Læsetid: 2 min.

ICAN og Nobels fredskomité råber verdens atommagter op

Med tildelingen af Nobels Fredspris til nedrustningsorganisationen ICAN markerer Nobelkomiteen sin moralske støtte til dem, der kæmper for at få kampen mod atomvåben på dagsordenen igen, siger atomkrigsforsker Rens van Munster
Med tildelingen af Nobels Fredspris til nedrustningsorganisationen ICAN markerer Nobelkomiteen sin moralske støtte til dem, der kæmper for at få kampen mod atomvåben på dagsordenen igen, siger atomkrigsforsker Rens van Munster

Britta Pedersen

7. oktober 2017

»Afskaffelse af atomvåben.« 

Det er målet for nedrustningsorganisationen ICAN, der fredag formiddag fik tildelt Nobels Fredspris.

Med tildelingen har ICAN indtil videre opnået folkelig bevågenhed på spørgsmålet om afskaffelse af atomvåben, som ellers ikke bliver diskuteret ret meget, siger Rens van Munster. Han er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og har forsket i sikkerhedspolitik med fokus på atomkrig:

»I 1950’erne, 60’erne og 80’erne var modstanden mod atomvåben meget til stede, men det er den ikke mere. ICAN er nogle af dem, der forsøger at tage det op igen. Og nu får de så moralsk opbakning fra fredskomiteen, der med valget af ICAN sender et signal til atomstaterne og minder politikerne om, at atomkrig stadig er en realitet i dag,« siger Rens van Munster.

Nogenlunde samme pointe går igen hos direktøren ved fredsforskningsinstituttet SIPRI i Stockholm, Dan Smith. Han skriver i en pressemeddelelse, at valget af ICAN skal ses som et tegn på, at »der hersker en udbredt utålmodighed over, at der ikke bliver gjort nok« for at nedruste.

Valget af ICAN skal også ses i forlængelse af, at både USA’s præsident, Donald Trump, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, truer med at tage atomvåben i brug.

»Donald Trump og Kim Jong-un taler begge om at bruge atomvåben. Man kan spørge sig selv, om det er retorik, eller hvad det er, men det er aspiration, som kan føre til en situation,« siger Rens van Munster.

Selv skriver ICAN i en pressemeddelelse:

»Vi lever i en tid med stor global spænding, og hvor den voldsomme retorik alt for nemt kan føre til stor rædsel. Atomkrig lurer endnu en gang.«

Traktaterne

Under annonceringen af nobelprismodtageren forklarede formanden for komiteen, Berit Reiss-Andersen, at ICAN blev tildelt prisen på grund af organisationens »arbejde for at rette opmærksomheden mod de katastrofale humanitære konsekvenser ved enhver brug af atomvåben og for dens banebrydende indsats for at opnå et traktatbaseret forbud mod sådanne våben«.

ICAN var i juli medvirkende til, at en FN-traktat om forbud mod atomvåben blev vedtaget, hvilket sikrede den første multilaterale aftale om et stop for atomvåben i 20 år.

Atommagter, heriblandt USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig, holdt sig dog ude af forhandlingerne om traktaten, og derudover bliver forbuddet først juridisk bindende, når 50 medlemslande har ratificeret den. Dermed er det stadig uvist, hvor stor betydning ICAN’s – og de øvrige parters – arbejde reelt vil få.

Tidligere har 122 lande, herunder flere atomlande, indgået en ikkespredningsaftale, som har til formål til at stoppe yderligere spredning af atomvåben.

Men ikkespredningsaftalen bliver ikke overholdt, og det var årsagen til, at ICAN blev dannet i 2007.

»ICAN er opstået på baggrund af, at ikkespredningstraktaten ikke bliver overholdt. Både USA, Storbritannien og Rusland er i gang med moderniseringsprogrammer, hvor de vil forny og opdatere deres atomvåben. USA til bruge en trillion dollar på moderniseringer over de kommende 30 år,« forklarer Rens van Munster.

Berit Reiss-Andersen sagde også under annonceringen af ICAN som årets prismodtager: »Vi lever i en verden, hvor risikoen for, at et land bruger atomvåben, er større, end den har været i lang tid.«

Den Internationale Kampagne for Afskaffelse af Atomvåben (ICAN)

  • Blev stiftet i 2007.
  • Beatrice Fihn er administrerende direktør.
  • ICAN er en koalation af 468 ikkestatslige organisationer fra 101 lande.
  • Desmond Tutu, Dalai Lama, Yoko Ono og Martin Sheen har alle støttet ICAN’s kampagner.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

USA, Rusland, Frankrig, England, Pakistan, Indien, Kina, Nordkorea og ( Israel), vil ikke nedruste / destruere deres atomvåben, for i det øjeblik man besidder disse så ændres landenes militære strukturer sig dramatisk. Du kunne i teorien nøjes med en atombombe pr. land og nedlægge alt andet militært isenkram. Alene truslen om at en bombe ville blive anvendt, vil få modstanderne til at tænke sig om en ekstra gang.
De lande som har nedrustet, USA og Rusland er gået fra at kunne udslette jorden x antal gange til nu at kunne udslette jorden y antal gange - det er jo komplet ligegyldigt.
Resten af verden er i en position hvor vi ikke kan gøre andet end at håbe at de aldrig bliver brugt. Løbet er kørt når et land får atomvåben.
Heldigvis skrottede Svenskerne deres ambitioner i 70´erne og Sydafrika engang i 80´erne. Brasilien kom ikke rigtigt ud af starthullerne, og jeg kan ikke huske om Argentina nogensinde forfulgte idéen helhjertet.
Faktum er at protesterne ikke vil ændre billedet nævneværdigt.

Jørgen M. Mollerup, Alvin Jensen, Peter Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Desværre er a-våben nok den bedste sikkerhed og beskyttelse et land i dag kan give sig selv i forhold til at kunne hævde og beholde sin suverænitet.

Nordkorea synes i dag urørlige pga. af deres a-våben, og vil derfor sikkert ikke blive de sidste der anskaffer sig dem.

Man bliver i stedet nødt til, at satse på teknologier, som på den ene eller anden måde kan sætte a-våbene og deres virkning ud af kraft, altså så de ikke vil kunne bruges/affyres i praksis, jeg tænker her på en eller anden form for elektroniks jamming eller lignende.

Johnny Winther Ronnenberg

Så vidt jeg har kunne læse mig til, så kan man faktisk sikre sig mod jamming og eneste modsvar er et missil med en neutronbombe der sletter styresystemet i en lægmands term. Hvilket er en ringe løsning for responstiden er lille og man kan ikke med sikkerhed sige om eller hvor missilerne mødes, som jeg har forstået det. Det kunne være over en storby med katastrofale følger. Der er ingen vindere i nuklear war 2 kun tabere :-)