death’, hvori han undersøger baggrundene hos de attentatmænd, der har stået bag de seneste 25 års islamistiske angreb i Vesten og deres ideologiske forbindelse til al-Qaeda og især IS i Mellemøsten.
Læs også

Abu Kamal beboes af Syriens største beduinstamme. Byen har stor strategisk betydning for Islamisk Stat på grund af dens placering tæt på grænsen til Irak og har været en foretrukken indfaldsvej for internationale jihadister til Irak, siden den amerikanskledede koalition førte til Saddam Husseins afsættelse i 2003. Endvidere ligger den tæt på Syriens største oliefelter.

Ayad Al-Yusuf er født og opvokset i Abu Kamal og har levet hele sit liv i byen, indtil han i august så sit snit til at flygte til Tyrkiet – og derved undgik at blive henrettet af Islamisk Stat.

Fire gange er han blevet arresteret og fængslet af IS på grund af sine politiske aktiviteter, som blandt andet gik ud på at levere informationer og nyheder om Islamisk Stat til en ven i en naboby, der så offentliggjorde beretningerne på de sociale medier.

Under revolutionen

Information har sat ham stævne i Istanbul, hvor han forsøger at begynde et nyt liv, for at høre hans historie om, hvordan ’den glemte by’ gik fra revolutionær frihedsbegejstring under oprøret mod Bashar al-Assad til at lide under Islamisk Stats ultraortodokse åg.

Frygten sidder tydeligvis stadig i Ayad Al-Yusuf, da Information møder ham på en syrisk café. Han kigger sig ustandseligt omkring som for at forvisse sig om, at cafeen ikke er infiltreret af agenter fra IS. Han forklarer, hvordan byen i lighed med så mange andre syriske byer oplevede massive demonstrationer vendt imod Assad-regimet i maj 2011.

»Det var en frihedsberuselse i de dage – ingen havde drømt om, at der ville kunne rejse sig så stor modstand mod regimet,« siger Ayad Al-Yusuf og smiler ved tanken om opstandens første tid.

Der gik dog kun få måneder, før byen pludselig stod over for en gruppe på 100 mennesker, der var gået sammen i en militærbrigade kaldet Allahu Akbar (Gud er stor, red.). Dens medlemmer kom fra lokale stammer fra regionen såsom Egaidat, Eniza, Bagarra og Bani Khaled. De hævdede selv at være del af Den Frie Syriske Hær, der blev dannet i juli 2011, men brigaden blev ledet af en mand ved navn Saddam al-Jamal.

»Saddam er en mand, der arbejdede som våbensmugler for jihadisterne i Irak under den irakiske krig,« fortæller Ayad Al-Yusuf. Allah Akbar-brigaden havde da også god adgang til militærudstyr såsom maskingeværer, Kalashnikov-rifler og granater. Brigaden tilkæmpede sig i en periode kontrol over grænseovergangen mellem Irak og Syrien og flere militære støttepunkter, som det syriske regime afgav efter at have dræbt og såret dusinvis af civile fra byen, da de rejste sig imod regimet i 2011. Først i ​​2012 fik Allah Akbar-brigaden helt fordrevet det syriske regime fra byen.

Samtidig meldte en anden gruppe sin ankomst, en gren af den al-Qaeda-allierede al-Nusra-fronten. Allah Akbar-brigaden og Den Frie Syriske Hær bød dem velkommen. De deltes om indtægter fra oliebrøndene og deltog i fælles angreb på det syriske regime.

Første kontakt til IS

Sammenholdet imellem grupperne varede indtil Islamisk Stats fremkomst i 2013.

»Saddam var glad for Daesh (Islamisk Stat, red.),« joker Ayad Al-Yusef. Han forklarer, at Saddam al-Jamal sendte fem soldater til byen Raqqa for at indlede et samarbejde med Islamisk Stat bag om ryggen på al-Nusra-fronten.

Han tilbød Islamisk Stat at komme til Abu Kamal for at få andel i udbyttet fra oliebrøndene i området. Blandt hans sendebud til IS var Saddam al-Jamals egen bror, Mohammed al-Jamal, men efter at være kommet overens med IS blev delegation arresteret på vejen tilbage til Abu Kamal af al-Nusra-fronten, der havde hørt om aftalen.

I april 2014 indtog Saddam al-Jamal byen sammen med en militærkonvoj fra IS.

»De kom med fuldt militært udstyr og brød ind i byen om natten. De var rigtig mange soldater,« husker Ayad Al-Yusuf. Han var selv i byen den nat, hjemme hos en ven og spille kort.

»IS ankom med Saddam, fordi han gav dem et favorabelt olietilbud, og fordi kontrol med byen kunne styrke samarbejdet mellem Daesh i Irak og Syrien,« tilføjer han.

Islamisk Stat tog fuld kontrol over området på ét døgn. De dræbte og arresterede mange soldater fra Al-Nusra. Ligesom mange soldater fra Al-Nusra overgav sig og frivilligt gik over til IS, selv om lederen af Al-Qaeda i Syrien, Abu Mohammed Joulani, var i byen.

Ifølge flere kilder fra Abu Kamal, som Information har talt med, havde Abu Mohammed al-Joulani længe boet skjult i byen. Men da den kommer under IS-kontrol, flygtede han til først Aleppo, siden til Idlib i det nordvestlige Syrien. Han er i dag leder af al-Nusra-frontens afløserorganisation, Jabhat Fateh al-Sham.

Livet under kalifatet

»Daesh tog på rundtur i byens omegn og til alle regionens stammeledere for at knytte gode forbindelser til dem og vinde dem over på sin side,« siger Ayad Al-Yusuf, der også blev inviteret til at tilslutte sig IS. Han fortæller, at IS i de første 20 dage behandlede alle mennesker med udsøgt respekt for at få deres støtte. IS lod så opføre træningslejre i ørkenen lidt uden for byen for at træne nye rekrutter.

»Men da Daesh havde sat sig solidt på magten i hele byen, begyndte de at indføre deres barbariske tyranni over for de civile. Så viste de deres sande brutale ansigt,« forklarer Ayad Al-Yusuf.

Islamisk Stat oprettede Diwan Al-Hisbah, et dydspoliti, der skulle overvåge, om indbyggerne i byen fulgte de islamiske love til punkt og prikke. Politiet kunne påbyde at lade skægget stå, de kunne beordre til bøn og give kvinder påbud om at gå i heldækkende islamisk klædedragt, der hverken viste ansigt eller kropsfigur. De kunne også tvinge unge til ikke at klæde sig ’vestligt’, dvs. undgå stramme bukser, jeans og lyse farver. Ligesom de også forbød rygning, samtidig med at de oprettede et forum for religiøs skoling i byens skole, hvor de agiterede for nødvendigheden af at tilslutte sig jihad.

’Som at bo i en grav’

»Mit liv i byen blev som at bo i en grav, på grund af alle deres adfærdsregler. Vi var helt isolerede fra omverdenen, ingen tv, ingen radio, ingen telefon – vi kunne lige så godt have levet i stenalderen.«

Ayad Al-Yusuf fortæller, at hans liv var lagt i de strammeste rammer, da han levede under Islamisk Stat. Når han besøgte venner i deres private hjem, og de spillede kort og førte samtale, måtte det alt sammen foregå i hemmelighed på grund af Islamisk Stats regler.

»Vi kunne ikke tale højrøstet, og når vi spillede kort, var vi bange for at blive opdaget og straffet. Selv når vi blev vrede, måtte vi være tavse, så de ikke kunne høre os. Jeg er stadig bange for at nævne navnene på mine venner.«

Ayad Al-Yusuf siger, at alle spekulerede på, »hvad der foregik i verden udenfor, og hvordan man her skulle få noget at vide om, hvordan det var at leve i byen under Islamisk Stats åg«.

»Daeshs sikkerhedstjenester er en af ​​de stærkeste, jeg nogensinde har stået overfor. De kalder sig selv for Amnes, der betyder sikkerhed på arabisk. De havde øjne overalt. De kunne være i ens egen familie, så derfor var folk på vagt for at kritisere Daesh, selv over for familien.«

Ayad Al-Yusuf, der tidligere havde prøvet at blive arresteret af det syriske regime for at protestere, blev nu også arresteret af Islamisk Stat. Fire gange blev han spærret inde i IS-fængsler, og i dag forstår han ikke, hvordan han overlevede.

»Jeg ved ikke, hvordan det gik til – det er et mirakel!«

De første tre gange blev han anholdt i sin egen by, Abu Kamal, men fængslet i Anbar-provinsen i Irak. IS lod ham anholde, fordi de havde hørt rygter om, at han leverede oplysninger ud af byen.

»Men de kunne i sidste ende ikke bevise, at jeg gjorde det – kun derfor lever jeg i dag,« siger Ayad Al-Yusuf.

Efter sin tredje anholdelse besluttede han sig for at forlade byen. Med taxi og falsk ID-kort kørte han til Raqqa, hvorfra han forsøgte at finde passage til områder under kontrol af Den Frie Syriske Hær. Desværre for ham fik IS fat i ham og satte ham i fængsel i Raqqa.

»Jeg blev hos dem en uge og tænkte, at nu er det slut – nu halshugger de mig. Men heldigvis angreb den internationale koalition fængslet. Jeg overlevede og kunne løbe derfra og redde mig videre til Tyrkiet,« siger han med tårer i øjnene. Med en stemme, der på en gang er trist og glad, gentager han for sig selv: »Jeg kan ikke fatte det. At jeg er i live og sidder her.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
David Zennaro og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu