Nyhed
Læsetid: 4 min.

Der er glyfosat i jord, vand, fødevarer og mennesker – nu vil EU-politikere have det væk

Mens nye undersøgelser afslører rester af sprøjtemidlet i næsten hver anden jordprøve i EU, stemmer miljøudvalg for afvikling af Roundup og lignende produkter i 2020
En stribe undersøgelser har tidligere påvist rester af glyfosat – aktivstoffet i Roundup, der verdens mest solgte ukrudtsmiddel –  i forskellige befolkningsgruppers urin, ligesom stoffet er fundet i små koncentrationer i en lang række levnedsmidler.

En stribe undersøgelser har tidligere påvist rester af glyfosat – aktivstoffet i Roundup, der verdens mest solgte ukrudtsmiddel –  i forskellige befolkningsgruppers urin, ligesom stoffet er fundet i små koncentrationer i en lang række levnedsmidler.

Thomas Borberg

Udland
20. oktober 2017

Jorden i Europa er i bogstavelig forstand gødet med glyfosat. Og jorden er samtidig gødet for et dramatisk EU-opgør i næste uge om fremtiden for glyfosat, aktivstoffet i verdens mest solgte ukrudtsmiddel, Roundup fra Monsanto.

I kølvandet på nye forskningsresultater om sprøjtegiftens forekomst i miljøet lagde Europa-Parlamentets miljøudvalg i går pres på EU’s ministerråd for at få brugen af glyfosat afviklet. Den nuværende tilladelse udløber 15. december i år.

Med stemmerne 39 mod ni forlanger udvalget et totalforbud mod glyfosat fra 15. december 2020, dvs. en treårig afviklingsperiode. Repræsentanter for EU-landenes regeringer træder onsdag sammen for at drøfte – og måske stemme om – EU-Kommissionens forslag til ny EU-godkendelse af glyfosat gældende helt frem til 15. december 2027, altså en tiårig tilladelse. Dagen før landenes møde skal det samlede Europa-Parlament stemme om miljøudvalgets krav.

De flerårige EU-slagsmål om sprøjtemidlets fremtid handler især om kræftrisikoen. WHO’s ekspertorgan IARC har erklæret glyfosat »sandsynligvis kræftfremkaldende i mennesker«, mens både EU’s agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, og EU’s kemikalieagentur, ECHA, bedømmer sprøjtemidlet som ikke kræftfremkaldende. Kommissionen støtter sig til EFSA-ECHA-vurderingerne i sit forslag til ny godkendelse.

Roundup og andre glyfosat-baserede midler bruges mod ukrudt før såning og fremspiring i en lang række afgrøder, mod ukrudt på de høstede marker samt til nedvisning af selve afgrøderne for at sikre ensartet modning og lettere høst.

Monsanto har udviklet en række gensplejsede sorter af sojabønner, raps, majs og bomuld, der er modstandsdygtige mod Roundup og derfor muliggør sprøjtning, også når afgrøderne er fremme på markerne. Det er med til at forklare, at det globale forbrug af glyfosat er femtendoblet på 20 år – for EU findes der ingen offentlig statistik for forbruget.

Glyfosat overalt

En stribe undersøgelser har tidligere påvist rester af glyfosat i forskellige befolkningsgruppers urin, ligesom stoffet er fundet i små koncentrationer i en lang række levnedsmidler. En undersøgelse foretaget for Monsanto i 2012 fandt glyfosat i en tredjedel af alle prøver af overfladevand samt nedbrydningsproduktet AMPA i over halvdelen af prøverne fra en række europæiske lande. I 23 pct. af prøverne var glyfosat-koncentrationen over grænsen for drikkevand, mens AMPA-koncentrationen i 46 pct. var over grænsen.

Nu har en international forskergruppe under ledelse af professor Violette Geissen, Wageningen University & Research, undersøgt jordprøver fra landbrugsområder i 11 EU-lande og fundet, at glyfosat eller AMPA optræder i 45 pct. af alle prøver.

»Glyfosat og AMPA er meget modstandsdygtigt, når først det har bundet sig til jordpartikler,« siger professor Geissen på det hollandske universitets hjemmeside.

»Det øger risikoen for forurening af miljøet gennem faktorer som vinderosion eller udvaskning fra forurenet jord. Hvis glyfosat bruges i områder med stærk vinderosion, kan mennesker blive direkte udsat for stoffet. Eftersom glyfosat binder sig til små partikler, kan det let indåndes af mennesker eller dyr.«

I Danmark blev der fundet glyfosat i ca. 25 pct. af jordprøverne og AMPA i hele 80 pct. Der findes ikke i dag officielle grænseværdier for indholdet af disse stoffer i jord, påpeger forskerne.

»I betragtning af de høje niveauer af spor af glyfosat, som vi har fundet i jorde i hele Europa, vil det ikke være klogt at forlænge godkendelsen af glyfosat,« mener Violette Geissen.

Svært at skaffe flertal

For at få den tiårige godkendelse igennem skal EU-Kommissionen opnå et kvalificeret flertal, når landene den 25. oktober mødes i den såkaldt Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder. Et kvalificeret flertal skal repræsentere 55 procent af EU-landene og 65 procent af befolkningen i EU.

Ifølge Greenpeace, der har ført intens kampagne mod ukrudtsmidlet, signalerede 13 EU-lande på komitéens seneste møde vilje til at stemme for Kommissionens forslag. De 13 omfatter bl.a. Danmark, Sverige, Storbritannien, Holland, Belgien og Polen. Til gengæld har Frankrig og Italien markeret, at de vil stemme imod, ligesom Luxembourg og Østrig synes skeptiske.

Udslagsgivende bliver formentlig Tyskland, hvor kansler Merkels CDU er for en tiårig tilladelse, mens SPD i den fratrædende regeringskoalition er imod, ligesom De Grønne i den mulige ny trepartikoalition under Merkel vil have brugen af glyfosat standset. Stemmer Tyskland nej eller blankt, kan Kommissionen næppe mønstre kvalificeret flertal.

Ifølge den tyske avis Tagesspiegel fører den siddende landbrugsminister Christian Schmidt netop nu samtaler med såvel SPD som De Grønne om et muligt kompromis, der vil give glyfosat en afviklingsperiode på to-tre år. Forslaget ligner vedtagelsen fra Europa-Parlamentets miljøudvalg og kan muligvis blive model for et kompromis, når EU-landene mødes på onsdag – forudsat der er vilje til at finde en løsning.

Modkampagnen ruller

Såvel en række europæiske landbrugsorganisationer som Monsanto og den agrokemiske industris organisationer presser hårdt på for at få sprøjtemidlet godkendt i endnu ti år. F.eks. har de britiske landmænds organisation, National Farmers Union (NFU), netop holdt middag i Bruxelles for medlemmer af Europa-Parlamentet for at forklare sprøjtemidlets store betydning for erhvervet. Ifølge NFU vil det bl.a. betyde nedgang i bestanden af viber og lærker, 49 pct. større manualt arbejdsbehov og udledning af ekstra 12 mio. ton CO2, hvis man skal undvære glyfosat.

»Vi har brug for, at vore kolleger i EU’s landbrugsorganisationer får det til at sive ind, at glyfosat er vitalt for et produktivt, bæredygtigt landbrug,« sagde NFU’s vicepræsident Guy Smith i sit budskab til EU-parlamentarikerne.

Som et modsvar har den grønne gruppe i parlamentet og Pesticide Action Network onsdag offentliggjort en fælles rapport, der beskriver, hvordan landbruget kan klare sig uden glyfosat-midler, sådan som økologiske landmænd allerede gør det.

»Vi har allerede de nødvendige værktøjer til gradvist at etablere en pesticidfri landbrugsmodel og til at bekræfte, at ukrudtskontrol er mulig med andre metoder end skadelige ukrudtsmidler,« hedder det i rapporten.

Ifølge EU-mediet Euractiv truer landbrugsorganisationer i bl.a. Frankrig og Rumænien med sagsanlæg mod Kommissionen, hvis man tager sprøjtemidlet fra dem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gødet med glyfosat?? det er dog en tåbelig påstand, så er niveauet lagt til en debat om emnet.

Ryan Klitholm, Karsten Lundsby og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

I går på DR2 "Debatten: Et grønnere landbrug?" talte det konventionelle landbrug helt uhørt ned på hele den danske befolkning. Det er på tide organisationer som "Landbrug og Fødevare" og "Bæredygtig Landbrug" bliver præsenteret for den regning for skader som konventionel dansk landbrug påføre vores natur. Penge er det eneste sprog den slags mennesker forstår.

Og tak til COOP for deres fremragende indsats for økologiske fødevare. Det er vi i tusindvis af borger, som støtter op om.

Morten Lind, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Arendal, Mikkel Kristensen, Jørn Andersen, ingemaje lange, Flemming Berger, Torben Skov, Jens Falkenberg, Carsten Munk, Karsten Lundsby, Jan Troelsen, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Niels Bent Johansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Frede Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Dina Hald, Palle Yndal-Olsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Der har i nogen tid kørt en sag i Californien, ang. uregelmæssigheder hos miljømyndighederne i forbindelse med den oprindelige godkendelse, det er ifølge min erindring, noget med at en vital medarbejder i administrationen, er under efter forskning for "urent trav",i form af vise indtægter fra Monsanto.

Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

I Tyskland, som ofte bliver brugt af konventionel dansk landbrug til at tale pesticider op, er op mod 80% af insektmassen forsvundet siden 1989 ligesom der i accelererende tempo nedlukkes drikkevandsboringer efter grænseoverskridende fund af glyfosat.

Konventionel dansk landbrug kan ikke nedladende svindle sig ud af virkeligheden og naturens ødelæggelse og efterlade en ubetalelig regning til vores børn. De har ganske enkelt ikke fattet skriften på væggen.

Morten Lind, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Arendal, Mikkel Kristensen, Jørn Andersen, ingemaje lange, Torben Skov, Karsten Lundsby, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Niels Bent Johansen og Dina Hald anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Landets krisetilstand kan meget nemt kontrolleres. Prøven består i sin enkelthed i, at man tager sin bil og kører en tur på landet; gerne i høj fart. Hvor mange insekter vil der være udsplattet på forruden? I gamle dage var hele bilen sovset ind i insekter. Vi vil have de fedtede ruder tilbage!
Landbruget har sprøjtet det hele ihjel; erkend det for pokker, i stedet for at komme med alskens bortforklaringer.

Morten Lind, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Arendal, Mikkel Kristensen, Jørn Andersen, Søren Jacobsen, ingemaje lange, Søren Poulsen, Torben Skov, Carsten Munk, Karsten Lundsby, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Niels Bent Johansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Frede Jørgensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Bøndernes arrogance vor umiskendelig i Debatten. Som landmænd burde de vide hvad en spade er.

Karsten Lundsby, Frede Jørgensen, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Søren Jacobsen og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg håber det bliver et nej til glyfosat, det er fuldstændig uansvarligt at fortsætte brugen af dette giftstof, der har forårsaget massiv insektdød, og er udbredt alle vegne, selv i vores kroppe.

Benta Victoria Gunnlögsson, Mikkel Kristensen, Karsten Lundsby, Frede Jørgensen og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Insekter giver fedtede bilruder. Insekter stikker og er generelt ubehagelige for mennesker. Og så skader de oven i købet de afgrøder som vi skal spise.

MEN fuglene er vilde med dem! Specielt er fugleungerne vilde med dem. Det er kraftfoder for dem.

Så medens fuglene kæmper for at finde føde og kraftfoder til afkommet - så spises vi mennesker af med kræftfoder (og nedladende bemærkninger fra danske landmænd og deres organisationer).

Det er ikke i orden.

Jørn Andersen, Torben Skov, ingemaje lange, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Eva s
Man bruger ikke ukrudtsbekæmpelse (glyfosat) til at bekæmpe insekter.

Eva Schwanenflügel

Claus Schmidt , læs igen, det har jeg heller ikke skrevet :-)

Eva s
Du skriver "dette giftstof der har forårsaget massiv insektdød" hvordan skal jeg så forstå det?

Jeg køber økologisk i solidaritet med insekterne,men brugen af glyfosat, bekymrer mig mindre end de ekstra 12.000.000.ton co2 som et stop af brugen medfører, det er upside og downside

Kim Houmøller

@Claus Schmidt - Hvis fødegrundlaget er borte dør både insekter og deres byttedyr. Til sidst ender aben hos dig og mig.

Mikkel Kristensen, Frede Jørgensen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Claus Schmidt anbefalede denne kommentar
Jens Falkenberg

Claus S:
Insekterne lever i høj grad af det bønder kalder ukrudt og vi andre kalder vilde blomster. For pengenes skyld bliver alle urenheder i marken fjernet samt vilde hegn pløjet ned.
Få vilde blomster giver lav biomasse. Og så forplanter det sig opad gennem fødekæden.

Jørn Andersen, Frede Jørgensen, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Kim H.
Aben er nok død længe inden :);

slettet profil

Gad vide hvor mange procent af insektmassen der er forsvundet i områder udlagt til by og industri?

Søren Jacobsen

At latterliggøre at op mod 80% af insektmassen i Tyskland er forsvundet siden 1989 løser vist intet. Men bare tæsk videre. Menneskets verden er alligevel over udfordret med så mange og så alvorlige problemstillinger, at der ikke er nogen vej uden om graven. Jorden er et begrænset og lukket økosystem. Den realitet kan ingen løbe fra.

Man kan flygte fra meget. Men ikke fra virkeligheden. Og nej. Det kloge menneske har ikke besejret naturen - Og det kommer heller aldrig til at ske.

Jørn Andersen, Frede Jørgensen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
slettet profil

Var der nu ikke tale om 80% af BESTØVERMASSEN, og ikke den samlede insektmasse.

Hvorfor har det taget så lang tid? Penge, penge, penge ... lobbyister og dummeniker.

Søren Jacobsen

Kim Houmøller
20. oktober, 2017 - 12:29

Lige præcis Kim Houmøller. Det var først her til sommer, efter at have læst om insekt massedøden i tyske medier, at jeg begyndte at bemærke det - De rudeklaskende insekter er stort set væk. Lidt underligt man ikke bemærker det.

Søren Jacobsen

Undersøgelser har påvist, at gennemsnitlig 76% af alt honning indeholder pesticid rester. Pesticider, som forgifter bierne, som står for størsteparten af bestøvning af alverdens planter og afgrøder. Men hvá. Det betyder vel heller ingenting for hverken Landbrug og Fødevare, Bæredygtig Landbrug eller svindler regeringen.

Søren Jacobsen

...Det eneste som tæller for disse mennesker er konkurrence evnen til at køre den grønne blå planet Jorden mest mulig i smadder i en konkurrence ingen kan vinde, men alle taber.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er her det går helt galt, som du siger, Søren Jacobsen.
Alt det med konkurrence!
Det handler ikke længere om at være den bedste til opgaverne, nu handler det om at nedgøre andre, så man selv får en stilling man ikke er kvalificeret til, og derigennem udøve sin rethaveriske dominans.
Desuden de mærkværdige direktørlønninger af akademikere (DJØF) uden føling med deres område, kun regneark.
Jeg har ikke tal på hvor mange virkelig kompetente medarbejdere der er blevet sygemeldt og/eller fyret pga at deres faglighed er blevet underkendt af chefer der ikke anede hvad de foretog sig.
Flere jeg kender til har helt forladt deres oprindelige arbejde, fordi de er blevet underkendt i mange år.
Djøfficeringen af det offentlige er et kæmpe problem, for akademikere aner intet om det daglige tilbud i nærområdet, socialarbejdet med misbrugere eller for den sags skyld, IT-opgaver.